Årsregnskab
Forstå forskellen på årsregnskab og årsrapport. Afklar virksomhedens rapporteringspligt, godkendelse og frist for indsendelse.
Fagligt gennemgået af Mads Lykke Kofod Hansen Advokat og afdelingsansvarlig for Erhverv
Udgivet af Nemadvokat · Opdateret
Årsregnskabet viser virksomhedens resultat og økonomiske stilling. Årsrapporten er den samlede rapport, som kan indeholde årsregnskab, ledelsespåtegning, ledelsesberetning og revisorerklæring afhængigt af virksomhedens krav. Begreberne bør ikke bruges som helt ens betegnelser.
Hvilke krav gælder?
Virksomhedsform, regnskabsklasse og størrelse afgør kravene. For almindelige årsrapportpligtige virksomheder er indsendelsesfristen som udgangspunkt seks måneder efter regnskabsårets afslutning; regnskabsklasse D har en kortere frist. Kontrollér virksomhedens konkrete pligt i Erhvervsstyrelsens årsrapportvejledning.
Regnskabsåret behøver ikke følge kalenderåret. Brug det registrerede regnskabsår, når tidsplanen lægges.
Fra bilag til godkendt rapport
- Afstem bank, kunder, leverandører og øvrige balanceposter.
- Vurder periodisering, lager, afskrivninger og udestående forpligtelser.
- Gennemgå resultatopgørelsen og balancen sammen.
- Afklar revisionspligt og den nødvendige revisorerklæring.
- Planlæg underskrifter, godkendelse og indberetning inden fristen.
Bogføringen er dokumentationsgrundlaget. En rapport kan ikke blive mere pålidelig end de afstemninger og vurderinger, der ligger bag tallene.
Ansvar og opfølgning
Ledelsen skal tage stilling til rapporten og dens oplysninger, selv om en bogholder eller revisor hjælper med udarbejdelsen. Aftal, hvem der indsender, og gem kvitteringen. En færdig kladde eller en mail til rådgiveren er ikke dokumentation for rettidig indberetning.
Brug også rapporten til at stille spørgsmål til udviklingen: Hvad skabte resultatet? Hvor er pengene bundet? Og hvilke forpligtelser skal finansieres i det kommende år? Et overskud er ikke nødvendigvis det samme som positiv likviditet.