Fleksjob kort fortalt
Kan du som borger ikke arbejde på normale vilkår, har du mulighed for et fleksjob. På denne måde imødekommer samfundet mennesker med nedsat arbejdsevne, så disse kan være en del af arbejdsmarkedet. Fleksjob dækker derfor over et arbejde i en enten offentlig eller privat virksomhed, som er på nedsat tid og med tilhørende særlige skånehensyn. Skånehensyn kan forekomme af enten fysiske eller psykiske kalibre. Der tages derfor hensyn til den enkelte medarbejders evne. Arbejdet tilrettelægges ud fra medarbejderens evne og behov for at blive skånet. Dette forekommer inden for arbejdstempo, arbejdsopgaver, arbejdstid og antal timer, samt behov for pauser. Alt sammen noget der tilpasses den enkelte medarbejder som fleksjobvisiteret.
Den 1. januar 2013 trådte nye regler i kraft for fleksjob. Der gælder derfor forskellige regler for ansatte i fleksjob afhængig af, om man er ansat før eller efter den 1. januar 2013.
Hvem har mulighed for et fleksjob?
Et behov for fleksjob kommer som følge af vanskeligheder med evnen til at arbejde på normale kår. Det er kommunen, som skal bevilge den enkelte et fleksjob, hvorfor det også er kommunen, som afgør, hvorvidt man er berettiget. For at kunne få bevilliget et fleksjob skal følgende betingelser være opfyldt:
- Man skal være under pensionsalderen.
- Man må ikke være modtager af førtidspension.
- Man skal have enten varig eller væsentlig nedsat arbejdsevne.
- Man skal have afprøvet alle relevante arbejdstilbud forinden.
Kommunen vil tilmed bidrage med et økonomisk tillæg til den fleksjobansattes løn. Ligesom ved en almindelige ansættelse vil et fleksjob kræve en ansættelseskontrakt, hvori arbejdsforholdene er beskrevet. Ligeledes skal arbejdsgiveren give information om den fleksjobansattes lønforhold, og hvad en person i samme stilling ville få, såfremt det var en almindelig fuldtidsstilling. Jobcenteret skal godkende fleksjobbet og beregne, hvad der skal modtages i fleksløntilskud.
Løn og løntilskud for en fleksjobansat
Ud fra de nye regler fra 1. januar 2013, vil den fleksjobansattes løn og løntilskud differentiere ud fra ansættelsesdatoen for fleksjobbet.
Løn og løntilskud som fleksjobansat (før den 1. januar 2013)
Er man ansat i fleksjob og blev ansat i ens nuværende fleksjob før den 1. januar 2013, modtager man en overenskomstmæssig løn. Arbejdsvilkårene er her også fastsat i samarbejde med de faglige organisationer. Her får arbejdsgiveren et offentligt tilskud, som svarer til halvdelen eller to-tredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn. Dette tilskud afhænger af medarbejderens arbejdsevne, hvortil tilskuddet løbende tages op til revurdering efter den ansattes arbejdsevne.
Løn som fleksjobansat (efter den 1. januar 2013)
Er man ansat i en fleksjobstilling efter den 1. januar 2013, modtager man løn for det arbejde, der udføres – altså den reelle arbejdsindsats. Den reelle arbejdsindsats betyder, at den ansatte får løn for effektivitet og er derfor ikke bestemt af det antal timer, den ansatte er på arbejde. Det vil være jobcenteret, som foretager vurderingen af arbejdsevnen i fleksjobbet. Dette dækker derfor antal timer, personen kan arbejde og selve arbejdsintensiteten.
Vurderingen danner grundlag for aftalen mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Eksempelvis kan det antages, at en fleksjobansat vurderes til at kunne arbejde 20 timer om ugen med en intensitet på 100%. Derfor vil denne fleksjobber blive aflønnet for 20 timer om ugen. Et andet eksempel kunne være en fleksjobansat, der vurderes til at kunne arbejde 30 timer ugentligt, men med en intensitet på 50%. Denne vil derfor blive aflønnet for 15 timer om ugen.
Vurderingen af timetal og effektiv arbejdstid vil altid afhænge af det konkrete job. Måske kan man arbejde ét bestemt antal timer i én stilling i netop den funktion og ét andet antal timer i en anden stilling med andre arbejdsopgaver. Timetallet kan også variere undervejs, idet man kan erhverve sig nogle rutiner i at løse sine arbejdsopgaver, hvorfor man på denne måde kan klare at arbejde lidt flere timer.
