Interessentskab skat

Hvis man ønsker at stifte et interessentskab (I/S), skal man for det første være opmærksom på, at et interessentskab er en personlig virksomhed, hvorfor der gælder særlige regler ift. beskatning og hæftelse. Her får du et overblik over hvilke skatteregler, der gælder i forbindelse med et interessentskab.

Længere nede på siden kan du læse mere om, hvad et interessentskab og hvordan ejerne hæfter i et interessentskab.

 

Beskatning af interessentskab

Eftersom et interessentskab er en personlig virksomhed, dvs. at ejerne af selskabet hæfter personligt for virksomhedens gæld, vil beskatningen af et interessentskab dermed foregå via personskattereglerne. Dette gælder også selvom et interessentskab ses som en selvstændig juridisk person. Kort fortalt skal der betales skat af al overskuddet i interessentskabet.

Det betyder yderligere, at det er ejerne af selskabet, der beskattes, og ikke selve selskabet, der skal betale skat. Ejerne af selskabet bliver beskattet af deres andel af indkomsten i selskabet. De bliver altså som udgangspunkt personbeskattet af det, som virksomheden tjener.

Eksempel:
Pia og Jesper ejer et interessentskab sammen og har fradragsberettigede udgifter for 15.000 kr. Beløbet kan de trække fra deres indtægt på 60.000 kr, hvorfor deres skattepligtige overskud dermed er 45.000 kr. (60.000 kr. – 15.000 kr. = 45.000 kr.) Det betyder, at de kun skal betale skat af de 45.000 kr. – dog skal skatten angives i en udvidet selvangivelse.

Dog skal man være opmærksom på, at man selv skal oplyse, hvor meget man regner med at tjene det kommende år i sin forskudsopgørelse, da SKAT ikke ved dette. I den forbindelse kan det være en god idé at tage kontakt til en revisor eller en advokat, såfremt man ikke er 100 % sikker på, hvordan processen foregår.

 

Virksomhedsskatteordningen (VSO)

Såfremt man ikke ønsker at benytte sig af personskattereglerne, findes der andre måder, hvorpå man kan betale skat. Eksempelvis kan man benytte sig af virksomhedsskatteordningen, hvis man tilmelder sig denne. Ordningen kaldes også for virksomhedsordningen eller VSO.

Kravet for at kunne benytte denne ordning er, at du skal have en separat bankkonto til dig selv og til din virksomhed. Skattereglerne i denne ordning minder meget om dem, der er ved selskaber, hvilket betyder, at man som ejer af et interessentskab, såfremt man benytter denne ordning, kan nøjes med at betale selskabsskat af den indtjening, som du lader stå på virksomhedens konto.

Dertil vil skattesatsen for beskatningen af virksomhedens overskud for året også ligge på samme procent som ved selskaber. Denne ligger lige nu på 22 %.
Vælger man denne ordning, har man desuden mulighed for at opspare overskud i interessentskabet. Det skyldes, at man kan vælge at gemme det overskud, som virksomheden får, til året efter.

Skal du eksempelvis til at betale topskat, fordi det går godt for din forretning, kan du nøjes med at hæve penge til dig selv op til topskattegrænsen og på den måde gemme resten af overskuddet til året efter.

Dermed betaler du altså kun selskabsskat af overskuddet det første år og kan altså gemme eller udskyde personskatten til året efter. Dertil kan et opsparet overskud være en fordel, idet det kan benyttes såfremt selskabet rammer en periode med nedgang i indkomsten.

Læs mere om virksomhedsordningen, her.

Læs mere om selskabsskat her. 

 

Kapitalafkastordningen

Som et alternativ til virksomhedsskatteordningen kan man også benytte sig af kapitalafkastordningen. Denne ordning er mere enkel end virksomhedsskatteordningen, da den blandt andet ikke kræver, at der er en separat bankkonto til henholdsvis din personlige økonomi og virksomhedens økonomi.

Denne mulighed kan være meget nyttig for virksomheder, som har aktiver i form af f.eks. bygninger, rettigheder, maskiner osv.

Ordningen giver dig mulighed for at betale skat af en del af virksomhedens indkomst som kapitalindkomst, hvorfor du på denne måde spare skat, da du får fradragsret på dit interessentskabs renteudgifter.

Altså kan man trække en procentdel af aktivernes samlede værdi fra i din personlige indkomst.

 

Hvad er et interessentskab?

Kort fortalt er et interessentskab en personlig virksomhedsform. Det skyldes, at ejerne i virksomheden hæfter personligt for virksomhedens gæld, hvilket du kan læse mere om i næste afsnit.

Ejerne i et interessentskab kaldes for interessenter, og kan både være privatpersoner og juridiske personer (selskaber). Dog bør man være opmærksom på, at der i et interessentskab skal være minimum to ejere, hvorfor man bør få udarbejdet en interessentskabskontrakt, så man kan sikre alle parter bedst muligt i samarbejdet.

Læs mere om interessentskabskontrakten her.

Noget af det særlige ved et interessentskab er, at der ikke er noget krav til selskabskapitalen, hvorfor denne virksomhedsform især er egnet til iværksættere, der ikke har f.eks. 40.000 kr. til at stifte et anpartsselskab (ApS).

På den måde kan man ”spare” de 40.000 kr. sammen og senere hen omdanne sit interessentskab til et anpartsselskab. Dette kan gøres ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Dermed opnår man begrænset hæftelse, hvilket oftest ses som en stor fordel for virksomhedsejere.

 

Interessentskab hæftelse

Som sagt hæfter ejerne i et interessentskab personligt for al virksomhedens gæld. Personlig hæftelse betyder, at såfremt virksomheden ikke kan betale til kreditorerne, kan kreditorerne gøre krav på ejernes personlige formue.

Netop på grund af hæftelsen, bør man grundigt undersøge, om et interessentskab er den virksomhedstype, man skal benytte til sin forretning. Ejerne hæfter nemlig personligt, solidarisk og ubegrænset. Dertil bør man, såfremt man overvejer at starte et interessentskab, kontakte en advokat, som kan hjælpe med alle de juridiske aspekter af en stiftelse af et interessentskab.