BBRBBR

BBR-meddelelse

Hvis du står til at skulle købe eller sælge en bolig, er det vigtigt, at du sætter dig ind i hvad BBR og BBR-meddelelser er. Det kan nemlig hjælpe dig med at få et overblik over en ejendom, du er interesseret i at købe. Derudover kan BBR og BBR-meddelelsen også give dig et indtryk af din egen bolig.

 

Hvad er BBR registret?

BBR-registret er et landsdækkende register, hvor du kan finde oplysninger om grunde, private boliger og bygninger i Danmark. BBR står for Bygnings- og Boligregistret og er drevet af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. BBR har til hensigt at sikre en ensartet registrering af boliger og bygninger i Danmark og samtidig kunne stille oplysninger til rådighed for offentligheden. Her indsamles der oplysninger om bygninger eller boligers grundlæggende ydre og indre forhold. Oplysninger om personlig indretning i en ejendom indgår altså ikke i BBR-registret. BBR-oplysninger om en ejendom, der er registreret i BBR-registret, er oplysninger som kommunen selv ligger inde med, samt ejeren eller ejerne af ejendommens egne indberetninger.

De oplysninger, der er registreret i BBR-registret, er offentlige tilgængelige og bruges blandt andet af:

  • SKAT
  • Kommunale myndigheder
  • Private virksomheder, såsom forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og realkreditinstitutioner

 

Hvad er en BBR-meddelelse?

BBR-meddelelsen er den udskrift af diverse oplysninger om en ejendom, som du kan finde i BBR-registret. BBR-meddelelsen kan udstedes af den kommune, hvori den pågældende ejendom befinder sig.
Det kan være en god idé at tjekke BBR-oplysningerne om en ejendom, du har i sinde at købe, inden du køber den. Dermed kan du hurtigt danne dig et overblik over boligen og du ved derfor hvad du køber. Derudover kan der være oplysninger i BBR-meddelelsen, som du skal bruge når du evt. forhandler pris med sælger.

 

Hvilke oplysninger findes i BBR registret?

BBR-registret indeholder som sagt oplysninger om boliger og bygninger i Danmark. Ifølge BBR-loven er der forskellige krav til, hvad Bygnings- og Boligregistret skal indeholde af oplysninger, f.eks. BBR-oplysninger om ejerforhold.

 

I BBR-registret kan du blandt andet finde oplysninger om:

  • Opførelsesår
  • Boligarealet
  • Bebygget areal
  • Samlet boligareal
  • Samlet erhvervsareal
  • Samlet bygningsareal
  • Areal af udestue og udnyttet tagetage
  • Kælderareal
  • Ejendommens anvendelse, f.eks. om den bruges til beboelse eller erhverv
  • Antal værelser
  • Tekniske forhold, f.eks. installationer og vand- og afløbsforhold
  • Energioplysninger og oplysninger om hvordan boligen varmes op
  • Tagdækningsmateriale
  • Køkkenforhold
  • Toilet og bad

 

Opførelsesår

Opførelsesår betegner datoen for ibrugtagelse og kan, i forbindelse med den ældre bygningsmasse, referere til bygningens omtrentlige alder. Herunder kan også indgå oplysninger om seneste om- og/eller tilbygning.

 

BBR-arealer

Det kan være svært at få overblik over, hvad de forskellige arealer i ejendommen dækker over. Det er dog vigtigt at få sat sig godt ind i, hvilke arealer der er tale om og hvordan de måles, da f.eks. SKAT bruger arealoplysningerne til at beregne værdien af din ejendom. Herunder kan du få et overblik over de forskellige arealer.

 

Boligarealet

Dette betegner det areal, som er godkendt til beboelse. I forbindelse med enfamiliehuse i ét plan vil det bebyggede areal og boligarealet oftest have samme værdi i BBR.

 

Det bebyggede areal

Det bebyggede areal svarer oftest til stueetagens areal i ejendommen. Det er altså bygningens ”fodaftryk” på jorden. Hvis ejendommen er i flere etager, er det arealet af ejendommen set fra oven, som regnes for det bebyggede areal.

 

Det samlede boligareal

Det samlede boligareal betegner alle boligens beboelsesrum. Dette inkluderer også køkken, bryggers, toilet og bad. Tagetage og kælder, som er godkendt til beboelse, indgår også i det samlede boligareal, hvis de er udnyttet til beboelse.

 

Det samlede bygningsareal

Dette areal betegner alle etagers arealer. Det betyder, at det samlede bygningsareal vil være det samme som stueplanets areal, hvis der er tale om et étplanshus. Hvis vi taler om et toplanshus, altså et hus med to etager, vil arealet være 2 gange stueplanets areal, vel at mærke hvis førstesalen har samme areal som stueplanet.

