Bolighandlens dokumenter
—
Der er behov for en længere række dokumenter ved overdragelse af fast ejendom. Vær opmærksom på, at følgende ikke er en udtømmende liste over de dokumenter, der typisk er nødvendige forud for salg af fast ejendom. Listen er til for, at du kan få en idé om, hvilke og hvor mange dokumenter, der bruges i en bolighandel.
Salgsopstillingen
Salgsopstillingen er ofte der første dokument, du får at se i en bolighandel. Dokumentet indeholder oplysninger om boligens løbende udgifter, såsom ejendomsskat, ejendomsværdiskat, afgifter, forsikringer og renovationsudgifter.
Du kan også se hvornår boligen er bygget, hvor mange kvadratmeter boligen og grunden udgør, hvornår der er foretaget ændringer eller tilbygninger, og hvilke hårde hvidevarer, der følger med i handlen.
Som din boligadvokat gennemgår vi salgsopstillingen, og gør dig opmærksom på eventuelle ting, der ikke stemmer overens med indholdet i købsaftalen. Din rådgiver gør dig ydermere opmærksom på evt. udgifter eller gebyrer, således du ikke pludselig står med store uforudsete regninger efter købet.
Læs mere om, hvad en salgsopstilling er, her.
Matrikelkort
Alle ejendomme i Danmark (med meget få undtagelser) har en matrikel. Dette vil sige, at enhver ejendom kan identificeres ved et ejerlav og et matrikelnummer.
De registrerede matrikler, skel og vejrettigheder fremgår af matrikelkortet, der er et digitalt, juridisk kortværk. Af matrikelkortet fremgår også fredskovsbelagte arealer, forurenede arealer, strandbeskyttelses- og klitfredningszoner. Der findes også et ejerlejlighedskort, der viser de enkelte ejerlejligheders areal.
Man bruger matrikelkortet, hvis man f.eks. vil opsætte et hegn, for at se hvor boligens grund grænser op til. Derfor kan det være en god idé at gennemgå matrikelkortet grundigt, inden man køber en ny bolig.
BBR-meddelelse
En BBR-meddelelse indeholder en række oplysninger om en bolig – f.eks. grunden, opførelsesår, beliggenhed, størrelse, tekniske forhold, indretning og anvendelse. Oplysningerne er registreret i BBR (Bygnings- og Boligregistret) hos kommunen på den enkelte ejendom.
Oplysninger i BBR er offentligt tilgængelige og kan derfor tilgås af offentlige myndigheder, virksomheder og private personer. Derudover er det ejeren af boligens ansvar at opdatere oplysningerne i BBR-registret, da oplysningerne delvist er baseret på kommunens egne oplysninger og ejerens egne indberetninger.
Læs mere om BBR-meddelelse, her.
Forbrugsopgørelse
En forbrugsopgørelse er en opgørelse over ens forbrug og bruges ofte, når sælger skal lave en opgørelse over sit forbrug i forbindelse med en bolighandel.
Forbrugsopgørelsen viser en oversigt over vedkommende forbrug – hvad enten det gælder, vand, varme, energi, eller el.
Idet forbrug er individuelt, skal du som køber være opmærksom på, at dette dokument vil variere afhængig af ejeren på den bolig, du har været ude at se.
Tingbogsattest
En tingbogsattest er et dokument, der beskriver hvilke betingelser, der er tinglyst på en bestemt ejendom. Der kan f.eks. være tinglyste servitutter, pantebreve eller lignende. Dertil oplyser dokumentet også, hvem der er den tinglyste ejer på ejendommen.
Din rådgiver hos NEMADVOKAT gennemgår eventuelle servitutter, der knytter sig til matriklen. Din rådgiver hjælper dig med at forstå, hvordan servitutterne potentielt set kan begrænse din råderet over ejendommen, eller give andre råderet til din ejendom. På trods af at sælger eller sælgers mægler har oplysningspligt, er det ikke altid lige gennemskueligt, hvordan servitutterne kan påvirke dig.
Du bør derfor være særligt opmærksom på, hvilke servitutter der er knyttet til matriklen, da du som ejer af boligen er forpligtet til at overholde dem. Dette gælder også, selvom du ikke kender til deres eksistens.
Læs mere om servitutter her.
Ejendomsdatarapport
En ejendomsdatarapport er vigtig at få gennemgået, da den indeholder en lang række oplysninger om ejendommen. Af rapporten fremgår det eksempelvis, om der er olietanke, der ikke er afblændede på ejendommen, om der er en uafsluttet byggesag eller verserende lejeforhold, om der er planer for ændringer i afløbsforhold, eller om ejendommen er beliggende ud til privat vej.
