Boligadvokat Fredericia

NEMADVOKAT er det oplagte valg, når du har brug for en boligadvokat i Fredericia. Vi tilbyder kompetent køberrådgivning i forbindelse med dit boligkøb, så du er sikker på, at du træffer de rigtige beslutninger.

Vores priser er blandt de mest attraktive i landet, og vi oversætter den komplekse jura til et sprog, som giver mening. Når du vælger os som boligadvokat i Fredericia, får du tildelt din egen boligrådgiver, som varetager din interesser.

Du vælger selv, hvor meget du ønsker at inddrage os i forbindelse med dit boligkøb. Vi tilbyder pakker til ethvert behov. Du kan få komplet køberrådgivning gennem hele forløbet, men vi kan også nøjes med at gennemgå købsaftalen eller tinglyse skødet.

Det betyder, at du kender de samlede omkostninger på forhånd, så du undgår at betale for kompleks rådgivning, som du i sidste ende ikke har brug for. Vi er frontløbere indenfor den digitale udvikling i advokatbranchen, og derfor kan vi tilbyde rådgivning til en pris, hvor de fleste har råd til at være med.

Udover et attraktivt prisniveau, tilbyder vi garanti på vores ydelser. Du får derfor kun en regning, hvis du ender med at købe boligen. Udtræder du af handlen, fordi vi rådgiver dig til det, skal du ikke betale vores salær.

 

Hvad koster en boligadvokat i Fredericia?

Prisen for en boligadvokat i Fredericia afhænger af, hvem du vælger. Vælger du en boligadvokat, som tager en fast timepris, vil prisen ofte være dyrere, end hvis du vælger en, der tilbyder pakkeløsninger.

Samtidig er der den fordel ved pakkeløsninger, at du kender den samlede pris på forhånd. Du risikerer derfor ikke, at omkostningerne løber løbsk, fordi du ikke kender til den endelige pris, før regningen kommer.

Som tommelfingerregel skal du regne med, at juridisk rådgivning i forbindelse med et boligkøb, koster mellem 5.000-10.000 kr., når du køber en ejerbolig eller en andelsbolig, såfremt du vælger en boligadvokat, der tilbyder pakkeløsninger.

Hos NEMADVOKAT befinder vores priser sig et godt stykke under gennemsnittet i branchen. Det skyldes, at vi har brugt digitalisering til at effektivisere flere af vores interne processer, hvilket afspejler sig i prisen.

 

Vi tilbyder følgende pakkeløsninger:

 

Køberrådgivning: 6.000 kr.

Køberrådgivning er for dig, der ønsker hjælp gennem hele købsforløbet. Du får tildelt en boligrådgiver, som tager sig af dialog med mægler og bank, gennemgang af købsaftale og tinglysning af skødet.

Samtidig får du rådgivning gennem forløbet, så du er sikker på, at du træffer de rigtige beslutninger. Det sikrer dig et indgående kendskab til din sag. Når du skriver under på købsaftalen, kan du derfor gøre det med god samvittighed.

Læs mere om vores køberrådgivning.

 

Gennemgang af købsaftale: 5.000 kr.

Når du vælger denne pakke, får du hjælp til at gennemgå købsaftalen og de relaterede dokumenter. Din boligrådgiver sætter sig grundigt ind i alle aspekter af købsaftalen, hvorefter denne oversættes til et sprog, som du forstår.

Hvis der er punkter, som du ikke bør acceptere, får du besked omkring det, så du kan få dem ændret. Når der foreligger en købsaftale uden forbehold, kan du skrive under med ro i maven, fordi du ved, at du gør et fair og fornuftigt køb.

Læs mere om gennemgang af købsaftale.

 

Tinglysning af skøde: 2.500 kr.

Vælger du den mindste pakke, får du hjælp til at tinglyse skødet. Vi kan stå for at udarbejde det for dig eller gennemgå det, hvis sælgers ejendomsmægler har udarbejdet det. Efterfølgende sørger vi for, at det bliver tinglyst uden anmærkninger. Du kan også få hjælp til at frigive købesummen til sælger.

Læs mere om tinglysning af skøde.

 

 

Hvorfor vælge os?

Du bør vælge os som boligadvokat i Fredericia, hvis du ønsker professionel rådgivning i forbindelse med dit boligkøb til en pris, som ikke vælter budgettet. Vi har nogle af landets laveste priser på boligrådgivning, fordi er frontløbere indenfor den digitale transformation i advokatbranchen.

Det betyder blandt andet, at vi har effektiviseret vores interne processer, hvilket afspejler sig i prisen. Du skal ikke betale for tidskrævende manuelle processer, som du i sidste ende ikke får noget ud af. Hos os betaler du udelukkende for den rådgivning, du får.