 

Areal af udestue og udnyttet tagetage

Udestue betegner en lukket konstruktion, oftest af glas, der ikke er godkendt til beboelse og typisk heller ikke er opvarmet.
Tagetagen betegnes som det areal, der indgår i tagkonstruktionen. Tagetagen tæller ikke med i hverken det samlede bygningsareal eller antal etager.

 

Kælderareal

Kælderarealer medregnes ikke i det bebyggede areal og det samlede bygningsareal. Hvis nogle af arealerne i kælderen er godkendt til beboelse, medregnes disse arealer i boligarealet.

 

Arealvejledning

Som sagt er det vigtigt at kende til de forskellige arealer i en ejendom, men det er også vigtigt at kunne måle arealerne korrekt, så f.eks. din ejendomsværdi bliver beregnet korrekt i forhold til de faktiske forhold. Derudover er arealet af en bolig oftest en vigtig faktor for boligkøbere, og derfor er det afgørende at arealer i boligen ikke er oplyst for lavt i BBR.
Du kan læse mere om arealer i ejendomme og se hvordan du skal måle arealerne på BR.dk eller via BBR-instruks, hvor du kan læse om BBRs registreringsforhold på f.eks. ejendomsniveau, bygningsniveau og bolig/erhvervsenheden.

 

Anvendelse

Oplysninger om ejendommens anvendelse kunne f.eks. fortælle om det bruges som:

  • Række-, kæde- eller dobbelthus
  • Sommerhus
  • Stuehus til landbrugsejendom
  • Kollegium
  • Døgninstitution, f.eks. plejehjem eller børne/ungdomshjem

 

Værelser

Her indgår oplysninger om antal værelser i ejendommen. Et værelse er her en betegnelse for de rum, som opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum og dermed kan anvendes til beboelse. Dette er dog gældende selvom værelset faktisk bliver anvendt til andet, eksempelvis hobbyrum. Vær opmærksom på, at rum der er tiltænkt speciel anvendelse, f.eks. køkken, bad, bryggers, loftsrum eller lignende ikke er medregnet som værelser.

 

Tekniske forhold

Herunder indgår oplysninger om ejendommens vandforsyning, eksempelvis om det er:

  • Privat alment vandforsyningsanlæg
  • Offentligt alment vandforsyningsanlæg
  • Brønd
  • Vandindvendingsanlæg (egen boring)
  • Vandværk der forsyner 1 eller 2 ejendomme
  • Ingen vandforsyning

 

Derudover indgår der her informationer om afløbsforhold i ejendommen. Det kunne eksempelvis være:

  • Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb
  • Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (både med og uden tilladelse)
  • Afløb til fælles privat spildevandsanlæg
  • Afløb til offentligt spildevandsanlæg
  • Afløb til samletank
  • Udledning direkte uden rensning til vandløb, søer eller til havet

 

Opvarmningsform og energiforbrug

Disse oplysninger fortæller om den varmekilde, der bruges til at varme boligen op, f.eks. hvilken varmeinstallation der er i ejendommen:

  • Fjernvarme/blokvarme, eksempelvis radiatorsystemer eller varmluftanlæg
  • Centralvarme fra eget anlæg et-kammerfyr
  • Ovne, f.eks. brændeovn eller kamin
  • Elpaneler eller elovne
  • Gasradiatorer
  • Centralvarme med to fyringsenheder (gas, olie eller fast brændsel)
  • Varmepumpe

 

Hertil indgår oplysninger om opvarmningsmidlet i ejendommen, eksempelvis:

  • Gasværksgas
  • Halm
  • Naturgas
  • Elektricitet
  • Flydende brændsel, f.eks. petroleum, flaskegas eller olie
  • Fast brændsel, eksempelvis brænde eller kul

 

Derudover kan du finde oplysninger om evt. supplerende varme i boligen. Det kunne eksempelvis være:

  • Biogasanlæg
  • Gasradiatorer
  • Varmepumpeanlæg
  • Solpaneler
  • Pejs
  • Ovne til flydende brændsel

Da der i dag er meget fokus på energibesparelser i ejendomme, især med henblik på opvarmning af boligen, kan det være en rigtig god idé at sætte sig godt ind i, hvilken opvarmningsform boligen har, inden du evt. køber den.

 

Byggematerialer og tag

Her finder du oplysninger om det materiale ydervæggen består af. Hvis ydervæggen består af mere end ét materiale, er det kun det materiale, der dækker det største areal, og som dermed er mest anvendt, der angives.

