Grundejerforening

Som grundejer er du enten forpligtet til eller har mulighed for at være medlem af en grundejerforening. I denne artikel kan du læse mere om, hvad en grundejerforening er, hvilke opgaver en grundejerforening har, samt hvilke forpligtelser du har, når du som grundejer er medlem af en grundejerforening.

 

 

Hvad er en grundejerforening?

En grundejerforening er en sammenslutning af grundejere indenfor et specifikt område. Grundejerforeningens formål er at varetage grundejernes fælles interesser og på den baggrund sikre, at området udvikles i den rigtige retning.

Grundejerforeningen varetager således grundejernes interesser i forhold til eksempelvis vedligeholdelse af veje, ændringer af lokalplaner og andre forhold, der har indflydelse på det område, grundejerforeningen dækker.

Samtidig kan grundejerforeningen stå for drift og vedligeholdelse af fællesveje, -anlæg og -arealer. Der er ofte tvunget medlemskab i en grundejerforening, når du ejer en ejendom, der befinder sig indenfor foreningens område.

Det fremgår typisk af lokalplanen for området, hvis du har pligt til medlemskab af grundejerforeningen. Der kan også være en tinglyst servitut på grunden, der dikterer, at du som grundejer automatisk bliver medlem af en specifik grundejerforening.

I Danmark findes der ingen regler for, hvordan en grundejerforening skal drives, så længe den overholder den almindelige foreningsret. Retten til fri foreningsdannelse er sikret i grundloven. Det er et krav, at der afholdes generalforsamlinger, samt at foreningen har et sæt vedtægter, som den enkelte grundejer har adgang til.

Som grundejer har du mulighed for at få indflydelse på grundejerforeningens beslutninger på generalforsamlingerne. Dét, der bliver vedtaget af et flertal til generalforsamlingen, indskrives efterfølgende i grundejerforeningens vedtægter.

 

Hvilke forpligtelser har jeg som grundejer?

Som grundejer har du forpligtelse til at følge de regler og vedtægter, der er vedtaget af grundejerforeningen. Du er dit ansvar at sikre, at du overholder de beslutninger, der træffes på grundejerforenings ordinære og ekstraordinære generalforsamling.

Før du køber en bolig, bør du altid sørge for, at du får udleveret vedtægter, budgetter, regnskaber og referater fra generalforsamlinger af ejendomsmægleren. På den måde kender du til de forpligtelser, der følger med, hvis du ender med at købe ejendommen og grunden.

Som udgangspunkt vil der være pålagt visse omkostninger, når du bliver medlem af en grundejerforening. Det er forskellige fra forening til forening, hvor meget det koster at være medlem. Fælles for dem er dog , at du som medlem af en grundejerforening er forpligtet til at betale kontingentet.

 

Hvordan bliver en grundejerforening stiftet?

Der er to måder, hvorpå en grundejerforening kan blive stiftet. Den ene måde er ved, at grundejerne i et specifikt område frivilligt beslutter sig for at danne en forening på en stiftende generalforsamling. Her besluttes det, hvilke regler der skal gælde for foreningen.

Den stiftende generalforsamling vedtager således, hvordan vedtægterne for den pågældende forening skal være. Dette bliver besluttet på baggrund af et flertal blandt de fremmødte grundejere.

Det skal blandt andet besluttes, hvad grundejerforeningen bestemmer, samt hvad den ikke bestemmer i forhold til grundejerne i området. Alle andre, som senere melder sig ind i grundejerforeningen, skal ved indmeldelsen erklære sig enige i vedtægterne.

Den anden måde, hvorpå en grundejerforening kan stiftes, er ved, at kommunen beslutter, at der skal oprettes en grundejerforening i forbindelse med udstykning af et nyt parcelhusområde. Denne fremgangsmåde bliver mere og mere almindelig.

Her kan kommunen stå for at udarbejde vedtægterne for grundejerforeningen, som alle, der køber en grund i området, har pligt til at følge, når de bliver medlemmer af grundejerforeningen.

Vedtægterne i grundejerforeningen kan ændres på fremtidige generalforsamlinger, hvis et flertal stemmer for. Dog skal de nye vedtægter også være i overensstemmelse med lokalplanen, foreningens hensigter og øvrige bestemmelser.

 

Har jeg pligt til at være medlem af en grundejerforening?

Hvorvidt, du har pligt til at være medlem af en grundejerforening eller ej, afhænger af, om der er lokalbestemmelser om, at du som ejer af den pågældende grund skal være medlem. Der kan også være tinglyst en pligt, som dikterer, at du skal være medlem.

Er det kommunen, der har besluttet, at der skal være en grundejerforening, og at du har pligt til at være medlem af denne, når du ejer en grund i det pågældende område, vil det typisk fremgå af områdets lokalplan. Der kan også være tinglyst en pligt på ejendommen, der bestemmer, at du skal være medlem af grundejerforeningen.

Ifølge planlovens § 15, stk. 2, har kommunen lov til at bestemme, at du som grundejer har ret til at være medlem af en grundejerforening, hvis der er tale om et nyetableret haveboligområde, område for fritidsbebyggelse eller erhvervsområde.

Der kan dog også være medlemspligt i en grundejerforening, selvom denne er stiftet frivilligt. Det gælder eksempelvis, hvis alle grundejere i foreningen har besluttet, at der skal være tvunget medlemskab for grundejere i området.

Hvis det er tilfældet, kan de få tinglyst en pligt til medlemskab på alle ejendomme i området. Det betyder, at hvis en ejendom, der hører under grundejerforeningen, sælges, så skal den nye ejer derfor også være medlem af grundejerforeningen.

