Hvad er en branchekode?

Branchekoder

En branchekode er en kode bestående af seks cifre. Det er en international kode, som indikerer specifikke brancher. Formålet med en branchekode er at skabe statistik over danske virksomheder, så man kan sammenligne dem med andre lande. Alle virksomheder skal have en branchekode, som angives ved virksomhedens stiftelse.

Det er et krav, at alle danske virksomheder har en branchekode. Ved stiftelsen af en virksomhed, skal der angives en branche. Denne har til formål at fortælle, hvad virksomheden arbejder med.

Såfremt en virksomhed arbejder indenfor flere brancher, er det muligt at registrere bibrancher, hvorved der tegnes et retvisende billede af, hvad virksomheden rent faktisk arbejder med. Branchekoderne udarbejdes af Danmarks Statistik, og formålet med dem er primært at føre statistik over virksomhedernes omsætning, investeringer, beskæftigelse og serviceydelser.

I denne artikel får du mere at vide om, hvad en branchekode er, hvordan du vælger den rigtige samt alt andet, der er værd at vide omkring branchekoder.

 

Hvad er en branchekode?

En branchekode er en international kode bestående af seks cifre. Koden har til formål at indikere, hvilken branche en bestemt virksomhed opererer inden for – det kan eksempelvis være detailhandel, grafisk design eller noget helt tredje.

Branchekoden afspejler virksomhedens hovedaktivitet, hvorfor det er muligt at identificere, hvilken type virksomhed der er tale om, blot ved at se på branchekoden. Formålet med at bruge branchekoder er, at det muliggør indsamling af statistik over danske virksomheder, som kan sammenlignes med virksomheder i udlandet.

 

Hvad bruges branchekoder til?

Hvis du er i tvivl om, hvilken branchekode du skal vælge, når du registrerer din virksomhed, bør du blot vælge den, der befinder sig tættest på. Branchekoderne bliver primært anvendt til statistikker over, hvilke virksomheder der etableres i forskellige lande.

I langt de fleste tilfælde har det ingen reel betydning for din virksomhed, selvom du naturligvis bør vælge den, der passer bedst, så statistikkerne bliver retvisende. Det er Danmarks Statistik, der står for at udarbejde branchekoderne, ligesom det er dem, der anvender dem til statistikker.

Du kan dog komme ud for, at branchekoden har en betydning for forskellige forhold i din virksomhed – eksempelvis forsikringspræmie, afgifter og lignende.

 

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

 

Kan jeg ændre en branchekode?

Hvis du fortryder dit valg af branchekode af den ene eller anden årsag, har du altid mulighed for at ændre den. Du ændrer branchekode på Virk.dk, og det tager kun ganske få minutter at skifte den.

Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis du ikke finder din nuværende branchekode specifik nok, eller at du har ændret hovedaktiviteten i din virksomhed, siden den blev stiftet. Uanset hvad årsagen er, har du mulighed for at ændre branchekoden når som helst.

 

Er det vigtigt, at jeg vælger den rigtige branchekode?

Det er vigtigt, at du vælger den rigtige branchekode, da den kan have indflydelse på en række forhold – herunder forsikringspræmie, affaldsafgift og lignende. Derfor skal du altid tage stilling til, hvilken branche der er mest retvisende i forhold til din virksomheds hovedaktivitet.

Det gælder både, når du skal starte din virksomhed, hvor du skal vælge en branchekode, men også hvis du skifter branche på et senere tidspunkt, eller hvis du udvider din virksomhed, så den dækker flere forskellige områder.

Du bør således ændre din branchekode, hvis en anden aktivitet vurderes som værende den største på sigt. Det bør til enhver tid være virksomhedens hovedaktivitet, altså der hvor den primære indtægtskilde er, der angives som branchekode.

 

Kan jeg have flere branchekoder?

Det er muligt at have flere branchekoder, men det kræver, at din virksomhed har en vis størrelse, ligesom den skal operere indenfor flere forskellige brancher. Når du vælger flere branchekoder, kaldes det for bibrancher – disse angives som biaktivitet til den primære hovedaktivitet.

 

Hvornår skal jeg tilføje bibrancher?

Bibranchen beskriver den øvrige aktivitet, der er i din virksomhed, såfremt der er andre. De beskriver således de øvrige brancher, din virksomhed befinder sig i – eksempelvis hvis din virksomhed både sælger tøj og fødevarer. Det er muligt at registrere op til tre bibrancher.

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, hvis du skal have flere branchekoder. Eksempelvis skal din virksomhed have en række biaktiviteter samt en omsætning, der overstiger 300.000 kr. om året. Herudover skal biaktiviteterne udgøre minimum 10 % af den samlede omsætning.

Bemærk desuden, at det kan være muligt at registrere bibrancher, selvom ovenstående betingelser ikke er opfyldt. Det kan ske af hensyn til andre myndigheders krav.

 

Hvilke virksomheder skal have en branchekode?

Alle virksomheder, der har et CVR-nummer, skal have en branchekode. Det gælder, uanset om der er tale om en personlig virksomhed eller et kapitalselskab. Du vælger virksomhedens branchekode, når denne stiftes.

Du skal således angive en branchekode, ligegyldigt hvilken virksomhed du driver. Det gælder blandt andet for følgende virksomheds- og selskabsformer:

Kapitalselskaber:

Personlige virksomheder:

 

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

 

Hvilke branchekoder findes der?