Det kunne eksempelvis være:

  • Mursten – herunder om det er tegl, cementsten eller kalksten
  • Træbeklædning
  • Letbeton, f.eks. gasbeton eller lette bloksten
  • Bindingsværk som har udvendigt synligt træværk
  • Glas
  • PVC
  • Metalplader
  • Plader af fibercement – både asbest og asbestfri
  • Betonelementer

 

Det samme gør sig gældende med taget på ejendommen. Du kan nemlig også finde oplysninger om hvilket materiale taget er lavet af, eksempelvis:

  • Cementsten
  • Tegl
  • Grønne tage eller grøntlevende tage
  • Stråtag
  • Tagpap med taghældning
  • Built-up – fladt tag eller typisk tagpap
  • Fibercement – herunder asbest (bølge- eller skifereternit)
  • Glas
  • PVC

 

Køkkenforhold

Herunder indgår oplysninger om hvilke køkkenforhold der er i de forskellige ejendomme. Disse oplysninger beskriver blandt:

  • Om der er adgang til fælles køkken
  • Om der er fast kogeinstallation i værelse eller gang
  • Om der er eget køkken med afløb og kogeinstallation
  • Om der ingen fast kogeinstallation er

 

Bad- og toiletforhold

Oplysninger om bad- og toiletforhold beskriver blandt andet:

  • Om det er vandskyllende toilet udenfor enheden eller i bolig- og erhvervsenheden
  • Om der er en anden type toilet udenfor enheden eller om der intet toilet er i forbindelse med enheden
  • Hvor mange badeværelser der er i bygningen
  • Hvilken adgang der er til badeværelser
  • Om der ikke er hverken badeværelser eller adgang til badeværelser

 

Det er vigtigt at du er opmærksom på, at nogle af disse oplysninger hører ind under indberetningspligten, eksempelvis:

  • Opførelsesår
  • Beliggenhed
  • Størrelse på ejendommen
  • Tekniske forhold
  • Installationer
  • Ejendommens anvendelse

Det er de oplysninger, du som ejer er forpligtet til at give. I afsnittet ”Hvornår skal du indberette oplysninger til BBR” kan du læse mere om dine forpligtelser som ejer af en bolig i forbindelse med BBR-oplysninger.

Brug for hjælp til din bolighandel?
Fra DKK 2.295
Læs mere her

 

Hvor finder jeg BBR-meddelelse?

BBR-meddelelsen kan som sagt udstedes af kommunen hvori ejendommen ligger. Vil du gerne have udstedt en BBR-meddelelse for en bolig, kan du kontakte kommunen få at få denne udstedt.
Derudover kan man hente BBR-meddelelser for alle ejendomme i Danmark på hjemmesiden OIS.dk ved at søge efter adressen på ejendommen. OIS står for Den Offentlige Informationsserver og en BBR-meddelelse fra OIS har samme juridiske gyldighed, som en BBR-meddelelse udstedt af kommunen. Dog skal du være opmærksom på, at kommunen kan opkræve et administrationsgebyr på 70,00 kr. for at udstede en BBR-meddelelse.

Hos OIS.dk kan du få udstedt BBR-meddelelser gratis. Dette gælder også Boligejer.dk. Her kan du også finde og hente BBR-oplysninger om boliger og bygninger i Danmark. Du kan derfor nemt hente BBR-oplysninger på nettet.

 

Hvem har ansvaret for at oplysningerne er korrekte?

Er du boligejer er det dig, der har ansvaret for, at BBR-oplysninger om din bolig er korrekte. Det er nemlig den nuværende ejer af boligen, som kan stilles til ansvar for fejl og mangler. Det betyder, at du har pligt til at meddele kommunen om eventuelle ændringer af boligen, så BBR-oplysningerne er korrekte.

Skal du til at købe bolig, er du som køber forpligtet til at rette BBR-oplysningerne om boligen såfremt disse ikke stemmer overens med de faktiske forhold. Det er især dig som køber, der skal være ekstra opmærksom på, om oplysningerne om boligen er korrekte, da oplysningerne også bygger på den nuværende ejers egne indberetninger. Det kan eksempelvis være, at sælger har foretaget bygningsændringer eller at der mangler registrering af eksempelvis et ekstra toilet eller brændeovn. Derfor bør sælger udbrede forholdene inden evt. salg, så der er enstemmighed mellem de faktiske forhold og BBR-oplysningerne. Hvis ikke sælger bringer forholdene i orden, kan køber risikere at overtage en bolig, som måske kræver flere tilladelser af kommunen. Dette kan potentielt resultere i utallige problemer og vanskeligheder for køberen.

I forbindelse med en bolighandel er det derfor en god idé, at der indgås en købsaftale mellem sælger og køber, således at der ikke opstår stridigheder mellem parterne. Købsaftalen beskriver de forhold og bestemmelser, der er aftalt mellem sælger og køber i forbindelse med en bolighandel.

