Boligtyper

Boligtyper

Boligtyper giver dig et overblik over, hvilken bolig der er tale om i forbindelse med din boligsøgning. Det kan være vanskeligt at navigere i boligmarkedet – især, hvis du er førstegangskøber. Herunder følger en oversigt over de forskellige boligtyper, samt hvad der karakteriserer dem.

Boligmarkedet kan være svært at overskue, uanset om du skal købe eller sælge en bolig. Det er derfor en god idé at sætte dig grundigt ind i boligmarkedet, inden du går i gang med køb eller salg. Dermed kan du få indsigt i prisudviklingen på de forskellige boligtyper.

Dette er især vigtigt, når du skal købe en ny bolig, da indsigt i de forskellige boligtyper gør det nemmere at indskrænke din søgning. Samtidig er det essentielt, at du er bekendt med eventuelle fordele og ulemper ved de forskellige boligtyper. Således har du de bedste forudsætninger for at finde en bolig, som passer til dig og din families behov.

 

Enfamiliehuse

Et enfamiliehus er den mest udbredte boligform i Danmark, når det kommer til ejerboliger. I praksis vil der typisk være tale om et parcelhus eller en villa, der som regel ejes af én eller to personer. Enfamiliehuse er en enkel boligform, der ikke kræver den store indsigt for at forstå.

Når du køber et enfamiliehus, køber du et stykke jord, hvorpå der er placeret et hus, træer, planter, hegn og så videre. En handel med denne boligtype omhandler altså både jorden og alt det, der befinder sig ovenpå.

Det er dig, der har ansvaret for at vedligeholde huset, når du har købt det. De udgifter, der er forbundet hermed, bliver ikke inkluderet, når ejendomsmægleren beregner brutto- og nettoudgifter.

Der vil typisk være særlige bestemmelser, som gør sig gældende for ejendommen. Eksempelvis kan der være krav om, at du som ejer skal være med i en grundejerforening. Det kan også være forbudt at bruge ejendommen til eksempelvis erhverv.

Enfamiliehuse kan være både fritliggende parcelhuse, kædehuse, nedlagt landbrug, rækkehuse eller dobbelthuse.

 

Sommerhuse

Et sommerhus minder på mange punkter om enfamiliehuset. Der er dog en væsentlig faktor, som er vigtig at være opmærksom på – at sommerhuset udelukkende må benyttes i en begrænset del af året, uanset om du selv bor der eller lejer det ud.

Når banken skal vurdere, om du har råd til finansieringen af sommerhuset, bliver lejeindtægterne ofte inkluderet. Derfor er det væsentligt at være opmærksom på, hvor mange dage det er tilladt at udleje sommerhuset om året.

 

Ejerlejligheder

En ejerlejlighed er en lejlighed, der både kan købes og sælges. Ejerlejlighederne hører til en selvstændig ejendom, og ejerlejlighedens beliggenhed i ejendommen fremgår af et ejerlejlighedskort.

Når du investerer i en ejerlejlighed, får du et skøde på samme måde, som det er tilfældet med et almindeligt hus. Du kan belåne en ejerlejlighed med et realkreditlån på samme måde, som hvis der var tale om et fritliggende enfamiliehus.

Når du køber en ejerlejlighed, er det ikke udelukkende lejligheden, du køber. Du køber også en andel i den ejendom, hvor lejligheden er beliggende samt den dertilhørende grund. Af samme årsag er der forskellige opgaver, du skal varetage i forbindelse med køb af en ejerlejlighed.

Det er således dit ansvar i fællesskab med de andre ejere i ejendommen at stå for vedligeholdelse af hovedejendommen, renovering, trappevask, at holde have og de andre forskellige ting, der er nødvendige i forbindelse med at holde hovedejendommen.

Du skal derfor være medlem af en ejerforening, der udgøres af ejerne af de andre ejerlejligheder, som er beliggende i selve ejendommen. Forholdet mellem ejerne er reguleret ved vedtægterne i ejerforeningen.

 

Ideelle anparter (tofamiliehuse)

Ideelle anparter har mange ligheder med ejerlejligheder. Her er også tale om fast ejendom, som kan købes, sælges og belånes for sig, men forskellen er, at disse typisk udelukkende laves i tofamiliehuse.

