Videoovervågning: formål, adgang og opbevaring
Skeln mellem kameraer i hjemmet, virksomheden og boligforeningen. Afklar lovligt område, information og sletning.
Fagligt gennemgået af Mads Lykke Kofod Hansen Advokat og afdelingsansvarlig for Erhverv
Udgivet af Nemadvokat · Opdateret
Videoovervågning skal vurderes efter både reglerne om tv-overvågning og, når de finder anvendelse, databeskyttelsesreglerne. Et skilt gør ikke i sig selv enhver overvågning lovlig.
Hvem overvåger hvad?
Privatpersoner, virksomheder og boligforeninger har forskellige rammer. Et kamera ved en privat bolig må ikke uden videre optage naboens grund eller områder med almindelig færdsel. Afklar formål og kameravinkel, før kameraet monteres.
En virksomhed skal blandt andet vurdere lovligt behandlingsgrundlag, nødvendighed og proportionalitet. Begræns optagelserne til det relevante område, og informér de berørte efter de gældende regler. Ansatte kræver særlig opmærksomhed.
Adgang og sletning
Begræns adgangen til optagelserne og beskyt dem mod uvedkommende. For kriminalitetsforebyggende tv-overvågning gælder som udgangspunkt en seneste slettefrist på 30 dage, men materialet skal slettes tidligere, hvis der ikke længere er et sagligt behov. Konkrete tvister kan begrunde særlige undtagelser.
Del ikke optagelser offentligt for at udpege en formodet gerningsperson. Vurder i stedet lovlig videregivelse, eksempelvis til politiet, efter reglerne.
Før I går i gang
Beskriv formål, områder, adgang, information og slettefrister. En boligforening bør bruge Datatilsynets særlige vejledning for foreninger frem for at kopiere en virksomheds løsning.
Kilder: Datatilsynets vejledninger om tv-overvågning og tilsyn om opbevaring og sletning.