Står du i en situation, hvor du bliver arbejdsløs og derfor ledig på arbejdsmarkedet, har du som dansk statsborger nogle rettigheder for økonomisk støtte. For modtagelse af dagpenge er der en række betingelser du som borger, skal være opmærksom på og gøre dig bekendt med.
I denne artikel kan du læse mere om, hvilke rettigheder du har, hvis du er ledig på arbejdsmarkedet. Det er klogt at sætte sig ind i, hvilke rettigheder man som borger har, samt at få svar på eventuelle spørgsmål, der skulle forekomme i samme forbindelse.
Hvad er dagpenge?
Dagpenge er en frivillig forsikringsordning for lønmodtagere og selvstændige. Dagpenge er en overførselsindkomst, der betales af det offentlige. Dette er på lige fod med kontanthjælp, barselsdagpenge, sygedagpenge mv. Udbetalingen sker via ens a-kasse, hvorfor det derfor er et krav, at man betaler til en a-kasse og tilmelder sig det lokale jobcenter, når man er ledig.
Hvem kan få dagpenge?
For det første skal man være medlem af en a-kasse og have været dette i mindst ét år samt tilmeldt ens lokale jobcenter for at kunne få dagpenge. Det er vigtigt, at man fra den dato, man er ledig, registrerer sig som arbejdssøgende i ens lokale jobcenter. Yderligere er der nogle regler, som differentierer sig fra, om du er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.
Såfremt du er fuldtidsforsikret, skal du have indberettet mindst 246.924 kr. (2022) til indkomstregistret inden for de sidste tre år. Hertil kan du medregne både A- og B-indkomst samt overskud af selvstændig virksomhed. Dog kan du kun medregne 20.577 kr. (2022) pr. måned som fuldtidsforsikret.
Er du deltidsforsikret, skal du kunne indberette mindst 164.616 kr. (2022), hvoraf du højst kan medregne 13.718 kr. (2022) af din A- og B-indkomst pr. måned. Såfremt din dagpengeret er udløbet, vil du skulle have indberettet mindst 1.258 løntimer inden for de sidste tre år som deltidsforsikret. Som fuldtidsforsikret er løntimeindberetningen på 1.924 timer.
Generelt
Helt generelt skal du kunne stå til rådighed, hvilket indebærer, at du skal søge og kunne overtage arbejde med dags varsel. Hertil skal du også have et fyldestgørende og godkendt CV senest to uger efter, du er tilmeldt som ledig i jobcentret. Såfremt du ikke opfylder almindelige indkomstkrav, kan du optjene ret til dagpenge. Dette kan ske ved samlet set at have haft et skattemæssigt overskud fra din selvstændige virksomhed på minimum 246.924 kr. (2022) inden for de sidste fem år.
Hvor længe har man ret til dagpenge?
Som borger har du ret til at få dagpenge to år inden for tre år. Dette kaldes for en referenceperiode. Dagpengeforbruget bliver opgjort i timer, hvorfor man inden for tre-årsperioden samlet set har ret til 3.848 timers dagpenge. Har du været syg eller været på barsel inden for referenceperioden, kan denne periode forlænges. Når man ikke at afvikle ens timer inden for referenceperioden, bortfalder disse.
Forlængelse af dagpenge
Såfremt din dagpengeperiode på to år er udløbet inden for tre år, har du retten til at forlænge perioden på baggrund af:
- Løntimer, som du har haft siden påbegyndelse af modtagelse af dagpenge.
- Siden du begyndte at modtage dagpenge herunder B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds over- eller underskud.
Enhver arbejdstime forlænger din dagpengeperiode med to timer. De ekstra optjente dagpengetimer skal anvendes inden for denne periode. Disse bliver opgjort som tre gange antallet af de timer, du har arbejdet. Har du arbejdet 100 timer, vil du have ret til 200 timers yderligere dagpenge. Samlet er det 300 timer, som omregnes til to måneder, og skal afvikles inden for denne frist ellers bortfalder disse. Du kan maksimalt optjene 962 timer, som giver ret til 1.924 timers ekstra dagpenge inden for en periode på halvandet år.
Hvor meget kan man få i arbejdsløshedsdagpenge?
Det der afgør, hvor meget man kan få i dagpenge, er, hvad man tjente, før man blev arbejdsløs. Ens dagpenge kan nemlig højst svare til 90 pct. af den løn, man tjente, før man blev arbejdsløs. Ens A-kasse vil beregne ens gældende dagpenge på grundlag af de 12 måneder, hvor man havde den højeste indtægt for de seneste 24 måneder. Indtægten opgøres som alt ens A- og B-indkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag. Dette skal være indberettet til indkomstregistret i beregningsperioden. Yderligere medregnes overskud fra en eventuel selvstændig virksomhed. Er man lønmodtager, er ens eget pensionsbidrag og ATP-bidrag også regnet med i indtægten.
Har man opfyldt indkomstkravet på baggrund af selvstændig virksomhed i de seneste fem år, vil dagpengesatsen beregnes som et gennemsnit af de to år med højst skattemæssigt overskud. Dette skal beregnes inden for de seneste fem afsluttede regnskabsår.
