Familieret handler om de regler, som regulerer forholdet mellem ægtefæller, mellem registrerede partnere samt mellem forældre og børn. Familieretten beskæftiger sig dermed med sager, der relaterer sig til vores familiære forhold. Det er f.eks. forhold som skilsmisser, ægtepagter, gavebreve, testamenter, samejeoverenskomster m.m.
Det kan være en rigtig god idé at alliere sig med en advokat, som kan rådgive en i disse ofte svære situationer og håndtere de juridiske forhold i sagen. Sager ift. skilsmisser, testamenter osv. indebærer ofte en del følelser, som kan gøre det svært at holde fokus på de juridiske forhold, som skal ordnes. En advokat kan holde hovedet koldt i disse situationer og hjælpe dig med det praktiske, så du undgår stridigheder i familien.
Arveret
Arveret handler om, hvem der skal arve efter en afdød. Såfremt du ikke har udarbejdet et testamente, er det Arveloven, der bestemmer, hvem der skal arve efter dig. Hvis du har udarbejdet et testamente, vil du dermed langt bedre selv kunne bestemme, hvem der skal arve hvad efter dig.
Børn og ægtefæller er tvangsarvinger, hvilket vil sige, at en del af din arv tilfalder tvangsarvingerne. Det betyder samtidig, at din kæreste (ugift samlevende) ikke arver noget fra dig, medmindre du har indskrevet det i dit testamente. Det samme gør sig gældende med fællesbørn og særbørn, der ikke arver efter deres stedforældre ifølge arveloven.
Det kan derfor være en rigtig god idé at få hjælp fra en advokat ifm. fordelingen af din arv. En advokat kan hjælpe dig med at udarbejde et juridisk korrekt testamente, så du selv kan få indflydelse på, hvordan din arv skal fordeles.
NEMADVOKAT er den digitale frontløber
Uanset om du har brug for hjælp til skilsmisse, ægtepagt, testamente eller gavebrev m.m., så er NEMADVOKAT klar til at hjælpe dig. Vores rådgivere har flere års erfaring med familie- og arveret og ved derfor, hvad du skal være opmærksom på.
Vi sikrer, at dine dokumenter er udarbejdet korrekt og i overensstemmelse med loven. Samtidig giver vi dig professionel rådgivning ifm. din sag, så du aldrig er i tvivl om processen. Du kan desuden følge din sag døgnet rundt via vores digitale platform NEMBLIK og se, hvor langt din advokat er med de forskellige opgaver.
Vi ved, at alle sager ikke er ens – og især ikke i forbindelse med familiære forhold. Din advokat er derfor med dig hele vejen, så du ikke skal bekymre dig om de praktiske juridiske gøremål i sådanne situationer.