X Vores telefoner er lukket fra den 28. marts til og med d. 1 april. Vi besvarer nye henvendelser på e-mail. God påske.
afskrivning

Afskrivning

En virksomheds aktiver bliver med tiden mindre værd. Afskrivning er et udtryk for, hvor stort et værditab det enkelte aktiv har lidt. En afskrivning er derfor en post, som over en specifik periode formindsker værdien af forskellige anlægsaktiver i den periode, hvor de er i brug. I denne artikel kan du læse mere om, hvad afskrivninger er, og hvordan du håndterer disse i dit regnskab.

 

 

Afskrivninger er en post i en virksomheds årsregnskab, som anvendes til at fastsætte det værditab, virksomhedens anlægsaktiver naturligt vil udsættes for, mens de er i brug. Afskrivningen kan give en skattemæssig fordel, da det kan trækkes fra i omsætningen.

I denne artikel kan du læse mere om, hvad en afskrivning er, samt hvordan den fastsættes. Du kan samtidig blive klogere på, hvad der definerer et anlægsaktiv, samt hvordan afskrivningen kan trækkes fra i regnskabet.

 

Hvad er en afskrivning?

Helt konkret er afskrivningen et udtryk for, hvor meget en virksomheds anlægsaktiver falder i værdi om året. Når en virksomhed eller et kapitalselskab investerer i anlægsaktiver, er det ofte en dyr udgift, hvorfor de ikke kan trækkes fra i samme regnskabsår, som de er købt – i modsætning til eksempelvis kapacitetsomkostninger.

Et anlægsaktiv er således en større post, hvorfor den ikke kan trækkes fra med det samme. Du kan faktisk slet ikke trække de udgifter, du har til anlægsaktiver, fra i dit regnskab. I stedet får de deres fradragsmæssige værdi, fordi de afskrives over tid.

Det lyder måske kompliceret, men i princippet er det forholdsvist simpelt. Et anlægsaktiv kan typisk kun benyttes i en begrænset periode, da det med tiden bliver slidt. Derfor skal værdien af aktivet falde i takt med, at det bliver slidt, indtil det til sidst ikke længere har en værdi.

Det er her, afskrivningerne kommer ind i billedet. Du afskriver værdien af et aktiv i det antal regnskabsår, som du forventer at benytte det. Hvis du regner med, at det kan holde i 10 år, skal du dividere købsprisen med 10, så du kan få fradrag for én tiendedel hvert år.

Anlægsaktivet falder således i værdi år for år, indtil det ikke længere har en værdi. Beløbet, som du trækker fra aktivitets værdi, noteres i balanceregnskabet under “afskrivninger”. Det giver dig mulighed for at afskrive udgiften over det antal år, hvor det er i brug.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

 

Hvordan defineres et anlægsaktiv?

Aktiver er de værdier, din virksomhed ejer eller har kontrol over. Disse kan enten bestå af anlægsaktiver eller omsætningsaktiver, og forskellen er, hvor lang tid de forventes at være i brug i virksomheden. Et anlægsaktiv er et aktiv, som bliver anvendt i mere end ét regnskabsår.

Hvis aktivet enten bliver solgt eller ikke har nogen værdi indenfor ét regnskabsår, vil det i stedet være defineret som et omsætningsaktiv.

Du kan opdele anlægsaktiver i følgende kategorier:

  • Materielle anlægsaktiver (kontorinventar, produktionsmaskiner, it m.m.)
  • Immaterielle anlægsaktiver (varemærker, licenser, patenter m.m.)
  • Finansielle anlægsaktiver (værdipapirer, udlån, kapitalandele m.m.)

Har anlægsaktivet en værdi på mindre end 30.700 kr. ekskl. moms (2021-sats), vil det blive betegnet som værende en småanskaffelse. Det betyder, at du afskriver beløbet i indeværende regnskabsår.

 

Eksempel på afskrivning

Det kan være svært at forstå, hvordan afskrivninger foregår i praksis. Herunder følger derfor et eksempel på, hvordan processen foregår, når værdien af et anlægsaktiv løbende afskrives. I eksemplet gøres der brug af den lineære metode.

 

Eksempel:

Du driver et trykkeri og har i den forbindelse indkøbt en ny printer i 2021. Den har kostet 300.000 kr., og du forventer at kunne bruge den i de næste 10 år, før den ikke længere kan bruges og derfor ikke har nogen værdi.

Du kan ikke trække de 300.000 kr. fra som en almindelig udgift, hvorfor du i stedet skal angive den i din virksomheds balanceregnskab som et anlægsaktiv. Anlægsaktivet har en startværdi på 300.000 kr., og du forventer, at den kan benyttes i 10 år, hvorfor den kan afskrives med 30.000 kr. om året.

Du skal fremadrettet notere afskrivningen af de 30.000 kr. på afskrivningsposten i resultatopgørelsen, så beløbet kan blive trukket fra omsætningen. Samtidig skal du huske at nedskrive samme beløb i balancen, så det til sidst ikke fremgår her længere.

I ovenstående eksempel er der taget udgangspunkt i en levetid på 10 år, hvor printeren benyttes. Det kan i princippet være både længere og kortere, hvorfor det beløb, der afskrives årligt, afhænger af den konkrete levetid for aktivet.

