familieretlige system

Det nye familieretlige system

Regeringen og Folketingets partier er nået til enighed om et nyt familieretligt system, hvor børnenes behov er sat i centrum. Dette tiltag træder i kraft d. 1. april 2019. Vi giver dig et overblik over det nye skilsmissesystem, så du nemt og hurtigt kan sætte dig ind i reglerne.

 

Hvad handler det nye skilsmissesystem om?

Formålet med reformen af det familieretlige system er at tage hensyn til børnene i skilsmisseforløbet. Derfor er der fokus på børnenes trivsel, således at de sikres en tryg og støttende inddragelse i processen fra start til slut. Mere specifikt er der tale om, at der skal tages hensyn til børnenes behov for beskyttelse og anerkendelse af børnenes behov for at blive hørt om deres egne forhold.

Det nye system omfavner tusindvis af familier, hvorfor der fortsat er fokus på hurtige og enkle skilsmisseforløb. Skilsmissesager er meget forskellige, hvorfor der i nogle tilfælde kan opstå et større behov for hjælp til at løse interne uoverensstemmelser. Derfor er det nye familieretlige system inddelt i tre forskellige sagsbehandlingsspor: et grønt, gult og rødt spor. Inddelingerne har til formål at allokere de tilgængelige ressourcer efter hver families unikke behov.

 

Familieretshuset og de tre sagsbehandlingsspor

I forlængelse af reformen er en ny administrativ myndighed kommet til, som er indgangen til det nye system. Myndigheden kaldes Familieretshuset, og har til formål er at screene skilsmissesager og visitere til det rigtige sagsforløb.

Det nye familieretlige system inddeler skilsmissefamilier i enten et grønt, gult eller rødt spor. Vurderes det, at en skilsmissesag har et stort behov for hjælp, kategoriseres sagen som et rødt sagsbehandlingsspor. Formålet med inddelingerne er, at familierne sikres den nødvendige hjælp til at behandle sagen hurtigst muligt og på den mest enkle måde. Dette er både positivt for forældrene og især børnene, hvorved alle parter kommer igennem skilsmisseforløbet på den mest hensigtsmæssige måde.  

  • Grønt spor: De enkle sager, hvor familien har ingen eller kun begrænset behov for, at myndighederne bliver involveret
  • Gult spor: De mindre enkle sager, hvor familien har behov for hjælp i form af rådgivning til at dæmpe en konflikt, som endnu ikke er fastlåst, og først hvis det ikke lykkes at nå en afgørelse
  • Rødt spor: Komplekse sager, som skal afgøres i Familieretten, hvor familien har behov for omfattende involvering af myndighederne for at sikre barnets trivsel

Det nye system styrker samarbejdet mellem kommunerne og myndighederne, således at der er en hurtig udveksling af oplysninger mellem disse parter. Derudover mødes familier med et omfattende behov for hjælp med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det betyder, at kommunerne i særlige tilfælde kan indlede en sag i Familieretshuset i stedet for mere indgribende afgørelser i det sociale system.

 

Gode råd til familier
Sørg for at sikre din familie ved at få udarbejdet et testamente

Overvej at indgå en ægtepagt for at sikre dig og din ægtefælle

Husk at indgå en samejeoverenskomst, hvis du køber hus med din kæreste

 

Familieretten

Som led i det nye system introduceres Familieretten som en ny myndighed. Den kommer til at ligge i byretterne, hvor en dommer træffer afgørelse i komplekse sager med store konflikter, hvor der er andre problemer som eksempelvis vold eller misbrug. Derudover vil Familieretten blive anvendt i sager, hvor det ikke har været muligt at finde en løsning i Familieretshuset. I tilfælde af, at en af parterne ønsker at anke sagen, vil domstolene fungere som ankeinstans for alle sager.

Familieretten har til opgave at behandle sager, hvor en af forældrene ikke efterlever myndighedernes afgørelse om eksempelvis samvær eller forældremyndighed, hvorved vedkommende tilbageholder barnet. Reformen ændrer lovens forudsætninger for fuldbyrdelse, således fuldbyrdelse udelukkende kan ske af hensyn til børnene.

Ved siden af dette får retten tildelt flere redskaber til at nå en optimal løsning. Retten kan tilbagesende en skilsmissesag til ny behandling i Familieretshuset, eller uddele tvangsbøder under hensyn til forælderens indkomst, således at det kan mærkes i vedkommendes økonomi. I tilfælde af at en forælder tilbageholder børnene, har retten mulighed for kortvarigt at frihedsberøve en forælder. Dermed kan den anden forælder hente børnene under rolige og kontrollerede omstændigheder, således at børnene og forældrene skånes for konflikter.  

 

Børneenheden

Det nye familieretslige system indebærer en ny formålsbestemmelse i Forældreansvarsloven. Den sikrer, at børnene vægtes over andet. I forlængelse af dette oprettes en særlig børneenhed, der har til formål at sikre, at børnene altid har en voksen, som de kan snakke med eller spørge til råds, hvis de er kede af det eller forvirrede. Børneenheden består af børnesagkyndige, der er ansvarlige for, at børnene inddrages så tidligt og skånsomt i skilsmisseforløbet som muligt. Dette tiltag sker i forbindelse med at sætte børnene i centrum og hjælpe dem bedst muligt igennem deres forældres skilsmisse.

 

Refleksionsperiode

Som led i det nye system indføres der en såkaldt refleksionsperiode på tre måneder, hvor ægtefæller med børn, der er enige om at få en skilsmisse, får tid til at reflektere over hele situationen. I denne periode bliver både forældrene og børnene tilbudt rådgivnings- og afklaringssamtaler. Formålet med disse tilbud er, at få forældrene til at forstå betydningen af en skilsmisse, og hvordan det påvirker børnene. Derudover får forældrene vejledning til at støtte børnene på bedst mulig vis, så skilsmissen foregår på den mest hensigtsmæssige måde for børnene. Sideløbende med dette tilbud skal forældrene igennem et digitalt forløb, hvor de lærer om børnenes reaktion i forbindelse med skilsmissen, således at de på bedste vis kan støtte deres børn. Bemærk at ugifte forældrepar med fællesbørn også kan tage imod tilbuddet om en målrettet samtale, hvis de går fra hinanden.

 

Ligeværdigt forældreskab

Reformen åbner op for, at forældrene kan dele børnenes bopæl mellem sig. Det betyder, at børnene kan have bopælsadresse hos begge forældre. Dette tiltag giver forældrene mulighed for at være forældre på lige fod, så der skabes en balance. I forlængelse af dette vil forældre med fælles forældremyndighed som udgangspunkt modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver. Derudover igangsættes der en analyse af delte børnefamiliers økonomi, som skal belyse reglerne om børnebidrag og reglerne om offentlige tilskud til barnet og samspillet mellem dem.

Kilde:
Retsinformation.dk
Læs også