Hæftelse og hæftelsesformer
Hæftelsen i en virksomhed kan være personlig, solidarisk og begrænset. Det er hæftelsen, der definerer, hvilket ansvar du har i forhold til de forpligtelser, din virksomhed indgår – eksempelvis i forbindelse med lån, skader eller gæld. Der er forskel på, om du hæfter personligt, eller om det er virksomheden der hæfter. Bliv klogere på hæftelse og hæftelsesformer i denne artikel.
Når du skal stifte en virksomhed, skal du overveje, om du ønsker at hæfte personligt eller stifte et kapitalselskab, hvor der er begrænset hæftelse. Det er afgørende for, hvilken virksomhedsform du skal stifte.
Hvis du ikke ønsker, at eventuel gæld i virksomheden skal have indflydelse på din private økonomi, skal du stifte et selskab med begrænset hæftelse. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du hæfter, før du vælger, hvilken type virksomhed du stifter.
Der er tre hæftelsesformer
Helt konkret er der tre hæftelsesformer, der gør sig gældende i danske virksomheder:
- Solidarisk hæftelse
- Personlig hæftelse
- Begrænset hæftelse
Du bør sætte dig grundigt ind i, hvad de tre hæftelsesformer hver især dækker over, før du beslutter dig for, hvilken virksomhed du stifter. Hæftelsesformen har indflydelse på en lang række faktorer, som på sigt kan være afgørende for din virksomhed og/eller din privatøkonomi.
Herunder følger en gennemgang af de enkelte hæftelsesformer samt deres karakteristika. Når du kender til fordele og ulemper ved de enkelte hæftelser, kan du træffe en beslutning på et velfunderet grundlag.
Solidarisk hæftelse
Solidarisk hæftelse kaldes også for pro rata-hæftelse. Det betyder, at der er en fælles forpligtelse. Det kan eksempelvis gælde, hvis du har stiftet en virksomhed med en partner, I har gjort en fælles investering eller optaget et lån.
Den gæld, der opstår i virksomheden, vil der være solidarisk hæftelse for. Det betyder, at alle de involverede parter har ansvar for at betale af på gælden. Hvis der er én, som ikke er i stand til at betale, hæfter de andre for vedkommendes gæld.
Det kan være en fordel at vælge solidarisk hæftelse, hvis I har lige mange anparter af en virksomhed. Her vil der være tale om en loyalitet mellem anpartshaverne, hvor dem, der er i stand til det, betaler for gælden. Typisk er formålet med dette at sikre fremtidig vækst eller at virksomheden må dreje nøglen om.
Typisk vil det være i et interessentskab (I/S), der bliver anvendt solidarisk hæftelse. Kreditorerne har ligeledes mulighed for selv at vælge, hvem af interessenterne de ønsker at inddrive gæld hos, såfremt virksomheden ikke lever op til sine gældsforpligtelser.
Virksomhedsformer med solidarisk hæftelse er eksempelvis følgende:
Personlig hæftelse
Personlig hæftelse betyder, at du hæfter med din private formue. Derfor kan en virksomhed med personlig hæftelse have en negativ indflydelse på din privatøkonomi, hvis du ikke kan leve op til dine forpligtelser.
Det er en risikabel satsning, hvis du optager et lån eller køber noget, du ikke er i stand til at betale. Er det tilfældet, kan du ende med at skulle pantsætte dine personlige ejendele for at kunne betale gælden af.
Når du starter en personlig virksomhed, hæfter du personligt, hvis der opstår gæld i virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du overvejer nøje, om det er den rigtige virksomhedsform, hvis du eksempelvis overvejer at måtte tage et lån for at starte virksomheden.
Samtidig bør du overveje, om det er den rigtige hæftelsesform, hvis du vurderer, at der er en vis risiko forbundet ved den branche, du ønsker at gå ind i. Det gør sig eksempelvis gældende, hvis du ofte vil være nødsaget til at købe på kredit.
Virksomhedsformer med personlig hæftelse er eksempelvis følgende:
Begrænset hæftelse
Vælger du en virksomhed med begrænset hæftelse, risikerer du ikke at skulle pantsætte dine personlige ejendele, hvis der opstår gæld i virksomheden. Stifter du et kapitalselskab, hæfter du begrænset. Du hæfter dermed udelukkende med den startkapital, der indskydes i virksomheden.
Du kan altså maksimalt ende med at miste 40.000 kr. samt øvrige aktiver og kontanter, du har indskudt i virksomheden, når du vælger et anpartsselskab. For et aktieselskab er kravet til startkapital 400.000 kr., hvorfor risikoen er større, når du vælger denne selskabsform. Dog er der andre fordele ved aktieselskabet, der gør det attraktivt i andre forbindelser.
Økonomien i et kapitalselskab er således adskilt fra din privatøkonomi, da et kapitalselskab betegnes som en selvstændig juridisk enhed. Ofte vil det være en fornuftig løsning at vælge et kapitalselskab, så din private formue er beskyttet på bedst mulig vis.
Såfremt virksomheden ender med gæld, der ikke kan betales af virksomhedens egenkapital, vil du ikke risikere at skulle gå fra hus og hjem, hvis du vælger et kapitalselskab. Hæftelsen i et kapitalselskab er derfor en god sikkerhed for din private økonomi.
Virksomhedsformer med begrænset hæftelse er eksempelvis følgende:
Læs mere om begrænset hæftelse her.
Eller læs om hvordan vi nemt, sikkert og hurtig kan sørge for oprettelse af ApS her.
Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser
Hvilken hæftelsesform skal jeg vælge?
Hvilken form for hæftelse, du bør vælge, afhænger af, hvilken type virksomhed du planlægger at starte. Der er forskellige fordele og ulemper forbundet med hver form for hæftelse, hvorfor det handler om at sætte dig grundigt ind i disse, før du vælger.
Hvornår bør jeg stifte en virksomhed med begrænset hæftelse?
Vil du starte en virksomhed, der kræver en stort startkapital, vil det være en fordel at starte en virksomhed med begrænset hæftelse.
Det samme gør sig gældende, hvis du bevæger dig ind i en branche, hvor der er større risiko for at blive sagsøgt, hvis du planlægger at handle med større varepartier, købe på kredit eller generelt afhænger af mange samarbejdspartnere.
Er det tilfældet, bør du vælge et kapitalselskab, hvor du ikke risikerer at miste din personlige formue, såfremt der skulle opstå gæld i virksomheden, som den ikke vil være i stand til at betale.
Hvornår bør jeg stifte en virksomhed med personlig hæftelse?
Ulempen ved at stifte et selskab med begrænset hæftelse er blandt andet, at du skal indskyde startkapital på enten 40.000 kr. eller 400.000 kr., hvorfor det kræver, at du har plads i privatøkonomien til det. Hvis ikke det er tilfældet, kan du i stedet stifte en virksomhed med personlig hæftelse.
Det bør du udelukkende gøre, hvis der ikke er store udgifter forbundet med opstarten, og hvis du ikke planlægger at bevæge din ind i en branche, hvor der er risiko for at blive sagsøgt.
Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser
