-
DKK 1.295
ApS ekskl. moms og gebyrer
inkl.
kapitalgodkendelse -
DKK 2.290
ApS + 1 Holdingselskab ekskl. moms og gebyrer
inkl.
kapitalgodkendelse -
DKK 3.285
ApS + 2 Holdingselskab ekskl. moms og gebyrer
inkl.
kapitalgodkendelse
Hvilken selskabsform
vil du vide mere om?
-
Anpartsselskab
-
Interessentskab
-
Enkeltmandsvirksomhed
Alle selskabsstiftelser med NEMADVOKAT inkluderer:
- Rådgivning
- Ejerregistrering
- Et sæt vedtægter
- Fuldendt ejerbog
- Stiftelsesdokument
- Kapitalgodkendelse
- Registrering på virk.dk
- Spørgsmål er gratis
- Forsikret advokat - din garanti
- I gang inden for 2 timer
EVS
695 DKK
I/S
795 DKK
Mulige tilkøb
- Holding
- Ejeraftale
- Direktørkontrakt
ApS premium
2.290 DKK
Mulige tilkøb
- Holding
- Ejeraftale
- Direktørkontrakt
ApS
1.295 DKK
Mulige tilkøb
- Holding
- Ejeraftale
- Direktørkontrakt
Læs mere om
Anpartsselskab
ApS
Læs mere om
I/S
I/S
Læs mere om
EVS
EVS
Jeg vil gerne vide mere om
Anpartsselskab
Hør Jesper fortælle her:
ApS er en forkortelse for anpartsselskaber. Netop denne selskabsform er den mest populære i Danmark. Det skyldes blandt andet, at ejerne har begrænset hæftelse, samt at selskabsformen er anerkendt blandt samarbejdspartnere. Rul ned på siden og læs mere om fordelene ved ApS.
OBS: Videoen er fra april 2018. Kapitalkrævet til ApS er i dag 40.000 DKK.
Ved stiftelse af ApS skal du stille med 40.000 kr. i selskabskapital. Bemærk, at du har mulighed for at stifte flere anpartsselskaber med brug af den samme startkapital på 40.000 kr. Du kan f.eks. etablere en selskabskonstruktion med et holdingselskab og et driftsselskab.
Med NEMblik er dit ApS klar. Hurtigt sikkert og NEMT
Stifter du et selskab med en eller flere personer? Så gør du klogt i at få oprettet en ejeraftale. Uden en ejeraftale er væsentlige ting såsom forkøbsret, vesting og meget mere ikke regulerede. En ejeraftale bør ideelt laves i starten af selskabets levetid, mens alle er på god fod.
Det har aldrig været billigere at stifte et ApS end lige nu. Med årene er kravet til selskabskapitalen faldet fra 125.000 kr. til 80.000 kr., men i dag kan du stifte et anpartsselskab for helt ned til 40.000 kr.
Et anpartsselskab hæfter med minimum 40.000 kr. i selskabskapital. Det medfører, at ejerne ikke hæfter personligt i tilfælde af konkurs. Du kan samtidig drage fordele af et holdingselskab, så du kan flytte driftsselskabets overskud i ’sikker havn’. Læs mere længere nede.
Fordele ved ApS
- Som ejer har du begrænset hæftelse. Derfor hæfter du ikke personligt, såfremt selskabet skulle gå konkurs
- Et ApS kan eje aktier eller andele af andre selskaber, hvorved du kan etablere en fordelagtig holdingstruktur
- Ved at spare penge op i selskabet kan du udskyde beskatning. Dermed kan du investere i fremtidig vækst
-
DKK 1.295
ApS ekskl. moms og gebyrer
inkl.
kapitalgodkendelse -
DKK 2.290
ApS + 1 Holdingselskab
ekskl. moms og gebyrerinkl.
kapitalgodkendelse -
DKK 3.285
ApS + 2 Holdingselskab
ekskl. moms og gebyrerinkl.
kapitalgodkendelse
Relaterede emner
Et anpartsselskab er et reguleret kapitalselskab med én eller flere anpartshavere, som ikke hæfter personligt for selskabet.
