Arbejdsmiljøloven er en række love, der dikterer, hvordan arbejdsmiljøet skal være på danske arbejdspladser. Arbejdsmiljøloven blev vedtaget i 1975, men er blevet revideret flere gange, så den matcher nutiden. Læs mere om, hvad arbejdsmiljøloven er, og hvad den indebærer, i denne artikel.

Danske virksomheder har en forpligtelse til at sikre, at arbejdspladsen lever op til de regler, der beskrives i arbejdsmiljøloven. Det indebærer, at de skal sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, ligesom de skal yde en aktiv indsats for at forebygge, at arbejdet påvirker medarbejdernes mentale og fysiske helbred i en skadelig retning.

For at sikre, at det rent faktisk er tilfældet, skal der udarbejdes en arbejdspladsvurdering, ligesom virksomheden skal overholde de gældende arbejdsmiljøkrav. Det indebærer eksempelvis, at arbejdet er både sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

 

 

Såfremt reglerne overtrædes, kan arbejdsgiveren idømmes en straf, der stemmer overens med omfanget af overtrædelsen. I de følgende afsnit kan du læse mere om arbejdsmiljøloven, hvad den indebærer, og hvordan du som arbejdsgiver sikrer, at din arbejdsplads lever op til reglerne.

 

Hvad er arbejdsmiljøloven?

Arbejdsmiljøloven er en såkaldt rammelov, hvis formål er at beskytte de ansatte og skabe et sundt og optimalt arbejdsmiljø. Den indeholder derfor generelle bestemmelser for arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser, og loven blev vedtaget første gang i 1975.

Arbejdsmiljøloven dækker både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, hvorfor den både beskriver områder som sexchikane, mobning, tunge løft og siddestillinger. Hvis en arbejdsplads ikke overholder arbejdsmiljøloven, kan det medføre straf.

Du har forskellige rettigheder, som du er dækket af, hvis du er medarbejder i en virksomhed. Mens nogle rettigheder afhænger af, om du er omfattet af en overenskomst eller ej, gælder andre for alle, der arbejder på en dansk arbejdsplads.

De generelle regler, som gælder for alle, omfatter blandt andet reglen for fridøgn, hvile- og arbejdstider, 11-timers-reglen og 48-timers-reglen. Som arbejdsplads er det lovpligtigt at gennemføre en arbejdspladsvurdering for at undersøge, om samarbejdet er sundt og sikkert.

Arbejdspladsvurderingen kaldes også for en APV, og den skal gennemføres i samarbejde med både ledelse og medarbejdere. Her er tale om et dynamisk arbejdsredskab, som skal sikre, at der rent faktisk ydes en indsats i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet.

Derfor skal den løbende revideres, i takt med at arbejdsforholdene ændres. Det er lovpligtigt, at arbejdspladsvurderingen revideres minimum én gang hvert tredje år. Udover de fysiske og psykiske rammer, skal den undersøge sygefraværet samt de årsager, der ligger til grund herfor.

 

Hvad er Arbejdstilsynet?

Arbejdstilsynet er den offentlige myndighed, hvis primære formål er at være med til at opretholde et sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Dette sker i samarbejde med forskellige andre aktører på området.

Arbejdstilsynet har udarbejdet 36 vejledninger til danske arbejdspladser, som er baseret på hver sin hovedbranche. Vejledningerne er ikke bindende, da de tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven, som derimod er bindende for danske arbejdspladser.

Vejledningerne hjælper i stedet virksomhederne med at tolke lovgivningen, så de er sikre på, at de overholder denne. Arbejdstilsynets formål er at sikre, at de danske virksomheder lever op til de regler, der beskrives i arbejdsmiljøloven – og hjælpe dem med at implementere dem i praksis.

Såfremt en virksomhed overtræder de gældende regler i arbejdsmiljøloven, er det Arbejdstilsynets opgave at udmåle og uddele en straf, der stemmer overens med omfanget af overtrædelsen.

 

Hvad er en arbejdspladsvurdering (APV)?

APV står som tidligere nævnt for arbejdspladsvurdering, og denne er alle danske virksomheder forpligtet til at foretage. Den udformes typisk som et spørgeskema, som medarbejderne har mulighed for at besvare.

Spørgsmålene er udarbejdet, så medarbejderne kan angive, hvordan de vurderer arbejdsmiljøet i de forskellige områder, herunder både psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Alle medarbejder skal – i det omfang det kan lade sig gøre – besvare spørgeskemaet anonymt.

Det varierer fra branche til branche, hvilke spørgsmål arbejdsmiljø vurderingen består af, samt den specifikke virksomhed der er tale om. Formålet med arbejdspladsvurderingen er at forebygge arbejdsmiljøproblemer i fremtiden.

Arbejdstilsynet har udarbejdet en lang række værktøjer og tjeklister, som virksomheder i forskellige brancher kan gøre brug af. De er udelukkende et tilbud og derfor ikke et krav, hvorfor virksomhederne selv kan vælge, om de vil gøre brug af dem eller ej.

Det væsentlige er, at undersøgelsen giver anledning til at identificere problemer med arbejdsmiljøet på specifikke områder, som til gengæld er et krav.

En APV skal afdække følgende områder:

  • Er der problemer med arbejdsmiljøet?
  • Hvilke områder omhandler problemerne?
  • Hvordan løses problemerne?
  • Hvem har ansvaret for, at problemerne bliver løst?
  • Hvornår og hvordan følges der op på, om problemerne er løst?

Alle arbejdspladser er forpligtet til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering, der som minimum omhandler ovenstående punkter. Formålet er at tydeliggøre eventuelle problemer med arbejdsmiljøet samt løsningsforslag hertil. Du kan se Arbejdstilsynets APV-tjekliste her.

