Er du klar til at stifte
virksomhed?
Se forklarende video
Alle selskabsstiftelser med NEMADVOKAT inkluderer:
- Rådgivning
- Ejerregistrering
- Et sæt vedtægter
- Fuldendt ejerbog
- Stiftelsesdokument
- Kapitalgodkendelse
- Registrering på virk.dk
Spørgsmål er gratis
Forsikret advokat din garanti
I gang inden for 2 timer
Læs mere om
Anpartsselskab
ApS
Læs mere om
Iværksætterselskab
IVS
Læs mere om
Holdingselskab
Holding
Jeg vil gerne vide mere om
Anpartsselskab
Hør Jesper fortælle her:
ApS er en forkortelse for anpartsselskaber. Netop denne selskabsform er den mest populære i Danmark. Det skyldes blandt andet, at ejerne har begrænset hæftelse, samt at selskabsformen er anerkendt blandt samarbejdspartnere. Læs mere om fordelene ved ApS længere nede.
Ved stiftelse af ApS skal du stille med 50.000 kr. i selskabskapital. Bemærk, at du har mulighed for at stifte flere anpartsselskaber med brug af den samme startkapital på 50.000 kr. Du kan f.eks. etablere en selskabskonstruktion med et holdingselskab og et driftsselskab.
Med NEMADVOKAT er dit ApS klar inden for 24 timer.
Stifter du et selskab med en eller flere personer? Så gør du klogt i at få oprettet en ejeraftale. Uden en ejeraftale er væsentlige ting såsom forkøbsret, vesting og meget mere ikke regulerede. En ejeraftale bør ideelt laves i starten af selskabets levetid, mens alle er på god fod.
Det har aldrig været billigere at stifte et ApS end lige nu. Med årene er kravet til selskabskapitalen faldet fra 125.000 kr. til 80.000 kr. Men i dag kan du stifte et anpartsselskab for helt ned til 50.000 kr.
Et anpartsselskab hæfter med minimum 50.000 kr. i selskabskapital. Det medfører, at ejerne ikke hæfter personligt i tilfælde af konkurs. Du kan samtidig drage fordele af et holdingselskab. Så kan du flytte driftsselskabets overskud i ’sikker havn’. Læs mere længere nede.
Fordele ved ApS
- Som ejer har du begrænset hæftelse. Derfor hæfter du ikke personligt, såfremt selskabet skulle gå konkurs
- Et ApS kan eje aktier eller andele af andre selskaber, hvorved du kan etablere en fordelagtig holdingstruktur
- Ved at spare penge op i selskabet, kan du udskyde beskatning. Dermed kan du investere i fremtidig vækst
DKK. 1295
Drift
ekskl. moms og gebyrer
DKK. 2290
Drift + 1 Holdingselskab
ekskl. moms og gebyrer
DKK. 3285
Drift + 2 Holdingselskab
ekskl. moms og gebyrer
Relaterede emner
0
Kommentarer
Et anpartsselskab er et reguleret kapitalselskab med én eller flere anpartshavere, som ikke hæfter personligt for selskabet.
Hvad er et indskud?
Ved stiftelse af et nyt ApS, skal der stilles en sikkerhed. Hvis du har prøvet at leje en lejlighed, ved du sikkert, at man på forhånd skal betale et indskud, for at få lov til at flytte ind. Dette er lejers (økonomiske) sikkerhed for, at denne ikke står tilbage med en slidt lejlighed, når du flytter, og ingen midler til at renovere denne.
I forbindelse med stiftelse af selskaber skal der stilles sikkerhed overfor Erhvervsstyrelsen og eventuelle investorer i selskabet. Sikkerheden stilles i den kapital, som selskabet lovmæssigt skal besidde ved stiftelsen, og som er tiltænkt kunder og investorer m.m., hvis selskabet skulle dreje nøglen om inden det har betalt en eventuel gæld.
Indskud i et anpartsselskab
Traditionelt indskud
For at stifte et anpartsselskab skal der indbetales et indskud på minimum 50.000 kroner. Indskuddet består typisk i form af kontanter, men kan også bestå i form af aktiver (eller af en kombination heraf) ).
Det indskudte beløb på mindst 50.000 kroner bør være beskattet, hvilket vil sige, at der allerede er betalt skat af disse.
Apportindskud
Vælger man at indskyde andre værdier end kontanter i selskabet, betegnes dette som et apportindskud.
Vurderingsberetning
For at kunne stifte et selskab ved apportindskud kræver det dog, at visse betingelser overholdes. Desuden skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning, der er udarbejdet af en godkendt revisor.
Vurderingsberetningen skal som minimum indeholde:
- En redegørelse for hvert indskud
- Oplysninger om den anvendte fremgangsmåde ved vurdering
- Angivelse af vederlag, der er fastsat for overtagelsen
- Erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi som minimum svarer til det aftalte vederlag.
- Vælger man at stifte et selskab ved apportindskud skal der i denne forbindelse også påregnes ekstra stiftelsesudgifter, såsom honorar til revisor
De aktiver, som apportindskuddet kan bestå af, udgør blandt andet køretøjer, (produktions)maskiner, patenter, kunstobjekter og/eller møbler. Det afgørende er, at aktivet repræsenterer en økonomisk værdi og må ikke bestå i at en pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse.
Derudover er det også muligt at indskyde eksisterende selskaber som apportindskud. Vælger man at gøre brug af denne løsning, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en redegørelse for det nye kapitalselskabs åbningsbalance.
Fordele og ulemper ved anpartsselskabet
Den største fordel ved anpartsselskabet er, at man ved denne selskabsform ikke hæfter personligt og kun for de indskud, som man har foretaget i selskabet – hvad enten disse alene er foretaget ved stiftelsen eller løbende. Skulle selskabet dermed være nødsaget til at dreje nøglen om, risikerer anpartsindehaverne udelukkende at miste de midler, som er indskudt i selskabet.
Læs mere: Stiftelse af ApS
Kommentarer
Vedtægter
For at et selskab kan stiftes, skal stiftelsesdokumentet først udfyldes. Derudover er det et krav for selskaber, at der udarbejdes ’vedtægter’ som skal indeholdes i selskabets stiftelsesdokumentet.
I praksis udfærdiges vedtægter og stiftelsesdokument i ét samlet dokument, men alternativt kan disse også udarbejdes separat. Det afgørende er dog, at både stiftelsesdokument og vedtægter anmeldes samtidig overfor Erhvervsstyrelsen, hvilket fra Erhvervsstyrelsens side er sikret altid sker via deres IT-system.
Hvad er vedtægter?
Et selskabs vedtægter defineres som det regelsæt, der regulerer retsforholdene for selskabet. Med andre ord er vedtægterne en samling af alle de regler, der gælder for et givent selskab.
Hvad bruges vedtægter til?
Vedtægter bruges i forbindelse med stiftelse af et selskab. Sammen med selskabsloven fungerer et selskabs vedtægter som de økonomiske, juridiske, driftsmæssige og almindelige bestemmelser for virksomheden.
Derudover ses det mere og mere, at selskaber bruger vedtægterne til at formulere selskabets mere ’bløde’ regler og værdier. Fx formulerer mange selskaber deres etiske værdigrundlag samt godtgørende tiltag heri.
Hvem skal have vedtægter?
I selskabsloven er det beskrevet hvordan iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber skal formulere deres vedtægter i forbindelse med stiftelse. Ved stiftelse af kommanditselskaber og interessentskaber er det typisk også en god ide at formulere et sæt vedtægter, men for disse typer virksomheder et det ikke et krav.
Hvad skal vedtægter indeholde?
For iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber gælder der specifikke regler for, hvad vedtægterne skal indeholde. Herefter er det ofte meget forskelligt fra selskab til selskab, hvad vedtægterne konkret indeholder. Der findes dog nogle generelle retningslinjer for, hvad et der skal stå i et selskabs vedtægter;
Navnet på selskabet samt eventuelle binavne
I vedtægterne skal selskabets navn og binavn fremgå. Binavne er reelt blot udtryk for et selskabs ekstra navne. Et selskab kan have op til 5 gratis binavne, mens yderligere koster kr. 1.000 pr. stk. Et selskab er berettiget til at anvende sit/sine binavn(e) på højde med sit primære selskabsnavn. De anvendes fx af selskaber, som skal producere og markedsføre et produkt. I en sådan situation kan det være fornuftigt at kunne “brande” sit selskab via et produktnavn, som selskabet markedsfører. ).