Al kommunikation med din boligrådgiver foregår gennem vores eget system, NEMBLIK. Her får du dit eget login, så du kan tilgå din sag og de tilhørende dokumenter på alle tider af døgnet – og platformen overholder naturligvis den gældende GDPR-lovgivning og er 100% sikker.

Selvom vores priser er blandt landets laveste, skal du ikke gå på kompromis, når du vælger os som boligadvokat i Fredericia. Vi tilbyder kompetent boligrådgivning i øjenhøjde, som du rent faktisk får noget ud af. Vi taler et sprog, som du forstår, og vi garanterer dig et indgående kendskab til din sag.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.500
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Hvorfor bruge en boligadvokat i Fredericia?

Uanset, hvor i landet du skal købe bolig, er det en god idé at alliere dig med en boligadvokat. En boligadvokat i Fredericia vil hjælpe dig med at træffe de rigtige beslutninger, så du ender med at gøre en god investering.

Du bør være opmærksom på, at ejendomsmægleren varetager sælgers interesser. Ejendomsmæglerens primære opgave er at sikre sælger så gunstige vilkår i handlen som muligt. Din boligadvokat kan hjælpe med at trække i den anden retning, så du har en juridisk fagperson, der varetager dine interesser.

Viser det sig, at der er vilkår og betingelser, som du ikke bør acceptere, får du besked om det. Du kan samtidig få hjælp til at forhandle dig til bedre vilkår og priser, hvilket kan være en klar fordel, da din boligadvokat ikke er følelsesmæssigt involveret i handlen.

Prisen for en boligadvokat udgør en lille procentdel af de samlede omkostninger ved et boligkøb. Hvis der skulle være forhold, som kan gøre handlen til en dårlig investering, kan du spare mange penge, når du involverer en boligadvokat.

 

Hvorfor flytte til Fredericia?

Fredericia er blandt de største byer i Sydjylland med sine omkring 41.000 indbyggere. Fredericia er en by med en lang historie og et solidt fokus på iværksætteri og kreativitet, hvorfor der er rig mulighed for at balancere familie- og arbejdsliv.

Uanset, om du leder efter et børnevenligt parcelhus, en charmerende landejendom, en lejlighed eller en strandvilla med udsigt over Lillebælt, er der rig mulighed for at få netop dét i Fredericia. Her er noget for alle, og det afspejler byen meget godt.

Fredericia er en visionær by i rivende udvikling, hvilket blandt andet ses på Kanalbyen. Her er tale om en helt ny bydel, som byder på boliger, erhverv og hyggelige pladser, som åbner byen op mod Lillebælt.

I gågaderne finder du unikke specialbutikker, store kæder, restauranter, barer, caféer, spisesteder og hyggelige afkroge. Byen emmer af historie, og mange af bygningerne er flere hundrede år gamle, så der er altid noget at kigge på.

Der er gode uddannelsesmuligheder i Fredericia og omegn, og du kan både søge ind på et af de fem gymnasier, en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Byens studerende er med til at give byen puls, da der altid er liv i bymidten.

Samtidig er Fredericia særdeles velegnet for børnefamilier. Her er masser af dagsinstitutioner og hele fem folkeskoler, som er fordelt i kommunen. Her er der fokus på en kombination af kreativitet, fysisk udfoldelse og læring.

 

Handlens dokumenter

Du får udleveret en masse forskellige dokumenter, når du køber bolig. Typen og antallet af dokumenter afhænger af den pågældende bolig, du køber. Du skal sætte dig grundigt ind i indholdet af dokumenterne, da de har betydning for handlen.

Det er derfor en god idé at få en boligadvokat til at læse dem igennem for dig. På den måde er du sikker på, at de ikke indeholder fejl og mangler eller punkter, som kan gøre dit boligkøb til en dårlig investering.

Herunder følger en liste over flere af de dokumenter, du får udleveret, når du skal købe bolig. Vær opmærksom på, at listen ikke er komplet, da det specifikke antal varierer fra bolighandel til bolighandel.

 

  • BBR-meddelelse:

Her kan du se de oplysninger, som fremgår af Bygnings- og Boligregistret. Det er de samme oplysninger, som kommunen har registreret omkring ejendommen.

  • Energimærkning:

Her kan du se, hvilken energimæssig stand boligen er i. Det fremgår også heraf, om der er mulighed for at forbedre boligen fra et energimæssigt perspektiv.

  • Matrikelkort:

Matrikelkortet er et kort over matriklen – altså, grundens areal og skel.

  • Forsikringer:

Dette dokument indeholder oplysninger om de forsikringer, der skal tegnes på ejendommen.

  • Forbrugsopgørelse:

Dette dokument indeholder oplysninger omkring de forbrugsudgifter, den tidligere ejer har haft i forbindelse med boligen.