Hvad er et indskud?
Ved stiftelse af et nyt ApS, skal der stilles en sikkerhed. Hvis du har prøvet at leje en lejlighed, ved du sikkert, at man på forhånd skal betale et indskud, for at få lov til at flytte ind. Dette er lejers (økonomiske) sikkerhed for, at denne ikke står tilbage med en slidt lejlighed, når du flytter, og ingen midler til at renovere denne.
I forbindelse med stiftelse af selskaber skal der stilles sikkerhed overfor Erhvervsstyrelsen og eventuelle investorer i selskabet. Sikkerheden stilles i den kapital, som selskabet lovmæssigt skal besidde ved stiftelsen, og som er tiltænkt kunder og investorer m.m., hvis selskabet skulle dreje nøglen om inden det har betalt en eventuel gæld.
Indskud i et anpartsselskab
Traditionelt indskud
For at stifte et anpartsselskab skal der indbetales et indskud på minimum 40.000 kroner. Indskuddet består typisk i form af kontanter, men kan også bestå i form af aktiver (eller af en kombination heraf) ).
Det indskudte beløb på mindst 40.000 kroner bør være beskattet, hvilket vil sige, at der allerede er betalt skat af disse.
Apportindskud
Vælger man at indskyde andre værdier end kontanter i selskabet, betegnes dette som et apportindskud.
Vurderingsberetning
For at kunne stifte et selskab ved apportindskud kræver det dog, at visse betingelser overholdes. Desuden skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning, der er udarbejdet af en godkendt revisor.
Vurderingsberetningen skal som minimum indeholde:
- En redegørelse for hvert indskud
- Oplysninger om den anvendte fremgangsmåde ved vurdering
- Angivelse af vederlag, der er fastsat for overtagelsen
- Erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi som minimum svarer til det aftalte vederlag.
- Vælger man at stifte et selskab ved apportindskud skal der i denne forbindelse også påregnes ekstra stiftelsesudgifter, såsom honorar til revisor
De aktiver, som apportindskuddet kan bestå af, udgør blandt andet køretøjer, (produktions)maskiner, patenter, kunstobjekter og/eller møbler. Det afgørende er, at aktivet repræsenterer en økonomisk værdi og må ikke bestå i at en pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse.
Derudover er det også muligt at indskyde eksisterende selskaber som apportindskud. Vælger man at gøre brug af denne løsning, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en redegørelse for det nye kapitalselskabs åbningsbalance.
Fordele og ulemper ved anpartsselskabet
Den største fordel ved anpartsselskabet er, at man ved denne selskabsform ikke hæfter personligt og kun for de indskud, som man har foretaget i selskabet – hvad enten disse alene er foretaget ved stiftelsen eller løbende. Skulle selskabet dermed være nødsaget til at dreje nøglen om, risikerer anpartsindehaverne udelukkende at miste de midler, som er indskudt i selskabet.
Læs mere: Stiftelse af ApS
Vedtægter
For at et selskab kan stiftes, skal stiftelsesdokumentet først udfyldes. Derudover er det et krav for selskaber, at der udarbejdes ’vedtægter’ som skal indeholdes i selskabets stiftelsesdokumentet.
I praksis udfærdiges vedtægter og stiftelsesdokument i ét samlet dokument, men alternativt kan disse også udarbejdes separat. Det afgørende er dog, at både stiftelsesdokument og vedtægter anmeldes samtidig overfor Erhvervsstyrelsen, hvilket fra Erhvervsstyrelsens side er sikret altid sker via deres IT-system.
Hvad er vedtægter?
Et selskabs vedtægter defineres som det regelsæt, der regulerer retsforholdene for selskabet. Med andre ord er vedtægterne en samling af alle de regler, der gælder for et givent selskab.
Hvad bruges vedtægter til?
Vedtægter bruges i forbindelse med stiftelse af et selskab. Sammen med selskabsloven fungerer et selskabs vedtægter som de økonomiske, juridiske, driftsmæssige og almindelige bestemmelser for virksomheden.
