købsmoms + salgsmoms

Købsmoms og salgsmoms

Som virksomhedsejer forpligter du dig til at føre regnskab over din moms. Dit momsregnskab viser, om du skylder penge eller skal have penge tilbage – og her er det vigtigt, at du kender forskellen på købsmoms og salgsmoms. I denne artikel kan du læse mere om, hvad købsmoms og salgsmoms er, samt hvordan du udarbejder et momsregnskab.

 

 

Hvad er moms?

Moms er en afgift, som pålægges køb og salg af langt de fleste varer og ydelser på det danske marked. Det er sælger, der skal opkræve momsen, når vedkommende sælger en vare eller ydelse, ligesom sælger skal stå for at indberette og betale momsen til SKAT.

Når du som virksomhed køber varer eller ydelser hos en anden virksomhed, pålægges der også moms på ydelsen. Dette kaldes for købsmoms, og det kan du trække fra din salgsmoms, når du indberetter og indbetaler denne.

Har du mere købsmoms end salgsmoms betyder det, at du har købt for mere, end du har solgt. I dette tilfælde vil du få penge tilbage i moms i stedet for at betale. Det er dog typisk ikke noget godt tegn, da en virksomhed bør sælge for mere, end den køber for.

Momssatsen kan variere, afhængigt af hvilke produkter eller ydelser der sælges. I Danmark er momsen dog som udgangspunkt på 25 procent af en vares pris, som lægges oven i prisen. Når du køber en vare, er 20 procent af prisen derfor moms.

Den moms, som du betaler, når din virksomhed indkøber varer eller ydelser, kaldes for købsmoms eller indgående moms. Når du virksomhed sælger varer eller ydelser, kaldes det for salgsmoms eller udgående moms.

Læs mere om, hvad moms er, her.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

 

Hvad er salgsmoms?

Som nævnt, er moms en skat, der pålægges alle ydelser og varer i Danmark med enkelte undtagelser. Når din virksomhed foretager et salg, er den som udgangspunkt forpligtet til at opkræve 25 procent i salgsmoms på den vare eller ydelse, der sælges.

Hvis du driver en webshop, og du sælger et køleskab til 5.000 kr., betyder det, at du skal opkræve 6.250 kr., da momsen lægges oveni din salgspris. Senere skal du indberette og afregne momsen med Skattestyrelsen indenfor den momsperiode, der gør sig gældende for din virksomhed.

 

Hvad er købsmoms?

Når du køber en vare eller ydelse, skal du betale købsmoms. Satsen på købsmoms udgøres også af 25%, og den eneste forskel er, at det er den virksomhed, som sælger varen, der skal opkræve moms, og du skal betale den.

Når du køber en vare, skal du altså betale 20% af varens pris i moms. Det skyldes, at momsen er lagt oveni, når du køber den, hvorfor der skal trækkes 20% af den samlede købspris fra, hvis du vil have prisen uden moms.

Den moms, som din virksomhed skal betale, når du indkøber en vare eller ydelse, kaldes for købsmoms eller indgående moms. Når du driver momspligtig virksomhed, kan du trække købsmomsen fra din salgsmoms i det endelige momsregnskab.

 

Hvor meget udgør moms?

Som nævnt, skal der som udgangspunkt lægges 25% oven i salgsprisen, når en virksomhed sælger en vare. Når du skal regne tilbage for at se, hvad en vare koster, når momsen er fratrukket, skal du trække 20% fra.

Køber du en vare for 100 kr., vil regnestykket se således ud:

80 + 25% = 100 kr.

Når du skal beregne, hvad prisen er eksklusiv moms, vil regnestykket se således ud:

100 – 20% = 80 kr.

 

Er der moms på alle varer?

Det er ikke alle varer eller ydelser, som bliver pålagt moms, da dette afhænger af varens karakter. Når du driver virksomhed, kan der være forskellige brancher, som gør, at du er fritaget for moms. Er det tilfældet, skal du i stedet betale lønsumsafgift.