Det skyldes, at det generelt ikke er tilladt at dele ejendomme op i mere end to selvstændige boliger i ideelle anparter. Det kan dog i visse tilfælde være tilladt, såfremt det eksempelvis er lang tid siden, ejendommen blev opdelt.

Når du køber en ideel anpart, køber du også en andel i bygningen og grunden. En væsentlig forskel er dog, at der ikke er hverken ejerforening eller vedtægter i forbindelse med ideelle anparter, ligesom det er tilfældet ved ejerlejligheder.

I stedet vil der være en samejeoverenskomst, der tinglyses på ejendommen. Heri vil det være angivet, hvem der har brugsret til specifikke dele af ejendommen. Dertil også hvordan parterne forholder sig, hvis de ikke kan nå til enighed omkring eksempelvis vedligeholdelse af huset.

Samejeoverenskomsten kan ligeledes indeholde bestemmelser om, hvordan haven deles mellem anpartshaverne.

Brug for en boligadvokat?
Fra DKK 2.295
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Andelsboliger

En andelsbolig er en boligtype, der på mange måder minder ejerlejligheder, om end der ikke er tale om en en selvstændig fast ejendom. En andelshaver kan købe og sælge lejligheden, og de bestemmer selv over fælles ejendom i samråd med de andre anpartshavere, der er medlemmer af andelsboligforeningen.

Den væsentligste forskel på en anpartsbolig og en ejerlejlighed er, at du udelukkende køber en andel i andelsboligforeningens formue, og altså ikke den specifikke lejlighed. I stedet følger en beboelsesret til den bestemte lejlighed med, hvorfor det ikke er nødvendigt med tinglysning af skødet for en andelsbolig.

Det betyder også, at du ikke har mulighed for at optage et realkreditlån, når du investerer i en andelsbolig. Dette skal finansieres med et almindeligt banklån.

Normalvis er det ikke den enkelte ejer, der bestemmer, hvem der får lov at købe boligen, når denne sættes til salg. I stedet vil andelsboligen sælges til potentielle købere, der er skrevet på venteliste.

En andelsbolig må samtidig ikke sælges til mere end en beregnet maksimalpris, der udregnes efter en kompliceret beregning. Denne tager udgangspunkt i ejendommens værdi, såfremt denne havde været en udlejningsejendom.

Det er værd at være opmærksom på, at de fleste andelsboligforeninger har en stor gæld, der betales via huslejen. Derfor er det heller ikke muligt at sammenligne priserne for en ejerlejlighed og en andelsbolig én til én, da det er to forskellige boligtyper.

 

Lejebolig

En lejebolig er, som navnet antyder, en bolig, du lejer. Du betaler en månedlig husleje for at kunne bo i lejemålet. Det kan være en fornuftig løsning, hvis du ved, at du skal bo der i en tidsbegrænset periode.

Der er mange omkostninger forbundet med køb af en bolig, hvorfor det kan være en god løsning, hvis der er tale om en midlertidig bolig – eller hvis huslejen er tilpas lav til, at det også vil være fornuftigt på sigt.

I de fleste lejeboliger er du undergivet en regel omkring maksimal husleje, hvilket betyder, at huslejen ikke må overstige den maksimale husleje, der er angivet. Det sikrer, at markedet for lejeboliger er rimeligt, så priserne herfor ikke eksploderer.

 

Hvorfor er det nødvendigt at kende til boligtyperne?

Det er væsentligt, at du kender til de forhold, der karakteriserer de forskellige boligtyper, når du skal søge bolig. Først og fremmest er det afgørende, at du ved, hvilken boligtype du er på udkig efter, så du kan indsnævre din boligsøgning.

Herudover er det vigtigt, at du kan identificere de forskellige boligtyper, så du har den rigtige forudsætning for at kunne sammenligne boligpriserne. Du bør eksempelvis ikke sammenligne prisen på ejerlejlighed med prisen på et enfamiliehus, hvis du vil have en retvisende vurdering af, om prisen er rimelig eller ej.

Brug for en boligadvokat?
Fra DKK 2.295
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

Læs også