betalingsbalancen

Betalingsbalance

Betalingsbalancen er en opgørelse over alle de økonomiske transaktioner, som et land har haft med udlandet i løbet af et år. Betalingsbalancen inkluderer den valuta, der strømmer ind og ud af landet. Her kan du blive klogere på, hvad betalingsbalance er, hvordan den udregnes, og hvorfor den er væsentlig.

 

 

Når man kigger på et lands betalingsbalance, får man en indikation af, hvordan det går med landet ud fra et økonomisk perspektiv. Betalingsbalancen for et land er væsentlig, da det er vigtigt, at der løbende kommer flere penge ind i landet, end der går ud.

 

Hvad er en betalingsbalance?

Et lands betalingsbalance er vigtig, da det siger noget om, hvorvidt landet har en sund eller mindre sund økonomi. Hvis der strømmer flere penge ind i landet end ud af landet, vil det resultere i en positiv betalingsbalance.

Strømmer der derimod flere penge ud af landet, vil der opstå problemer, da det vil resultere i en negativ betalingsbalance, fordi der er underskud. Betalingsbalancen giver således en god indikation af, hvordan det pågældende lands økonomi har det.

Betalingsbalancen bliver opgjort hvert år, og i Danmark har vi overskud på vores betalingsbalance. Det sender et signal til udlandet om, at der ikke er nogen potentiel risiko ved at handle med os eller investere penge i landet.

Hvis betalingsbalancen derimod havde et underskud, ville landet opbygge gæld til udlandet – og det ville ikke være positivt for landets økonomi. Her ville landet skulle igangsætte en indsats for at påvirke betalingsbalancen i positiv retning, eksempelvis ved at reducere den indenlandske efterspørgsel.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

ekskl. moms og gebyrer

 

Hvordan opgøres betalingsbalancen?

Opgørelsen af betalingsbalancen er fastsat af Den Internationale Valutafond. På den måde sikres det, at alle lande følger den samme fremgangsmåde, når landets betalingsbalance skal opgøres, og det betyder samtidig, at alle landes betalingsbalance kan sammenlignes.

Selvom der er flere poster, der er vigtige i forhold til et lands betalingsbalance, er det vigtigste punkt vare- og tjenestebalancen. Den danner overblik over landets eksport og import af varer og ydelser.

 

Hvilke poster indgår i betalingsbalancen?

Der er flere poster, der indgår i betalingsbalancen, hvorfor disse samles under en række delbalancer. Delbalancerne kan danne overskud og underskud internt, selvom den samlede betalingsbalance giver overskud.

Som nævnt, er det typisk vare- og tjenestebalancen, der er vigtigst, men herudover er også de løbende poster og kapitalposterne væsentlige punkter. Under de løbende poster bliver ind- og udgående valutabetalinger til og fra udlandet indregnet. Det er også her, det er muligt at se, om handel med udlandet giver overskud eller underskud.

Kapitalposterne er væsentlige, når et lands betalingsbalance giver enten overskud eller underskud. Hvis et land har underskud på betalingsbalancen, vil kapitalposterne dække over, hvorledes underskuddet skal finansieres. Er der overskud på betalingsbalancen, er det kapitalposterne, som bestemmer, hvordan overskuddet for det pågældende land skal bruges.

 

Hvilke delposter indgår i de løbende poster?

De løbende poster udgøres af en række forskellige delposter, som anvendes til at illustrere landets samhandel med udlandet, samt hvilket resultat der forårsages heraf. De løbende poster i betalingsbalancen kaldes for vare- og tjenestebalancen.

Vare- og tjenestebalancen udgøres af:

  • Varehandel: Resultatet af landets varehandel med udlandet. Dette kaldes også for handelsbalancen.
  • Tjenestehandel: Resultatet af landets rejser, søtransport og andre former for tjenestehandel.
  • Løn og formueindkomst: Hvor stort et beløb, der afsættes til lønninger af ansatte i forbindelse med førnævnte tjenester.
  • Løbende overførsler: De løbende overførsler dækker over de øvrige indtægter og udgifter, som landet har – f.eks. medlemskontingent til EU, overførsel af ulandsbistand og lignende.

 

Vare- og tjenestebalancen er et centralt element

Vare- og tjenestebalancen er blandt de mest væsentlige elementer i betalingsbalancen, da disse transaktioner, der relaterer sig til varer og tjenester, har størst indflydelse på, om der genereres et økonomisk overskud eller underskud på betalingsbalancen.

Saldoen på vare- og tjenestebalancen bliver i høj grad defineret på baggrund af, hvordan prisudviklingen på varer og tjenester, som handles internationalt, fordeler sig. Saldoen på denne balance påvirkes af det pågældende lands konkurrenceevne i forhold til udlandet.

 

Hvad kan kapitalposterne bruges til?

Kapitalposterne beskæftiger sig med det resultat, der genereres på baggrund af import og eksport. Det er eksempelvis kapitalposterne, der bestemmer, hvad landet skal gøre, hvis der er overskud eller underskud på betalingsbalancen.

Har landet overskud på betalingsbalancen, er der forskellige måder, overskuddet kan forbruges på. Det kan eksempelvis være ved at nedbringe landets gæld til udlandet. Er der ingen gæld til udlandet, kan overskuddet bruges på at låne penge ud til andre lande, så der kan genereres en renteindtægt.

Er der underskud på betalingsbalancen, skal landet vurdere, hvordan dette skal finansieres. Typisk sker det ved, at der optages lån fra andre lande, som kan finansiere lånet. Hvis landet har tilgodehavender i andre lande, kan dette nedbringes og dermed anvendes til at finansiere underskuddet.

 

Hvornår tæller varer med i betalingsbalancen?

Betalingsbalancen er udelukkende en opgørelse over landets økonomiske transaktioner med udlandet, hvorfor det kun er varer, som er handlet med udlandet, der indgår i denne. Det er altså varer, som er solgt til en udenlandsk modpart.

Hvis Danmark sender varer til udlandet for at blive forarbejdet, vil disse således ikke indgå i betalingsbalancen, da de ikke er blevet solgt endnu. Når forarbejdningen er færdig, er varerne klar til at blive solgt.

Sælges varerne til en udenlandsk kunde, vil indtægterne indgå i betalingsbalancen. Hvis de sendes tilbage til Danmark og sælges til en dansk kunde, vil salget ikke indgå i betalingsbalancen, da dette ikke er en udenlandsk transaktion.

 

Hvad er formålet med en betalingsbalance?

Formålet med en betalingsbalance er, at et land kan skabe tillid i udlandet, da en positiv betalingsbalance er et tegn på, at landet har en sund økonomi. Det kan eksempelvis være, hvis der er overskud på det pågældende lands vare- og tjenestebalance.

Når et land udviser kreditværdighed, betyder det, at landet tjener fremmed valuta, som kan bruges til at betale afdrag og renter på udlandslån. Dermed bliver det nemmere for et land at låne penge i udlandet.

 

Hvad er Danmarks betalingsbalance?

Danmarks betalingsbalance ændrer sig løbende, og du kan finde informationer omkring landets opgørelse flere steder. De mest væsentlige er Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik samt Danmarks Nationalbanks valutahistorik.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

ekskl. moms og gebyrer

Læs også