Konkursbegæring: betingelser, retsafgift og sikkerhed
Se forskellen på egenbegæring og en kreditors konkursbegæring, de aktuelle retsafgifter og hvorfor sikkerhedsstillelse er en særskilt udgift.
Opdateret
En konkursbegæring er en anmodning til skifteretten om konkursbehandling. Skyldneren skal være insolvent: ude af stand til at betale sine forpligtelser ved forfald, medmindre vanskelighederne kun er midlertidige. Se Domstolenes vejledning om konkurs.
Hvem indgiver begæringen?
Når skyldneren selv indgiver begæringen, kaldes det en egenbegæring. En kreditor kan også indgive en begæring, men skal kunne underbygge sit krav og konkursbetingelserne. En ubetalt eller bestridt faktura bør ikke uden videre behandles som bevis for insolvens.
Retsafgift og sikkerhed er forskellige beløb
Der er ingen retsafgift for skyldnerens egen konkursbegæring. En kreditor betaler 1.500 kr. i retsafgift for sin begæring. Retten kan derudover kræve sikkerhed for omkostningerne ved bobehandlingen. Sikkerheden er ikke en del af retsafgiften, og beløbet skal afklares med den relevante ret. Se Sø- og Handelsrettens aktuelle konkursvejledning.
Brug derfor ikke et samlet standardbeløb som løfte om hele sagens pris. Rådgiverbistand og sagens konkrete forhold kan også påvirke omkostningerne.
Forberedelse og næste skridt
- Find den relevante ret og dens aktuelle blanket eller indsendelsesvejledning.
- Saml kreditor- og aktivoversigt samt relevante regnskaber.
- Dokumentér kravet, hvis du er kreditor.
- Afklar repræsentation, mødepligt og eventuel sikkerhed med retten.
- Få vurderet, om rekonstruktion er et relevant alternativ.
Skifteretten afgør, om betingelserne er opfyldt. Efter et konkursdekret behandler en kurator boet. Den tidligere procedure betalingsstandsning skal ikke bruges som betegnelse for en aktuel ansøgning; se forklaringen af det historiske begreb.