Derudover kan det være en god idé at alliere sig med en boligadvokat, som kan gennemgå købsaftalen og hjælpe dig med at få overblik over de forskellige boligforhold, samt hvordan du skal forholde dig i tilfælde af f.eks. fejl og mangler.

Er der oplysninger i BBR der ikke er korrekte, kan du via BBR.dk gå ind under ”Ret BBR-oplysninger” og angive nye oplysninger eller ændre gamle. Du bruger dit NemID til at logge ind.
Er der oplysninger som du af den ene eller anden årsag ikke kan rette online, kan du kontakte din kommune og i stedet sende oplysningerne til dem.

 

Hvornår skal du indberette oplysninger til BBR?

Som udgangspunkt er du forpligtet til at rette BBR-oplysningerne om din ejendom, hver gang du foretager ændringer på din bolig eller din grund.
Hvis du eksempelvis gerne vil lave en tilbygning, skal dette oplyses til BBR, hvis arealet er over 10m2. Det samme gælder ved nedrivning. Hvis du renoverer dit køkken eller udvider dit badeværelse skal dette ikke oplyses til BBR.

Du skal dog være opmærksom på, at det ved eksempelvis tilbygninger oftest kræves, at du søger byggetilladelse eller, at du anmelder det hos kommunen, inden du påbegynder byggeriet.
borger.dk kan du finde blanketter til blandt andet ansøgning om byggetilladelse. Her skal du indtaste navnet på den kommune hvori byggeriet finder sted. Du kan i Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret finde en liste over de oplysninger du har pligt til at indberette til BBR og hvornår disse skal indberettes.

 

Hvorfor er disse oplysninger vigtige?

BBR-oplysningerne er vigtige, fordi de oftest bruges til at lave offentlige vurderinger af din ejendom.
SKAT bruger som sagt BBR-oplysningerne til at beregne ejendomsvurderingen. Derudover bruges BBR-oplysningerne også til at beregne ejendomsskatter og boligstøtte. Kommunerne bruger oplysningerne i BBR i forbindelse med sagsbehandlinger, f.eks. ved beregning af vandafgifter eller ved konkrete byggesager.

Dertil bliver BBR-oplysningerne brugt af eksempelvis private virksomheder i forbindelse med finansiering, forsikring eller handel. Dette kunne eksempelvis være forsikringsselskaber, banker eller realkreditinstitutioner. Du kan risikere at havne i store problemer, hvis du ikke har registreret en tilbygning i BBR-registret, da forsikringsselskabet dermed kan nægte at udbetale forsikring, hvis der for eksempel udbryder brand i tilbygningen.

Derudover kan BBR-oplysningerne gå ud over din friværdi. Banken eller realkreditinstituttet kigger blandt andet på boligens BBR-oplysninger, når de skal beregne hvor meget din bolig er værd og hvor meget du kan låne. Det beregner de ud fra boligens areal, hvilket betyder, at hvis boligens areal er oplyst forkert i BBR-registret og arealet, der er oplyst, måske er mindre end det faktiske areal, kan det i sidste ende betyde mindre friværdi.

Et andet eksempel på hvorfor disse oplysninger er vigtige, er f.eks. i forbindelse med ejendomsværdiskat. SKAT bruger nemlig BBR-oplysningerne om din bolig til at beregne ejendomsværdiskatten.
Har du f.eks. lavet en tilbygning og ikke indberettet det til BBR, skal du have lavet en ny ejendomsvurdering. Derudover betyder dette, at dine naboer kan komme til at betale for meget i ejendomsværdiskat, mens du selv betaler for lidt. Ejendomsværdiskatten beregnes nemlig via en kombination af BBR-oplysninger om en bolig samt salgspriser på lignende bygninger eller boliger i nærområdet.

 

Hvad er konsekvensen hvis oplysningerne er forkerte?

Ovenfor er nævnt flere konsekvenser ved forkerte og ikke opdaterede oplysninger i BBR-registret.
En anden konsekvens ved ikke at få indberettet ændringer til BBR er, at kommunen kan udstede en bøde på op til 5.000 kr., hvis ikke BBR-oplysningerne er indberettet til tiden eller, hvis du har indberettet oplysninger, der ikke er rigtige.
Derfor kan det være en god idé at få tjekket op på alle BBR-oplysninger om din bolig, så du er sikker på, at alt er korrekt.

 

En boligadvokat kan hjælpe dig på vej

Har du svært ved at få overblik over din bolighandel og orientere dig om hvilke ting, du skal være opmærksom på, hvad end du skal til at sælge eller har interesse i at købe en bolig? Så kan det være en fordel for dig at få hjælp og rådgivning fra en boligadvokat, som har en masse erfaring og viden om alle de juridiske aspekter af en bolighandel, herunder oplysninger til BBR.

Brug for hjælp til din bolighandel?
Fra DKK 2.295
Læs mere her