momsregler

Momsregler

Momsreglerne dækker over de retningslinjer, du skal følge, når du udarbejder momsregnskabet for din virksomhed. Momsreglerne dikterer blandt andet, hvordan du indberetter og afregner din moms, samt hvorvidt din virksomhed er fritaget for moms eller ej. I denne artikel kan du læse mere om de gældende momsregler.

 

 

Den danske moms er en indirekte skat, som sælger pålægger og beregner på baggrund af en vares salgspris. Da momsen blev indført, var den på 10%, men i dag udgør den som udgangspunkt 25% og omfatter de fleste varer og tjenesteydelser.

Herunder kan du læse mere om de gældende momsregler – eksempelvis hvilke virksomheder der er momspligtige, hvordan man beregner moms, hvor ofte der skal indberettes moms, samt hvornår det er muligt at få momsfradrag.

 

Hvad er momsregler?

Langt de fleste virksomheder er momspligtige, hvorfor de er forpligtet til at følge de gældende momsregler. Det medfører blandt andet, at du som virksomhed skal pålægge moms til de varer eller ydelser, du sælger.

Momsen udgøres typisk af 25%, men den findes i forskellige satser, afhængigt af hvilken vare eller ydelse en virksomhed sælger. De danske momsregler dikterer, hvordan momsen i Danmark skal behandles.

Momsreglerne er således et samlet regelsæt over alle de love, der relaterer sig til moms – eksempelvis hvordan momsen indberettes og afregnes, samt hvem der er fritaget for at pålægge moms på de ydelser eller varer, der sælges.

Læs mere om, hvad moms er, her.

Opret dit selskab i dag
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

 

Hvilke virksomheder er momspligtige?

Som udgangspunkt er alle virksomheder i Danmark, der sælger varer eller ydelser mod betaling, momspligtige. Det betyder, at de fleste virksomheder skal lade sig momsregistrere hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket gøres via Virk.dk, som er Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Hvis du driver en virksomhed, som omsætter for mindre end 50.000 kr. om året, er din virksomhed dog undtaget. Det gælder også, selvom den sælger varer eller ydelser, som der modtages betaling for.

Beskæftiger en virksomhed sig med sundhedsbehandlinger, uddannelse, undervisning, bankforretning eller forsikringer, er den i de fleste tilfælde momsfritaget. Det betyder imidlertid ikke, at den ikke skal betale en afgift til staten.

De virksomheder, som er fritaget for moms, skal i stedet betale lønsumsafgift. I stedet for at knytte sig til prisen på en vare eller ydelse, afhænger afgiften af den samlede lønsum, hvorfra navnet “lønsumsafgift” stammer.

 

Din virksomhed skal typisk lade sig momsregistrere, hvis:

  • Den omsætter for mere end 50.000 kr. om året.
  • Sælger momspligtige ydelser eller varer.

 

Hvordan beregner man moms?

Når du udarbejder en momsafregning, skal du dokumentere forskellen mellem købs- og salgsmoms. Købsmomsen pålægges alle varer eller ydelser, din virksomhed har købt indenfor en momsperiode, mens salgsmomsen pålægges varer eller ydelser, der er solgt indenfor momsperioden.

Købsmomsen er derfor et udtryk for den moms, du har til gode, mens salgsmomsen er den moms, du skylder. Hvis du vil finde frem til, om din virksomhed skylder moms eller har moms til gode, skal du trække købsmomsen fra salgsmomsen.

Hvis tallet er negativt, har du penge til gode, mens du skylder penge, hvis tallet et positivt. Det er som udgangspunkt et godt tegn, hvis din virksomhed skylder moms, da det betyder, at der er solgt for mere, end der er indkøbt for, hvilket skaber overskud.

Momsen afregnes direkte hos Skattestyrelsen. Hvis din indberetning viser, at din købsmoms udgør 100.000 kr., mens din salgsmoms udgør 75.000 kr., betyder det, at du har 25.000 kr. til gode, som udbetales af Skattestyrelsen.

Hvis din momsopgørelse derimod viser, at salgsmomsen er større end købsmomsen, skal du betale det overskydende beløb til Skattestyrelsen. Dette er et godt tegn, da det betyder, at der er overskud i din virksomhed.

 

Hvordan indberetter man moms?