Du har krav på at kende til denne pligt, før du køber en grund. Selvom du ikke har været bevidst omkring medlemspligten, kan du ikke melde dig ud af grundejerforeningen, når du har købt grunden.

Af samme årsag bør du sikre dig, at du ved, om du har pligt til at være medlem af en grundejerforening, før du skriver under på en købsaftale for en bolig i det pågældende område. Medlemskontingentet har desuden indflydelse på dine finansieringsmuligheder hos banken.

 

Hvilke forpligtelser har en grundejerforening?

En grundejerforening har en række forpligtelser, som er fastsat i vedtægterne hos den enkelte forening. Typisk vil disse forpligtelser bestå af vedligeholdelse af veje, interne kloakker, fællesarealer og øvrige forhold.

Flere fællesveje i parcelhusområder er blevet til private fællesveje. Derfor er det ikke længere kommunen, der står for at vedligeholde vejene. Det er således grundejerforeningens ansvar, at der bliver ryddet sne, lagt ny asfalt og lignende.

Samtidig kan der være regler for, hvordan din hæk skal klippes, ligesom grundejerforeningen kan have indflydelse på, hvordan du skal vedligeholde din bolig. Som medlem har du forpligtelse til at følge de vedtægter, der er vedtaget af grundejerforeningen.

Grundejerforeningen fungerer ligeledes som repræsentant i forhold til kommunen og myndighederne. Dertil arbejder den aktivt for at sikre medlemmernes fælles interesser som grundejere. Det kan eksempelvis være ved at skrive høringssvar.

Forpligtelserne varierer således fra grundejerforening til grundejerforening. Som nævnt, bliver de specifikke forpligtelser beskrevet i foreningens vedtægter. Disse kan ændres, såfremt et flertal stemmer for ved den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling.

 

Hvad kan en grundejerforening bestemme?

Som medlem af en grundejerforening er du forpligtet til at overholde de beslutninger og vedtægter, der træffes på de ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger. Det gør sig gældende, ligegyldigt om der er en tinglyst pligt omkring tvunget medlemskab på ejendommen eller ej.

Du har dog ikke pligt til at overholde bestemmelserne, hvis der ikke er pligt til medlemskab, og du på baggrund heraf vælger ikke at være medlem af grundejerforeningen. Den har således ingen bemyndigelse i forhold til din ejendom eller brugen heraf.

I praksis kan grundejerforeningen bestemme alt, der relaterer sig til din ejendom, så længe det indgår i vedtægterne, fordi et flertal har stemt for på generalforsamlingen. Dog gælder dette udelukkende, så længe vedtægterne er indenfor rimelighedens grænser.

Med rimelighedens grænser forstås de forhold, som er relevante for grundejerforeningen. Grundejerforeningen kan således typisk ikke bestemme, om du må have hund eller kat i hjemmet, da dette ikke er relevant for grundejernes interesser.

Dog kan grundejerforeningen vedtage bestemmelser omkring udseendet på din bolig. Du er herefter forpligtet til at overholde dem. Hvis det eksempelvis fremgår af vedtægterne, at alle huse skal have sorte tagsten, skal du overholde det.

Grundejerforeningen kan samtidig have vedtægter for, hvor meget du som medlem skal betale til vedligeholdelse af fællesarealer og -veje. Det skal du også betale, selvom du ikke bor ud til et privat fællesareal eller -vej.

 

Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder grundejerforenings bestemmelser?

Hvis du ikke følger de bestemmelser, der fremgår af grundejerforeningens vedtægter, kan du risikere, at der bliver anlagt en civil retssag. Hvis det fremgår tydeligt af vedtægterne, at dine tagsten skal være sorte, og du i stedet vælger at få lagt røde tagsten, kan du blive pålagt at skulle ændre dette.

Du kan samtidig også anlægge en civil retssag, hvis du ikke mener, at grundejerforeningen overholder sine egne vedtægter, eller at vedtægterne ikke er i trit med den gældende lovgivning på området.

Hvis grundejerforeningen eksempelvis ikke vedligeholder fællesarealer, selvom det fremgår af vedtægterne, kan du anlægge en civil retssag. Dette sker dog udelukkende i sjældne tilfælde, omend det kan blive relevant. Dette er den eneste mulighed, hvis reglerne ikke overholdes.

Det gør sig også gældende, hvis bestyrelsesmedlemmerne selv ser igennem fingrene med reglerne, men kræver, at andre grundejere overholder dem. I så fald bør du starte med at tage det op til generalforsamlingen, da en civil retssag bør være den yderste konsekvens.

 

Hvad koster medlemskabet af en grundejerforening?

Der er ingen bestemmelser, der dikterer, hvad du skal betale for at være medlem af en grundejerforening. Medlemskontingentet varierer derfor fra grundejerforening til grundejerforening. Den konkrete pris afhænger eksempelvis af foreningens størrelse, forpligtelser og aktiviteter.

Før du køber en grund, bør du derfor sørge for at få fremskaffet budgetter og regnskaber, så du er bekendt med de præcise udgifter til den specifikke grundejerforening, før du skriver under på købsaftalen.

 

Skal vi hjælpe dig med dit boligkøb?

Skal du købe ny bolig? Som din boligadvokat sikrer vi dig en  tryg og sikker bolighandel. Med vores køberrådgivning tager vi os af alt i forbindelse med dit boligkøb, så du kan have ro i maven. Kontakt os i dag og få en uforpligtende samtale. Det koster ikke noget at spørge.