Formålet med selskabet
Ligeså skal det stå i vedtægterne hvilken slags virksomhed selskabet driver – altså, hvad selskabet beskæftiger sig med.
Størrelsen af selskabets kapital
I vedtægterne skal det desuden oplyses, hvor stor selskabskapitalen er.
Værdi og antal af anparter og aktier
Selskabskapitalen kan være opdelt i anparter eller aktier afhængig af om selskabet er et anpartsselskab eller aktieselskab. Det er alene terminologien som er forskellig, idet der ikke er en reel forskel mellem anparter og aktier. Anparternes /aktiernes antal og værdi skal fremgå af vedtægterne.
Rettigheder for anparter og aktier
Der kan være forskellige rettigheder bundet til anparter og aktier. Eksempelvis kan det i vedtægterne bestemmes, at alle anpartshavere har dobbelt så mange stemmer på generalforsamlingen. Vedtægterne skal derfor tydeligt beskrive, hvilke rettigheder der gør sig gældende i selskabet.
Ledelsesorganer i selskabet
I alle selskaber er der en ledelse – ligegyldigt om der er ansatte eller ej. I vedtægterne skal det formuleres, hvordan ledelsen er sammensat, fx både af en direktion og en bestyrelse, alene af en direktion (kun muligt ved anpartsselskaber) eller af et tilsynsråd i kombination med en direktion.
Indkaldelse til generalforsamling
Vedtægterne fungerer som sagt, som de almindelige bestemmelser for selskabet, hvorfor reglerne for indkaldelse til generalforsamling også skal formuleres heri.
Regnskabsår
Endvidere skal det af vedtægterne fremgå, hvad selskabets regnskabsår er. For et nystiftet selskab gælder datoen, hvor stiftelsesdokumenterne blev underskrevet som starten af selskabets første regnskabsår. Dette gælder uanset den valgte regnskabsperiode for selskabet. Et eksempel: Selskabet stiftes den 2. februar og regnskabsperioden er valgt til 1/1 – 31/12. Da påbegynder selskabet sit første regnskabsår den 2. februar og det første regnskabsår udløber den 31/12. Det efterfølgende regnskabsår løber da fra 1/1-31/12.
Eventuelle beslutninger truffet af selskabets ejere
Ifølge selskabsloven skal visse typer beslutninger vedrørende et selskab formuleres i vedtægterne. Eksempelvis skal beslutninger omkring kapital, udstedelse af rettigheder m.m. anføres i vedtægterne.
Eventuelt ophørstidspunkt
Langt de fleste selskaber stiftes med ubegrænset levetid, mens det dog er muligt at stifte et selskab med begrænset levetid. I vedtægterne skal datoen, hvor selskabet senest ophører, i så fald stå skrevet i vedtægterne.
0
Kommentarer
Hvad er et anpartsselskab?
Anpartsselskabet defineres som et selskab med en eller flere anpartsindehavere, som ikke hæfter personligt for dette, men kun med den indskudte kapital. Dette princip kaldes også for ’begrænset hæftelse’.
Hæftelse i anpartsselskab – begrænset hæftelse
I et anpartsselskab er det selskabet alene, som hæfter for eventuel gæld. Dette betyder, at anpartsindehaverne (ejerne) ikke hæfter personligt for, at selskabet opfylder sine forpligtelser overfor kunder, samarbejdspartnere m.m. Som konsekvens kan anpartsindehaverne højst risikere at miste det, som hver af disse har indskudt i selskabet. Læs mere om stiftelse af ApS her.
Selvom det ikke er et lovpligtigt krav, vil både banker og finansieringsinstitutter ofte kræve, at anpartshaverne garanterer tilbagebetaling af et eventuelt lån i forbindelse med stiftelsen af et selskab. Lån til stiftelse af selskaber optages ofte ved at stille personlig kaution, hvorfor anpartshaverne alligevel kan komme til at hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser. Dette kaldes også for ’selvskyldnerkaution’.
Virksomheder med andre hæftelsesformer
Virksomhedsformerne adskiller sig typisk fra hinanden på baggrund af de forskellige krav for hæftelse. De forskellige former for hæftelser udgøres alle ud fra forholdet mellem selskabsdeltagerne (typisk ejerne) og disses hæftelse for selskabets forpligtelser overfor selskabets kreditorer. Derfor findes følgende typer hæftelse:
Personlig og begrænset hæftelse – hvad man hæfter med
Solidarisk og pro-rata hæftelse – hvor stor en del man hæfter for
Direkte og indirekte hæftelse – hvor en kreditor kan søge dækning.
Personlig hæftelse
Personlig hæftelse gør sig gældende i enkeltmandsselskaber og interessentskaber. Ved personlig hæftelse forstås, at ejer(ne) hæfter for selskabets forpligtelser med hele sin personlige formue, samt alt hvad man må erhverve sig i fremtiden.
Begrænset hæftelse
Begrænset hæftelse gør sig gældende for anparts-, aktie- og iværksætterselskaber. Definitionen for begrænset hæftelse er, at selskabets ejer(e) kun hæfter for selskabets forpligtelser med en begrænset del af sin personlige formue – udgøres oftest af den i selskabet indskudte kapital.
Solidarisk hæftelse
Solidarisk hæftelse gør sig gældende for interessentskaber, som består af mindst to interessenter (ejere). Ved solidarisk hæftelse forstås, at hver interessent hæfter for det fulde beløb af den andens gæld, hvis denne ikke er i stand til at betale denne. Dette betyder, at en kreditor kan kræve det fulde, skyldige beløb af hver interessent.
Pro rata-hæftelse
Pro rata-hæftelse betyder, at den eventuelle gæld på forhånd er delt i brøkdele, som hver ejer hæfter for. Dette vil sige, at en kreditor kun kræve det beløb af en debitor, som denne debitor forholdsmæssigt hæfter for. Som udgangspunkt skal det mellem kreditor og debitorerne være aftalt, at der gælder en pro-rata hæftelse.
Direkte hæftelse
Ved direkte hæftelse forstås, at en kreditor kan gå direkte til debitor og indkræve en gæld, uden først at skulle søge denne opkrævet i virksomhedens formue eller hos andre debitorere i selskabet.
Indirekte hæftelse
Indirekte hæftelse betyder, at kreditor aldrig kan indkræve en gæld direkte hos en debitor i selskabet. Ved indirekte hæftelse skal kreditor rejse krav mod selskabet, hvis denne vil kræve en gæld betalt.
Kontakt NEMADVOKAT
Har du yderligere spørgsmål eller overvejer du at stifte selskab, kan du læse mere om vores ydelser her. Fortrækker du den personlige kontakt kan du også ringe til os på 7020 4161 eller blive ringet op på et tidspunkt, der passer dig. Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen HER – så ringer vi til dig. Husk – det koster ikke noget at spørge.
Læs mere: Sådan stifter du et ApS
0
Kommentarer
Hvad er et ApS?
Et anpartsselskab er et reguleret kapitalselskab med én eller flere ejere, kaldet anpartshavere, som ikke hæfter personligt for selskabet.
Hvorfor vælge et anpartsselskab?
En klar fordel ved at vælge at stifte et anpartsselskab, er, at hæftelsen er begrænset. Begrænset hæftelse betyder for anpartshaverne, at hvis selskabet af den ene eller anden grund skulle være nødsaget til at dreje nøglen om, ville disse udelukkende miste det, som de hver især har indskudt i selskabet.
Ved stiftelse af et anpartsselskab skal indskydes minimum 50.000 kroner i startkapital, som ligeledes er de penge, der stilles som sikkerhed, og som man kan risikere at miste. Hvis selskabet skulle gå konkurs, er man som anpartshaver derfor ’bedre stillet’ på den måde, at man ikke behøver at gå fra hus og hjem.
