Hvad er tidlig pension?
Tidlig pension, det ligger næsten lidt i ordet, hvad det betyder. Det betyder, at man går på pension tidligere end den normale folkepensionsalder. Det er derfor en tilbagetrækningsydelse, som er mulig for dem med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. På denne måde har man ret til at gå på pension 1, 2 eller 3 år tidligere, hvis man opfylder gældende betingelser for, hvor mange år man har været tilknyttet arbejdsmarkedet (ens anciennitet). Anciennitet kan udelukkende optjenes i hele år, og man kan derfor ikke optjene 1,5 års ret til tidlig pension. Anciennitet optjenes fra man fylder 16 år og frem til det tidspunkt, hvor der er 6 år (7 år for nogle årgange), til man når folkepensionsalderen. Derfor vil optjeningsperioden løbe fra man er 16 år til man er 61 år (61 og 63 for visse årgange). Den gældende folkepensionsalder afhænger af, hvilket årstal man er født i.
Arne-pension
Tidlig pension går også under navnet Arne-pension. Dette kommer sig af, at en bryggeriarbejder ved navn Arne Juhl var frontfigur i Socialdemokratiernes kampagne om pension. Fra man fylder 61 år vil det være muligt at anmode om denne tidlige pension, og få afgjort, om man er berettiget til ordningen. På denne måde, ved man i god tid, hvordan ens fremtid og pensionsmuligheder ser ud. Det skal være med til at give tryghed i samfundet.
Hvornår kan man gå på tidlig pension?
Den gyldne regel er, at du maksimalt kan gå på tidlig pension tre år før din folkepensionsalder. Derudover afhænger din tilbagetræden i høj grad af, hvor mange år du har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Gennem din arbejdstid og tilknytning til arbejdsmarkedet, optjener du anciennitet fra det fyldte 16. år og frem til det tidspunkt, hvor der er seks år, til du når folkepensionsalderen. Når du ønsker at søge om ret til tidlig pension, skal dette gøres i god tid. Det kan tage op til seks måneder, at få behandlet sin sag. Der bliver som udgangspunkt ikke udbetalt tidlig pension med tilbagevirkende kraft, hvorfor det netop er en god idé at være i god tid med ansøgningen.
Hvem kan søge om tidlig pension?
Hvem der kan søge om tidlig pension, afhænger af tre ting. Disse tre ting er henholdsvis din alder, tilknytning til arbejdsmarkedet og, hvornår du søger om udbetaling fra.
En af de gældende regler for, hvem der kan søge om ret til tidlig pension er, hvis der er seks år eller mindre til, at du kan gå på almindelig folkepension, kan du søge om at gå på tidlig pension. Her er der tilføjet en undtagelse for årgangene 1963, 1962, 1967 og 1968, som kan søge om ret til tidlig pension 7 år før folkepensionsalderen.
Udover din alder og kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet (anciennitet) er der også en række generelle betingelser. Disse er, at du skal som udgangspunkt:
- Være dansk statsborger
- Have fast bopæl i Danmark
- Have boet i Danmark i minimum tre år, fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen
- Du må ikke modtage hverken førtidspension eller seniorpension
Selvom du ikke opfylder betingelserne, vil du fortsat have ret til tidlig pension, såfremt du er omfattet af én af undtagelserne, omhandlede statsborgerskab og bopæl. Her er der en række betingelser, hvoraf blot en skal være opfyldt, førend du har ret til tidlig pension.
Arbejdsløshed og sygdom er med i regnskabet
I forhold til anciennitet, så tæller ledighedsperioder, hvor man modtager arbejdsløshedsdagpenge med som anciennitet. Dette gør man, da der er stor forskel på, hvordan forskellige brancher bliver ramt af ledighed. Og på denne måde har man forsøgt at lave en ordning, der skaber mere lighed på tværs af alle brancher. Desuden kan man også blive ramt af sygdom eller arbejdsskader, som kan betyde at man i perioder af sit arbejdsliv står ufrivilligt uden for arbejdsmarkedet. Dette er noget man ikke selv er herrer over, hvorfor perioden med sygdom, hvor man modtager sygedagpenge eller løn under sygdom, vil tælle med i ens anciennitet.
Du skal løbende have haft en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, for at optjene anciennitet. Derfor vil perioder med kontanthjælp/integrationsydelse og selvforsørgelse ikke tælle med i optjeningen.
Deltid og tidligpension?
Deltid tæller som fuldtid.
For at give deltidsbeskæftigede en lige adgang til tidlig pension, som fuldtidsansatte tæller deltid som fuldtid, når man regner anciennitet. Dog er deltidsbeskæftigelse kun sidestillet med fuldtid for personer over 18 år. Du kan derfor ikke som ung, under 18 år, have et deltidsjob på 20 timer om ugen, og derved optjene anciennitet.
Yderligere varierer grænsen for, hvornår deltid sidestilles med fuldtid i forskellige perioder, da registreringen af ATP-indbetalinger har været opgjort på forskellige måder, historisk set.
