Overvejer I et forældrekøb

Overvejer I et forældrekøb?

Forældrekøb er i de senere år blevet en normal måde for forældre at hjælpe deres børn med et af livets helt store milepæle. I perioden omkring skolestart 2 gange om året, anslås det at mere end 25 % af handlede boliger i de store studiebyer – Aarhus og København i særdeleshed – er forældrekøb.

I forbindelse med forældrekøb skal du som køber være opmærksom på de samme elementer som ved almindelig handel med fast ejendom. Herudover skal du iagttage lejeloven i forbindelse med den aftale og lejekontrakt, du indgår med dit barn.

NEMAdvokat hjælper hvert år danske forældre med det praktiske i forbindelse med købet af boligen foruden hjælp til indgåelse af den efterfølgende lejeaftale, så den lever op til loven og sikrer begge parter.

 

Køberpakken

Når du har fundet den ønskede lejlighed, anbefaler vi at du tager et kig på vores løsninger og finder den der passer netop dit behov.

 

Hyppige spørgsmål i forbindelse med forældrekøb

Vi har i årevis hjulpet danske forældre med lejlighedskøb til deres børn. Derfor kender vi også til alle spørgsmål og faldgruber i forbindelse med processen. Blandt de mest hyppige spørgsmål ser vi:

  • Hvilken skatteordning skal vælges for lejligheden – almindelig beskatning, virksomhedsskatteordningen, kapitalafkastordningen og undertiden selskaber er alle muligheder
  • Om en lejekontrakt er nødvendig, og hvordan vi undgår, at SKAT ser lejlighedens benyttelse som en skattepligtig gave fra forældre til børn
  • Muligheder for at søge boligsikring for barnet

Når du køber en lejlighed og lejer denne ud – uanset, udlejningen sker til eget barn – er det at sidestille med virksomhed. Indtægterne skal derfor beskattes. Derfor giver det god mening at vælge den skatteordning, der er mest fordelagtig for dig. Der er ikke et universelt svar på, hvilken skatteordning der giver bedst mening, da det afhænger af dine øvrige økonomiske forhold.

Vi kan oplyse om de ting, du skal være opmærksom på i forbindelse med valget af skatteordning. Vi kan også hjælpe med at skabe kontakt til en revisor, der kan hjælpe med den årlige udvidede selvangivelse, der skal udarbejdes som en konsekvens af udlejningsvirksomheden. De konkrete krav til det årlige regnskab for lejligheden afhænger af den valgte skatteordning. Herudover gælder der særlige regler for køb af andelslejligheder kontra ejerlejligheder, du som køber bør være opmærksom på og handle efter.

Et forældrekøb er først og fremmest en mulighed for at sikre, at dit barn har en god studiebolig og ordentlige forhold fra starten af.

Men det er også en mulighed for at forrente dine penge, hvis den rigtige skatteordning vælges og boligen sælges ’på det rigtige tidspunkt’. Det betaler sig at være på forkant med denne mulighed og strukturere købet og brugen efter muligheden – især hvis du ønsker at sælge lejligheden umiddelbart efter dit barn flytter ud. Nogle forældre beholder lejligheden med henblik på fortsat udlejning efter barnets brug; enten fordi det er en god forretning, eller fordi markedet på tidspunktet er nede og et salg ikke umiddelbart kan betale sig økonomisk.

 

Omvendt forældrekøb

Omvendte forældrekøb er også vundet indpas.

Med et omvendt forældrekøb er det barnet, der køber fast ejendom til forældrene. Det bunder ofte i et ønske om at få forældrene tættere på i forbindelse med stiftelse af egen familie eller at få forældrene tættere på i deres ’tredje alder’.

Nogle af de samme problemstillinger går igen med et omvendt forældrekøb. Der er samme behov for en Køberpakke i forbindelse med købet af selve ejendommen. NEMADVOKAT kan bistå såvel med et ”almindeligt” forældrekøb som et omvendt af slagsen.

 

Du kan læse mere om vores løsninger inden for forældrekøb eller du kan trygt kontakte os på 70 20 41 61 da vi til byder en gratis & uforpligtende samtale for at sikre at vi kan møde dine ønsker og behov.