Budget

Det er en god idé at lægge et budget, da det giver dig overblik over din privatøkonomi og dit økonomiske råderum. Med et budget kan du undgå økonomiske overraskelser, så du kan få mere luft i din økonomi til at lægge penge til side. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du lægger et budget.

 

 

De fleste mennesker har brug for et overblik over deres økonomi. Det er imidlertid vanskeligt, hvis du ikke ved, hvordan dine indtægter og udgifter fordeler sig. Når du lægger et budget, sætter du dine indtægter og udgifter i system, så du skaber et overblik over dit økonomiske råderum.

Budgettet giver dig en sikkerhed, da du har styr på din økonomi, og det er faktisk slet ikke så svært at lægge et budget. Når først, du har lagt budgettet, er det vigtigt, at du også overholder det, hvis det skal have en positiv effekt på din økonomi. Dette gælder især ift. boligkøb, da der er mange udgifter forbundet med det.

I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du lægger et budget, hvorfor du bør oprette en budgetkonto samt en række andre praktiske oplysninger, der gør dig bedre rustet til at skabe et overblik over din økonomi og dermed få mere luft i budgettet.

 

Hvad er et budget?

Et budget er helt lavpraktisk en liste over de indtægter og udgifter, du forventer at have hver måned. Det kan både være din lønindkomst og afkast fra aktier eller lignende, men det er vigtigt, at du får det hele med.

Dine udgifter dækker over alt fra de faste udgifter til mad, husleje, bilforsikring, abonnementer, fagforening, a-kasse og lignende, men også de uforudsete udgifter, som ikke kommer hver måned. Du skal med andre ord tage højde for alle indtægter og udgifter, hvis dit budget skal kunne holde.

Budgettet giver dig et overblik over din privatøkonomi, så du med sikkerhed ved, hvor stort et økonomisk råderum du har. Det giver dig mulighed for at vurdere, hvor mange penge du har råd til at bruge på ferier, fester, cafébesøg og alt det andet, der forsøder tilværelsen en smule.

Når du kortlægger alle dine udgifter, får du samtidig mulighed for at spotte de udgifter, som ikke er strengt nødvendige og dermed kan undværes. Det gør dig i stand til at skabe mere luft i budgettet, så du får bedre styr på din privatøkonomi.

 

Hvordan lægger jeg et budget?

Som nævnt, lægger du dit budget ved at skabe overblik over dine indtægter og udgifter. Det lyder nemt, men det er vigtigt, at du tager højde for alt. Dette gælder også tandlægeregningen, selvom den kun kommer én gang om året.

Hvis det er første gang, du skal lægge et budget, eller det er lang tid siden, du har gjort det, kan det komme til at tage noget tid. Du kan derfor med fordel afsætte et par timer til at udarbejde dit budget, så du er sikker på, du får det hele med.

Herunder følger en praktisk guide, som du kan følge, når du skal lægge dit budget. Når du er færdig, har du det fulde overblik over din økonomi, så du kan have ro i maven, fordi du ved, hvor mange penge du har at gøre godt med.

 

Start med at udarbejde en liste over dine indtægter

Det første, du skal gøre, er at udarbejde en liste over din indtægt. Indtægten kan være alt fra din lønindkomst, udbetalinger fra a-kasse, offentlige ydelser samt andre regelmæssige indtægter, der ryger ind på din konto.

Det betyder, at du også skal medregne udbetalinger fra pensionsordninger, børnebidrag, afkast fra aktier og lignende. Du finder din indkomst ved at gå på netbank og skabe et overblik over de beløb, der er kommet ind.

Hvis du ikke kan finde dine indtægter i din netbank, kan du prøve her:

• Løn, feriepenge og sociale ydelser: Få et overblik på Borger.dk i din e-Boks.
• Dagpenge: Få et overblik på din a-kasses hjemmeside.
• SU: Få et overblik på SU.dk.
• Pension: Få et overblik på Pensionsinfo.dk.

 

Udarbejd en liste over dine faste udgifter

Dine faste udgifter er de regelmæssige udbetalinger fra din konto – eksempelvis månedlige, kvartalsvise eller halvårlige udgifter. Det kan være udgifter til husleje, vand, varme og el, abonnementer eller lignende.