Nyuddannet eller værnepligtig
Er man nyuddannet eller værnepligtig med forsørgelsespligt, kan man modtage dagpenge på 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret. Som fuldtidsforsikret ligger denne sats på 15.868 kr. (2022) per måned, mens den for en deltidsforsikret ligger på 10.579 kr. (2022) per måned. Er man uden forsørgelsespligt, er procentsatsen lidt lavere, nemlig 71,5 pct. af højeste dagpengesats. Her vil man som fuldtidsforsikret kunne modtage 13.836 kr. (2022) per måned, mens det ligger på 9.224 kr. (2022) per måned for en deltidsforsikret.
Er man ung under 25 år, vil man i visse tilfælde få dagpenge på 50 pct. af højeste dagpengesats. Heraf er denne markant lavere. Som fuldtidsforsikret svarer dette til 9.676 kr. (2022) per måned, og som deltidsforsikret 6.541 kr. (2022) per måned.
Ledig og deltager i erhvervsuddannelse mv.
Er man ledig og deltager i et tilbud om erhvervsuddannelse mv. efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil man modtage dagpenge på et beløb, som svarer til 80 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikret. Dette vil være 15.481 kr. (2022) per måned som fuldtidsforsikret, og 10.321 kr. (2022) per måned som deltidsforsikret.
Udbetaling af dagpenge
Dagpengene udbetales som udgangspunkt til modtagerens NemKonto. Dagpenge er skattepligtige og bliver udbetalt bagud for én måned. Man skal tilmed udfylde et dagpengekort for hver måned, man skal have disse udbetalt.
Regler for at modtage dagpenge er, at man skal være ledig og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hver gang man har været registreret ledig i fire måneder, vil man blive trukket for én dags dagpenge, såfremt man i denne periode ikke har arbejdet mindst 148 timer. Denne dag kaldes en karensdag. Denne dag modtager man ikke dagpenge, selvom man er ledig og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Karensdagen vil blive trukket fra ens udbetaling den pågældende måned, hvor man som dagpengemodtager har været ledig i fire måneder. Karensreglen er lovbestemt, idet denne skal tilskynde de ledige til at arbejde i disses ledighedsperiode. Man bliver derfor trukket et beløb, såfremt man ikke har arbejdet nok antal timer i en fire måneders periode. Derfor kan man ligeledes undgå karensdagen. For at undgå karens skal man have arbejdet minimum 148 timer inden for perioden på fire måneder.
At miste retten til dagpenge
Så snart man er arbejdssøgende, skal man senest to uger efter ens registrering som arbejdssøgende, lægge sit CV på Jobnet.dk. Gør man ikke dette inden for de to uger, kan man risikere at miste retten til dagpenge. Yderligere kan man ikke modtage dagpenge, såfremt man er selvforskyldt ledig. At være selvforskyldt ledig dækker over følgende:
- Man uden gyldig grund opsiger sit arbejde
- Selv er skyld i afskedigelsen
- Uden gyldig grund afviser henvist arbejde af jobcenteret eller a-kassen eller ved udeblivelse fra en jobsamtale med en arbejdsgiver.
- Uden gyldig grund afslår eller afbryder et tilbud
Har man ikke en gyldig grund for opsigelse, er man selvforskyldt ledig, og man får derfor karantæne. En karantæne betyder, at man mister sine dagpenge i tre uger. Såfremt man bliver selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, vil man miste retten til dagpenge fuldstændigt, indtil man som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde. Disse 300 timer skal ske inden for en sammenhængende periode på tre måneder.
Gyldige grunde
Der forekommer nogle gyldige grunde til at opsige arbejde eller afslå arbejde eller tilbud. En gyldig grund kan forekomme ved at opfylde en af følgende betingelser:
- Har en gyldig lægeattest, som giver grundlag for, at man ikke kan udføre sit arbejde grundet sygdom. Hertil skal man også have gjort rimelige forsøg på at få et andet arbejde på ens arbejdsplads, som i højere grad kan imødekomme ens sygdom.
- Har ikke mulighed for at få passet børn, som kræver særlig pleje.
Til trods for, at man har en gyldig grund, skal man fortsat være opmærksom på, at ens a-kasse altid skal vurdere om man står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Dagpenge under uddannelse
Er man under uddannelse, kan man som hovedregel ikke modtage dagpenge. Dog forekommer der enkelte undtagelser, hvis man er parat til at overtage arbejde og er aktivt søgende. Deltager man i ét af følgende uddannelsesprogrammer, har man fortsat ret til at modtage dagpenge:
- Undervisning under 20 timer ugentligt, såfremt denne ikke berettiger SU, når den udbydes som heltidsstudie.
- Traditionel aftenskoleundervisning
- Folkeskolen 8.-10. klassetrin
- Enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau – under 20 timer ugentligt
Man kan altid kontakte sin a-kasse for at høre mere om ens rettigheder til dagpenge ved deltagelse i uddannelsesprogrammer.
