Boligadvokat Svendborg

Har du brug for en boligadvokat i Svendborg? Så er NEMADVOKAT det oplagte valg. Når du vælger os, får du tilknyttet din egen boligrådgiver, som guider dig igennem dit boligkøb. Vi tilbyder fleksible pakkeløsninger, så du selv kan vælge, hvor meget du vil involvere din rådgiver.

Du vælger selv, om du ønsker komplet boligrådgivning gennem hele processen, eller om du udelukkende ønsker hjælp til gennemgang af købsaftalen eller tinglysning af skøde. Du kender til den samlede pris på forhånd, og du betaler udelukkende for den hjælp, du rent faktisk har brug for.

Samtidig betyder det, at du kender den samlede pris på forhånd. Hos os får du ingen ubehagelige overraskelser, når regningen dukker op. Som noget unikt tilbyder vi garanti på vores ydelse, så du kun skal betale, hvis du ender med at gennemføre dit boligkøb.

Vi er frontløbere indenfor den digitale udvikling i advokatbranchen, hvilket blandt andet betyder, at vi har digitaliseret en række af vores interne processer. På den måde er vi i stand til at tilbyde kompetent og professionel juridisk rådgivning til et prisniveau, hvor alle har råd til at være med.

 

Hvad koster en boligadvokat i Svendborg?

Når du skal bruge en boligadvokat i Svendborg, afhænger prisen af en lang række forskellige faktorer. Først og fremmest betyder det noget, hvem du vælger. Hvis du vælger en boligadvokat i Svendborg, som fakturerer på timebasis, vil prisen ofte være højere, end hvis du vælger en, der tilbyder pakkeløsninger.

Samtidig har dit behov en indflydelse på prisen. Jo mere rådgivning du har brug for, desto højere vil prisen være. Hvis du ønsker komplet rådgivning gennem hele processen, skal du betale mere, end hvis du blot har brug for tinglysning af skødet.

Det er derfor vanskeligt at give en fast pris på, hvad en boligadvokat i Svendborg koster i lige netop dit tilfælde. Som udgangspunkt skal du dog regne med, at prisen kommer til at befinde sig et sted mellem 5.000 og 10.000 kr.

Hos NEMADVOKAT tilbyder vi tre forskellige pakkeløsninger, som dækker de fleste behov. Vores priser befinder sig på et niveau, som de færreste kan matche. Du kender prisen på forhånd, når du vælger os, og du betaler kun for de ydelser, du har behov for.

 

Vi tilbyder følgende pakkeløsninger:

 

Køberrådgivning: 6.000 kr.

Med denne pakke får du komplet juridisk rådgivning gennem hele dit boligkøb. Du får hjælp fra din egen boligrådgiver, som varetager dine interesser. Når du vælger denne pakke, får du hjælp til at varetage dialog med mægler og bank.

Herudover står vi for at gennemgå købsaftalen og de tilhørende dokumenter for dig, så du er sikker på, at den indeholder de korrekte informationer. Hvis der er vilkår, betingelser eller andet, der kan gøre handlen til et dårligt køb, får du besked om det.

Vi hjælper dig med at forhandle dig til bedre vilkår, så du kan skrive under på købsaftalen med ro i maven. Du bør derfor vælge denne pakke, hvis du vil være helt sikker på, at du gør et fair og fornuftigt boligkøb, hvor der er styr på det hele.

Læs mere om vores køberrådgivning.

 

Gennemgang af købsaftale: 5.000 kr.

Ønsker du hjælp til at gennemgå købsaftalen, skal du vælge denne pakke. Du får din egen boligrådgiver, som hjælper dig med at læse købsaftalen og de tilhørende dokumenter igennem. Efterfølgende bliver du sat grundigt ind i indholdet.

Indholdet af købsaftalen og de tilhørende dokumenter bliver oversat til et sprog, som du forstår. Hvis der er vilkår, betingelser eller andet, du bør være særligt opmærksom på, får du besked om det, så du kan forhandle dig til bedre vilkår.