 

Hvilke metoder kan man bruge til at beregne afskrivninger?

Som nævnt, blev der taget udgangspunkt i den lineære metode i eksemplet fra forrige afsnit. Der findes herudover to øvrige afskrivningsmetoder, som man kan tage udgangspunkt i, når et anlægsaktiv skal afskrives.

Du kan tage udgangspunkt i følgende metoder:

  • Den lineære metode
  • Saldometoden
  • Straksafskrivning

 

Hvad er den lineære metode?

Den lineære metode fungerer ved, at anlægsaktivet afskrives med et fast beløb hvert år. Det konkrete afskrivningsbeløb defineres på baggrund af anlægsaktivets værdi på tidspunktet for anskaffelse, samt hvor lang tid du regner med, at det skal være i brug, før det ikke længere har en værdi.

Når du har vurderet, hvor lang tid anlægsaktivet kan være i brug, før det mister sin værdi, skal du fordele værdien ved tidspunktet for anskaffelse over perioden for brug. På den måde kan du afskrive anlægsaktivet med et fast beløb hvert år.

 

Eksempel:

Du køber en produktionsmaskine til 800.000 kr., som du forventer, du skal benytte i 10 år. Nu skal du fordele anskaffelsesbeløbet over 10 år. Det betyder, at du skal notere 80.000 kr. pr. regnskabsår på afskrivningsposten i din resultatopgørelse.

 

Hvad er saldometoden?

Saldometoden er en anden afskrivningsmetode, du kan tage udgangspunkt i. Anvender du denne metode, bliver anlægsaktiverne afskrevet med en bestemt procentsats i stedet for et fast beløb. Procentsatsen beregnes på baggrund af aktivets bogførte værdi – dog maksimalt 25% om året.

 

Eksempel:

Du anskaffer en produktionsmaskine med en startværdi på 800.000 kr., som afskrives med en procentsats på 25% om året. I første år skal maskinen afskrives med 200.000 kr., da dette udgør 25% af 800.000 kr.

Du angiver beløbet i afskrivningsposten, mens du på balancen korrigerer aktivets nye bogførte værdi, som er 600.000 kr. I næste regnskabsår afskriver du igen 25% af restværdien og korrigerer balancen. Det fortsætter du med, indtil aktivet ikke længere har nogen værdi.

 

Hvad er straksafskrivning?

Hvis aktivet har en værdi på mindre end 30.700 kr. (2021-sats), hører det under småanskaffelser, hvorfor du kan straksafskrive det. Det betyder, at du kan afskrive det fulde beløb i det regnskabsår, hvor aktivet er anskaffet.

Denne metode anvendes eksempelvis, hvis du køber en ny computer, kontorinventar eller lignende, som har en værdi, der er mindre end den gældende sats for småanskaffelser. Maksimumgrænsen korrigeres løbende, hvorfor du altid bør være opdateret på den aktuelle sats.

 

Hvad er småanskaffelser?

Når du driver en virksomhed, vil du ofte have brug for at anskaffe forskellige ting, som kan anvendes i forbindelse med virksomhedens drift. Det kan eksempelvis være en kontorstol, kaffemaskine, computer eller lignende.

Disse skal afskrives, og derfor skal du først og fremmest vurdere, om der er tale om et aktiv eller en småanskaffelse. Som nævnt, er det aktivets værdi, der afgør, om der er tale om en småanskaffelse eller eller et anlægsaktiv.

 

Hvad er forskellen på et aktiv og en småanskaffelse?

Når du skal vurdere, om der er tale om en småanskaffelse eller et aktiv, er det væsentligt, at du er bekendt med forskellen – og denne udgøres som nævnt af varens pris eksklusiv moms. Ifølge 2021-satsen må en vare maksimalt koste 30.700 kr. ekskl. moms, før den kan kategoriseres som en småanskaffelse.

Småanskaffelser og aktiver bogføres forskelligt, og det er derfor væsentligt at være opmærksom på forskellen. Hvis varen er dyrere end førnævnte maksimumgrænse, vil der være tale om et aktiv, som skal afskrives over flere år.

Der kan dog være situationer, hvor det er mere vanskeligt at vurdere, om der er tale om et anlægsaktiv eller en småanskaffelse. Hvis du køber to produkter, som er afhængige af hinanden, skal eksempelvis værdien lægges sammen, da disse defineres som en serie.

 

Eksempel:

Du producerer musikvideoer i din virksomhed, og du indkøber derfor et nyt videokamera. Dette koster 30.000 kr. ekskl. moms, hvorfor dette anses som værende en småanskaffelse.

Du har dog også behov for at kunne stabilisere dine optagelser, hvorfor du køber en gimbal til en værdi af 5.000 kr. ekskl. moms. Denne kan udelukkende bruges sammen med dit videokamera, da det er udstyr hertil.

Det betyder, at dine anskaffelser ses som værende en serie, hvorfor du skal lægge værdien af de to anskaffelser sammen. I dette tilfælde er den samlede værdi 35.000 kr. ekskl. moms, og der er derfor ikke tale om en småanskaffelse, men et aktiv, som skal afskrives over en årrække.

 

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

Læs også