Når du driver en momspligtig virksomhed, har du ifølge de gældende momsregler pligt til at udarbejde et momsregnskab. Momsregnskabet skal indberettes til Skattestyrelsen inden for den momsperiode, der gælder for din virksomhed.

Du indberetter din momsafregning via TastSelv Erhverv, og det er vigtigt, at du indberetter den til tiden, så du ikke overtræder de gældende momsfrister. Hvis du ikke indberetter til tiden, vil det som udgangspunkt resultere i en bøde.

Bøden kompenserer for, at Skattestyrelsen skal udarbejde et estimat over din indberetning for de forskellige momsperioder. Ifølge momsreglerne varierer det fra virksomhed til virksomhed, hvor ofte der skal indberettes moms.

Læs mere om momsregnskabet, her.

 

Hvor ofte skal man indberette moms?

Hvor ofte, en virksomhed skal indberette moms, afhænger ifølge momsreglerne af, hvor stor en omsætning virksomheden har, samt hvornår virksomheden er stiftet. Hvis din virksomhed har en høj omsætning, betyder det, at der er kortere mellem indberetningsfristerne.

 

Så ofte skal du indberette moms:

  • Halvårlig indberetning: Hvis din virksomhed omsætter for under 5 millioner kroner om året, skal du indberette moms hvert halve år. Dog skal nye virksomheder, som er stiftet for mindre end halvandet år siden, indberette moms hvert kvartal.
  • Kvartalsvis indberetning: Virksomheder, som har en omsætning på mellem 5 og 50 millioner kroner, skal indberette moms hvert kvartal.
  • Månedlig indberetning: Omsætter din virksomhed for mere end 50 millioner kroner, skal den indberette moms hver måned.

 

Hvornår kan man få momsfradrag?

En af fordelene ved at lade sin virksomhed momsregistrere er, at det giver mulighed for at trække moms fra indkøbte varer og ydelser. Ifølge momsreglerne er det dog et krav, at de indkøbte varer bruges i virksomheden.

Du må desuden kun fratrække momsen, hvis du har modtaget en faktura, hvor der er inkluderet moms. Du kan få moms for en lang række varer, men det er væsentligt, at de anvendes i virksomheden.

 

Ifølge momsreglerne kan du blandt andet få momsfradrag for følgende:

  • Varer, der indkøbes til videresalg eller udlejning
  • Udstyr og maskiner til brug i virksomheden
  • Arbejdstøj og uniformer
  • Software og abonnementer
  • Møbler og interiør
  • Kontor

Ovenstående er udelukkende et eksempel på nogle af de varer, du kan få fradrag for, når du driver momspligtig virksomhed. Herudover kan du desuden få fradrag for udgifter til revisor, advokat, telefon, markedsføring og lignende.

Som tommelfingerregel kan du få fradrag for alle varer og ydelser, der i højere eller mindre grad bidrager eller er nødvendige i forhold til virksomhedens drift. Det betyder derfor, at du som udgangspunkt ikke kan få fradrag for udgifter til ydelser eller varer, der anvendes privat.

 

Hvilke virksomheder er momsfritaget?

Momsfritagelse betyder, at du er fritaget for at betale moms, når du køber eller sælger varer. Alle virksomhedstyper og selskabsformer kan være momsfritaget, da det afhænger af den branche, som virksomheden beskæftiger sig med.

Eksempler på brancher, der kan være momsfritaget:

  • Undervisning
  • Lægebehandling og sundhedsbehandlinger
  • Ejendomssalg
  • Kunst
  • Forsikring
  • Finans

Der er specifikke momsregler, der gør sig gældende indenfor hvert område. Du kan finde de gældende momsregler på SKATS hjemmeside under “momsfri ydelser“. Som nævnt, er du også momsfritaget, hvis din virksomhed omsætter for mindre end 50.000 kr. om året.

Er det tilfældet, er det frivilligt, om du vil momsregistrere din virksomhed. Hvis ikke virksomheden er momsregistreret, skal du heller ikke indberette momsregnskab og derfor heller ikke hverken momsopgørelse eller -afregning til SKAT.

Din virksomhed kan således være momsfritaget af to årsager – grundet arten af den ydelse eller vare, du sælger, eller grundet virksomhedens omsætning. Det er dit ansvar at undersøge, om din virksomhed eller branche er momsfritaget eller ej.

Opret dit selskab i dag
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere
Læs også