Læs mere om gennemgang af købsaftale.

 

Tinglysning af skøde: 2.500 kr.

Denne pakke er til dig, der har brug for hjælp til udarbejdelse og tinglysning af skødet. Er det sælgers ejendomsmægler, der har udarbejdet skødet, gennemgår vi det for dig. På den måde er du sikker på, at det indeholder de korrekte informationer.

Efterfølgende kan skødet tinglyses nemt, hurtigt og sikkert, så du kan flytte ind i din nye bolig. Du kan også få hjælp til at frigive købesummen til sælger, hvis der er behov for det, når du vælger denne pakke.

Læs mere om tinglysning af skøde.

 

Hvorfor vælge os?

Du bør vælge NEMADVOKAT som boligadvokat i Svendborg, hvis du ønsker ærlig, kompetent og professionelt rådgivning til en pris, som er til at betale. Hos os får du din egen personlige boligrådgiver, som guider dig gennem dit boligkøb.

Advokatbranchen er desværre en branche, som er fyldt med mange fordomme. Blandt andet, at priserne ikke er til at betale, og rådgivningen er for kompliceret. Det har vi fokus på, fordi vi ønsker at gøre op med det.

Når du vælger os som boligadvokat i Svendborg, får du kompetent og professionel juridisk rådgivning i øjenhøjde. Din boligrådgiver omsætter den komplekse jura til et sprog, som du forstår. Du betaler udelukkende for den rådgivning, du rent faktisk har brug for.

Samtidig tilbyder vi vores ydelser til en pris, som alle kan være med på. Du kan vælge mellem tre pakkeløsninger, hvorfor du kender den samlede pris på forhånd – og der kommer ingen ekstra regninger efterfølgende.

Faktisk har vi som noget helt unikt garanti på vores ydelser. Du får ingen regning, hvis du ender med ikke at gennemføre dit boligkøb. Du skal derfor udelukkende betale, hvis du rent faktisk ender med at gennemføre handlen.

 

Digitalisering af vores interne processer

Vi er i stand til at tilbyde et så attraktive prisniveau, fordi vi har digitaliseret vores interne processer. Det betyder, at vi har skåret en del af de manuelle processer fra, som du ikke får værdi ud af, men som alligevel er med til at hæve prisen.

Når du vælger os, foregår al rådgivning igennem vores egen digitale platform, NEMBLIK. Platformen kan tilgås på alle tider af døgnet, og den er naturligvis 100% GDPR-compliant og sikker. Al korrespondance med din boligrådgiver foregår igennem denne platform.

Det er der en lang række fordele ved. Du risikerer ikke, at kommunikation går tabt, fordi alt er samlet på det samme sted. Du er samtidig altid opdateret på, hvordan din sag skrider frem, og du kan til enhver tid tilgå de dokumenter, der relaterer sig til din sag.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.500
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Hvorfor bruge en boligadvokat i Svendborg?

Når du skal investere i fast ejendom, er det vigtigt, at handlen er fair. Det er i langt de fleste tilfælde blandt de største transaktioner, du skal foretage i løbet af dit liv. Derfor er det væsentligt, at du har et indgående kendskab til den ejendom, du køber.

Selvom der ikke er noget krav til, at du skal benytte en boligadvokat, når du investerer i ejendom, er det i de fleste tilfælde en god idé. Hvis du ikke har en boligadvokat med på sidelinjen, er du ikke sikker på, at handlen er, hvad den giver sig ud for at være.

En købsaftale og de dokumenter, der relaterer sig til den, er ofte skrevet i et juridisk sprog, som det kræver en juridisk baggrund at sætte sig ind i. Derfor bør du som minimum anvende en boligadvokat til at gennemgå købsaftalen, før du skriver under.