Barsel er med i regnskabet
Der tages også højde for, at kvinder og mænd kan være væk fra arbejdsmarkedet, når de bliver forældre. Begge forældre vil blive tildelt et års anciennitet efter barnets fødsel, eller efter de har adopteret. Ved fødsler vil kvinder modtage yderligere fire ugers anciennitet før fødslen. Ved adoptioner fra Danmark, vil forældrene få to ugers anciennitet før modtagelsen af barnet. Og for adoptioner fra udlandet tildeles forældrene otte ugers anciennitet før modtagelsen af barnet.
Er der perioder med graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn efter barselsregler, hvor man fortsat har ret til dagpenge, vil disse tælle med som anciennitet.
Undtagelser, der kan give dig ret til tidlig pension
Betingelserne for statsborgerskab er følgende:
- Du har boet i Danmark i minimum 10 år i perioden, fra du fyldte 15 år til pensionsalderen. Dog skal du have boet i Danmark i mindst fem år, op til du får bevilliget din pension.
- Du er flygtning. Her skal man have opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i Udlændingeloven. Dog er der andre gældende regler, hvis du er kommet til Danmark efter den 1. september 2015.
- Du er statsborger i et andet EU-land,, EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.
Er du ikke dansk statsborger skal du opfølge følgende betingelser:
- Du skal bo i et andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.
- Du er statsborger, statsløs eller flygtning, i et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.
- Du har sammenlagt minimum tre års optjent ret til pension fra et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet, heraf minimum et års optjening i Danmark (dog ikke gældende for alle flygtninge).
- Du har arbejdet i et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet
Dog skal du være opmærksom på, at du ikke kan optjene anciennitet eller opfylde kravet om aktuel arbejdsmarkedstilknytning i/fra Tyrkiet.
Godkendt, men hvad så?
Når man har søgt om retten til tidlig pension, og fået dette godkendt, skal man i perioden op til fortsat have aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne aktuelle tilknytning, betyder at du skal have været i beskæftigelse eller på dagpenge i en sammenhængende periode på ni måneder i perioden op til tre måneder før, du når retten til tidlig pension.
Hvor meget kan man få i tidlig pension?
Det maksimale beløb du kan modtage som tidlig pensionsmodtager er 13.740 kr. pr. måned (2022). Dette beløb kan blive sat ned, såfremt du har pensionsopsparinger. Her snakker man om bland andet livsvarige pensioner og andre pensioner. Hvor de livsvarige pensioner medtages i modregningen med 80 pct. af den årlige pension, mens andre pensioner tages med i beregningen med fem pct. af det, der kaldes depotværdien. Følgende pensioner vil indgår som led i nedsættelse af tidlig pension:
- Livsvarig pension
- Ratepension
- Kapitalpension
- Aldersordninger
- Tilsvarende udenlandske pensioner
- Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD
Der er også en modregning, hvis du fortsat tjener penge mens du modtager tidlig pension. Du må derfor tjene op til 24.700 kr. om året (2022) uden der sker en modregning. Tjener du årligt mere end dette, vil den ellers månedlige ydelse blive sat ned med 64% af beløbet over bundgrænsen.
Derudover vil udbetaling afførtidspension, ægtefælle-, samlever-, og børnepension, samt ATP-opsparing ikke påvirke størrelsen på ydelsen. Indtægter fra aktie- og kapitalindkomster vil heller ikke påvirke størrelsen på ydelsen. Der er heller ikke forskel på henholdsvis private eller arbejdsmarkedspensioner.
Hvad påvirker din pensionsformue?
Din gældende pensionsformue vil blive opgjort 1/2 år før det tidspunkt, hvor du tidligst har mulighed for at gå på tidlig pension. Hvad der påvirker din pensionsformue vil være følgende:
- Såfremt størrelsen på din pensionsformue overstiger fradragsbeløbet på 100.000 kr., vil fradraget blive beregnet som 80 pct. af dine løbende livsvarige pensioner, og fem pct. for øvrige pensionsordninger
- Nedsættelse af tidlig pension vil ske uanset om pensionen bliver udbetalt eller ej
- Ydelsen kan desuden bortfalde helt på grund af din pensionsformue
Oplysningspligt
Når du har fået bevilliget og udbetalt tidlig pension, har du hermed også oplysningspligt. Dette betyder, at såfremt der sker ændringer i din pågældende situation, som kan have betydning for den ydelse du modtager, skal borger.dk straks oplyses om dette. En ændring kunne være en flytning til udlandet eller udbetaling af feriegodtgørelse. Uanset, hvad der gør sig gældende for en forandring, skal dette oplyses.
Hvornår søger man om tidlig pension?
Du søger om retten til tidlig pension via borger.dk. Hvornår du reelt set søger, kan have afgørende betydning for, hvornår du får retten til tidlig pension. Det anbefales, at du søger om tidlig pension mindst ni måneder før, du ønsker at starte din udbetaling af tidlig pension. Faktisk er det muligt at søge i rigtig god tid. Allerede tre år før, du tidligst kan overgå til tidlig pension, kan du søge om retten til dette.
Når du har fået ret til tidlig pension, skal du sørge for at ansøge om udbetalingen senest to måneder før, du ønsker at starte din udbetaling. Sker der det, at du får ret til tidlig pension tre måneder eller mindre før, du kan overgå – altså får din accept og godkendelse, vil du sammen med din afgørelse modtage besked om at du kan ansøge om udbetaling.