En anden fordel ved anpartsselskabet er, at det er muligt at drage nogle skattemæssige fordele. For at opnå disse skattemæssige fordele skal selskabets anparter ejes dog af et holdingselskab.
Holdingselskab
Når man stifter et anpartsselskab, kan man samtidig vælge også at stifte et holdingselskab, som skal eje anpartsselskabets anparter. Anparterne i holdingselskabet ejes af ejeren af begge selskaber. Med andre ord – en person ejer holdingselskabet, og holdingselskabet ejer driftsselskabet.
Et holdingselskab er ikke en særlig form for selskab, men enten et iværksætterselskab, anpartsselskab eller aktieselskab. En fordel er at en holding/drift struktur kan oprettes for de samme (minimum) 50.000 kroner. Man kan altså bruge 50.000 kroner på at stifte både holdingselskabet og driftsselskabet. Dette kalder man også at “rulle kapitalen” og er fuldt lovligt.
Endeligt kan man ved at etablere et holdingselskab også overføre anpartsselskabets/driftsselskabets overskud, betale selskabsskat af dette, og derefter udbetale resten som udbytte til holdingselskabet – skattefrit. Dermed ligger overskuddet i holdingselskabet, beskyttet fra driftsselskabet.
For at overføre overskuddet fra driftsselskabet til holdingselskabet skattefrit kræver det imidlertid, at holdingselskabet som minimum ejer 10 % af driftsselskabet.
Ulemper ved holdingselskaber?
Det er fristende at stifte et holdingselskab, når man alligevel skal stifte et driftsselskab, da startkapitalen for holdingselskabet jo er ’gratis’. Dog følger der visse krav og betingelser med et holdingselskab, som man skal være forberedt på at overholde, herunder det ekstra regnskab.
Generelle fordele ved anpartsselskabet
- Nemt og billigt at stifte
- Mulighed for at fravælge revisor – billigere drift
- Fleksibel organisation – mulighed for opdeling i forskellige afdelinger
- Mulighed for stiftelse af holdingselskab(er)
- Flere måder at investere overskud
- Mulighed og fordelagtighed for flere ejere – fx på grund af aflønning som ’ansatte’
- Selskabet tæller som selvstændig juridisk person
- Gennemreguleret lovgivning
- Begrænset hæftelse
- Trygge kreditorer – fast lovgivning sikrer tilstedeværelse af kapital
Kontakt NEMADVOKAT
Overvejer du at stifte selskab, eller har du opfølgende spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 20 41 61 eller på selskab@nemadvokat.dk.
Du kan samtidig læse mere om vores ydelser HER Du kan også udfylde vores kontaktformular HER og blive ringet op, når det passer dig. Husk! Det koster ikke noget at spørge.
Jeg vil gerne vide mere om
Iværksætterselskab
Hør Jesper fortælle her:
IVS er en forkortelse for iværksætterselskaber. Denne selskabsform er den nyeste, og har været tilgængelig siden 1. januar 2014. Med et IVS får du alle de kendte fordele ved ApS, men du skal kun stille med 1 kr. i selskabskapital. IVS’er kaldes derfor også for ”en-krones-selskaber”.
aVed stiftelse af IVS skal du stille med mellem 1 kr. og 49.999 kr., hvilket udgør selskabskapitalen. Herefter skal du spare 25% af det årlige overskud op, indtil selskabskapitalen og en særlig reserve udgør 50.000 kr. Du har begrænset hæftelse, hvorfor du ikke hæfter personligt ved konkurs.
Med NEMADVOKAT er dit IVS klar inden for 24 timer.
Et iværksætterselskab er et godt alternativ til et anpartsselskab, hvis du ikke har mulighed for at stille med 50.000 kr. i selskabskapital. Vilkårene for et anpartsselskab og et iværksætterselskab er næsten ens.
Den eneste ulempe ved IVS er, at du kan opleve at skulle stille med personlig hæftelse eller kaution, da IVS’er typisk har en lav kapital. Når egenkapitalen udgør 50.000 kr., kan det omregistreres til et ApS.
Iværksætterselskaber minder på mange måder om anpartsselskaber. Der gælder dog en række særlige regler for iværksætterselskaber. Disse særlige regler skal overholdes, således selskabet kan stiftes. Vores advokater hjælper dig naturligvis med at leve op til reglerne.
Regler for IVS:
- Du skal opspare 25% af overskuddet, indtil egenkapitalen er på 50.000 kr. Herefter kan det omregistreres til et ApS
- Et IVS skal stiftes med kontanter. Dermed kan det ikke stiftes via apportindskud med eksempelvis maskiner
- Et IVS skal aflevere offentlige regnskaber, er underlagt Selskabsloven, og kan omregistreres til et aktieselskab
DKK. 695
Drift
ekskl. moms og gebyrer
DKK. 1390
Drift + 1 Holdingselskab
ekskl. moms og gebyrer
DKK. 2085
Drift + 2 Holdingselskab
ekskl. moms og gebyrer
Relaterede emner
Kommentarer
Vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)
Et iværksætterselskab er reelt set et anpartsselskab, men skal kalde sig et iværksætterselskab eller IVS, fordi dette skal signalere til omverdenen, at det har en kapital på mindre end 50.000 kroner.
Hvad er vedtægter?
Et selskabs vedtægter er de regler, der gælder for dette. Sammen med selskabsloven danner vedtægterne grundlag for stiftelse, administration og drift af et selskab.
Selskabsloven kræver, at et selskab nedskriver egne vedtægter ved stiftelse. Ligeså fremgår det af selskabsloven hvad disse vedtægter skal indeholde.
Vedtægterne indgår som en del af stiftelsesdokumentet for et selskab, skal være dateret samme dag som dette og underskrives af ejer(ne). Hvis vedtægterne ikke indskrives direkte i stiftelsesdokumentet, skal disse vedhæftes separat.
Hvad skal vedtægterne i et iværksætterskab indeholde?
Ifølge selskabsloven skal vedtægterne for et iværksætterselskab som minimum indeholde:
- Navn og binavne på selskabet
- Et iværksætterskab er forpligtet til at lade enten ’iværksætterselskab’ eller ’IVS’ indgå i selskabets officielle navn.
- Formålet med selskabet
- Det skal fremgå af et iværksætterselskabs vedtægter hvilken type virksomhed dette driver
- Selskabskapitalens størrelse
- Vedtægterne skal oplyse selskabskapitalens størrelse.
- Anparternes eller aktiernes antal eller pålydende værdi
- Selskabskapitalen opgjort i anparter eller aktier, som udtrykker ejerandelenes størrelse.
- Anparternes eller aktiernes rettigheder
- Oplysninger om rettigheder tilknyttet hver anpart eller aktie, skal fremgå af vedtægterne
- Selskabets ledelsesorganer
- Af vedtægterne skal det oplyses hvilke ledelsesorganer selskabet har, herunder direktion, bestyrelse og/eller tilsynsråd
- Indkaldelse til generalforsamling
- I vedtægterne bestemmes det, hvordan korrekt indkaldelse til generalforsamling foregår
- Regnskabsår
- Vedtægterne skal oplyse selskabets regnskabsår
- Beslutninger truffet af selskabets ejere
- Beslutninger vedrørende bestyrelse og/eller direktion, skal indgå i vedtægterne
- Eventuelt ophørstidspunkt, hvis selskabet har begrænset levetid
- Hvis et selskab stiftes med en begrænset levetid, skal dettes ophørsdato fremgå af vedtægterne
Hvad kan vedtægterne i et iværksætterselskab indeholde?
Et selskab kan fravige sig nogle af selskabslovens regler, hvis der tages aktivt stilling til dette i vedtægterne. Derudover er vedtægterne et selskabs mulighed for at nedskrive egne regler og bestemmelser, som ikke går under selskabsloven, men kun gælder for det specifikke selskab. Dermed kan et iværksætterselskabs vedtægter også indeholde:
- Forkøbsret ved salg/køb af anparter eller aktier
- Samtykke til salg/køb af anparter eller aktier
- Elektronisk generalforsamling
- Sprog på generalforsamling
- Bestyrelsens beslutningsdygtighed
- Ovenstående gælder både vores iværksætterselskab er et driftsselskab eller et holdingselskab
0
Kommentarer
Momsregistrering
De fleste danske virksomheder er momsregistrerede.
Når du bliver momsregistreret, er du forpligtet til at pålægge moms på dine varer og ydelser. Til gengæld har du også mulighed for at fradrage momsen på de varer og ydelser, du køber i din virksomhed.
NEMADVOKAT kan bistå med momsregistrering af din virksomhed eller dit selskab – både hvis du allerede er i gang, eller hvis vi hjælper også med at stifte selskabet.
Vi kan i NEMADVOKAT også hjælpe med at momsregistrere dig bagud i tid, hvis du har opkrævet moms, men ikke har været momsregistreret.
En momsregistrering er en god ting. Den betyder, din virksomhed har omsætning, og den giver mulighed for at fradrage moms, du ellers blot ville have som udgift i din virksomhed.
Når du er momsregistreret, skal du i begyndelsen indberette og betale overskydende moms hvert kvartal. Du kan senere blive overflyttet til halvårlig indberetning – eller, hvis du er en større virksomhed, månedligt.
Momssatsen i Danmark er 25 % for alle typer af varer med undtagelse af de enkelte momsfritagede (mere herom i artiklen herunder).
Hvornår skal jeg momsregistreres?
Der er 2 krav, der begge skal være opfyldt for, hvornår du skal lade dig momsregistrere. Du har dog altid mulighed for frivilligt at lade dig momsregistrere.
Kvalitative krav:
Din virksomhed skal beskæftige sig med enten:
Fremstilling, bearbejdning, udlejning, opbevaring eller transport af varer
Bygning, reparation, vedligeholdelse og projekter relateret til fast ejendom
Salg af ydelser og services, herunder mad, rådgivning, IT mm.
Du finder de kvalitative krav i momslovens § 3 om ”afgiftspligtige transaktioner”.
Kvantitative krav:
Din virksomhed skal momsregistreres, når du over de kommende 12 måneder – der ikke nødvendigvis følger kalenderåret – forventer at omsætte over kr. 50.000. Det afhænger således ikke af din tidligere omsætning, men om du i løbet af de kommende 12 måneder forventer at omsætte mere end ca. kr. 4000 om måneden.
I praksis er de fleste danske virksomheder momsregistrerede. Især hvis du sælger til andre virksomheder vil det udelukkende være en fordel at lade dig momsregistrere, da dine kunder fradrager momsen i deres eget momsregnskab – og du ønsker den samme mulighed.
En række brancher er fritaget for moms, herunder:
- Hospitalsbehandling og lægevirksomhed
- Social forsorg og bistand
- Undervisnings- og kursusvirksomhed
- Kulturelle aktiviteter
- Finansielle aktiviteter
- Velgørende arrangementer
- Se momslovens § 13 for en udtømmende liste over varer og ydelser, der er fritaget for momsafgiften.
Hobbyvirksomheder kan ikke momsregistreres
Hvis SKAT vurderer, din virksomhed er en såkaldt ”hobbyvirksomhed”, har du ikke mulighed for at lade dig momsregistrere.
En ’rigtig’ virksomhed er kendetegnet ved bl.a.:
- At have til formål at tjene penge
- At give overskud
- At være drevet professionelt
- Og at leve op til standarden i branchen
En hobbyvirksomhed er kendetegnet ved ingen eller begrænset aktivitet – og ofte et større fradrag for moms end hvad der kan retfærdiggøres ud fra resultatet af salgsaktiviteterne i virksomheden.
SKAT tager ikke stilling til den enkelte momsregistrering, men kan lave stikprøver.
0
Kommentarer
Hvordan laver du et stiftelsesdokument?
Før et stiftelsesdokument er juridisk gældende, skal det overholde visse krav og specifikationer. Stiftelsesdokumentet skal udfyldes, når man ønsker at starte et kapitalselskab, dvs. et A/S, ApS, IVS, P/S eller lignende.
Hvad er stiftelsesdokumenter?
Et stiftelsesdokument er det dokument, som stifterne af et selskab skriver under på for at oprette selskabet. For at stiftelsesdokumenter er gældende, er det et krav, at disse er underskrevet af samtlige stiftere (sandsynligvis ejerne) af selskabet.
Her gælder det, at både ’fysiske’ og ’juridiske personer’ skal underskrive, før stiftelsesdokumentet er gældende. De fysiske personer er stiftere, som er privatpersoner. Begrebet om juridiske personer dækker over personer, som har fuldmagt til at tage beslutninger på vegne af fx selskaber eller andre institutioner.
Nogle selskaber, herunder interessentskaber, iværksætterskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber og aktieselskaber, kan stifte eller være medstiftere af andre selskaber, hvorfor en repræsentant for (hver af) disse udgør en juridisk person.
Hvad skal et stiftelsesdokument indeholde?
Hvad et stiftelsesdokument skal indeholde fremgår af Selskabslovens §§ 25-27. En række grundlæggende informationer skal altid fremgå af et stiftelsesdokument:
Navn, bopæl og eventuelt CVR-nummer på selskabets stifter(e)
Stiftelsesdokumentet for et selskab, der stiftes af flere personer og/eller parter, skal oplyse alle disses navne, adresser og eventuelle CVR-numre.
Tegningskurs for anparter og aktier
Et stiftelsesdokument skal indeholde tegningskursen for de midler, herunder anparter og aktier, der udstedes ved stiftelse.
Læs mere: Bliv klogere på hvad et stiftelsesdokument indeholder
Frist for tegning og indbetaling af anparter eller aktier
Et stiftelsesdokument indeholder oplysninger om, hvornår anparter eller aktier senest skal være købt (tegnet), samt hvornår købesummen af disse senest skal være indbetalt til selskabet. Fristen for disse er senest 2 uger efter stiftelsesdokumentet er underskrevet.
Datoen fra hvilken stiftelsen har retsvirkning
Det skal fremgå af stiftelsesdokumentet, hvornår selskabet har retsvirkning fra, dvs. hvornår det træder i kraft. Udgangspunktet er, at stiftelsen får retsvirkning fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrivelse. Ved kontante stiftelser (erlæggelse af kontanter og ikke værdier) gælder det dog, at stiftelsesdatoen kan tillægges virkning fra en dato, som ligger et sted mellem datoen for stiftelsesdokumentets underskrift og 12 måneder herefter.
Datoen fra hvilken stiftelsen har regnskabsmæssig virkning
Derudover skal stiftelsesdokumenterne også oplyse den regnskabsmæssige virkningsdato, dvs. den dato hvorfra der påbegyndes regnskab for selskabet. Om selskabet afholder omkostningerne ved stiftelsen, og hvis de gør, hvad de anslåede omkostninger lyder på.
Stiftelsesomkostninger dækker over de omkostninger, der måtte være ved stiftelse af et selskab, fx honorar til eksterne rådgivere. Skal selskabet betale for disse skal alene de anslående omkostninger herved fremgå af stiftelsesdokumentet.
Kan man selv skrive sit stiftelsesdokument?
Man kan sagtens selv skrive sit stiftelsesdokumentet. Offentlige instanser, såsom Erhvervsstyrelsen, tilbyder download af stiftelsesdokumenter gratis. Du kan hente dem på virk.dk, så du selv kan udfylde disse. Ikke desto mindre anbefales det at rådføre sig med enten en advokat eller anden relevant rådgiver, så man undgår de juridiske faldgruber.
Hvilke dokumenter skal jeg ellers have med?
Stiftelsesdokumentet er ikke det eneste dokument, der skal udfyldes nøje, for at et nyt selskab kan træde i kraft. For at stiftelsesdokument kan træde i kraft, gælder det for alle typer kapitalselskaber, at stiftelsesdokumentet inkluderer selskabets vedtægter.
Lad NEMADVOKAT hjælpe dig
Har du opfølgende spørgsmål, eller behov for at sikre at dit stiftelsesdokument sikrer parterne som ønsket, så tag fat i NEMADVOKAT og lad os kigge på sagen. Du kan bestille et gratis opkald HER. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os via mail eller tlf. på hhv. 70 20 41 61 eller info@nemadvokat.dk. Husk – det koster ikke noget at spørge!