Dagpenge i udlandet
I nogle tilfælde kan man få sine dagpenge med til et EØS-land, Færøerne eller Schweiz. Ønsker man at søge arbejde i ét af disse lande, kan man modtage sine dagpenge fra sin danske a-kasse i udlandet i op til tre måneder. Hertil foreligger en række betingelser, som skal være opfyldt, førend modtagelse af dagpenge i udlandet kan lade sig gøre. Disse er følgende:
- Du skal være statsborger i et EØS-land eller Schweiz.
- Du bor og opholder dig i Danmark frem til afrejsedato.
- Du er medlem af en a-kasse.
- Du har ret til dagpenge på tidspunktet for rejsen.
- Du har ansøgt om et særligt dokument – PD U2 – før afrejse. Dog tidligst fire uger inden den planlagte afrejse.
- Du har været tilmeldt som fuldtidsarbejdsløs i jobcentret i minimum fire uger før den planlagte rejsedato.
Der er mulighed for at få dispensation fra kravet om fire ugers tilmelding hos jobcentret, såfremt man opfylder en af følgende betingelser:
- Man ønsker at følge sin ægtefælle/samlever, som skal overtage mere end fem ugers arbejde eller minimum 18 måneders uddannelse i et EØS-land eller Schweiz.
- Man er statsborger i det EØS-land/Schweiz, man ønsker at rejse til, samt man har været tilmeldt som arbejdssøgende i jobcentret i mindst en uge, efter man blev ledig.
- Kan fremvise dokumentation på, at man skal til ansættelsessamtale i det andet EØS-land/Schweiz.
- Man har fået arbejde på deltid eller af kortere varighed, samt arbejdet medfører ikke, at man bliver arbejdsløshedsforsikret i det andet land.
- Tager man til Færøerne, skal man ikke opfylde fire ugers kravet, når man er dagpengeberettiget.
Opfylder man betingelserne, vil ens a-kasse udstede dokumentet PD U2, som giver en retten til at tage ens dagpenge med til udlandet. Dagpenge vil blive udbetalt til ens danske a-kasse.
Hvem er EØS-landene?
EU-landene er Belgien, Bulgarien, Cypern (herunder den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
EU-landene kaldes sammen med henholdsvis Island, Liechtenstein og Norge for EØS-landene på baggrund af en aftale disse lande i mellem.
Feriedagpenge
Feriedagpenge er for dig, som er medlem af en a-kasse og modtager dagpenge, eller dig som er lønmodtager, men ikke har ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.
Man kan optjene ret til feriedagpenge løbende og månedsvis i ferieåret. Dette sker på baggrund af a-kassens udbetaling af dagpenge, feriedagpenge og udbetaling af barselsdagpenge. Månedligt optjener man 2,08 dag og kan højst optjene ret til 25 dage med feriedagpenge på et ferieår. Selve ferieåret er fra 1. september til og med 31. august det efterfølgende år. Feriedagpengene kan kun bruges i selve ferieafholdelsesperioden, som er i selve ferieåret og de efterfølgende fire måneder. Disse kan derfor ikke overføres fra et ferieår til et andet. En af betingelserne for retten til feriedagpenge er, at man ikke samtidig har optjent ret til feriegodtgørelse eller løn under ferie.
Ret til feriedagpenge
Yderligere er der følgende betingelser for at have ret til feriedagpenge. Du skal blandt andet:
- Have optjent ret til feriedagpenge
- Være lønmodtager, eksempelvis som fastansat, vikar eller ledig.
- Være dansk a-kasse medlem både under optjening af feriedagpengeretten og under selve ferien.
- Som udgangspunkt have afholdt den ferie, som du eventuelt skulle have optjent hos en arbejdsgiver.
- Opfylde betingelserne for at få dagpenge i tilfælde af ledighed
- Være i Danmark når ferien begynder, samt have bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land.
Som hovedregel kan man ikke modtage feriedagpenge, hvis man på ferietidspunktet eksempelvis er enten:
- Selvstændig erhvervsdrivende uden ret til dagpenge
- Tilmeldt en uddannelse – som ikke hører under tidligere nævnte uddannelser med ret til dagpenge
- Sygemeldt eller på barsel
- Frihedsberøvet
- Omfattet en konflikt
- På orlov
- I fleksjob eller under revalidering
- På efterløn eller fleksydelse
- Ikke er medlem af en a-kasse
Det er en betingelse for ret til feriedagpenge, at man ville have haft ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, hvor ovenstående betingelser gør sig gældende. Man skal ligeledes ansøge om at få feriedagpenge udbetalt, og dette kan kun ske, såfremt ens a-kasse har fået besked om ens ferie senest på feriens første dag. Giver man først besked senere i løbet af ferien, kan man først fra dette tidspunkt modtage feriedagpenge. På samme måde skal jobcenteret have besked om afholdelse af ferie, senest 14 dage før denne afholdes, ellers kan dette have konsekvenser for retten til dagpenge.