  • Tingbogsattest:

Her kan du se oplysninger om brugsrettigheder og begrænsninger for ejendommen. Det kan f.eks. være hæftelser og tinglyste servitutter.

  • Tilstandsrapport:

Dette dokument indeholder oplysninger om ejendommens fysiske tilstand. Er der skader, vil det fremgå af tilstandsrapporten. Tilstandsrapporten er frivillig, men den er en forudsætning for, at der kan tegnes en ejerskifteforsikring.

  • Forureningsattest:

Dette dokument indeholder oplysninger omkring eventuel forurening på grunden, som ejendommen er beliggende på.

  • Lokalplan:

Dette dokument indeholder oplysninger om de gældende regler for ejendommen og det område, som den er beliggende i. Det er typisk kommunen, der fastsætter reglerne.

  • Oplysninger om grundejerforening:

Dette dokument indeholder oplysninger omkring grundejerforeningen – eksempelvis medlemskontingent, budgetter, regnskaber, vedtægter og generalforsamlingsreferat.

 

Salgsopstillingen

Salgsopstillingen er i de fleste tilfælde det første dokument, du får udleveret, når du viser interesse for en bolig. I salgsopstillingen kan du læse mere om, hvilke faste udgifter der er knyttet til den pågældende bolig – eksempelvis forsikringer, afgifter og skatter.

Banken bruger blandt andet salgsopstillingen, når de skal vurdere, om du har råd til at bosætte dig i boligen. Det er derfor væsentligt, at de informationer, der fremgår af den, rent faktisk er korrekte.

Herudover indeholder salgsopstillingen informationer omkring boligen. Du kan læse en detaljeret beskrivelse af den samt se billeder, plantegninger, tekniske data og oplysninger om grundareal. Salgsopstillingen kan derfor ses som en opsummering af de mest væsentlige forhold omkring boligen.

Læs mere om salgsopstillingen, her.

 

Købsaftalen

Købsaftalen er betegnelsen for den kontrakt, som du og sælger skriver under på. Den indeholder alle de vilkår og betingelser, der gør sig gældende for handlen. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i indholdet af aftalen.

Det er en god idé at få en boligadvokat til at gennemgå købsaftalen for dig. Den er udarbejdet i et kringlet sprog, der kan være svært at forstå, hvis du ikke har en juridisk baggrund eller solid erfaring med køb og salg af boliger.

Du bør samtidig være opmærksom på, at den første udgave at købsaftalen er et oplæg. Du har derfor mulighed for at få ændret på vilkår og betingelser, før du skriver under – og det forventes som regel, at du gør det.

Din boligadvokat vil kunne hjælpe dig med at forstå indholdet. Hvis der er punkter, du ikke bør acceptere, får du hjælp til at få dem ændret. Når der foreligger en købsaftale uden forbehold, kan du skrive under med ro i maven.

Læs mere om købsaftalen, her.

 

Husk altid at få indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen

Vil du være på den sikre side, bør du få indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen. Med advokatforbeholdet er din underskrift betinget af, at din boligadvokat eller -rådgiver kan godkende handlen i sin helhed.

Hvis der er punkter, som du ikke bør acceptere, vil din boligadvokat derfor ikke godkende den. Er det tilfældet, er sælger forpligtet til at imødekomme dine krav, hvis din underskrift skal være gyldig. Nægter sælger det, kan du derfor frit udtræde af handlen.

Udtræder du af handlen, efter du har skrevet under, uden der er indskrevet et advokatforbehold, skal du betale sælger en godtgørelse på 1% af købesummen. Det kan derfor ende med at blive dyrt, hvis du ikke har indskrevet et advokatforbehold.

Normalt skal du stadig betale din boligadvokats salær, når du udtræder af handlen. Det er ikke tilfældet, når du vælger NEMADVOKAT som din boligadvokat i Fredericia. Hos os skal du kun betale, hvis du ender med at gennemføre købet.

Læs mere om advokatforbehold, her.

 

Tinglysning af skøde

Når du har underskrevet købsaftalen, og fortrydelsesfristen er overskredet, skal skødet tinglyses. Det er vigtigt, at skødet tinglyses hurtigst muligt, da det er en forudsætning for, at banken vil låne dig penge til boligen.

Samtidig kan tinglysningen ses som en sikringsakt. Sælgers kreditorer ikke længere har mulighed for at kræve udlæg i ejendommen, når skødet er tinglyst. Tinglysningen er den officielle registrering af dig som ejer.

Vi hjælper dig med at udarbejde eller gennemgå skødet, så det indeholder de rigtige informationer. Det sikrer en hurtig sagsbehandling, så du kan afslutte handlen og flytte ind i din nye bolig i Fredericia.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.500
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift