Egenkapital

En virksomheds egenkapital er et udtryk for de samlede aktiver eller ejendele, denne råder over. Egenkapitalen dækker således over virksomhedens samlede værdi, når eventuel gæld er fratrukket. I denne artikel kan du læse mere om, hvad egenkapital er, og hvordan du finder frem til din virksomheds egenkapital.

 

 

Hvad er egenkapital?

I en virksomhed vil der både være aktiver og passiver. Aktiver er en betegnelse for de værdier, som virksomheden råder over, mens passiver er den kapital, der har finansieret virksomheden – altså virksomhedens gæld.

Når aktiverne og passiverne sættes op overfor hinanden, er det muligt at se, om der er balance i regnskabet. Nogle virksomheder har pligt til at udarbejde en egenkapitalopgørelse, mens andre ikke har.

Herunder kan du læse mere om, hvilke virksomheder der har pligt til at udarbejde en opgørelse over deres egenkapital, samt hvordan dette gøres i praksis. Du kan også læse, hvad du kan gøre, hvis du har en negativ egenkapital.

 

Hvordan beregnes egenkapitalen?

Som nævnt, bliver egenkapitalen udregnet på baggrund af virksomhedens aktiver og passiver. Når man har de samlede aktiver, fratrækkes passiverne, hvorefter man har egenkapitalen i virksomheden.

Aktiverne i en virksomhed kan udgøres af flere forskellige ting – lige fra kontorinventar og produktionsmaskiner til varelager og elektronik. Aktiverne udgøres altså af alle de genstande, som virksomheden ejer, der har en værdi.

Passiverne er som regel det, der har finansieret virksomhedens aktiver – eksempelvis gæld, hvis virksomheden har oprettet lån til at finansiere aktiverne. Hvis virksomheden har finansieret sine aktiver med egenkapitalen, vil der ikke være stiftet gæld for at erhverve disse.

 

Eksempel på beregning af positiv egenkapital:

Virksomhed ApS havde i 2020 aktiver for en værdi af 1.000.000 kr., som dækker over 500.000 kr. i produktionsmaskiner, 200.000 kr. i biler og 300.000 kr. i elektronisk udstyr. Virksomhed ApS har i forbindelse med erhvervelsen af aktiverne stiftet en gæld på 400.000 kr.

Summen af aktiverne udgør 1.000.000 kr., mens summen af passiverne 400.000 kr.. Det vil sige, at Virksomhed ApS havde en positiv egenkapital på 600.000 kr.

 

Eksempel på beregning af negativ egenkapital:

Selskab A/S havde i 2020 aktiver for 700.000 kr., som dækker over 300.000 kr. i produktionsudstyr, 200.000 kr. i elektronisk udstyr og 200.000 kr. i varelager. Selskab A/S havde samtidig en gæld på 1.000.000 kr.

Summen af aktiverne udgør 700.000 kr., mens summen af passiverne udgør 1.000.000 kr. Det vil sige, at Selskab A/S havde en negativ egenkapital på -300.000 kr.

 

Hvad betyder en negativ egenkapital?

En negativ egenkapital er som udgangspunkt ikke et godt tegn, da det betyder, at virksomheden har mere gæld end værdi – altså, at aktiverne i en virksomhed primært er finansieret af fremmedkapital frem for kapital, som virksomheden selv har stået for at skabe.

Negativ egenkapital kan dog også være et udtryk for, at virksomheden har stiftet gæld for at ekspandere. En virksomhed kan godt køre med negativ egenkapital i et eller flere regnskabsår, men det er ikke et godt tegn, hvis det fortsætter.

 

Skal man udarbejde en opgørelse over egenkapital?

Det er ikke alle virksomheder, der skal udarbejde en opgørelse over deres egenkapital. Det er udelukkende virksomheder, som hører under det, der kaldes for regnskabsklasse C og D, som dækker over større kapitalselskaber.

Hvis du driver en virksomhed i regnskabsklasse A (personligt ejet mindre virksomhed, enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab), skal du ikke udarbejde en egenkapitalopgørelse.

Driver du en virksomhed i regnskabsklasse B, som dækker over mindre aktieselskaber og anpartsselskaber, er du heller ikke forpligtet til at udarbejde en egenkapitalopgørelse, selvom det tidligere var et krav.

Er din virksomhed i regnskabsklasse C og D, er det lovpligtigt, at du udarbejder en egenkapitalopgørelse. Dette er større kapitalselskaber som aktie- og anpartsselskaber, der har en høj årlig omsætning.

 

Hvilke punkter indgår i egenkapitalen?

Når du skal opgøre egenkapitalen, skal du skelne mellem forskellige dele. Egenkapitalen består af flere forskellige instanser, og herunder følger et overblik over de fire punkter, som udgør et selskabs egenkapital.

• Startkapitalen: Både aktie- og anpartsselskaber skal indskyde startkapital, når de stiftes. Minimumskravet til et anpartsselskab er 40.000 kr., mens minimumskravet for et aktieselskab er 400.000 kr.
• Opskrivninger: Hvis en virksomheds aktiver bliver mere værd, fordi markedet udvikler sig, kaldes den øgede værdi en opskrivning. Opskrivninger kan tilføjes til egenkapitalen, men kan ikke fungere som udbytte.
• Overført overskud: Virksomhedens resultat beregnes i en resultatopgørelse, som viser, hvorvidt der er genereret et overskud eller underskud. Dette overføres til regnskabskapitalen.
• Udbytte: Et selskab kan have frie reserver, som udgør den kapital, virksomheden kan bruge som udbytte.

 

Hvad kan man gøre, hvis egenkapitalen reduceres?

Når et selskab udarbejder en resultatopgørelse, angives det, om virksomheden har et over- eller underskud ved udgangen af regnskabsåret. Ligegyldigt, om der er tale om under- eller overskud, overføres disse til virksomhedens egenkapital.

Hvis et årsresultat giver underskud, kan det betyde, at egenkapitalen bliver negativ. Her er det væsentligt, at ledelsen aktivt arbejder for, hvordan kapitalen kan genetableres, således den fremtidige drift kan fortsætte. Denne plan skal fremgå af årsregnskabet.

Såfremt underskuddet udgør mere end 50% af kapitalindskuddet, skal bestyrelsen i selskabet inddrages, og der skal iværksættes en plan for, hvordan virksomheden får vendt underskuddet.

 

Hvad kan egenkapitalen bruges til?

Egenkapitalen er betegnelsen for en virksomheds frie midler, hvorfor det er op til den enkelte virksomhed, hvordan egenkapitalen forbruges. Du bør dog være opmærksom på, at midlerne ejes af virksomheden, hvorfor det ikke er et udtryk for din egen personlige formue.

Hvis du ønsker at bruge midlerne til at investere i virksomheden, står det dig frit for. Ønsker du derimod at bruge midlerne personligt, skal disse udloddes til dig selv som udbytte, og her skal du betale en beskatning.

Lader du pengene stå i virksomheden, kan disse bruges som opsparing eller investering i egenkapitalen. Det gør det muligt at dække et underskud eller klare sig igennem tider, hvor der er økonomiske udfordringer.