Tilskud fra kommunen (ansat efter den 1. januar 2013)
Er man ansat i fleksjob, modtager man et tilskud fra kommunen, hvilket er udover lønnen fra ens arbejdsgiver. Selve tilskuddet beregnes som udgangspunkt til 18.964 kr. (2022) før skat om måneden. Dette bliver reguleret på baggrund af den fleksjobansattes lønindtægt. Yderligere aftrappes tilskuddet med en modregningssats på 30%, indtil den samlede indtægt udgør 15.401 kr. (2022) om måneden før skat. Er den fleksjobansattes månedlige lønindtægt på mere end de 15.401 kr. (2022), nedsættes fleksløntilskuddet med 55%.
Hvor længe kan man være i fleksjob?
Efter de nye regler for fleksjobansatte trådte i kraft, har man ret til fleksjob i periode på fem år. Derfor kaldes dette også for midlertidigt fleksjob. Når perioden på de fem er er gået, vil det være op til kommunen at revurdere, om den fleksjobvisiterede fortsat har ret til fleksjob. Dog er der nogle andre regler, såfremt man er fyldt 40 år. Er man over 40 år, har man mulighed for at få et permanent fleksjob efter den 5-årige periode.
Er man ansat i fleksjob før den 1. januar 2013, gælder de hidtil gældende regler, såfremt man er ansat i samme fleksjob.
Vurdering af udviklingen
Som minimum vil man, hver gang der er gået 2 ½ år i ens ansættelse som fleksjobansat, blive indkaldt til en personlig samtale hos ens jobcenter. Her kan jobcenteret efter behov inddrage ens arbejdsgiver til at drøfte mulige initiativer, som kan forbedre ens arbejdsevne. Er man ansat i et midlertidigt fleksjob, vil kommunen indkalde én til en samtale efter 4 ½ år for at foretage en vurdering af, om man fortsat er berettiget til et fleksjob.
Ret til betalt ferie med fleksjob
Man er som ansat i fleksjob omfattet ferielovens regler. Dette vil sige, at man optjener ret til 25 dages betalt ferie, som enten løn under ferie eller feriegodtgørelse. Ferien holdes med fem dage om ugen, hvilket også gør sig gældende, hvis man ikke arbejder fem dage om ugen. Modtager man løn eller feriegodtgørelse under ferien, kan man få fleksløntilskud under selve ferien. Størrelsen på dette tilskud bliver udregnet på baggrund af den udbetalte løn eller feriegodtgørelse, på samme måde som når man ikke holder ferie i fleksjobbet.
Har man endnu ikke optjent ret til 25 dages ferie med løn under ferie eller feriegodtgørelse, har man ret til ferie med ledighedsydelse. Dette kan ske allerede det første ferieår, hvor man er ansat i et fleksjob, er ledig eller søger et fleksjob. Ferieåret går fra 1. september til 31. august.
Ledighedsydelse er en offentlig ydelse, du som fleksjobber kan modtage, indtil du bliver ansat i fleksjob eller hvis du bliver ledig fra et fleksjob. Modtager man ledighedsydelse hele ferieåret, vil man fortsat optjene fem ugers ferie. Selve den optjente ferie med ledighedsydelse skal afholdes, inden ferieafholdelsesperioden slutter. Denne slutter fire måneder efter ferieårets udløb, og man kan ikke overføre ens ferie med ledighedsydelse fra ét ferieår til det næste.
Har man optjent feriepenge fra et tidligere job, og dette sammenlagt med ens ret til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 dage, vil de optjente penge blive trukket fra det samlede antal dage.
Retten til seks ugers jobrettet uddannelse
Som dagpengemodtager og fleksjobvisiteret med færrest faglige kompetencer har man ret til seks ugers jobrettet uddannelse. De seks ugers jobrettet uddannelse er gældende for ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Retten til de seks ugers jobrettet uddannelse opnås efter fem ugers ledighed.
Man kan som ledig løbende tilmelde sig kurser inden for en erhvervsgruppe, som fremgår af den landsdækkende positivliste. Positivlisten afgrænser, hvilke kurser der er mulige at tage under seks ugers jobrettet uddannelse. Denne liste indeholder kurser inden for forskellige erhvervsgrupper, hvoraf man, såfremt man er godkendt et kursus i en erhvervsgruppe, frit kan søge kurser inden for denne. Det er ikke muligt at vælge kurser på tværs af erhvervsgrupper.
Man har som ledig mulighed for at fortsætte et påbegyndt kursus eller individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb i opsigelsesfasen og kan fortætte i ledighedsperioden.
Ønsker man at søge om seks ugers jobrettet uddannelse, skal man henvende sig til ens jobcenter eller a-kasse. Særligt for fleksjobvisiterede skal kurserne holdes inden for en referenceperiode på ni måneder. Ligeledes har fleksjobvisiterede ny ret til seks ugers jobrettet uddannelse, når de har været i fleksjob i ni måneder inden for de seneste 18 måneder. Det vil være ens jobcenter, som træffer afgørelsen om ret til uddannelsesforløbet for en ledig fleksjobvisiteret.