Det kan være, at der er tinglyste servitutter på ejendommen, som gør, at du ikke kan bruge dem, som du havde planlagt. Det kan også være, at prisen for boligen er for høj i forhold til det, du rent faktisk får.

I forbindelse med de fleste bolighandler, ses købsaftalen som et udkast. Der ændres næsten altid på indholdet, før der skrives under – og her er det en god idé at inddrage en boligadvokat, som hjælper dig med at vurdere, hvad der skal ændres.

Du bør altid være opmærksom på, at ejendomsmægleren udelukkende er sælgers mand. Ejendomsmæglerens primære interesse er at sælge boligen på så gunstige vilkår for sælger som overhovedet muligt.

Derfor kan du ikke altid være sikker på, at du får det fulde kendskab til alle forhold, der relaterer sig til boligen. Du bør alliere dig med en boligadvokat, som kan varetage din interesser og trække i den anden retning, hvis du vil være sikker på, at du gør et fair og fornuftigt boligkøb.

 

Hvorfor flytte til Svendborg?

Vil du have storbystemning og landsbyidyl i én og samme by, er Svendborg det helt rigtige valg. Med sine omkring 27.000 indbyggere er Svendborg den næststørste by på Fyn – kun overgået af Odense.

I Svendborg har du rig mulighed for at læne dig tilbage og nyde det pulserende byliv, naturen og kulturen i én og samme by. Svendborg er særligt kendt for sit aktive kulturliv, hvor særligt livekoncerter og -arrangementer spiller en afgørende rolle.

Der afholdes flere end 700 livekoncerter hvert år. I Svendborg og på de omkringliggende øer afholdes der omkring 30 festivaler om året. Nogle henvender sig til den brede befolkning, mens andre er målrettet et mere snævert segment.

Det giver en helt særlig stemning, som ellers har været forbeholdt de større byer i landet. Faktisk anses Svendborg af mange som værende Fyns kulturelle hovedstad på trods af sin størrelse.

Udover de mange livekoncerter og festivaler, rummer Svendborg masser af andre seværdigheder og aktiviteter. Du kan være kulturel på byens museer, opleve naturen på nært hold eller sejle rundt i Det Sydfynske Øhav.

Som beboer i Svendborg har du det hele indenfor rækkevidde – og boligpriserne er samtidig til at være med på. Uanset, om du er til det pulserende byliv eller hellere vil leve tilbagetrukket med naturen i baghaven, har du rig mulighed for det i Svendborg.

 

Handlens dokumenter

Du får udleveret en lang række dokumenter, når du skal købe bolig i Svendborg. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de forskellige dokumenter, så du kender indholdet af dem og de eventuelle konsekvenser heraf.

Nogle af dokumenterne er vigtigere end andre, men alle har én eller anden form for indflydelse på den pågældende bolighandel. Det er derfor være fornuftigt at få en boligadvokat til at gennemgå dem, så du er sikker på, at de ikke er mangelfulde.

Herunder kan du se et udsnit af de dokumenter, du typisk får udleveret i forbindelse med et boligkøb. Vær opmærksom på, at listen langt fra er komplet, hvorfor den blot skal ses som et eksempel på nogle af de vigtigste dokumenter.

  • Energimærkning: Energimærkningen beskriver boligens energimæssige stand. Her kan du samtidig se forslag til energimæssige forbedringer.
  • BBR-meddelelse: I BBR-meddelelsen kan du se de oplysninger, som kommunen har registreret omkring din bolig. Det er de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret.
  • Matrikelkort: Her kan du se et kort over ejendommens areal og skel.
  • Tingbogsattest: Tingbogsattesten indeholder oplysninger om begrænsninger og rettigheder, der er tinglyst på ejendommen.
  • Tilstandsrapport: Tilstandsrapporten beskriver boligens fysiske stand og danner overblik over fejl og mangler.
  • Forureningsattest: Her kan du se, om der er forurening på grunden.
  • Forsikringer: Forsikringspolicen indeholder oplysninger omkring, hvilke forsikringer du skal tegne på ejendommen.
  • Forbrugsopgørelse: Her kan du se, hvilke forbrugsudgifter den tidligere ejer har haft i forbindelse med ejendommen.
  • Lokalplan: Lokalplanen beskriver regler og begrænsninger, der er for det område, som ejendommen er beliggende i.
  • Oplysninger om grundejerforening: Hvis der er medlemspligt i en grundejerforening, fremgår det af dette dokument. Her kan du også læse oplysninger om budget, regnskab og vedtægter samt et generalforsamlingsreferat.

