Refusionsopgørelse: Poster, frister og kontrol

Hvad er en refusionsopgørelse?

En refusionsopgørelse er en økonomisk afregning mellem køber og sælger. Den fordeler relevante udgifter og betalinger efter aftalen og de perioder, posterne vedrører. Resultatet kan være, at køber skal betale sælger, eller at køber har penge til gode.

Opgørelsen er ikke blot en liste over alt, sælger tidligere har betalt. Hver post skal kontrolleres mod bilag, periode og aftalegrundlag. Se også, om noget allerede er afregnet direkte med forening eller forsyningsselskab.

Hvilke poster kan indgå?

Det afhænger af boligen og aftalen. Relevante poster kan blandt andet være kontingent til grundejerforening, fællesudgifter, visse forbrugsbetalinger og en eventuel aftalt afregning af oliebeholdning. Direkte slutafregning hos leverandøren skal holdes adskilt fra afregningen mellem køber og sælger.

Ved ejerskifteforsikring skal sælgers eventuelle bidrag afklares ud fra huseftersynsordningen, tilbuddet og den forsikring, køber faktisk tegner. Det er ikke en generel regel, at køber refunderer sælgers forsikringspræmie. Se Boligejer.dk’s beskrivelse af posterne.

Grundskyld: Brug de aktuelle opkrævningsregler

For almindelige ejerboliger ejet af privatpersoner opkræves grundskyld fra 2024 gennem skattesystemet. Den skal derfor ikke automatisk behandles som en kommunal forudbetaling i refusionsopgørelsen. Kontroller ejendomstype, periode og opkrævning, før en skattepost fordeles.

Skattestyrelsens tjekliste ved boligkøb beskriver købers opgaver med forskudsopgørelsen og grundskyld. Læs også vores opdaterede forklaring af grundskyld. Ældre eksempler med kommunal opkrævning kan ikke uden videre bruges på en handel i dag.

Hvem laver opgørelsen, og hvad er fristen?

Det fremgår af købsaftalen, hvem der skal udarbejde refusionsopgørelsen, og hvilke frister der gælder. En ofte nævnt periode på 30 dage er ikke en universel lovfrist, der erstatter din aftale. Find også ud af, hvem der skal kontrollere udkastet og følge op på betalingen.

Spørg rådgiveren, om opgaven er en del af den ydelse, du har valgt. Berigtigelse af bolighandel og en indledende gennemgang af købsaftalen er forskellige opgaver.

Tænkt eksempel: Et forudbetalt kontingent

Eksemplet er konstrueret og viser kun én post, ikke en fuld refusionsopgørelse.

Sælger har betalt 3.600 kr. for et årligt kontingent. I eksemplet har parterne aftalt, at køber skal bære præcis halvdelen af den betalte periode, og posten er ikke afregnet andre steder. Købers andel bliver derfor 1.800 kr., som indgår i sælgers favør.

I en virkelig handel skal periodens datoer, fordelingsmetode og eventuelle direkte afregninger kontrolleres. Andre poster kan gå den modsatte vej, så dette ene beløb fortæller ikke, hvem der ender med at have penge til gode samlet.

Eksempel med poster i begge retninger

Følgende regneeksempel er konstrueret. Beløbene er valgte for at vise afregningen; de er ikke standardsatser eller en skabelon til din handel.

Parterne har kontrolleret bilagene og aftalt disse tre poster. Der er ikke andre poster eller direkte afregninger i eksemplet:

Saldoen bliver 4.200 − 3.000 = 1.200 kr. i sælgers favør. Det betyder, at køber i dette eksempel skal betale sælger 1.200 kr. Udkastet bør tydeligt vise, hvem der skal betale hvem. Et plus eller minus foran beløbet er ikke nok, hvis det er uklart, hvilken part opgørelsen tager udgangspunkt i.

Hvis en post mangler eller ser forkert ud

Send den, der har udarbejdet opgørelsen, en konkret indsigelse: hvilken post, hvilket beløb, hvilken periode og hvilket bilag du mener er forkert eller mangler. Bed om et rettet udkast eller en forklaring og afklar betalingsfristen. En uenighed om én post giver ikke i sig selv svar på, hvad du må tilbageholde.

Kontroller også, om en saldo, der tidligere var foreløbig, er blevet endelig. En senere afregning fra en leverandør skal undersøges for overlap, så samme udgift ikke betales to gange.

Sådan kontrollerer du udkastet

1. Find bilaget til hver post og kontroller det betalte beløb.
2. Se, hvilken periode posten vedrører, og hvilken skæringsdato der bruges.
3. Kontroller, om forbrug er baseret på relevant aflæsning eller anden dokumentation.
4. Undersøg, om forening eller leverandør allerede har afregnet direkte.
5. Se, om beløbet er placeret i den rigtige parts favør.
6. Få uafklarede poster forklaret, før du godkender opgørelsen.

Gem dokumentation fra nøgleoverdragelsen. Brug tjeklisten til overtagelsesdag og dispositionsdag, hvis du endnu ikke har overtaget.

Hvis du har fået adgang før overtagelsesdagen

En tidligere dispositionsdag kan påvirke blandt andet forbrugsperioder. Læs aftalen om adgangen sammen med købsaftalen, og send datoer og måleroplysninger til den, der laver opgørelsen. Antag ikke, at alle poster skal fordeles efter samme dato, blot fordi nøglerne er udleveret tidligere.

Hold en eventuel foreløbig refusionssaldo adskilt fra dit øvrige købsbudget, indtil grundlaget er afklaret.

Kilder

Boligejer.dk er brugt til opgørelsens formål og praktiske poster. Skattestyrelsens aktuelle oplysninger er brugt til boligskat; ældre kommunal skatteomtale på Boligejer.dk er ikke videreført. Kilderne er kontrolleret den 21. oktober 2026. Den konkrete aftale bestemmer blandt andet arbejdsfordeling og frister.