Derudover ses det mere og mere, at selskaber bruger vedtægterne til at formulere selskabets mere ’bløde’ regler og værdier. Fx formulerer mange selskaber deres etiske værdigrundlag samt godtgørende tiltag heri.
Hvem skal have vedtægter?
I selskabsloven er det beskrevet hvordan iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber skal formulere deres vedtægter i forbindelse med stiftelse. Ved stiftelse af kommanditselskaber og interessentskaber er det typisk også en god ide at formulere et sæt vedtægter, men for disse typer virksomheder et det ikke et krav.
Hvad skal vedtægter indeholde?
For iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber gælder der specifikke regler for, hvad vedtægterne skal indeholde. Herefter er det ofte meget forskelligt fra selskab til selskab, hvad vedtægterne konkret indeholder. Der findes dog nogle generelle retningslinjer for, hvad et der skal stå i et selskabs vedtægter;
Navnet på selskabet samt eventuelle binavne
I vedtægterne skal selskabets navn og binavn fremgå. Binavne er reelt blot udtryk for et selskabs ekstra navne. Et selskab kan have op til 5 gratis binavne, mens yderligere koster kr. 1.000 pr. stk. Et selskab er berettiget til at anvende sit/sine binavn(e) på højde med sit primære selskabsnavn. De anvendes fx af selskaber, som skal producere og markedsføre et produkt. I en sådan situation kan det være fornuftigt at kunne “brande” sit selskab via et produktnavn, som selskabet markedsfører. ).
Formålet med selskabet
Ligeså skal det stå i vedtægterne hvilken slags virksomhed selskabet driver – altså, hvad selskabet beskæftiger sig med.
Størrelsen af selskabets kapital
I vedtægterne skal det desuden oplyses, hvor stor selskabskapitalen er.
Værdi og antal af anparter og aktier
Selskabskapitalen kan være opdelt i anparter eller aktier afhængig af om selskabet er et anpartsselskab eller aktieselskab. Det er alene terminologien som er forskellig, idet der ikke er en reel forskel mellem anparter og aktier. Anparternes /aktiernes antal og værdi skal fremgå af vedtægterne.
Rettigheder for anparter og aktier
Der kan være forskellige rettigheder bundet til anparter og aktier. Eksempelvis kan det i vedtægterne bestemmes, at alle anpartshavere har dobbelt så mange stemmer på generalforsamlingen. Vedtægterne skal derfor tydeligt beskrive, hvilke rettigheder der gør sig gældende i selskabet.
Ledelsesorganer i selskabet
I alle selskaber er der en ledelse – ligegyldigt om der er ansatte eller ej. I vedtægterne skal det formuleres, hvordan ledelsen er sammensat, fx både af en direktion og en bestyrelse, alene af en direktion (kun muligt ved anpartsselskaber) eller af et tilsynsråd i kombination med en direktion.
Indkaldelse til generalforsamling
Vedtægterne fungerer som sagt, som de almindelige bestemmelser for selskabet, hvorfor reglerne for indkaldelse til generalforsamling også skal formuleres heri.
Regnskabsår
Endvidere skal det af vedtægterne fremgå, hvad selskabets regnskabsår er. For et nystiftet selskab gælder datoen, hvor stiftelsesdokumenterne blev underskrevet som starten af selskabets første regnskabsår. Dette gælder uanset den valgte regnskabsperiode for selskabet. Et eksempel: Selskabet stiftes den 2. februar og regnskabsperioden er valgt til 1/1 – 31/12. Da påbegynder selskabet sit første regnskabsår den 2. februar og det første regnskabsår udløber den 31/12. Det efterfølgende regnskabsår løber da fra 1/1-31/12.
Eventuelle beslutninger truffet af selskabets ejere
Ifølge selskabsloven skal visse typer beslutninger vedrørende et selskab formuleres i vedtægterne. Eksempelvis skal beslutninger omkring kapital, udstedelse af rettigheder m.m. anføres i vedtægterne.
