afkastningsgrad

Afkastningsgrad

Afkastningsgrad er et økonomisk nøgletal, der anvendes til at vise, hvor god din virksomhed er til at generere overskud på baggrund af den kapital, som er investeret i virksomheden. Afkastningsgraden beregnes således ud fra regnskabet i virksomheden. I denne artikel kan du læse mere om, hvad afkastningsgrad er, og hvordan den bliver beregnet.

 

 

Hvad er afkastningsgrad?

Afkastningsgraden viser, hvor god en virksomhed er til at tjene penge på baggrund af de investerede midler. Afkastningsgraden er blandt de mest centrale nøgletal, og de kan bruges til at sammenligne forskellige virksomheder med hinanden.

Det er vanskeligt at sige, hvad en god afkastningsgrad er, da det afhænger af flere forskellige faktorer. Som udgangspunkt er det dog væsentligt, at afkastningsgraden er højere end markedsrenten tillagt et risikotillæg, som varierer afhængigt af den pågældende virksomhed og branche.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

 

Hvordan udregnes afkastningsgraden?

Afkastningsgraden bliver beregnet på baggrund af en række tal, som alle sammen findes i virksomhedens regnskab. Formlen er forholdsvist simpel, da den tager udgangspunkt i resultatet før renter samt virksomhedens aktiver.

Formel for beregning af afkastningsgrad:

Afkastningsgrad = Resultat før renter x 100 / aktiver

Resultatet før renter er det, der også kaldes som resultat af primær drift. Begrebet dækker over det samme, hvorfor du ikke skal lade dig forvirre af de to termer.

 

Hvad er formålet med at kende afkastningsgraden?

Når du beregner afkastningsgraden for en virksomhed, vil du kunne se virksomhedens evne til at omdanne kapital til overskud. Det er derfor et økonomisk nøgletal, som er relevant for enhver virksomhed. Jo højere afkastningsgrad en virksomhed har, desto bedre er det.

Afkastningsgraden anvendes eksempelvis til at sammenligne virksomheder, som befinder sig indenfor samme eller forskellige brancher. Afkastningsgraden er et udtryk for en virksomheds rentabilitet, som beskriver, hvor økonomisk effektiv virksomheden er.

Når man kigger på en virksomheds rentabilitet, er afkastningsgraden blandt de vigtigste nøgletal. Der findes forskellige værktøjer, hvor du har mulighed for at se en virksomheds afkastningsgrad – eksempelvis Proff.dk.

Sådan anvender du Proff.dk:

  1. Gå til Proff.dk.
  2. Indtast navnet eller CVR-nummeret på den virksomhed, du vil slå op.
  3. Klik på virksomheden.
  4. Under Afkastningsgrad” kan du se virksomhedens afkastningsgrad.

Når du anvender et værktøj som Proff.dk, vil du kunne se hvorvidt en virksomheds afkastningsgrad er tilfredsstillende eller ej. Evalueringen er inddelt i fem forskellige kategorier, som bevæger sig fra “ikke tilfredsstillende” til “meget god”.

 

Hvad er en god afkastningsgrad?

Det kan være vanskeligt at vurdere, hvad der gør en afkastningsgrad tilfredsstillende – og dermed også, hvornår en afkastningsgrad er god eller dårlig. Som udgangspunkt skal man kigge på afkastningsgraden i forhold til markedsrenten.

Som tommelfingerregel skal afkastningsgraden minimum være højere end markedsrenten. Markedsrenten er et begreb, som dækker over den rente, der fastsættes på baggrund af den kredit, som bliver udbudt på markedet, samt hvor mange der efterspørger denne.

Hvis efterspørgslen er høj, vil det resultere i, at markedsrenten stiger, mens det modsatte vil være tilfældet, hvis der er lav efterspørgsel. Den lave efterspørgsel vil derfor resultere i, at markedsrenten falder.

Når du kender markedsrenten, kan du dermed se, om der er tale om en høj eller lav afkastningsgrad. Befinder afkastningsgraden sig under markedsrenten, vil denne være lav og dermed ikke tilfredsstillende.

Er afkastningsgraden derimod højere end markedsrenten, vil der være tale om en god og dermed tilfredsstillende afkastningsgrad. Det betyder, at virksomhedens indtægter vokser hurtigere end markedsrenten.

 

Egenkapitalens forrentning og afkastningsgrad

Der er en sammenhæng mellem afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning. Ved at sammenligne de to tal, er det muligt at se, hvorvidt en virksomhed tjener penge på fremmedkapital eller ej.

Er egenkapitalens forrentning mindre end afkastningsgraden, er det et tegn på, at virksomheden taber penge på baggrund af fremmedkapitalen. Hvis egenkapitalens forrentning derimod er større end afkastningsgraden, får virksomheden mere værdi af fremmedkapitalen, end hvad det koster at få denne ind.

 

Afkastningsgrad og overskudsgrad

Afkastningsgraden bliver brugt til at vurdere, hvor god en virksomhed er til at generere overskud på baggrund af den indskudte kapital, ligesom den viser aktivernes omsætningshastighed. Den kan således bruges til at påvise en virksomheds effektivitet.

Hvis en virksomhed har en afkastningsgrad på 30, viser det, at en investering på 100 kr. har et afkast på 30 kr. Du får således 130 kr., hver gang der investeres 100 kr. i virksomheden. Dette er et godt tegn, så længe afkastningsgraden er højere end markedsrenten.

Er virksomhedens afkastningsgrad højere end markedsrenten, vil du få mere ud af at investere i virksomheden end i markedet. Hvis markedsrenten er højere, vil du få mere ud af at investere i markedet end i virksomheden.

Afkastningsgraden kan bruges til at sammenligne én virksomhed med en anden. Det giver et indblik i, om virksomheden befinder sig over eller under konkurrenternes finansielle niveau. Herudover kan afkastningsgraden bruges til at sammenligne med tidligere afkastningsgrader for at se én virksomheds udvikling.

Du kan også sammenligne en virksomheds afkastningsgrad med dennes overskudsgrad. Overskudsgraden er et andet nøgletal, som er væsentlig, når du skal vurdere en virksomheds indtjeningsevne.

Afkastningsgraden viser, hvor god virksomheden er til at tjene penge på de investerede aktiver, mens overskudsgraden viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, som resulterer i et overskud.

 

Du kan finde frem til overskudsgraden ved at benytte følgende formel:

Resultat før renter og skat x 100 / Nettoomsætning

 

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

Læs også