Personlig hæftelse

Personlig hæftelse er en hæftelsesform, hvor du hæfter med din personlige formue. Det gælder for personlige virksomhedsformer, hvor det ikke kræves, at der indskydes kapital i forbindelse med opstarten. En personlig virksomhed er derfor gratis at stifte, men ulempen er, at du får ubegrænset, personlig hæftelse. I denne artikel kan du læse mere om, hvad personlig hæftelse indebærer, og hvilke virksomhedsformer der har personlig hæftelse.

 

Hvad er personlig hæftelse?

Personlig hæftelse opstår, når du er ejer eller medejer af en personlig virksomhed som eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab. Det er gratis at stifte disse virksomhedstyper, og der stilles ikke mange krav til driften.

Til gengæld hæfter du personligt med hele din private formue, når du vælger disse virksomhedsformer. Du hæfter ubegrænset og solidarisk, hvilket betyder, at du risikerer at skulle gå fra hus og hjem, såfremt virksomheden ikke er i stand til at betale sine gældsforpligtelser.

Personlig hæftelse står i kontrast til begrænset hæftelse, som man opnår ved stiftelse af eksempelvis anpartsselskabet og aktieselskabet, der begge er kapitalselskaber. Grunden til, at der ikke hæftes personligt, når der stiftes et kapitalselskab, er, at der stilles krav til startkapital.

Det betyder, at man skal indskyde kapital i selskabet i forbindelse med stiftelsen. Det er kun den indskudte kapital, man hæfter med, hvis der opstår gæld i virksomheden. Som ejer har man altså udelukkende begrænset hæftelse – i modsætning til personlig hæftelse, der er ubegrænset.

 

Hvordan hæfter man i en personlig virksomhed?

I en enkeltmandsvirksomhed hæfter man personligt og ubegrænset, mens man i et interessentskab hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk. Herunder kan du læse mere om, hvad der definerer de forskellige hæftelsesformer.

• Personlig hæftelse: Når du hæfter personligt, hæfter du med hele din personlige formue for de gældsforpligtelser, der opstår i virksomheden. Hvis virksomheden gældsætter sig for et beløb, som økonomien ikke dækker, skal du derfor betale gælden med din personlige formue.
• Ubegrænset hæftelse: Når du stifter en personlig virksomhed, hæfter du ubegrænset med din private formue. Det betyder, at kreditorerne har krav på at få hele deres tilgodehavende dækket. Dette gælder, selv hvis størrelsen på kravet overstiger værdien af din personlige formue.
• Solidarisk hæftelse: Denne hæftelse gælder for ejerne af et interessentskab. Her hæfter ejerne solidarisk, hvilket betyder, at den ene ejer risikerer at skulle betale hele gælden med sin personlige formue, hvis den anden part ikke har mulighed for det, eller hvis vedkommende nægter at betale.

Det kan være risikabelt at stifte et interessentskab, hvor der er solidarisk hæftelse, da den ene part har mulighed for at gældsætte den anden. Det er derfor vigtigt, at du er påpasselig med, hvem du stifter et interessentskab sammen med.

 

Hæfter jeg personligt, hvis virksomheden bliver lukket?

Selvom du lukker din virksomhed, vil du ikke kunne undgå at skulle leve op til eventuelle gældsforpligtelser, du måtte have stiftet i forbindelse med virksomheden. Økonomien i din personlige virksomhed er den samme som din private formue. Dette skyldes, at en personlig virksomhed ikke betegnes som en selvstændig juridisk enhed.

Du kan altså ikke blive fritaget at skulle betale for gælden, blot fordi du lukker virksomheden. Derfor bør du være påpasselig med at bruge penge, du ikke har, hvis du ikke vil risikere at skulle dække en gæld med din personlige formue.

 

Personlig hæftelse kan være en ulempe

Hvis du allerede på nuværende tidspunkt vurderer, at der er risiko for at stifte gæld i forbindelse med virksomhedens drift, kan det være en god idé at overveje en anden virksomhedsform.

I et kapitalselskab er der begrænset hæftelse, da du udelukkende hæfter med den indskudte kapital. Det er på mange måder en bedre løsning, hvis du fornemmer, at der er risiko for at opstå gæld i virksomheden, som du ikke vil kunne betale.

Du bør altså være påpasselig med at stifte en virksomhed med personlig hæftelse, da du risikerer at skulle betale med din personlige formue. Hvis ikke du kan betale med din personlige formue, kan kreditorerne kræve, at dine ejendele sættes på tvangsauktion.

I princippet er der derfor risiko for, at du skal gå fra hus og hjem, sælge bilen og dine andre ejendele, hvis du ikke er i stand til at leve op til dine gældsforpligtelser. Det er kun i meget sjældne tilfælde, det sker, men ikke desto mindre er der en risiko herfor.

 

Hvilke virksomhedsformer har ikke personlig hæftelse?

I stedet for at stifte en personlig virksomhed, hvor der er ubegrænset, solidarisk og personlig hæftelse, bør du overveje at stifte et kapitalselskab. I et kapitalselskab er der begrænset hæftelse, hvorfor du ikke skal betale gælden med din personlige formue, men udelukkende med den kapital der er indskudt.

De mest populære kapitalselskaber i Danmark er anpartsselskabet (ApS) og aktieselskabet (A/S). De minder om hinanden, men der er forskellige krav til den kapital, der skal indskydes i forbindelse med stiftelsen, ligesom der er andre punkter, hvor de afviger væsentligt fra hinanden.

 

Anpartsselskab (ApS)

Anpartsselskabet er den selskabsform, der er mest udbredt i Danmark. En af de klare årsager til, at anpartsselskabet er blevet så populært, er kravet til selskabskapitalen, der er forholdsvist overkommelig.

Når du stifter et anpartsselskab, skal der indskydes mindst 40.000 kr. Til gengæld får du begrænset hæftelse, ligesom der er en lang række andre faktorer, der gør, at det er en fordelagtig selskabsform på mange punkter.

Der stilles ikke krav til, at selskabet har en bestyrelse, da det i langt de fleste tilfælde er tilstrækkeligt, at der er en administrerende direktør i virksomheden i løbet af de første leveår.

Læs mere om ApS her

eller

Opret dit ApS nemt, hurtigt og sikkert her.

 

 

Aktieselskab (A/S)

Aktieselskabet er den største selskabsform i Danmark, og her er kravet til selskabskapital, der skal indskydes ved selskabets stiftelse, på minimum 400.000 kr. Der er ingen krav til, hvor stort selskabet må være, eller hvor mange aktionærer selskabet skal have.

I et aktieselskab hæfter du, ligesom i anpartsselskabet, udelukkende med den kapital, der er indskudt. Aktieselskabet egner sig bedst til større virksomheder, og der stilles flere krav til ledelsen af et A/S end et ApS.

Læs mere om aktieselskab her.