 

Hvad er sikkerhedsgruppe og -udvalg?

Er der flere end 10 medarbejdere i en virksomhed, er det lovpligtigt, at der etableres en sikkerhedsgruppe. Hvis der er flere end 20 medarbejdere, skal der etableres et sikkerhedsudvalg. Der er ikke nogen forskel på de opgaver, der varetages.

Formålet med sikkerhedsgruppen og -udvalget er, at virksomheden skal være i stand til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål internt sammen med både ledelse og medarbejdere på den mest effektive måde.

Det er op til gruppen eller -udvalget at kontrollere arbejdsmiljøet – blandt andet ved at rådgive ledelsen om, hvordan det er muligt at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge eventuelle problemer og udfordringer.

Arbejdet består blandt andet i at udarbejde og eksekvere arbejdspladsvurderingen, ligesom de skal sikre, at der bliver taget hånd om eventuelle problemer i samarbejde med ledelsen. Det er dog værd at være opmærksom på, at der udelukkende er tale om en rådgivende funktion.

I sidste ende er det arbejdsgiverens ansvar, at der træffes de rigtige beslutninger, samt at den rette forebyggende indsats iværksættes, så eventuelle problemer bliver løst. Hverken sikkerhedsgruppe eller -udvalg kan stilles til ansvar for manglende løsning på arbejdsmiljøproblemer.

 

Foretager Arbejdstilsynet screeningbesøg?

Arbejdstilsynet kan til enhver tid kræve at få adgang til en given arbejdsplads, når de ønsker det. Der foretages løbende screeningbesøg hos alle virksomheder, og formålet er at give Arbejdstilsynet indsigt i, hvordan arbejdsmiljøforholdene i virkeligheden er.

Af samme årsag vil screeningbesøgene blive gennemført, uden virksomheden bliver varslet om det. Til screeningbesøget foretager Arbejdstilsynet en vurdering af arbejdsmiljøet – og såfremt der er behov for det også udstede påbud og forbud.

Arbejdstilsynet vurderer efterfølgende, om der er behov for yderligere besøg. Det sker udelukkende, hvis det indledende besøg viser, at der er væsentlige forhold, som ikke overholdes, og som virksomheden derfor bliver påbudt at rette op på.

Vurderingen af screeningbesøget offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley-ordning på samme måde, som det er tilfældet med Fødevarestyrelsens besøg på restauranter og spisesteder.

 

Hvad sker der, hvis en virksomhed får et påbud?

Hvis en virksomhed får et påbud af Arbejdstilsynet, er den forpligtet til at rette op på de områder, påbuddet omhandler. Finder virksomheden ikke påbuddet berettiget, er der mulighed for at klage til Arbejdstilsynet. Klagen skal foreligge senest 4 uger, efter påbuddet er modtaget.

Arbejdstilsynet har herudover mulighed for at pålægge virksomheder en rådgivningspligt. Sker det, vil virksomheden være forpligtet til at modtage rådgivning fra en autoriseret rådgiver for at rette op på brud på arbejdsmiljøloven.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg får en arbejdsskade?

Alle danske arbejdsgivere har pligt til at sikre medarbejderne i virksomheden mod skader, som sker på baggrund af deres arbejde. Sikringspligten gælder for alle medarbejdere, uanset om der er tale om en midlertidig eller en fast ansættelse.

Samtidig skal virksomheder være tilmeldt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der blandt andet dækker i tilfælde af løfteskader og sygdomme, som er forårsaget på baggrund af arbejdsmiljøet eller det specifikke arbejde, medarbejderen udfører.

Udsættes en medarbejder for en arbejdsulykke, skal arbejdsgiveren melde det til Arbejdstilsynet, senest 9 dage efter den første fraværsdag. Er der tale om en dødsulykke, skal dette anmeldes indenfor 48 timer. Hvis ikke anmeldelsesfristerne overholdes, risikerer virksomheden eller ejeren at blive straffet med en bøde.

Hvis ikke virksomheden har tegnet den lovpligtige ulykkesforsikring, kan virksomheden eller ejeren bliver underlagt at skulle betale erstatning til medarbejderen af egen lomme, ligesom der vil blive udstedt en bøde.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg oplever et dårligt arbejdsmiljø?

Et dårligt arbejdsmiljø har afgørende betydning for, om du trives, når du er på arbejde. De seneste år er der kommet mere og mere fokus på arbejdsmiljøet, men der er stadig mange arbejdspladser, der har problemer med arbejdsmiljøet.

Der kan både være fysiske og psykiske årsager til et dårligt arbejdsmiljø, og det kan være svært at gøre noget ved på egen hånd. Hvis du oplever problemer med stress, mobning, sexchikane, ringe arbejdsvilkår eller andet, der belaster arbejdsmiljøet, er det vigtigt, at du gør opmærksom på det.

Det er ledelsen, som har det overordnede ansvar for, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt, men det er ikke altid nemt at tale direkte med dine ledere om det – særligt ikke, hvis du står alene.

Du kan gøre følgende, hvis du oplever et dårligt arbejdsmiljø:

  • Hvis der er en arbejdsmiljørepræsentant, bør du tage fat i vedkommende. Det er arbejdsmiljørepræsentantens ansvar at tage hånd om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
  • Alliér dig med dine kollegaer, hvis de også oplever, at arbejdsmiljøet på den ene eller anden måde er usundt – det er nemmere at gøre opmærksom på, når I er flere.
  • Hvis du oplever mobning på arbejdspladsen, kan du ringe til Arbejdstilsynets hotline, hvor du kan få hjælp og vejledning.
  • Bliver der ikke gjort noget ved arbejdsmiljøet, selvom du og dine kollegaer har gjort jeres for at gøre opmærksom på forholdene, kan I anonymt klage til Arbejdstilsynet.