Det gælder blandt andet følgende brancher:

  • Undervisning
  • Læge- og sundhedsbehandlinger
  • Personbefordring
  • Velgørenhed
  • Lægebehandling/ sundhedsbehandlinger
  • Kunst
  • Ejendomssalg
  • Finans
  • Forsikring
  • Bistand

Der gælder en række regler for hver område, som du kan læse mere om her. Du kan også finde konkrete vejledninger, som du kan følge, hvis du driver en virksomhed indenfor et af de områder, der hører under momsfrie ydelser.

Generelt er du desuden momsfritaget, hvis din omsætning er mindre end 50.000 kr. om året, uanset om du sælger varer eller ydelser, som du normalt ville skulle pålægge salgsmoms. Hvis du har en momsfri omsætning, er du heller ikke momspligtig.

Det er frivilligt, om du vil lade din virksomhed momsregistrere, når din omsætning befinder sig på under 50.000 kr. i en periode af 12 måneder. Hvis du ikke gør det, skal du heller ikke indsende en momsopgørelse eller -afregning til SKAT.

 

Købsmoms og salgsmoms i regnskabet

Når du driver en dansk virksomhed, skal du aflægge momsregnskab hver år, medmindre du er momsfritaget. Formålet med momsregnskabet er at beregne, hvordan en virksomheds købsmoms og salgsmoms er fordelt.

Momsregnskabet afregnes med SKAT, og det er derfor væsentligt, at der er taget højde for alle posteringer i dit momsregnskab. Hvis en virksomhed har have mere udgående moms (salgsmoms) end indgående moms (købsmoms), skal virksomheden betale differencen.

Hvis virksomheden derimod har mere købsmoms end salgsmoms, skal SKAT betale differencen. Din virksomhed får således penge tilbage i moms, men det er sjældent et godt tegn, da det betyder, at du har købt for mere, end du har solgt.

Det er forskellige fra virksomhed til virksomhed, hvor ofte der skal indberettes moms, da det afhænger af virksomhedens omsætning. Jo mere en virksomhed omsætter for, desto oftere skal der indberettes og indbetales moms.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

 

Hvad skal et momsregnskab indeholde?

Som nævnt er formålet med dit momsregnskab at finde ud af, om du har penge til gode til SKAT, eller om du skylder penge. Momsregnskabet skal derfor indeholde din købs- og salgsmoms, så det er muligt at se differencen mellem dem.

Det betyder, at du skal gemme alle bilag for de køb og salg, du har foretaget i din virksomhed. Du må ikke have én postering, som du ikke har gemt et bilag for, hvis du vil kunne trække det fra i dit momsregnskab.

Man skal altså kunne se de specifikke ydelser eller varer, som du har indkøbt i din virksomhed. Dette fungerer som dokumentation for, at du rent faktisk har købt en ydelse eller vare hos en virksomhed, samt at dette stemmer overens med aktiviteten på din firmakonto.

 

Hvornår skal der udarbejdes momsregnskab?

Momsregnskabet udarbejdes for den momsperiode, der gør sig gældende for din virksomhed. Der er forskellige perioder, der gælder for de enkelte virksomheder, og perioderne varierer mellem én måned, tre måneder og seks måneder.

Det er din virksomheds omsætning, der er afgørende i denne sammenhæng. Jo større omsætning din virksomhed har, desto kortere varer din momsperiode. Omsætter du for mere end 50 millioner om året, skal du indberette moms hver måned.

Sådan er momsperioderne fordelt:

  • Halvårlig indberetning: Årlig omsætning på under 5 millioner kroner.
  • Kvartalsvis indberetning: Årlig omsætning på mellem 5-50 millioner kroner.
  • Månedlig indberetning: Årlig omsætning på over 50 millioner kroner.

 

Hvor lang tid skal momsregnskabet opbevares?

Du forpligter dig som udgangspunkt til at gemme dit momsregnskab i fem år, når du driver virksomhed i Danmark. Du skal til enhver tid kunne fremvise et momsregnskab, der dækker over din købsmoms og salgsmoms indenfor denne periode.

Det gælder også, hvis din virksomhed ikke længere er aktiv. Der er dog få undtagelser, hvor din virksomhed skal opbevare alt regnskabsmateriale i 10 år – eksempelvis hvis den beskæftiger sig med anskaffelse og ombygning af ejendommen.

Regnskabsmateriale dækker over:

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

 

Læs også