Betalingsstandsning: det tidligere begreb og rekonstruktion
Betalingsstandsning er en tidligere ordning. Læs om overgangen til rekonstruktion og de oplysninger, en virksomhed med betalingsproblemer bør samle.
Fagligt gennemgået af Mads Lykke Kofod Hansen Advokat og afdelingsansvarlig for Erhverv
Udgivet af Nemadvokat · Opdateret
Betalingsstandsning bruges stadig i daglig tale om en virksomhed, der ikke kan betale. Som formel insolvensprocedure er den tidligere ordning imidlertid erstattet af rekonstruktionsreglerne, som trådte i kraft 1. april 2011. Se ikrafttrædelsesbekendtgørelsen på Retsinformation.
Hvad skal du undersøge i dag?
Det relevante spørgsmål er, om virksomheden er insolvent, og hvilken fremgangsmåde dens situation giver grundlag for. Insolvens handler om manglende evne til at betale forpligtelserne, efterhånden som de forfalder, medmindre problemet kun er midlertidigt. Det er ikke det samme som, at gælden på en balance overstiger aktiverne. Se Domstolenes vejledning om selskabskonkurs.
Rekonstruktion kan være relevant at undersøge, hvis virksomheden skal forsøges videreført eller dens økonomiske forhold ordnes gennem en rekonstruktionsbehandling. Konkurs er et andet forløb. Et selskab, der kan betale alle sine forpligtelser, skal ikke automatisk behandles som insolvent, blot fordi ejerne vil stoppe driften.
Forbered et konkret overblik
Saml en liste over forfaldne og kommende betalinger, bankbeholdning, forventede indbetalinger, sikkerheder og væsentlige kontrakter. Markér, hvilke beløb der er sikre, og hvilke der bygger på forventninger eller en tvist.
Aftal hurtigt med en relevant rådgiver, hvordan ledelsen skal håndtere de næste betalinger og dispositioner. En meddelelse til kreditorerne om, at virksomheden har betalingsproblemer, er ikke i sig selv en formel beskyttelse mod kreditorforfølgning.
Læs også om insolvens, konkursbegæring og forskellen på en konkurs og en solvent lukning.