Andre har læst om:
Stiftelse af IVS
Stiftelse af ApS
Stiftelse af holdingselskab
Jeg vil gerne vide mere om
Holdingselskaber
Et holdingselskab er teknisk set bare et IVS, ApS eller et A/S, der helt eller delvist ejer aktier eller anparter i andre selskaber. Ved at etablere en såkaldt holdingstruktur, kan du som selskabsejer nyde godt af en række forretningsmæssige såvel som skattemæssige fordele.
Du kan etablere et kombineret holding- og driftsselskab, hvor der er aktivitet, samtidig med at selskabet ejer dele af andre selskaber. Ved stiftelse af holdingselskab, ejer du anparter i holdingselskabet, mens dit holdingselskab ejer anparter i driftsselskaberne.
Med NEMADVOKAT er dit holdingselskab klar inden for 24 timer.
Vi anbefaler som udgangspunkt at etablere en holdingkonstruktion i forbindelse med stiftelsen af nye selskaber. Det er både nemmere og billigere at etablere det fra starten af end at gøre det senere hen.
Du kan have fælles holdingselskaber, men det er som regel nemmere, hvis du ejer dit holdingselskab selv. Dermed har du fuld handlefrihed, når det kommer til selskabets ageren, skat og investeringer. Et holdingselskab kan registreres i en passende branchekode.
Fordele ved holdingselskab:
- Du kan rykke overskuddet fra driftsselskabet over i holdingselskabet, hvor de er beskyttet mod kreditorer
- Du kan eje dele i andre selskaber gennem dit holding, og derved eje dem alene fremfor at eje dem i et driftsselskab, du måske deler med andre
Den eneste væsentlige ulempe ved holdingselskab er, at du skal aflevere et ekstra regnskab. Holdingselskabers regnskaber er dog som regel formsager og hurtige at lave, da aktiviteten er stærkt begrænset.
DKK. 1295
Drift
ekskl. moms og gebyrer
DKK. 2290
Drift + 1 Holdingselskab
ekskl. moms og gebyrer
DKK. 3285
Drift + 2 Holdingselskab
ekskl. moms og gebyrer
Relaterede emner
0
Kommentarer
Stiftelse af holdingselskab
Med NEMADVOKAT kan du få oprettet et holdingselskab på kun ganske få timer. Hvert år stifter vi mere end 2.000 nye selskaber og vi vil også meget gerne hjælpe dig til en hurtig og nem selskabsstiftelse. Vores kompetente selskabsadvokater kender alle de bedste løsninger og leverer en effektiv sagsbehandling.
Hvad er et holdingselskab?
Et holdingselskab er en særlig betegnelse for et iværksætterselskab (IVS), anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S). Formålet med et holdingselskab er, at det ejer aktier eller anparter i andre selskaber. Man vælger typisk at lade holdingselskabet være en passiv investeringsvirksomhed, der ikke har aktiv drift. Du ejer holdingselskabet og holdingselskabet ejer din driftsvirksomhed.
Hvorfor skal jeg vælge et holdingselskab?
Ved at gøre brug af en konstellation med både et holdingselskab og et driftsselskab, opnår du både forretningsmæssige samt skattemæssige fordele. Ved at etablere et holdingselskab kan man overføre driftsselskabets overskud, betale selskabsskat af dette, og derefter udbetale resten som udbytte til holdingselskabet – skattefrit. Dermed ligger overskuddet i holdingselskabet beskyttet fra krav mod driftsselskabet. For at gøre dette kræver det, at holdingselskabet som minimum ejer 10% af driftsselskabet. På denne måde er overskuddet sikret, hvis driftsselskabet skulle gå konkurs eller blive ramt af et uforudset erstatningskrav.
En fordel er at en holding/drift struktur kan oprettes for de samme (minimum) 50.000 kr. Dermed bruger man i alt 50.000 kr. på at stifte både et holdingselskab og et driftsselskab. Dette kalder man også at “rulle kapitalen”,. Derudover er det en stor fordel i forbindelse med salg af virksomhed, hvis ejeren har et holdingselskab. I sådan et tilfælde
vil det nemlig være holdingselskabet, der sælger virksomheden, som kan gøres skattefrit. Herefter kan ejeren selv vælge om dette beløb f.eks. skal udloddes som udbytte, og dermed blive beskattet, eller om det skal bruges til geninvesteringer.
Det er fristende at stifte et holdingselskab, når man alligevel skal stifte et driftsselskab, da startkapitalen for holdingselskabet er ’gratis’. Dog følger der visse krav og betingelser med, som man skal være forberedt på at overholde, herunder det ekstra regnskab. Derudover kan man forvente højere administrationsomkostninger. Dog vil fordelene som oftest opveje ulemperne.
Stiftelse af holdingselskab
Stiftelsen af et holdingselskab skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, før selskabet kan drive virksomhed i Danmark. Selskabslovens kapitel 3 indeholder de krav, der skal opfyldes, førend selskabet kan registreres hos Erhvervsstyrelsen. Der skal bl.a. udarbejdes og indsendes et stiftelsesdokument og et sæt vedtægter.
Stiftelsesdokumentet bekræfter dannelsen af selskabet, og indeholder grundlæggende informationer om f.eks. hvem anpartshaverne er, selskabets form og startkapital. Det danner grundlaget for stiftelsen og anvendes ved registreringen af selskabet. Dokumentet skal underskrives af alle stiftere.
Selskabets vedtægter indeholder information om blandt andet selskabets navn, formål, anparter og regnskabsår. Derudover selskabets regler for f.eks. afholdelse af generalforsamling, omsætningsbegrænsninger for anparterne mv. Vedtægter er dermed, sammen med Selskabsloven, regelsættet for selskabet.
Hvordan opretter jeg et holdingselskab?
For at dit nye selskab er gyldigt og dermed kan drive virksomhed i Danmark, skal du igennem en række juridiske steps, før du er i stand til at påbegynde registreringen hos Erhvervsstyrelsen.
Hvis du ønsker selv at oprette dit holdingselskab, skal du være særligt opmærksom på følgende:
- Stiftere: Der er en række juridiske krav til stifterne, der gør sig gældende, før næste step af oprettelsen kan tilgås
- Stiftelsesdokument: Det skal indeholde oplysninger om b.la. kapitalselskabets stiftere, tegningskursen for kapitalandelene, retsvirkning og anslåede omkostninger ved stiftelsen
- Vedtægter: De skal indeholde oplysninger om b.la. kapitalselskabets formål, kapitalandelenes pålydende værdi og rettigheder, ledelsesorganer og ledelsesstruktur
- Tegning af selskabskapital: Dette skal ske på stiftelsesdokumentet. Kapitalandele kan dog ikke tegnes under forbehold eller til underkurs
- Indbetaling af selskabskapital: En advokat, revisor eller bank skal godkende selskabskapitalens tilstedeværelse ved stiftelsen. NEMADVOKAT kan hjælpe dig med dette.
- Valg af ledelse og evt. revisor: Sker som udgangspunkt ved den stiftende generalforsamling
- Registrering: Registrering af selskabet skal ske senest 2 uger fra stiftelsesdatoen
Registrering af reelle ejere
Derudover trådte en ny lov i kraft den 23. maj 2017. Nu skal virksomheder nemlig registrere oplysninger om deres reelle ejere. Fristen for registrering af reelle ejere er 1. december 2017. Oplysningerne om reelle ejere og de reelle ejeres rettigheder skal registreres på VIRK/Indberet. Du kan læse mere om registrering af reelle ejere HER.
Det anbefales at sætte sig godt ind i de selskabsretlige regler, inden man påbegynder stiftelsen, da det ellers kan få konsekvenser senere i selskabets levetid. Hvis de juridiske dokumenter ikke udarbejdes i overensstemmelse med selskabsloven, kan registreringen ikke finde sted.
Lad NEMADVOKAT gøre det hele for dig
Hvis du ikke ønsker at stå for registreringen, kan vi hos NEMADVOKAT gøre det for dig. Alt hvad vi har brug for, så vi kan udarbejde de relevante dokumenter, er følgende:
- Udfyld vores online formular på 2 min.
