villa

Villa

En villa (eller et parcelhus) er for mange boligsøgende en sand boligdrøm. Den smukke facade og de idylliske omgivelser er for de fleste, der går op i arkitektur og indbydende natur, et must. I dette blogindlæg dækker vi alle de essentielle punkter for dig, som ønsker at vide mere om den enestående boligtype.

 

 

Hvad er en villa?

En villa, også kaldet et parcelhus, er det man kalder for en “selvstændig fast ejendom”. En villa kendetegnes oftest ved at være en større ejendom, der med sin mere unikke udformning, skiller sig ud fra de almene boliger. Villaen er typisk, hvad man kalder en “enfamiliesejendom uden større særpræg”. Boligen ses oftest placeret i en større udstykning med en tilhørende stor have eller et bag-areal med ensartede grundstørrelser.

En villa er en fritliggende ejendom, der er bygget til at kunne huse én eller flere husholdninger ad gangen. Begrebet “villa” stammer fra latin (italiensk), der oversættes til: “et hus på landet” og heraf fik betydningen “by” på fransk, som er “ville”. Ejendomsmæglerne bruger i dag ordet villa om parcelhuse og rækkehuse, der trods villaens kendetegn, endda helt mangler have.

I Danmark begyndte vi at bruge ordet villa, hvor definitionen heraf omfattede en bygning, der var indrettet til én eller flere familier med tilhørende have, og at den ikke var indrettet til erhverv. De fleste betegner parcelhuset og villaen som værende en ejendom, der er opført før 1960’erne, og hvor der ligeså er gjort noget ekstra ud af dens byggestil. Du vil opdage, at stort set alle ejendomsmæglere i dag bruger ordet villa, som en samlet betegnelse for en-familie-ejendomme. Også de, der ikke har de typiske karakteristika for en villa.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.500,-
Få hjælp af boligadvokat

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Hvad er en murermestervilla?

Betegnelsen murermestervilla dækker over et solidt opført hus efter periodens traditionelle håndværksmæssige metoder, der ikke er tegnet af en arkitekt. Denne hustype er ofte præget af et stort forbrug af teglsten, hertil tegltag og håndværksmæssige traditioner og stor forkærlighed for teglstensarkitekturen, hvilket kan ses i forskellige facadedetaljer.

 

Hvad er en patriciervilla?

Betegnelsen patriciervilla dækker over en stor, klassisk og karakteristisk villa bygget i perioden fra 1860 til 1930. Denne hustype blev bygget som bolig for det, man mente, var bedre borgerskab. Patriciervillaerne blev i den forbindelse opført i helt specielle materialer for at understrege ejerens formue og samfundsmæssige status.

Disse huse går under navnet patriciervillaer. “Patricier” er latin og betyder “overklasseborger”. Og det er ikke helt galt igen. Det var nemlig kun rige advokater, de dygtigste overlæger og fabrikanter, der lod villaerne bygge. Det var specielt indtil 1920’erne, hvor denne type huse blev opført.

 

Hvad er en villalejlighed?

En villalejlighed er betegnelsen for en lejlighed, der er inde i en villa. Heraf kaldes villalejligheder også for “to familiers ejendomme”. Det er to familiers ejendomme, fordi der netop er tale om én fast ejendom, hvor to familier har hver deres lejlighed med egen indgang. Villalejligheder er også kendt for at være ideelle anparter.

Villalejligheder, som også bliver kaldt for “tofamilieshuse”, er tit og ofte registreret som værende ideelle anparter. Det betyder altså, at der er én fast ejendom, men der er to “blade” i tingbogen. Villalejligheder er ikke meget anderledes fra ejerlejligheder, særligt på grund af det bofællesskab, som ejerlejligheder også er pålagt.

En ejerlejlighed er altså en lejlighed, der kan købes og sælges (og lejes ud), der er udstykket til selvstændige faste ejendomme. Hertil findes der, hvad man kalder ejerlejlighedskort, der viser, hvordan hver enkelt ejerlejlighed er beliggende i hele ejendommen. Det betyder altså, at man får et skøde på en ejerlejlighed på selv og samme måde, som hvis det var et almindeligt hus. En ejerlejlighed kan belånes med et realkreditlån, som det var et hvert andet fritliggende enfamiliehus. Når man tilkøber sig en ejerlejlighed, køber man samtidig en andel i den faste hovedejendom – hertil bygningen og grunden.

 

Hvad er forskellen på rækkehus, dobbelthus og villalejlighed?

Når to selvstændige boliger hænger sammen med, hvad man kalder et lodret lejlighedsskel dvs. en mur, der adskiller de to selvstændige boliger fra hinanden, kalder man det er dobbelthus. Er der derimod mere end to boliger, der er bygget sammen, bliver det til et rækkehus. Er lejlighedsskellet derimod vandret, hedder det et etagebyggeri. Altså hedder det en villalejlighed, hvis du deler et hus, hvor der eksempelvis er en bolig i stuen og en på 1.sal.

 

Advokatforbehold ved køb af villa

Det er en stor fordel at få køberrådgivning hos en boligadvokat, hvis man ønsker at købe en villa. På den måde, er det nemlig muligt at få et advokatforbehold. Med et advokatforbehold, har du som køber altså muligheden for, at en advokat kan gennemgå alle de nødvendige dokumenter i forbindelse med boligkøbet. Også selvom at der allerede er skrevet under på købsaftalen.

Ønsker du lige pludselig ikke at gennemføre købet alligevel, kan du med et advokatforbeholdet helt gratis bakke ud af aftalen, uden at det vil have nogle økonomiske konsekvenser. Har du ikke et advokatforbehold skal du betale 1% af købsprisen samt en skriftlig meddelelse om fortrydelsen, der skal fremsendes inden for seks hverdage til sælgers repræsentant.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.500,-
Få hjælp af boligadvokat

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Læs også