Opret enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhedsform med kun én ejer, som hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at ejeren er personligt ansvarlig for, at virksomheden løbende er i stand til at betale sine kreditorer.

Vi hjælper dig med at oprette din virksomhed, så du er sikret den bedste start som iværksætter. Vi sørger for, at du får tildelt dit CVR-nummer, så du får frigivet tid til at fokusere på dine kunder og forretning. Dertil sikrer du, at registreringen er korrekt, så du ikke løber ind i problemer.

oprettelse af enkeltmandsvirksomhed
Bestil din enkeltmandsvirksomhed her
DKK 1.495
Start sag

ekskl. moms

 

Opret EVS

Opret din enkeltmandsvirksomhed med NEMADVOKAT, så er du sikker på, at du undgår juridiske problemer med din opstart. Du får:

Pris: 1.495 kr. ekskl. moms

 

Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed (EVS) er en personligt ejet virksomhed med én ejer, som hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens gældsforpligtelser. Det betyder, at ejeren er personligt ansvarlig for, at virksomhedens kreditorer løbende bliver betalt – ellers hæfter ejeren med sin personlige formue, f.eks. hus og bil.

Krav til enkeltmandsvirksomhed:

 

SKAT af overskud i virksomheden

Personligt ejede virksomheder skal betale skat af deres overskud, som er det resterende beløb efter, at udgifterne er trukket fra indtægterne. Et EVS bliver beskattet på samme måde som en almindelig lønmodtagers løn.

Derfor skal et EVS oplyse SKAT om sit forventede overskud eller underskud ved at udfylde en forskudsopgørelse – ligesom almindelige lønmodtagere gør hvert år.

Af den grund er det vigtigt at opdatere forskudsopgørelsen, hvis der er en ændring i det forventede overskud eller underskud. Dermed kan en uforventet opkrævning undgås fra SKAT.

 

Personligt ejet mindre virksomhed eller enkeltmandsvirksomhed?

Er du i tvivl, om du skal starte en PMV eller et EVS? Groft sagt afhænger det af, om du forventer at omsætte for over eller under 50.000 kr. om året. I en PMV må du nemlig ikke omsætte for mere end 50.000 kr. om året – dette må du godt med et EVS. En af de største grunde til at registrere en PMV i stedet for et EVS er, at man ikke skal momsregistreres og indbetale moms, som godt kan være bøvlet. Læs mere om fordele og ulemper nedenfor.

 

PMV

En personligt ejet mindre virksomhed (PMV) er velegnet til dig, som vil starte en lille virksomhed uden ansatte, hvor du ikke omsætter for mere end 50.000 kr. om året. Fordelen er, at der ikke er så meget bøvl at holde styr på, og det er derfor nemt at administrere – især med et regnskabsprogram. De største ulemper ved en personligt ejet mindre virksomhed er, at du ikke må omsætte for mere en 50.000 kr. om året. Dertil må du ikke importere eller eksportere varer fra lande uden for Europa. Læs mere om personligt ejet virksomhed (PMV) her.

 

EVS

En enkeltmandsvirksomhed (EVS) er velegnet til dig, som vil starte en virksomhed, men som ikke har 40.000 kr. til at starte et anpartsselskab (ApS). Et EVS giver flere muligheder end en PMV, da der ikke er begrænsninger for, hvor meget der må omsættes for. Omsættes der for mere end 50.000 kr. om året, skal EVS’et momsregistreres. Dertil må et EVS godt handle med lande uden for EU og have ansatte i modsætning til en PMV.

Oplysninger om PMV Oplysninger om EVS
Kun én ejer Kun én ejer
Ingen ansatte Mulighed for ansatte
Må maksimalt omsætte for 50.000 kr. om året Ingen begrænsninger til årlig omsætning
Ejeren har personlig og ubegrænset hæftelse Ejeren har personlig og ubegrænset hæftelse
Betaler ikke moms eller andre udgifter Skal momsregistreres ved omsætning over 50.000 kr. om året
Ingen import/eksport med lande uden for EU Import/eksport med lande uden for EU er muligt
Intet krav om indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen Intet krav om indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen
Krav om bogføring af indtægter og udgifter samt skatteregnskab Krav om bogføring af indtægter og udgifter samt skatteregnskab
Registrering skal fornyes hvert 3. år Registreringen skal ikke fornyes
Kræver dansk CPR-nummer Kræver dansk CPR-nummer
Intet krav til startkapital Intet krav til startkapital
En person kan kun have én PMV En person kan kun have ét EVS

 

Stift enkeltmandsvirksomhed eller ApS?

Der er en stor forskel på at starte en enkeltmandsvirksomhed (EVS) og et anpartsselskab (ApS). For det første er et EVS en virksomhed, hvorimod et ApS er et selskab. Det betyder, at ejeren i et EVS hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens gældsforpligtelser, hvorimod ejeren i et ApS hæfter begrænset, dvs. kun for indskuddet, for selskabets gældsforpligtelser.