- Underskriv digitalt med NemID
- Send dit ID via vores krypterede system
Hos NEMADVOKAT sikrer vi, at disse dokumenter bliver udarbejdet korrekt og registreret digitalt hos Erhvervsstyrelsen. På den måde undgår du juridiske uoverensstemmelser, og sikrer dig en gnidningsfri start med dit nye holdingselskab.
Vi er med dig hele vejen
I løbet af processen vil du sandsynligvis opleve at have spørgsmål til små og store forhold i forbindelse med stiftelsen – og her er vi med dig hele vejen. Du er altid velkommen til at bruge vores rådgivning på både telefon, e-mail og chatten her på siden. Dette gælder både før, under og efter stiftelsen af dit selskab.
Er du i tvivl, om du skal oprette et holdingselskab eller en anden form for selskab? Så ring til os og få en uforpligtende snak med en af vores kompetente advokater.
Læs mere: Stift dit eget holdingselskab i dag
0
Kommentarer
De 4 virksomhedstyper
Enkeltmandsvirksomhed
En enkeltmandsvirksomhed ejes, som navnet antyder, af én person. Derudover gælder det for en enkeltmandsvirksomhed, at den ikke tæller som en selvstændig juridisk enhed.. Det medfører, at du som ejer af en enkeltmandsvirksomhed personligt ejer alle aktiver, som indestår i virksomheden, men det medfører også, at du hæfter med din personlige formue for al gæld i virksomheden.
Enkeltmandsvirksomheden i praksis
Kapital
Der findes ingen lovkrav om indskydelse af en minimumskapital i forbindelse med opstart af enkeltmandsvirksomheder.
Hæftelse
I en enkeltmandsvirksomhed tilhører alle dets aktiver dig personligt som ejer af virksomheden. Omvendt medfører dette også, at, at du er forpligtet til at betale kunder osv. fra egen lomme, hvis virksomheden af den ene eller anden grund ikke er i stand til dette. Du hæfter med andre ord personligt og ubegrænset med hele din formue.
Ledelse
Modsat andre typer virksomheder, gør intet lovkrav sig gældende om, at en enkeltmandsvirksomhed skal have en direktion. Det er dermed alene op til dig som ejer af virksomheden at træffe beslutninger på virksomhedens vegne. Dog er det muligt at udstede fuldmagter til ansatte, eller andre betroede, til at træffe beslutninger omkring virksomheden, hæve penge fra dennes bankkonto, etc.
Ejerforhold
Som man kan tyde ud fra navnet, er der kun én ejer i en enkeltmandsvirksomhed. Derfor skal en enkeltmandsvirksomhed oprettes og fungere med én ejer, som skal være en fysisk person. At der kun er en ejer er dog ingen hindring i forbindelse med ansættelse af medarbejdere i virksomheden.
Årsrapport
Der findes ingen lovkrav om udarbejdelse og indsendelse af årsrapporter for enkeltmandsvirksomhed. Dog påligger det enkeltmandsvirksomheder at bogføre i henhold til bogføringsloven samt udarbejdes et årligt skatteregnskab.
Skat og moms
Ved oprettelse af en enkeltmandsvirksomhed kan du vælge at betale skat på en af følgende måder:
Som personskat
Som virksomhedsskatteordning (VSO)
Som kapitalafkastordning (KAO)
En enkeltmandsvirksomhed skal som udgangspunkt momsregistreres, hvis der skal udstedes et CVR-nummer og der påtænkes at drives momspligtig virksomhed. Det vil i mange tilfælde være tilfældet, men nogle typer af virksomhed er ikke momspligtig, men i sådanne situationer vil der ofte være tale om, at der skal ske registrering for såkaldt lønsumsafgift.
Hvis enkeltmandsvirksomheden reelt ikke driver momspligtig virksomhed eller skal registreres for lønsumsafgift er der som udgangspunkt ikke krav om, at enkeltmandsvirksomheden registreres og tildeles et CVR-nummer.
Interessentskab (I/S)
Et interessentskab kan defineres som en virksomhed ejet af mindst to personer. For et interessentskab gælder at ejerne hæfter personligt og solidarisk med alt, hvad de ejer og har, for virksomhedens forpligtelser over for andre. For et interessentskab gælder det endvidere, at der kun er registreringspligt, hvis ejerne er kapitalselskaber eller hvis virksomheden skal registreres for skatte- og afgiftsmæssige pligter.
Interessentskab i praksis
Kapital
I et interessentskab findes der ingen forpligtelser omkring at skulle indskyde en vis minimumskapital for at kunne oprette virksomheden.
Hæftelse
Ejerne af et interessentskab hæfter personligt og solidarisk for virksomhedens forpligtigelser overfor andre, herunder at betale løn til ansatte, at betale husleje og leverandører osv.
Ledelse
I et interessentskab er der intet lovkrav for en bestemt type ledelse, fx en direktion. Ejerne træffer alle beslutninger om og på vegne af virksomheden, med mindre disse har givet fuldmagt til andet. I interessentskaber ses det ofte, at en revisor har fuldmagt til at handle på virksomhedens vegne i forbindelse med bankoverførsler m.m.
Ejerforhold
Et interessentskab har mindst to ejere, som kan være både personer og/eller virksomheder. Alle parter er virksomhedens ’interessenter’. Denne form for ejerskab er dermed en mulighed for jer, der vil starte virksomhed og eje denne i fællesskab.
Årsrapport
Interessentskaber skal bogføre efter bogføringsloven og udarbejde et skatteregnskab. Interessenterne skal, hvis ejerne er virksomheder, desuden indsende et årsregnskab efter årsregnskabsloven. Hvis ejerne derimod er privatpersoner, findes der ingen krav om indsendelse af årsregnskab.
Skat og moms
Interessentskabets ejer vælger en af følgende ordninger til betaling af skat:
Efter personskattereglerne.
Efter virksomhedsskatteordningen (VSO)
Efter kapitalafkastordningen (KAO)
Et interessentskab skal som hovedregel registreres for moms og visse skatteforhold.
Iværksætterselskab (IVS)
Et iværksætterselskab fungerer på mange måder ligesom et ’mini-anpartsselskab’. Ved oprettelse af et iværksætterselskab er det derfor et krav årligt at opspare mindst 25% af overskuddet, således at dette beløb fungerer som en bunden reserve, som på lang sigt skal anvendes til at omregistrere selskabet til et anpartsselskab. Reglen gælder indtil der er opsparet et kombineret overskud og selskabskapital på mindst kr. 50.000, hvorefter selskabet kan omregistreres til et anpartsselskab (ApS) med assistance fra advokat og revisor.
Iværksætterselskab i praksis
Kapital
For at oprette et iværksætterskab skal der som minimum indskydes 1 krone i startkapital. Samtidig gælder det for iværksætterselskaber at startkapitalen ikke må overstige 49.999 kroner. Kapitalen kun må indskydes i kontanter (bankoverførsel er fint, men ingen apportindskud med fx maskiner eller andet udstyr).
Hæftelse
Ejeren af et iværksætterselskab ikke personligt for selskabets forpligtelser. Dermed er det ’kun’ indskuddet på op til 49.999 kroner man som ejer af at iværksætterselskab risikerer at miste, hvis virksomheden af den ene eller anden grund skulle dreje nøglen om.
Ledelse
For et iværksætterselskab kræves det, at dette skal have en direktion som minimum. Direktionen kan bestå af ejeren alene, og kan suppleres af en bestyrelse og/eller et tilsynsråd.
Ejerforhold
Et iværksætterselskab kan oprettes alene eller sammen med andre. Ejeren/ejerne kan være en fysisk person, såvel som en/flere virksomheder, herunder interessentskaber, anpartsselskaber og/eller aktieskaber. Alle beslutninger vedrørende iværksætterselskabet afgøres på generalforsamlinger. . Dernæst skal iværksætterselskabet have en ejerbog som de øvrige typer af kapitalselskaber, som er en oversigt over alle ejere. Sidst skal ejere med ejerskab over 5% af selskabet registreres i Det Offentlige Ejerregister.
Årsrapport
Den generelle bogføring for et iværksætterselskab skal årligt ende ud i en årsopgørelse, som skal godkendes på en generalforsamling og efterfølgende indsendes til Erhvervsstyrelsen. Herefter offentliggøres årsrapporten offentligt.
Skat og moms
I et iværksætterselskab beregnes skat som selskabsskat. Iværksætterselskaber skal som hovedregel registreres for moms, men dette afhænger af typen af virksomhed, som drives. Som ansat i et iværksætterselskab skal du betale A-skat og AM-bidrag af din løn. Hvis du som ejer får udbetalt udbytte af din ejerandel, skal du betale udbytteskat. Hertil kommer dog, at en ejer af et Iværksætterselskab først kan få udbetalt udbytte, når den bundne reserve og selskabskapitalen tilsammen udgør mere end 50.000 kroner.
Anpartsselskab (ApS)
Et anpartsselskab kan have én eller flere anpartshavere. Et anpartsselskab er en selvstændig juridisk enhed, hvorfor selskabets ejere ikke hæfter personligt for dette, men udelukkende med de midler, som fra start er indskudt i selskabet. Et anpartsselskab skal desuden registres, og får i denne forbindelse et CVR-nummer.
Anpartsselskab i praksis
Kapital
Ved oprettelse af et anpartsselskab gælder desuden, at man skal indskyde minimum 50.000 kroner i startkapital. Dette enten i form af kontanter eller af andre værdier (apportindskud). Disse andre værdier kan udgøres af fx virksomheder, maskiner, biler, kunstobjekter eller møbler. Det vigtige er, at det som ønskes indskudt, repræsenterer en økonomisk værdi.
Hæftelse
Ejerne af et anpartsselskab er ikke personligt ligestillet med selskabet og hæfter derfor ikke personligt for selskabets forpligtelser, hvorfor en ejer som udgangspunkt kun risikerer at miste de midler, der er indskudt i selskabet.
Ledelse
For et anpartsselskab er det et krav, at denne skal have en direktion som minimum. Direktionen kan bestå af en eller flere direktører, og kan suppleres af en bestyrelse og/eller et tilsynsråd.
Ejerforhold
Anpartsselskaber kan oprettes alene eller sammen med andre. Ejerne kan desuden være både fysiske personer samt virksomheder, herunder andre anpartsselskaber, interessentskaber og aktieselskaber. Ejerne vedtager og gennemfører alle beslutninger vedrørende selskabet på en generalforsamling. Desuden skal et anpartsselskab have en ejerbog, hvori alle ejere skal anføres. De ejere, der ejer mere end 5% af selskabet, skal registreres i Det Offentlige Ejerregister.
Årsrapport
Anpartsselskaber skal årligt udarbejde en årsrapport, som skal godkendes på en generalforsamling og indsendes til Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten fra store selskaber skal revideres af en revisor, mens små virksomheder ofte kan fravælge revision på en generalforsamling eller i forbindelse med stiftelsen af selskabet.
Skat og moms
Skat i et anpartsselskab beregnes som selskabsskat, hvorfor beskatningen ikke sker hos ejerne. Et anpartsselskab skal som udgangspunkt registreres for moms, men det afhænger af typen af virksomhed, der drives i selskabet.. Ansatte i et anpartsselskab skal betale almindelig personskat, mens ejerne også skal betale udbytteskat, hvis disse får udbetalt udbytte i henhold til deres ejerandel.
Kommanditselskab (K/S)
Kommanditselskaber omtales ofte som ’hybridselskaber’, da et sådant er en blanding af to eller flere forskellige selskabsformer. Et kommanditselskab består derfor af mindst én komplementar og mindst én kommanditist. Et kommanditselskab kan oprettes af såvel fysiske personer som juridiske personer, herunder andre virksomheder.
Kommanditselskab i praksis
Kapital
I forbindelse med oprettelse af et kommanditselskab, er der intet krav om indskydelse af en vis startkapital.
Hæftelse
Komplementaren i et kommanditselskab hæfter personligt for alle selskabets forpligtelser. Ligeså hæfter komplementarer solidarisk med hinanden, hvis der er flere af disse. Fordi komplementarerne hæfter personligt i selskabet, tildeles disse de forvaltningsmæssige og økonomiske poster i selskabet. Kommanditisterne hæfter udelukkende med det beløb, de har indskudt i selskabet.
Ledelse
I kommanditselskaber oprettes ofte en ledelse, som har stærke kendetegn fra den ledelsetype man finder i kapitalselskaber, nemlig en en direktion, som eventuelt kan suppleres med en bestyrelse. Komplementarerne skal desuden skal have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser i selskabet som konsekvens af den personlige hæftelse. Komplementaren varetager som udgangspunkt selskabets ledelse, medmindre andet er bestemt i selskabets vedtægter.
Ejerforhold
Kommanditisterne er selskabets ejere og hæfter som nævnt alene med det beløb, som de har indskudt i selskabet. Komplementarerne kan i princippet tildeles en ejerandel, men der er intet krav herom. Årsrapport
Et kommanditselskab skal årligt lave en årsopgørelse, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Om årsrapporten skal offentliggøres eller ej, kommer an på, om selskabet er registreret eller ej. Hvis selskabet er registreret skal årsopgørelsen godkendes af kommanditisterne og offentliggøres. Hvis selskabet ikke er registreret, er der intet krav om at årsrapporten skal være offentlig tilgængelig.
Skat og moms
Et kommanditselskab skal ikke beskattes, idet selskabet er “skattetransparent”. Dette betyder, at beskatning af selskabets overskud sker hos ejerne. Dog skal den eventuelle renteindtægt, som kommanditisterne har, beskattes i forhold til størrelsen af den enkeltes andel af selskabet.
Aktieselskab (A/S)
Et aktieselskab kan defineres som en selvstændig juridisk enhed, der reguleres af selskabsloven. Aktieselskaber kan oprettes og ejes af både personer og andre selskaber. Et aktieselskabs ejere hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.
Aktieselskab i praksis
Kapital
Kravet for oprettelse af et aktieselskab er en indskydelse af minimum 500.000 kroner i selskabskapital. Beløbet kan indskydes både som kontanter og apportindskud, fx virksomheder, køretøjer, produktionsmaskiner, kunstgenstande eller inventar.
Hæftelse
Som sagt hæfter ejerne af et aktieselskab ikke personligt for selskabets forpligtelser. En ejer risikerer derfor “kun” at miste det indskud, der er sket ved stiftelsen af selskabet eller løbende er indskudt i selskabet i forbindelse med en konkurs eller lignende.
Ledelse
For aktieselskaber er det et krav, at disse har en direktion og en bestyrelse eller en direktion og et tilsynsråd. Vælger selskabet at have en direktion og en bestyrelse, varetager bestyrelsen ledelsen af selskabet i forhold til selskabets overordnede strategi, mens direktionen står for den daglige ledelse. Vælger man derimod at supplere sin direktion med et tilsynsråd, sørger direktionen både for den overordnede strategi og den daglige ledelse, mens tilsynsrådet forestår generel kontrol af selskabet, samt tilsyn med direktionen.
Ejerforhold
Aktieselskaber kan stiftes alene eller sammen med andre. Ejerne kan derved være både fysiske personer og selskaber, herunder interessentskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Alle beslutninger omkring et aktieselskab træffes på dettes generalforsamling. Desuden skal et aktieselskab have en ejerbog, hvori alle ejere skal anføres. Ejere med over 5% af selskabets stemmer/kapital skal endvidere registreres i Det Offentlige Ejerregister.
Årsrapport
Et aktieselskab skal bogføre efter bogføringsloven og årligt udarbejde en årsrapport, som skal godkendes på en generalforsamling og indsendes til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen offentliggør denne, således at selskabets årsrapport bliver offentlig tilgængelig…
Skat og moms
Aktieselskaber beskattes ved betaling af selskabsskat. Et aktieselskab skal som udgangspunkt momsregistreres, men dette afhænger af karakteren af den virksomhed, som selskabet driver.,. Ejerne, og alle andre ansatte i aktieselskabet, betaler A-skat og arbejdsmarkedsbidrag via deres løn. Hvis ejerne får udbetalt en andel af deres ejerandel, skal dette beløb beskattes som udbytteskat.
Hvad skal du vælge?