Eventuelt ophørstidspunkt
Langt de fleste selskaber stiftes med ubegrænset levetid, mens det dog er muligt at stifte et selskab med begrænset levetid. I vedtægterne skal datoen, hvor selskabet senest ophører, i så fald stå skrevet i vedtægterne.
Hvad er et anpartsselskab?
Anpartsselskabet defineres som et selskab med en eller flere anpartsindehavere, som ikke hæfter personligt for dette, men kun med den indskudte kapital. Dette princip kaldes også for ’begrænset hæftelse’.
Hæftelse i anpartsselskab – begrænset hæftelse
I et anpartsselskab er det selskabet alene, som hæfter for eventuel gæld. Dette betyder, at anpartsindehaverne (ejerne) ikke hæfter personligt for, at selskabet opfylder sine forpligtelser overfor kunder, samarbejdspartnere m.m. Som konsekvens kan anpartsindehaverne højst risikere at miste det, som hver af disse har indskudt i selskabet. Læs mere om stiftelse af ApS her.
Selvom det ikke er et lovpligtigt krav, vil både banker og finansieringsinstitutter ofte kræve, at anpartshaverne garanterer tilbagebetaling af et eventuelt lån i forbindelse med stiftelsen af et selskab. Lån til stiftelse af selskaber optages ofte ved at stille personlig kaution, hvorfor anpartshaverne alligevel kan komme til at hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser. Dette kaldes også for ’selvskyldnerkaution’.
Virksomheder med andre hæftelsesformer
Virksomhedsformerne adskiller sig typisk fra hinanden på baggrund af de forskellige krav for hæftelse. De forskellige former for hæftelser udgøres alle ud fra forholdet mellem selskabsdeltagerne (typisk ejerne) og disses hæftelse for selskabets forpligtelser overfor selskabets kreditorer. Derfor findes følgende typer hæftelse:
Personlig og begrænset hæftelse – hvad man hæfter med
Solidarisk og pro-rata hæftelse – hvor stor en del man hæfter for
Direkte og indirekte hæftelse – hvor en kreditor kan søge dækning.
Personlig hæftelse
Personlig hæftelse gør sig gældende i enkeltmandsselskaber og interessentskaber. Ved personlig hæftelse forstås, at ejer(ne) hæfter for selskabets forpligtelser med hele sin personlige formue, samt alt hvad man må erhverve sig i fremtiden.
Begrænset hæftelse
Begrænset hæftelse gør sig gældende for anparts-, aktie- og iværksætterselskaber. Definitionen for begrænset hæftelse er, at selskabets ejer(e) kun hæfter for selskabets forpligtelser med en begrænset del af sin personlige formue – udgøres oftest af den i selskabet indskudte kapital.
Solidarisk hæftelse
Solidarisk hæftelse gør sig gældende for interessentskaber, som består af mindst to interessenter (ejere). Ved solidarisk hæftelse forstås, at hver interessent hæfter for det fulde beløb af den andens gæld, hvis denne ikke er i stand til at betale denne. Dette betyder, at en kreditor kan kræve det fulde, skyldige beløb af hver interessent.
Pro rata-hæftelse
Pro rata-hæftelse betyder, at den eventuelle gæld på forhånd er delt i brøkdele, som hver ejer hæfter for. Dette vil sige, at en kreditor kun kræve det beløb af en debitor, som denne debitor forholdsmæssigt hæfter for. Som udgangspunkt skal det mellem kreditor og debitorerne være aftalt, at der gælder en pro-rata hæftelse.
Direkte hæftelse
Ved direkte hæftelse forstås, at en kreditor kan gå direkte til debitor og indkræve en gæld, uden først at skulle søge denne opkrævet i virksomhedens formue eller hos andre debitorere i selskabet.
Indirekte hæftelse
Indirekte hæftelse betyder, at kreditor aldrig kan indkræve en gæld direkte hos en debitor i selskabet. Ved indirekte hæftelse skal kreditor rejse krav mod selskabet, hvis denne vil kræve en gæld betalt.
Kontakt NEMADVOKAT
Har du yderligere spørgsmål eller overvejer du at stifte selskab, kan du læse mere om vores ydelser her. Fortrækker du den personlige kontakt kan du også ringe til os på 7020 4161 eller blive ringet op på et tidspunkt, der passer dig. Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen HER – så ringer vi til dig. Husk – det koster ikke noget at spørge.
Læs mere: Sådan stifter du et ApS
Hvad er et ApS?
Et anpartsselskab er et reguleret kapitalselskab med én eller flere ejere, kaldet anpartshavere, som ikke hæfter personligt for selskabet.
Hvorfor vælge et anpartsselskab?
En klar fordel ved at vælge at stifte et anpartsselskab, er, at hæftelsen er begrænset. Begrænset hæftelse betyder for anpartshaverne, at hvis selskabet af den ene eller anden grund skulle være nødsaget til at dreje nøglen om, ville disse udelukkende miste det, som de hver især har indskudt i selskabet.
Ved stiftelse af et anpartsselskab skal indskydes minimum 40.000 kroner i startkapital, som ligeledes er de penge, der stilles som sikkerhed, og som man kan risikere at miste. Hvis selskabet skulle gå konkurs, er man som anpartshaver derfor ’bedre stillet’ på den måde, at man ikke behøver at gå fra hus og hjem.
En anden fordel ved anpartsselskabet er, at det er muligt at drage nogle skattemæssige fordele. For at opnå disse skattemæssige fordele skal selskabets anparter ejes dog af et holdingselskab.
Holdingselskab
Når man stifter et anpartsselskab, kan man samtidig vælge også at stifte et holdingselskab, som skal eje anpartsselskabets anparter. Anparterne i holdingselskabet ejes af ejeren af begge selskaber. Med andre ord – en person ejer holdingselskabet, og holdingselskabet ejer driftsselskabet.
Et holdingselskab er ikke en særlig form for selskab, men enten et iværksætterselskab, anpartsselskab eller aktieselskab. En fordel er at en holding/drift struktur kan oprettes for de samme (minimum) 40.000 kroner. Man kan altså bruge 40.000 kroner på at stifte både holdingselskabet og driftsselskabet. Dette kalder man også at “rulle kapitalen” og er fuldt lovligt.
Endeligt kan man ved at etablere et holdingselskab også overføre anpartsselskabets/driftsselskabets overskud, betale selskabsskat af dette, og derefter udbetale resten som udbytte til holdingselskabet – skattefrit. Dermed ligger overskuddet i holdingselskabet, beskyttet fra driftsselskabet.
For at overføre overskuddet fra driftsselskabet til holdingselskabet skattefrit kræver det imidlertid, at holdingselskabet som minimum ejer 10 % af driftsselskabet.
Ulemper ved holdingselskaber?
Det er fristende at stifte et holdingselskab, når man alligevel skal stifte et driftsselskab, da startkapitalen for holdingselskabet jo er ’gratis’. Dog følger der visse krav og betingelser med et holdingselskab, som man skal være forberedt på at overholde, herunder det ekstra regnskab.
Generelle fordele ved anpartsselskabet
- Nemt og billigt at stifte
- Mulighed for at fravælge revisor – billigere drift
- Fleksibel organisation – mulighed for opdeling i forskellige afdelinger
- Mulighed for stiftelse af holdingselskab(er)
- Flere måder at investere overskud
- Mulighed og fordelagtighed for flere ejere – fx på grund af aflønning som ’ansatte’
- Selskabet tæller som selvstændig juridisk person
- Gennemreguleret lovgivning
- Begrænset hæftelse
- Trygge kreditorer – fast lovgivning sikrer tilstedeværelse af kapital
Kontakt NEMADVOKAT
Overvejer du at stifte selskab, eller har du opfølgende spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 20 41 61 eller på selskab@nemadvokat.dk.
Du kan også udfylde vores kontaktformular HER og blive ringet op, når det passer dig. Husk! Det koster ikke noget at spørge.