Der er mange forskellige branchekoder at vælge mellem, og det gælder om at vælge den, der er mest retvisende i forhold til din virksomheds hovedaktivitet. Du kan eksempelvis vælge mellem detailhandel, fremstillingsvirksomhed, fødevarevirksomhed, forlystelsespark og stort set alle andre brancher.

Når du registrerer din virksomhed, kan du læse en detaljeret beskrivelse af de enkelte, så du får lettere ved at vælge den rigtige. Du kan samtidig søge efter de forskellige brancher ved at indtaste et søgeord eller klikke dig frem i oversigten.

Du kan desuden læse om, hvilke aktiviteter de enkelte branchekoder omfatter – og hvilke, de ikke omfatter. Herudover kan du se relaterede brancher og et udpluk af virksomheder, som er registreret med denne branchekode.

Hvis du ønsker at se en oversigt over de forskellige branchekoder, kan du finde alle branchekoder på Virk.dk.

 

Må jeg lave andet end det, branchekoden omfatter?

Der er ingen krav til, at din virksomhed udelukkende må beskæftige sig med de aktiviteter, der defineres af branchekoden. Derfor er det muligt at operere indenfor andre områder, da branchekoden udelukkende indikerer, hvad din virksomheds hovedaktiviteter er.

Det er ikke unormalt, at en virksomhed har flere aktiviteter. Hvis omsætningen i virksomheden overstiger 300.000 kr. om året, og de aktiviteter, der ikke hører under branchekoden, udgør minimum 10 % af den samlede omsætning, er det muligt at registrere op til tre bibrancher.

Virksomheden er således ikke begrænset af branchekoden, som primært anvendes til at føre statistik. Dog kan branchekoderne alligevel påvirke forskellige forhold, der har betydning for virksomheden – eksempelvis forsikringspræmie og affaldsafgift. Det er derfor vigtigt, at der vælges de rigtige branchekoder.

 

Hvordan ændrer jeg min virksomheds branchekode?

Det er vigtigt, at din virksomhed er tilknyttet den rigtige branchekode, selvom det i langt de fleste tilfælde ikke har nogen indflydelse på din virksomhed. Hvis du finder ud af, at den nuværende branchekode ikke er retvisende – eksempelvis hvis hovedaktiviteten har ændret sig – bør du derfor ændre denne.

Du kan se de forskellige branchekoder på Virk.dk. Når du har fundet en branchekode, som er mere retvisende end den nuværende, skal du ændre det under “Ændre virksomhed” på Virk Indberet. Den branchekode, du vælger, bør afspejle virksomhedens væsentligste aktivitet – altså dér, hvor virksomheden har den største omsætning.

Sådan ændrer du branchekoden:

  1. Log ind på “Ændre virksomhed” på Virk.dk.
  2. Vælg “Dine virksomheder”.
  3. Tryk på “Ændre” under den virksomhed, du vil ændre branchekoden for.
  4. Søg efter en passende branchekode og tryk på “Vælg”.
  5. Tryk på “Gem ændringer”.
  6. Vælg, hvornår ændringen skal træde i kraft.

Når du har gennemført ovenstående trin, skal ændringen godkendes af Erhvervsstyrelsen. Det er forskelligt, hvor lang tid der går, før din ændring træder i kraft, men det er tidligst på den dato, du har valgt.

 

Hvilken information fremgår af statistikkerne?

Hver branche har sin egen branchekode, som udarbejdes af Danmarks Statistik, der bruger dem til at føre statistik over de forskellige brancher. På den måde er det muligt at sammenligne de forskellige brancher med hinanden samt lignende brancher i udlandet.

Den information, der føres statistik over, er blandt andet følgende:

  • Omsætning
  • Beskæftigelse
  • Investeringer
  • Serviceydelser

Det primære formål med branchekoderne er at føre statistik, men de har også en indvirkning på forskellige eksterne faktorer, der relaterer sig til virksomheden.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde en passende branchekode?

Der findes mange forskellige branchekoder, og de fleste virksomheder vil være i stand til at finde en, som beskriver deres hovedaktivitet. Er det imidlertid ikke tilfældet, bør du vælge den hovedaktivitet, der beskriver den på bedst mulig vis.

Hvis du har svært ved at finde den rigtige branchekode, kan du kigge på, hvad lignende virksomheder har registreret som branchekode. Det kan du gøre du på følgende måde:

  1. Gå til CVR på Virk.dk og indtast CVR-nummer eller virksomhedsnavn på den virksomhed, du vil se branchekoden for.
  2. Klik på “Udvidede virksomhedsoplysninger.
  3. Se under “Branchekode”, hvor branchekoden fremgår.

Er du stadig i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige branche, kan du forsøge at slå branchekoden op, så du kan læse en udvidet beskrivelse af den. Hvis den ikke passer, kan du forsøge dig med en anden virksomhed.

Vær opmærksom på, at det typisk ikke har nogen reel indflydelse på din virksomhed, hvis ikke branchekoden beskriver virksomhedens hovedaktivitet 100 % korrekt. Du bør dog stræbe efter at vælge den branchekode, der er mest passende i forhold hertil.

 

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser
Læs også