Valg af den rigtige virksomhedsform kan have omfattende økonomisk betydning for dig, og din virksomhed i fremtiden. Det er derfor afgørende, og ikke mindst billigere at du vælger den rigtige selskabsform fra start.
Der er mange ting at forholde sig til og ikke mindst sætte sig ind i når du skal vælge selskabsform.
Du kan derfor med fordel tage kontakt til NEMADVOKAT og få en uforpligtende snak med vores selskabsadvokater, om hvilken selskabsform der passer netop dine behov. Du kan tage kontakt til vores selskabsadvokater HER.
0
Kommentarer
Virksomhedsomdannelse
En skattefri virksomhedsomdannelse gør det muligt at omdanne en enkeltmandsvirksomhed til et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S).
Fordelen ved at lave en virksomhedsomdannelse fremfor at lukke enkeltmandsvirksomheden for derefter at starte et nyt selskab op i dettes sted, er at omdannelsen sker skattefrit. Lukningen af en enkeltmandsvirksomhed, uanset efterfølgende opstart af et anpartsselskab eller andet, vil derimod medføre en beskatning af alle aktiver og værdier i enkeltmandsvirksomheden.
NEMADVOKAT bistår dig i forbindelse med den nye selskabsstiftelse – uanset om du blot ønsker ét selskab eller en struktur med et holdingselskab. Vi bistår også i samarbejde med din revisor i forbindelse med den formelle omdannelsesproces – alt, der skal ske i forbindelse med din omdannelse.
Skattepligten i forbindelse med omdannelsen overgår til selskabet. Dette kaldes også for skattemæssig succession. Hverken den personlige ejer eller det nye selskab bliver således skattepligtig for værdierne i forbindelse med omdannelsen. Skattepligten bliver først realiseret, hvis du senere sælger anparterne i virksomheden. Det er i realiteten ikke en skattefri omdannelse, men nærmere en udskydelse af skattebetalingen – hvilket dog også betyder, at den på tidspunktet for omdannelsen reelt er skattefri.
Udover vores arbejde skal en registreret eller statsautoriseret revisor bistå med udarbejdelse af en vurderingsberetning og åbningsbalance. Hvis du ikke i forvejen har et samarbejde med en registreret eller statsautoriseret revisor, kan vi hjælpe med at finde en lokal og dygtig revisor til dig.
Fordele ved virksomhedsomdannelse
En enkeltmandsvirksomhed kan være den rette løsning for dig, der søger en nem og billig måde at starte op på. Men i takt med at virksomheden vokser, opstår ofte et behov for at videreføre aktiviteterne i en anden selskabsform.
Virksomhedsomdannelse sker ofte med ønske om at:
- Begrænse hæftelsen til selskabets kapital – du hæfter personligt og ubegrænset med en enkeltmandsvirksomhed
- Forberede virksomheden til et snarligt salg
- Opspare kapital i virksomheden med henblik på skatteplanlægning eller investering i aktiver, der kan afskrives
Ved virksomhedsomdannelse ændres hæftelsen fremadrettet. Med andre ord; hvad du tidligere har lavet i din enkeltmandsvirksomhed, hæfter du fortsat personligt for.
Betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse
En række betingelser skal være opfyldt for, at du har mulighed for at igangsætte og gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse fra enkeltmandsvirksomhed til anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S).
Det drejer sig om følgende:
- Enkeltmandsvirksomheden såvel som det nye selskab skal være fuldt skattepligtige i Danmark
- Hele enkeltmandsvirksomheden – ikke dele af virksomheden – skal omdannes
- I forbindelse med stiftelse og overdragelse skal du fortsat være eneejer af selskabet; når selskabet er stiftet og omdannelsen gennemført, kan du dog på almindelige vilkår købe og sælge anparter eller aktier
- Du kan kun gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse i kalenderårets første 6 måneder – det kan dog ofte betale sig at gå i gang i det foregående efterår / vinter
- Selskabet kan både stiftes i forbindelse med omdannelsen eller eksistere i forvejen (et skuffeselskab kan således anvendes)
Inden du omdanner
Forinden du gennemfører en skattefri virksomhedsomdannelse, bør du overveje de kontraktlige konsekvenser:
- Dine medarbejdere skal have en ansættelseskontrakt med det nye selskab, selvom selve overdragelsen automatisk sker efter virksomhedsoverdragelsesloven
- Leverandører skal acceptere ændringen af den juridiske person
- Du skal have nye huslejekontrakter eller have accept fra udlejer på at selskabet indtræder i virksomhedens sted. Undertiden ses det, at en ændring af den juridiske person kun godtages af leverandøren mod fortsat personlig hæftelse
Du bør sikre, at dette er på plads forinden omdannelsen gennemføres. NEMADVOKAT bistår med de rammer, der bør være på plads omkring den skattefri virksomhedsomdannelse.
Overvej også muligheden for at etablere en selskabsstruktur med et holdingselskab i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse. Dette giver mulighed for blandt andet at minimere din løbende risiko og opspare dit overskud. Læs mere om stiftelse af holdingselskaber her.
0
Kommentarer
Skuffeselskaber
Ordet ’skuffeselskab’ stammer fra dengang, hvor selskaber blev opbevaret i skufferne hos diverse advokatfirmaer, mens de ventede på at blive overdraget til en køber.
Formelt betegnes et skuffeselskab som et færdigregistreret selskab. Dette betyder, at selskabet på forhånd både har fået et CVR-nummer, en registreret adresse, fastsat en direktion osv. af en advokat eller revisor, hvorfor du kan købe dette som det er, få det omregistreret i dit navn – herved behøver du ikke vente på at selskabet bliver stiftet og tildeles CVR-nummer, men du er ”køreklar” med det samme.
Når man opretter et selskab påregnes der forskellige gebyrer, og man hæfter, personligt eller begrænset, for alle forpligtelser på selskabets vegne indtil registrering af CVR-nummer er sket i Erhvervsstyrelsens IT-systemer, hvorefter selskabet får status som en ’juridisk person’. I praksis bliver et selskab dog en “juridisk person” inden for kort tid, da registreringen af selskaber i dag foregår digitalt og CVR-nummer udstedes inden for få timer.
Forskellige typer af skuffeselskaber
Skuffeselskaber findes i flere former. Oftest ses skuffeselskaber som anpartsselskaber eller iværksætterskaber:
Iværksætterselskab (IVS)
Et iværksætterselskab kan oprettes fra kun én krone i startkapital, og op til 49.999 kroner. Ejerne af et iværksætterselskab hæfter for hvad de har indskudt i kapital ved stiftelsen. Dette gælder også for anpartsselskaber.
Anpartsselskab (ApS)
For at oprette et anpartsselskab eller et iværksætterselskab kræver det, at der som minimum indskydes 50.000 kroner i startkapital. Desuden kræver denne virksomhedsform også, at der nedsættes en direktion og udarbejdes en udførlig årsopgørelse.
Hvad bruger man et skuffeselskab til?
For det første er et skuffeselskab en nem og effektiv måde at komme omkring de forskellige faldgruber, der findes ved at stifte sit eget selskab. Folk bruger derfor skuffeselskaber til ikke at sætte deres egen formue på spil, når de vil starte en ny virksomhed.
For det andet giver et skuffeselskab folk muligheden for at oplyse kunder m.m. om et CVR-nummer fra start, hvilket i enkelte tilfælde ellers kan være et par timer undervejs – med mindre man udtages til manuel sagsbehandling hos Erhvervsstyrelsen, hvor CVR-nummeret kan tage 6-8 uger at få. CVR-nummeret skal virksomhederne bruge til at identificere sig selv overfor fx offentlige myndigheder eller kunder, hvilket dermed udgør en grundlæggende forudsætning for at kunne drive forretning.
Med et skuffeselskab får du også et selskab, der kan have flere år på bagen, selvom det ingen aktivitet har haft.
Kontakt NEMADVOKAT
Har du opfølgende spørgsmål, kan du ganske gratis få en opringning, når det passer dig! Udfyld formularen i linket HER, og vi kontakter dig, når det passer dig bedst.
Du er også velkommen til at læse mere om selskabstyperne HER, eller kontakte os på tlf. 70 20 41 61 eller info@nemadvokat.dk.