Dermed er der langt større økonomisk sikkerhed for ejeren i et ApS end i et EVS. Det skyldes, at kreditorer – som udgangspunkt – ikke kan komme efter ejeren af et anpartsselskabs private formue, f.eks. hus og bil, hvis de bliver misligholdt og dermed ikke tilbagebetalt løbende.

Fordelen ved at starte et EVS i stedet for et ApS er, at det er nemmere at administrere personligt ejede virksomheder. Der er flere krav til at starte og drive anpartsselskaber, f.eks. udarbejdelse af dokumenter og årsregnskab. Dertil er det et krav, at ejeren skal stille med 40.000 kr. ved oprettelsen. Netop kravet til startkapitalen er dét, der tit afholder iværksættere fra at starte et anpartsselskab.

Mange vælger at starte et EVS og spare op til at kunne omdanne sin enkeltmandsvirksomhed til ApS. På den måde kan der på længere sigt opnås begrænset hæftelse, hvilket giver økonomisk sikkerhed for ejeren. Det skyldes, at ejeren – som udgangspunkt – kun hæfter for dét beløb, som vedkommende skyder ind i selskabet. Dermed er personlige aktiver, f.eks. hus og bil, beskyttet i tilfælde af konkurs eller store erstatningskrav. Dertil kan der etableres en fordelagtig selskabskonstruktion med et holdingselskab.

Læs mere om oprettelse af ApS, her.

 

Typiske spørgsmål

 

Kan man have egen virksomhed på kontanthjælp?

Hvis du modtager kontanthjælp fra kommunen, kan du ikke starte egen virksomhed. Dette gælder også, hvis du er arbejdsløs og på understøttelse. Det skyldes, at en a-kasse og kommune kræver, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet for, at kunne modtage økonomisk støtte. Hvis du er på SU kan du godt oprette din egen virksomhed. Der er dog nogle skattemæssige aspekter, man skal være opmærksom på.

 

Skal man have forsikringer som selvstændig?

Som selvstændig er man ikke dækket af sine private forsikringer. Det kan derfor være en god idé at undersøge, om der er en forsikring eller to, man bør tegne for at sikre sig selv eller sine ting, f.eks. computer eller telefon. Dertil bør man undersøge, om der er nogle lovpligtige forsikringer, som man skal tegne. Dette kommer an på, hvad virksomheden beskæftiger sig med.

 

Hvad er fradragsberettiget?

Der er forskellige fradrag for enkeltmandsvirksomheder, som ejeren kan gøre brug af. Det drejer sig om de udgifter, der er med til at sikre den hvervsmæssige indkomst for den erhvervsdrivende. De udgifter, der trækkes fra i skat, skal dokumenteres. Man kan for eksempel få fradrag for inventar, udgifter til revisorer og advokater, lokaler, el og varme samt udgifter til telefon, internet og forsikringer.

 

Hvilke krav er der til virksomhedens navn?

En enkeltmandsvirksomheds navn skal tydeligt adskille sig fra andre virksomhednavne. Der må heller ikke bruges andres (eller lignende) slægtsnavn, selskabsnavn, fondsnavn eller virksomhedsnavn, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende. Hvis der sker en ændring i virksomhedens driftsaktivitet, skal navnet ændres. Dertil må et EVS ikke indeholde betegnelsen aktieselskab (A/S), anpartsselskab (ApS) eller iværksætterselskab (IVS).

 

Skal man have erhvervskonto til enkeltmandsvirksomhed?

Der er ikke noget krav til, at en enkeltmandsvirksomhed skal have en erhvervskonto. Ejeren kan dog komme ud for, at banker sætter krav hertil grundet bekæmpelse af hvidvask og øget transparens for overførsler mellem erhverv og privat. Det kan dog være en god idé at have en særskilt bankkonto til virksomheden for at opdele privatøkonomi og virksomhedsøkonomi, hvilket kan gøre indberetning af moms nemmere.

 

Hvordan lukker man enkeltmandsvirksomhed?

Kort sagt lukker man en enkeltmandsvirksomhed på Erhvervsstyrelsen hjemmeside. Der er dog en række praktiske aspekter, der skal tages hånd om. Du skal blandt andet undersøge, hvornår og hvordan kontrakter, bestillinger og forpligtelser kan blive sendt til opsigelse. Dertil bør du sikre dig, at du har adgang til virksomhedens digitale postkasse efterfølgende. Endeligt bør du også indberette og betale SKAT til og med datoen for lukningen af virksomheden i TastSelvErhverv (hvis virksomheden er registreret for moms, lønsum, punktafgifter og lignende).

 

Lad NEMADVOKAT hjælpe dig med stiftelse af enkeltmandsvirksomhed

Start virksomhed med hjælp fra NEMADVOKAT – Danmarks Digitale Advokater og få en nem og enkel oprettelse af virksomhed.

Det eneste, vi skal bruge, er dit sygesikring og ID, dvs. kopi af pas eller kørekort.

Tryk på “start sag” og udfyld kontaktoplysningerne. Så går vi straks i gang.

Har du spørgsmål? Så ring nu på tlf. 70 20 41 61 – så står vi klar til at hjælpe dig.

Bestil din enkeltmandsvirksomhed her
DKK 1.495
Start sag

ekskl. moms