rækkehus

Rækkehus

Et rækkehus er en god boform, der tiltrækker specielt børnefamilier og generationen over 50 år. I dette blogindlæg hjælper vi med at opklare de generelle spørgsmål, der hersker omkring den populære boligtype.

 

 

Hvad er et rækkehus?

Rækkehuset fik for alvor sin oprindelse i 1930’erne, hvor typehuset skød op på de danske villaveje. Sidenhen er rækkehuset blevet en populær boligform, der egner sig til både familier og enlige.

Et rækkehus karakteriseres ved, når mere end to huse er bygget sammen i forlængelse af hinanden. Trods kun en væg skiller dig og naboen ad, ligesom i en lejlighed, lægges der stor vægt på privatlivet – hertil den private have, der følger med til de fleste rækkehuse. Dog er det ikke ualmindeligt, at rækkehusene er tilknyttet til nogle fællesarealer, hvor de alle samles og eksempelvis områdets børn leger sammen.

Rækkehusene er velkendte for deres charme og hyggelige omgivelser. De er oftest placeret på en mindre vej i private omgivelser, hvor der er plads til legende børn og begrænset gennemkørsel. Selvom denne boligform på mange måder kan minde om en lejlighed eller et alment hus, er de ikke ens. Dog låner rækkehusene en masse egenskaber for både lejligheder og almene parcelhuse/villaer, med deres private haveliv og sammenholdet af fællesarealer.

 

Køb af rækkehus

Når du skal købe et rækkehus gælder de samme regler, som hvis du skulle købe et alment parcelhus. Vi giver dig her en 7-trins guide til, hvad der er vigtigt at huske på under et boligkøb.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.500
Få hjælp af boligadvokat

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

1) Tal med din bank

Er du interesseret i at købe et rækkehus, er det en god idé at starte din rejse hos banken. Her kan du få afklaret, hvor meget du kan købe bolig for – ligetil hvor meget du evt. har brug for at låne. Det er i forbindelse med et huskøb altid en god idé at få køberrådgivning hos en boligadvokat, der kan hjælpe med at gøre dine boligdrømme til virkelighed.

 

2) Boligen

Når du ved, hvor mange penge du har til rådighed, kan du herefter kigge efter din drømmebolig. Der findes en masse hjemmesider, der gør det nemt for selv den mest uerfarne boligjæger at finde frem til en bolig. Vælger man at gå steppet videre, kan man også tage direkte kontakt til en ejendomsmægler, der kan foreslå boliger, der i nogle tilfælde ikke engang er på markedet endnu.

Sæt dig nogle mål for, hvad din bolig og området kan tilbyde. Har du et specifikt krav til kvadratmeter eller er der en bestemt skole som boligen skal være tæt på? Er det en bolig, der har plads til familieforøgelse eller skal den blot huse den allerede eksisterende husstand?

 

3) Afgiv et bud

Du har fundet det perfekte rækkehus og er klar til at afgive et bud. Men hvordan er det nu lige, at det går til? Det er i denne del af processen vigtigt at huske på, at udbudsprisen ikke nødvendigvis er salgsprisen. Du kan derfor både byde under eller over. Er du tilfreds med den eksisterende udbudspris, kan du selvfølgelig også byde dette.

Er der flere interesserede købere til samme rækkehus, kan du ende i det man kalder en budrunde, hvor køberne afgiver deres bedste bud på boligen. Herefter er det sælgers valg at vælge, hvem der i sidste ende for lov til at købe boligen.

 

4) Købsaftalen

Tillykke! Sælger har valgt dit bud som det bedste og vælger dig som køber af boligen. Sælgers repræsentant laver herefter en købsaftale, hvor alle betingelser i handlen indgår. Det er i denne forbindelse vigtigt, at du læser købsaftalen grundigt igennem, da denne som regel er lavet ud fra sælgers ønsker. En købsaftale kan være vanskelig at overskue på egen hånd. Det kan derfor være en fordel af have en boligadvokat, der kan rådgive og vejlede dig igennem hele processen.

 

5) Får du kolde fødder?

Ved at have et samarbejde med en boligadvokat har du også muligheden for advokatforbehold i aftalen, hvilket gør det muligt for dig som køber at springe fra, selvom du allerede har skrevet under på købsaftalen. Uden et advokatforbehold skal køber betale 1% af købesummen til sælger, inden fortrydelsesfristen udløber. Bremses handlen af en boligadvokat via et advokatforbehold, er det gratis for køber at springe fra.

 

6) Efter underskrevet købsaftale

Købsaftalen er underskrevet, alle er glade! Du er nu ét skridt tættere på at få overleveret nøglerne til dit nye rækkehus. Det er nu tid til at handlen skal berigtiges – altså skal handlen gennemføres i praksis.

Køber skal nu lave en deponering, købers bank skal stille en bankgaranti og skødet til rækkehuset skal tinglyses.

 

7) Nøglerne til dit nye rækkehus

Dagen er kommet, hvor du bliver overrakt nøglerne til dit nye rækkehus. Selvom det er en festdag, er der stadig et par praktiske ting, der skal ordnes. Det er en god idé, at du i fællesskab med sælger gennemgår eksempelvis hårde hvidevarer, stikkontakter mm. så du er sikker på, at alt er, som det skal være. Du vil i den forbindelse også skulle aflæse vand, el, gas, olie mm. i fællesskab med sælgers repræsentant, der skal give de forskellige forsyningsselskaber besked om, at der er foretaget et ejerskifte.

Hertil skal sælgers repræsentant også lave en refusionsopgørelse, der opdeler diverse udgifter mellem køber og sælger.

 

Køberrådgivning ved køb af rækkehus

Når du skal købe et rækkehus eller hvilken som helst anden bolig, er der mange vigtige dokumenter og oplysninger, der skal holdes styr på. Dokumenter, der har nogle specifikke deadlines, som helst skal overholdes, så det ikke munder ud i uforudsigelige omkostninger. Det er derfor vigtigt at holde tungen lige i munden, når der skal træffes vigtige beslutninger såsom at erhverve sig en ejendom. Det kan i den forbindelse være en god idé at skabe et samarbejde med en køberrådgiver, der kan bistå dig i din købsproces fra start til slut.

En køberrådgiver hjælper dig med at sikre handelsvilkårene i købsaftalen, gennemgå de fremsendte dokumenter til købsaftalen osv. Hertil skal der laves en rådgivningsskrivelse til dig som køber og afholde daglig korrespondance med bank og sælgers repræsentant. Alt dette kan en køberrådgiver hjælpe dig med.

 

Rækkehus, kædehus eller klyngehus?

Kædehuse og klyngehuse bliver oftest sammenlignet med rækkehuse, men er dog ikke helt det samme. Trods alle de tre boligtypers tætte beliggenhed op ad naboen, har de dog nogle enkelte ting, der adskiller dem fra hinanden.

Rækkehuse: Her er mere end to enfamiliehuse bygget sammen i en række med lodret adskillelse mellem hver enkelt bolig.

Kædehuse: Her er flere enfamiliehuse bygget sammen forskudt for hinanden. De er altså kun delvist bygget sammen. Boligerne kan eksempelvis være forbundet med en fælles garage, et udhus eller en lignende sekundær bygning.

Klyngehuse: Her er flere enfamiliehuse bygget sammen i én stor gruppe. Det kan fx være flere række- eller kædehuse placeret omkring et fælles grønt område.

I dag kan rækkehuse både være leje-, andels- og ejerboliger, hvilket betyder, at det er muligt at finde et rækkehus som passer til dine behov og fremtidsplaner.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.500
Få hjælp af boligadvokat

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

Læs også