

Ønsker du at starte din egen virksomhed alene? Så kan enkeltmandsvirksomheden være vejen frem for dig. Dog gælder der flere regler, som du bør sætte dig ind i, inden du begynder at oprette din virksomhed. I denne artikel forklarer vi nærmere, hvad en enkeltmandsvirksomhed er.
En enkeltmandsvirksomhed har kun én ejer. Det betyder, at du altså ikke kan stifte denne virksomhedsform, hvis du ønsker at starte en virksomhed med andre. Det betyder også, at denne type virksomhed ikke har nogen direktion eller bestyrelse, hvor der omvendt gælder andre krav til kapitalselskaber.
Læs mere om kapitalselskaber her.
Dog kan du med en enkeltmandsvirksomhed sagtens ansætte medarbejdere, så du kan få noget hjælp til din forretning.
En enkeltmandsvirksomhed må desuden også handle med lande uden for EU i modsætning til den anden form for personlig virksomhed; en personligt ejet mindre virksomhed (PMV).
Enkeltmandsvirksomhed kan også være en fornuftig løsning, hvis du ønsker at starte virksomhed, men ikke har penge nok til de høje krav til startkapitalen i kapitalselskaber. Et kapitalselskab kan enten være et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S).
Herunder følger en liste over de mest væsentligste kendetegn ved en enkeltmandsvirksomhed:
Denne virksomhedsform bruges ofte af iværksættere, der ikke har de fornødne penge til selskabskapitalen i kapitalselskaber. Ejeren af enkeltmandsvirksomheden vil desuden ene og alene træffe beslutninger i virksomheden og samtidig være ansvarlig for driften.
Du kan læse mere, om de forskellige virksomhedsformer og selskabstyper, her.
Såfremt du er på kontanthjælp eller er ledig på understøttelse, kan du ikke registrere en virksomhed.
Det skyldes, at det kræver en speciel tilladelse til at få lov til at stifte en virksomhed, hvis man er på offentlig forsørgelse. Dog kan du godt oprette en virksomhed, hvis du er på SU.
En enkeltmandsvirksomhed kaldes også for en personlig virksomhed. Det skyldes, at ejeren af virksomheden hæfter for al virksomhedens gæld med sin personlige formue. En enkeltmandsvirksomhed har altså personlig hæftelse.
Såfremt der er gæld i selskabet, kan kreditorerne gøre krav mod ejerens personlige formue. Du kan altså risikere at miste din bil eller dit hus, hvis du ikke har styr på økonomien i din enkeltmandsvirksomhed.
Omvendt har kapitalselskaber (ApS og A/S) begrænset hæftelse. Ejeren eller ejerne af disse typer selskaber vil dermed kun hæfte begrænset, såfremt der skulle opstå gæld i selskabet. Har dit selskab begrænset hæftelse, vil dine personlige aktiver, som f.eks. din bil eller dit hus, være beskyttet i tilfælde af konkurs.
Dette gør kapitalselskaber til attraktive selskabsformer, da man ikke risikere at skulle betale en gæld med sin egen formue. Omvendt har disse selskabstyper krav til kapitalindskuddet.
Har du styr på din økonomi, så kan enkeltmandsvirksomheden altså ofte være en nemmere og billigere løsning, når man skal starte en virksomhed.
Som det kan ses ovenfor, er der mange ting, man skal have styr på i forbindelse med en enkeltmandsvirksomhed. Herunder har vi lavet en oversigt over fordelene og ulemperne ved en enkeltmandsvirksomhed.
Der findes flere fordele ved en enkeltmandsvirksomhed. De mest gængse fordele er:
Dog findes der ting, som du bør tage højde for, hvis du går med tanker om at starte en enkeltmandsvirksomhed. Ulemperne ved en enkeltmandsvirksomhed er blandt andet:
Det er vigtigt, at du opvejer både fordele og ulemper ved en enkeltmandsvirksomhed, så du ved, om denne type virksomhed passer til dig i din situation.
Ønsker du at starte en enkeltmandsvirksomhed, får du her en kort gennemgang af, hvilke steps du skal igennem.
Det kan ofte være en god ide at få hjælp til oprettelsen af en enkeltmandsvirksomhed af en advokat. Advokaten kan blandt andet hjælpe dig med alle de praktiske og ofte juridisk komplicerede dokumenter.
I forbindelse med beskatning af enkeltmandsvirksomheder er der tre forskellige former for beskatning, du kan vælge imellem.
De tre beskatningsformer er:
Virksomhedsordningen går ud på, at renteudgifter beskattes som personlig indkomst og ikke kapitalindkomst. Overskuddet kan dermed opspares i virksomheden mod at betale en foreløbig skat.
Læs mere om virksomhedsordningen her.
Kapitalafkastordningen minder lidt om virksomhedsordningen, dog er den ofte nemmere at administrere. Med denne løsning betaler du mindre i am-bidrag og eventuel topskat.
Læs mere om kapitalafkastordningen her.
Hvis ikke du aktivt vælger beskatningsform, vil din virksomhed automatisk blive beskattet efter personskatteordningen. Her gælder det, at du betaler skat af de penge, du har tjent på almindelig vis. Dermed bliver dit overskud beskattet som personlig indkomst.
Det er en god idé at undersøge alle muligheder for beskatning, så du vælger den beskatningsform, der passer bedst til din situation.
Først når du har en forventet omsætning på 50.000 kr. i de kommende 12 måneder, skal du momsregistrere din enkeltmandsvirksomhed. Inden de 50.000 kr. kan du selv vælge, om du vil blive momsregistreret. Når du er momsregistreret, har du mulighed for at trække moms ud fra dine udgifter til virksomheden.
Læs mere om momsregistrering her.
Som sagt har en enkeltmandsvirksomhed ikke revisionspligt, hvorfor den ikke behøver udarbejde årsregnskab og indsende dette til Erhvervsstyrelsen.
Dog er enkeltmandsvirksomheden omfattet af loven om erhvervsdrivende virksomheder. Det betyder, at enkeltmandsvirksomheden for det første skal have et navn, som adskiller sig markant fra andre allerede eksisterende virksomheder. For det andet skal enkeltmandsvirksomheden bogføre efter bogføringsloven. På den måde kan alle økonomiske aktiviteter dokumenteres.
Går du med tanker om at stifte en enkeltmandsvirksomhed, men er du i tvivl om processen? Så lad os hjælpe dig.
NEMADVOKATs rådgivere har mange års erfaring med oprettelse af enkeltmandsvirksomheder. Vi sikrer dig en nem og enkelt oprettelse af din virksomhed, så du kan få den bedste start på livet som iværksætter.
Ring til os på tlf. 70 20 41 61 og få en uforpligtende samtale med en af vores rådgivere om din sag.