Din rådgiver vil gennemgå denne rapport med dertilhørende dokumenter, således du ved præcis, hvad du køber, og hvilke udgifter du eventuelt kan stå over for.
Læs mere om, hvad en ejendomsdatarapport er, her.
Energimærkningsrapport
En energimærkningsrapport er en rapport over en ejendoms energimæssige stand. De fleste boliger (undtaget er f.eks. ejendomme, der er under 60m2) skal have et energimærke, da det er lovpligtigt. Energimærket synliggør bygningens energiforbrug og angiver muligheder for at forbedre bygningens energimæssige tilstand.
Såfremt sælger ikke har fået foretaget energimærkningen, har køber ret til at få denne lavet på sælgers regning. Hvis handlen vedrører en ejerlejlighed, bekoster foreningen, efter påkrav, derimod udgiften til udarbejdelsen af energimærket. Energimærkningen skal, ligesom tilstandsrapporten, laves på hele ejendommen – også selvom salget vedrører en ejerlejlighed.
Et energimærke kan være gyldigt i 5, 7 eller 10 år, alt efter hvornår energimærket er udstedt, medmindre boligen er undergået ændringer, der har påvirket ejendommens energiforbrug i væsentligt omfang.
Læs mere om energimærke, her.
Tilstandsrapport og el-installationsrapport
Tilstandsrapporten, som udarbejdes af en byggesagkyndig, angiver boligens fejl og mangler. Boligens fejl og mangler får en karakter fra K0 til K3, hvoraf K0 er den mindst alvorlige skade, og K3 er den mest alvorlige skade. Som oftest vælger sælger at få udarbejdet en tilstandsrapport og en el-installationsrapport. Bemærk, at dette sjældent gør sig gældende for lejligheder.
Elinstallationsrapporten, der udarbejdes af en elinstallatør, er en gennemgang af boligens elektriske installationer, deres lovlighed og funktionsdygtighed. Elinstallationsrapporten og tilstandsrapporten er nødvendig for at kunne tegne en ejerskifteforsikring. Fejl og mangler ved elektriske installationer angives på samme måde som ved tilstandsrapporten.
Når din rådgiver gennemgår disse rapporter, vil du få et indblik i, om nogle af installationerne er ulovlige, og derfor anbefales ændret. Du får dermed et overblik over eventuelle forhold, der vil være fornuftige at få udbedret.
Læs mere om tilstandsrapport, her.
Købsaftalen
En købsaftale er en juridisk skriftlig kontrakt mellem sælger og køber af en bolig, og den er ofte skrevet i en juridisk sprog.
Købsaftalen indeholder oplysninger om alle de forhold, der gør sig gældende ifm. overtagelse, pris og tidsfrister, og det er typisk sælgers ejendomsmægler, der udarbejder den.
Din rådgiver hos NEMADVOKAT laver en grundig gennemgang af købsaftalen, så der ikke er forhold, som du ikke bør acceptere. Dermed sikrer du dig en handel uden uforudsete omkostninger eller andre problemer.
Læs mere om købsaftalen, her.
Ligesom med en almindelig købsaftale, vil en betinget købsaftale også gælde samme fortrydelsesret og advokatforbehold.
Forskellen på de to typer af købsaftaler er, at den betingede købsaftale udelukkende er bindende, hvis køber får solgt sin bolig inden for perioden, der er angivet i købsaftalen. Ofte løber denne periode på mellem 2 og 6 måneder.
Læs mere om betinget købsaftale, her.
Refusionsopgørelse
En refusionsopgørelse er det sidste regnskab mellem køber og sælger. Det er en opgørelse over, hvilke udgifter sælger har betalt forud for overtagelsesdatoen i acontobeløb, og som køberen af en bolig altså skal betale tilbage til sælger.
Det kan eksempelvis omhandle udgifter til ejendomsskat eller vand. Man bruger refusionsopgørelsen til at sikre, at sælger kun betaler for sit eget forbrug, og ikke også købers forbrug.
Din boligrådgiver hos NEMADVOKAT kan sikre, at refusionsopgørelsen er korrekt udformet ved at gennemgå den. Vi kan også være behjælpelige med at udarbejde refusionsopgørelsen.
Du kan læse mere om refusionsopgørelsen, her.