De faste udgifter er som udgangspunkt dem, der er nødvendige for din tilværelse. Nogle af udgifterne skal kun betales hver tredje måned eller én gang om året, men det er alligevel vigtigt at have dem med, så du kan lægge penge til side, når regningen kommer.

Faste udgifter kan blandt andet være følgende:

• Husleje
• Vand, varme og elektricitet
• Forsikringer
• Transportudgifter
• Mobilabonnement og internet
• Afbetaling på lån
• Abonnementer på streamingtjenester og lignende

Som udgangspunkt er dette udgifter, som du betaler fast med et bestemt interval. Det er derfor ikke under denne post, du skal notere regningen hos din fysioterapeut, medmindre du går til fysioterapeut med et fast interval og ikke kan undvære det.

Du kan bruge kontooversigten i din netbank til at skabe overblik over, hvor meget du betaler til de enkelte poster, og hvornår de betales. Hvis du vil have et retvisende billede, er det vigtigt, at du går 12 måneder tilbage, så du får det hele med.

 

Dine variable udgifter skal også med i budgettet

Udover dine faste udgifter, har du en række variable udgifter, som du også bør regne med i dit budget. Det giver dig et bedre overblik over, hvor mange penge du har tilbage, når du har betalt alle dine udgifter.

De variable udgifter er de udgifter, som du ikke betaler fast, men som alligevel udgør en væsentlig del af de penge, du bruger. Det kan eksempelvis være mad og tøj, som er nødvendigt, men som varierer prismæssigt.

Variable udgifter dækker eksempelvis over følgende:

• Mad
• Tøj og sko
• Medicin
• Skønheds-, pleje- og hygiejneprodukter
• Rengøringsartikler
• Tandlægebesøg
• Frisør
• Ferier
• Jule- og fødselsdagsgaver
• Café- og restaurantbesøg

Det kan være svært at fastsætte, hvor mange penge du bruger på variable udgifter. Det kan derfor være en god idé at gå et par måneder tilbage i din netbank og udarbejde en liste over alle de variable udgifter, du har haft i denne periode.

Tag det månedlige gennemsnit af dine variable udgifter, så du får et nogenlunde nøjagtigt overblik over, hvor meget du bruger på disse poster. Læg gerne lidt til, så du er sikker på, at du har fået det hele med.

Hvis pengene er små, er det ofte her, du har mulighed for at skære ned. Det kan være her, du bruger de fleste af dine penge, da det ofte er disse udgifter, der danner grundlag for impulskøb, som forsøder tilværelsen, selvom de godt kan undværes.

 

Få styr på dit variable forbrug

Overblikket over dit variable forbrug giver dig mulighed for at se, hvordan du plejer at fordele dine penge. På den måde kan du beslutte dig for, hvordan du i fremtiden ønsker at fordele dine udgifter, så du kan få luft i budgettet til at lægge penge til side.

Start med at kategorisere dine variable udgifter, så du får overblik over, hvilke der er nødvendige. Det kan eksempelvis være dine udgifter til mad, tandlægebesøg og hygiejneprodukter, som du ikke kan undvære.

Herefter udarbejder du en liste over de udgifter, som ikke er nødvendige. Det kan eksempelvis være tøj, sko, ferie samt café- og restaurantbesøg. Find ud af, hvilke ikke-nødvendige poster, du ønsker at prioritere højest, så du kan skære nogle af de unødvendige udgifter fra.

Det er også vigtigt, at du bruger en del af dit rådighedsbeløb til at spare penge op, så du har mulighed for at betale uforudsete regninger. Din opsparing skal desuden kunne bære større posteringer som udgifter til møbler, elektronik og lignende.

 

Dit budget skal være i balance

Det er vigtigt, at dit budget ikke er i minus, når du har lagt alle dine poster over i dit budgetskema – altså, når du har trukket dine udgifter fra dine indtægter. Som hovedregel skal du bruge færre penge, end du tjener, hvis dit budget skal være i balance.

Du skal derfor sørge for, at rammen i dit budget er realistisk, så du har mulighed for at overholde det. Det betyder blandt andet, at du ikke skal skære alle dine variable udgifter fra, da det vil gøre tilværelsen kedelig, og så risikerer du at overskride dit budget.

Hvis du vil sikre dig, at dit budget ikke er for stramt og dermed urealistisk, bør du enten skære hårdere ned for de udgifter, som ikke er nødvendige, eller overveje hvordan du kan optimere din indkomst. Det kan eksempelvis gøres ved at tage et weekendjob eller lignende.

Det er bedre at være en smule pessimistisk, når du lægger dit budget, så du er sikker på, at det rent faktisk holder. Hvis du lægger et for stramt budget, risikerer du, at dit forbrug løber løbsk, fordi du alligevel ikke kan holde det.

 

Husk dette, før du afslutter budgettet

Før du afslutter dit budget, bør du sikre dig, at du har taget højde for alle indtægter og udgifter. Det er vigtigt, at budgettet matcher virkeligheden, så der ikke kommer nogen ubehagelige overraskelser, som du ikke havde taget højde for.

Tjekliste til budgetlægning:

• Du har taget højde for alle faste udgifter.
• Du har taget højde for alle variable udgifter indenfor de seneste par måneder.
• Du har budgetteret, hvor meget du må bruge på “unødvendige” udgifter.
• Dine variable udgifter er mindre end dit rådighedsbeløb.
• Du har sørget for, at der er luft i budgettet til en opsparing.
• Du har sikret, at budgetrammen ikke er urealistisk.

Hvis du kan krydse alle ovenstående punkter af, er du nået til vejs ende med at lægge dit budget for nu. Du bør dog løbende opdatere dit budget, i takt med at din privatøkonomi ændrer sig. Tag det til genovervejelse, hvis du får nye faste udgifter, skifter job eller lignende.

 

Hvordan overholder jeg mit budget?

Når du har fået lagt dit budget, er det væsentligt, at du overholder det. Har du været grundig, da du lagde dit budget, vil det typisk ikke være dine faste udgifter, som kommer til at være en udfordring. Det er de variable udgifter, som kan være vanskelige at håndtere.

Du bør derfor sørge for løbende at holde øje med, om du overholder det budget, du har lagt, så dit forbrug ikke løber løbsk. Hvis du først overskrider dit budget én gang, betyder det, at du skal spare penge den efterfølgende måned. Dette kan få din privatøkonomi til at styrte sammen, hvis ikke dit rådighedsbeløb tillader fleksibilitet.

Herunder følger en række gode råd, som du kan benytte dig af, når du sikre dig, at du overholder dit budget. Rådene er lavpraktiske, men de kan være en god rettesnor, som du kan støtte dig op ad, hvis du vil opnå en sundere privatøkonomi.

 

Tjek løbende op på dit forbrug

Hvis du bruger dit hævekort, når du betaler, kan du hurtigt miste overblikket over, hvor mange penge du bruger. Dermed kan du sprænge den budgetramme, du har lagt. Sker det ofte for dig, er det en god idé at tjekke din netbank hver dag.

Det giver dig et overblik over, hvor mange penge du har brugt, så du er sikker på, at du holder dig indenfor de rammer, du har sat for dig selv. Det kan også være en idé løbende at hæve kontanter, som du bruger i stedet for dit hævekort.

 

Opret en budgetkonto til dine faste udgifter

Har du ikke allerede en budgetkonto, er det en god idé at få oprettet én hos din bank. En budgetkonto fungerer ved, at du hver måned overfører et fast beløb, som svarer til dine faste udgifter. Alle dine regninger skal efterfølgende blive sat til betaling via denne konto.

Det giver dig mulighed for at lægge lige meget til side hver måned, som går til faste udgifter. Selvom der er nogle måneder, hvor du har mindre faste udgifter end andre, vælter budgettet derfor ikke, når de større poster skal betales.

Dit rådighedsbeløb bliver således ikke påvirket, fordi du løbende sætter penge ind på din budgetkonto. Det er en god idé at sætte lidt mere ind, end der er behov for, så du også har mulighed for at betale af på de uforudsete udgifter.

 

Lav et budget i forbindelse med flytning

Når man flytter er det altid en god idé at lave et budget eller opdatere sit eksisterende, så man har overblik over sin økonomi. I forbindelse med køb af bolig kan NEMADVOKAT yde kompetent køberrådgivning som din boligadvokat.