Hvad er en lokalplan?

Lokalplan

En lokalplan har til formål at bestemme, hvordan udviklingen indenfor et specifikt område skal foregå. Den kan eksempelvis beskrive, hvilke regler der gør sig gældende i forhold til nybyggeri og renovering af boliger. I denne artikel kan du læse mere om, hvad en lokalplan er, og hvordan du finder den konkrete lokalplan for dit område.

 

 

Før du køber en bolig eller bygger nyt, er det væsentligt, at du sætter dig grundigt ind i lokalplanerne for området. Lokalplanen er vigtig, da det er grundstenen i planlægningen. Det er her, kommunen konkretiserer sine politiske strategier og målsætninger for specifikke områder.

Lokalplanen fastlægger således, hvordan et givent område må anvendes, og hvordan det fremadrettet skal udvikles. I nedenstående afsnit får du svar på, hvad en lokalplan indebærer, hvordan du finder lokalplaner samt, hvem der står for at udarbejde dem.

 

Hvad er en lokalplan?

En lokalplan bliver udarbejdet med udgangspunkt i en kommuneplan, som overordnet beskriver, hvilke betingelser der gør sig gældende for udviklingen og anvendelsen af by- og landområder. Det er således kommuneplanen, der danner ramme for lokalplanen.

Lokalplanen adskiller sig ved at være langt mere specifik og detaljeret end kommuneplanen. Den beskriver et mindre lokalområde, og den må ikke være i uoverensstemmelse med kommuneplanen. Ligesom kommuneplanen ikke må være i uoverensstemmelse med hverken region- eller landsplanen.

Lokalplanen konkretiserer således de gældende vilkår for et bestemt område. En lokalplan kan både beskrive en hel bydel eller et enkelt hus. Det er derfor væsentligt, at du er opmærksom på lokalplanen, før du køber en bolig eller opfører en ny.

Lokalplanen kan eksempelvis beskrive følgende:

  • Hvad må området anvendes til?
  • Hvad må de opførte bygninger bruges til?
  • Hvor må der bygges nyt?
  • Hvordan må der bygges nyt?
  • Hvilke bygninger er bevaringsværdige?
  • Hvordan skal ubebyggede arealer indrettes?
  • Skal der anvendes specifikke tagtyper, vinduer og farver på bygningerne?
  • Hvor stort et bebyggelsesprocenten for området?

Lokalplanen gælder fra det tidspunkt, hvor den er blevet vedtaget. Hvis eksisterende bygninger er i strid med en ny lokalplan, kan de godt blive liggende, såfremt de er opført, før lokalplanen trådte i kraft.

Lokalplaner er en del af et større system, der også består af kommune-, regions- og landsplaner, hvoraf lokalplanen er den nederste i hierarkiet. Indholdet i de enkelte planer må ikke være i uoverensstemmelse med planer, der befinder sig højere oppe i hierarkiet.

Før du går i gang med et byggeprojekt, er det vigtigt, at du undersøger, om der er punkter i lokalplanen, der strider imod dine planer. Overholder du ikke lokalplanerne, kan kommunen kræve, at du laver byggeriet om, så det bliver lovligt – eller i værste fald at du river det ned.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.295
Se priser

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Hvor finder jeg lokalplanerne for mit område?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er en lokalplan for dit område, eller hvis du leder efter den konkrete lokalplan, bør du først og fremmest gå til kommunens hjemmeside. De fleste kommuner har på deres hjemmeside en oversigt over de aktuelle lokalplaner.

Har du ikke har heldet med dig, kan du i stedet henvende dig hos kommunens tekniske forvaltning. Her kan du få at vide, om der er en lokalplan for dit område samt hvilke vilkår der fremgår af denne.

Viser det sig, at der ikke er en lokalplan for dit område, vil det i stedet være kommuneplanen, der gør sig gældende. Her skal du samtidig være opmærksom på, om der er tinglyste servitutter på din ejendom. Servitutter er betegnelsen for regler og begrænsninger for enkelte ejendomme.

 

Hvem står for at beslutte lokalplanerne?

Når der udarbejdes lokalplaner, er det kommunalbestyrelsen, der står for det. De udarbejder forslag til nye lokalplaner samt en redegørelse, der beskriver, hvilken baggrund der er for de enkelte forslag.

Forslaget skal efterfølgende offentliggøres og sendes til høring blandt de borgere, som lokalplanen berører. Når forslaget er offentliggjort, har borgerne mulighed for at gøre indsigelser og komme med forslag til ændringer.

Først når forslaget til den nye lokalplan har været i høring, kan kommunen vedtage den. I forbindelse hermed vil de servitutter, der er på de enkelte ejendomme, som den nye lokalplan vedrører, blive ophævet. Efterfølgende vil det være lokalplanen, der er gældende, i stedet for servitutterne.

 

Hvornår udarbejder kommunen en ny lokalplan?

Før kommunen kan give tilladelse til, at der foretages væsentlige ændringer i forhold til det eksisterende miljø, er det et krav, at der udarbejdes en ny lokalplan. Det kan eksempelvis være i forbindelse med større nedrivningsprojekter, opførelse af større byggerier, udstykning af grunde eller lignende, som har en væsentlig indflydelse på det specifikke område, som lokalplanen omhandler.

Der skal eksempelvis udarbejdes en lokalplan i forbindelse med følgende scenarier:

  • Der etableres et nyt boligområde.
  • Der opføres større etagebebyggelser, som eksempelvis er i højhuse.
  • Der anlægges en omfartsvej indenfor en byzone.
  • Der opføres flere offentlige bygninger.
  • Der ændres markant i eksisterende arealers nuværende anvendelsesformål.

Der skal typisk udelukkende ændres i lokalplanen, hvis den bebyggelse, der opføres, ændrer markant i områdets eksisterende anvendelse. Hvis der eksempelvis opføres en række parcelhusbyggerier i et område, hvor der er lignende bebyggelse, er det ikke nødvendigt at ændre i lokalplanen.

 

Hvilke bestemmelser gælder, hvis der ikke er en lokalplan?

Du kan godt komme ud for, at der ikke er nogen lokalplan for dit område. Det betyder i princippet blot, at der ikke er vedtaget nogen konkret plan for det specifikke område. Det er derfor typisk bestemmelserne i kommuneplanen, der i stedet gør sig gældende.

Der kan dog sagtens findes andre regler og retningslinjer for dit område. Det kan eksempelvis være en byplanvedtægt, der minder meget om en lokalplan – dog på et mere overordnet plan. Lokalplanloven trådte i kraft i 1977, hvorfor byplanvedtægter er vedtaget før.

Herudover kan der være tinglyste servitutter på din ejendom. Disse kan være begrænsninger, der definerer, hvordan du må bruge din ejendom, samt hvordan du må ændre på den. Dertil også hvordan du ikke må ændre på den.

Servitutterne vil typisk bestå af bestemmelser for, hvor du må bygge og anvende ejendommen, samt beskrive specifikke regler for færdsel. Du kan også komme ud for, at servitutterne beskriver, at bygningerne skal have en bestemt farve eller være udgjort at bestemte materialer.

Det er dit ansvar at undersøge, om der er lokalplaner, kommuneplaner, byplanvedtægter eller servitutter, du skal rette dig efter i forbindelse med et byggeprojekt. Hvis ikke du overholder de gældende regler, kan kommunen bede dig om at lovliggøre dit byggeri eller at fjerne det igen.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.295
Se priser

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Læs også