 

Salgsopstillingen

Salgsopstillingen er et dokument, som indeholder en lang række informationer, der er vigtige for boligen. Du kan blandt andet se, hvilke faste udgifter den tidligere ejer har haft til boligen – eksempelvis ejendomsskat, ejendomsværdiskat, forsikringer og afgifter.

Dokumentet er ofte det første, du får udleveret, når du viser interesse for en bolig. Det er sælgers ejendomsmægler, der står for at udarbejde det, og banken bruger det typisk, når de skal vurdere, om du har råd til at bosætte dig i boligen.

Udover informationer omkring løbende udgifter, kan du læse en beskrivelse af boligen, se billeder af den, samt se informationer omkring grundareal, plantegninger og tekniske data. Salgsopstillingen indeholder således de mest relevante punkter omkring boligen.

Læs mere om salgsopstillingen, her.

 

Købsaftalen

Købsaftalen er den kontrakt, som du og sælger skriver under på. Den er ofte særdeles omfattende, og det er ikke ualmindeligt, at den indeholder flere end 200 sider. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i købsaftalen og de tilhørende dokumenter, før du skriver under på den.

Den er skrevet i et kringlet juridisk sprog, hvorfor det er en god idé at få en boligadvokat til at gennemgå den for dig. Hvis det viser sig, at der er vilkår og betingelser, som du ikke bør acceptere, bliver du gjort opmærksom på det, så du kan få det ændret.

Hos NEMADVOKAT har vi bred erfaring med køb og salg af boliger, og vi ved derfor, hvilke faldgruber du skal navigere udenom i forbindelse med et boligkøb. Når du vælger os som boligadvokat i Svendborg, får du tilknyttet en personlig boligrådgiver, som sikrer, at alt er, som det skal være, før du skriver under.

Læs mere om købsaftalen, her.

 

Husk altid at få indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen

Før du skriver under på købsaftalen, bør du altid sikre dig, at der er indskrevet et advokatforbehold. Når der er indskrevet et advokatforbehold, er din underskrift først bindende, når din boligadvokat har godkendt handlen.

Det betyder, at du har mulighed for at skrive under, før en boligadvokat eller -rådgiver har gennemgået købsaftalen. Det kan eksempelvis være fornuftigt, hvis der er rift om boligen. Efterfølgende vil din boligrådgiver gennemgå købsaftalen – og hvis der er forbehold, vil den ikke blive godkendt.

Er der ikke indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen, skal du gøre brug af din almindelige fortrydelsesret ved boligkøb. Her skal du betale sælger en godtgørelse på 1% af den samlede købesum, hvis du ønsker at udtræde af handlen, efter du har skrevet under.

Læs mere om advokatforbehold, her.

 

Tinglysning af skøde

Når købsaftalen er underskrevet, og fortrydelsesfristen er udløbet, skal skødet tinglyses. Det er vigtigt, at det sker hurtigst muligt, da det er en forudsætning for, at banken vil låne dig penge til boligen.

Samtidig er tinglysningen en sikringsakt, da sælgers eventuelle kreditorer ikke længere kan kræve udlæg i ejendommen, når skødet er tinglyst. Tinglysningen er den offentlige registrering af dig som ejer af ejendommen.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.500
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift