Der gælder flere regler for, hvordan man kan donere til velgørende formål. Det er især vigtigt, at man har styr på reglerne i forhold til skattefradrag og testamente. I denne artikel kan du læse mere om, hvilke regler der gør sig gældende, når du skal donerer til velgørende formål.

Når man ønsker at donere til et velgørende formål, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke regler der gælder for donation. Dette gælder blandt andet i forbindelse med fradrag, og hvor mange penge du må donere som enten virksomhed eller privatperson mv.

Har du styr på, hvor meget fradrag du kan få, hvis du donerer til velgørende organisationer, fonde, foreninger mv.? Hvis ikke, så er der god grund til at læse med herunder, hvor vi forklarer de mest gængse regler for donationer.

 

 

I nedenstående afsnit kan du læse mere om, hvilke regler der gælder for donationer til velgørende organisationer herunder fradragsregler, testamente regler mm.

 

Hvad betyder donation?

Donation kommer af det latinske ord donere ”give”. Når man giver en donation, vil det altså sige, at man giver penge eller varer for at hjælpe en organisation eller person.

 

Hvordan får man fradrag, hvis man ønsker at donere?

Hvis du som privatperson eller virksomhed ønsker at give en donation til en velgørende organisation, en fond eller lignende, kan du få et fradrag. Dog skal du opfylde nogle krav, førend det kan lade sig gøre.

 

For privatpersoner

Det er op til SKAT at vurdere, om du har krav på skattefradrag for gaver og bidrag til velgørende foreninger. Når du donerer til en velgørende forening, skal du oplyse dit cpr-nummer til foreningen. På den måde kan foreningen indberette dit bidrag til Skattestyrelsen, så du kan få dit fradrag. Du kan som oftest oplyse dit cpr-nummer på foreningens hjemmeside eller ved at ringe til dem.

Vigtige punkter ifm. skattefradrag ved donationer

  • Du får automatisk dit fradrag, hvis du har givet foreningen dit cpr-nummer.
  • Du kan få fradrag for både små og store beløb.
  • Du kan højst få fradrag for 17.000 kr. i 2021.
  • Du får ikke fradrag for kontingenter og varekøb.
  • Såfremt du giver gaver eller donerer til forskning, vil du få fradrag for alle beløb.
  • Fradragets værdi er ca. 26 %. Det betyder, at hvis du giver 100kr. i donation, vil du spare ca. 26 kr. i skat.

 

For virksomheder og selskaber

Ligesom privatpersoner kan virksomheder og selskaber også få fradrag for bidrag til en velgørende organisation. Satsen på fradraget afhænger dog af, om der er tale om en personlig virksomhed eller et selskab.

For personlige virksomheder – dvs. enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber – gælder den samme sats som for privatpersoner. Det betyder, at disse virksomhedstyper højst kan få fradrag for 17.000 kr. (2021).

Selskaber – dvs. anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) – kan derimod få skattefradrag for bidrag til velgørende organisationer for op til 15 % af selskabets skattepligtige indkomst.

Selskaber har desuden også mulighed for at trække bidrag fra som reklame- eller markedsføringsudgifter. Det gælder eksempelvis, hvis selskabet får en reklameydelse i forbindelse med et samarbejde f.eks. ved at markedsføre et produkt ved at reklamere med, at en del af omsætningen går til et velgørende formål. I den forbindelse kan selskabet som hovedregel være berettiget til at få skattefradrag for donationen. Det skyldes, at selskabet gør donationen til en del af dets drift gennem markedsføring, da formålet med donationen er at opnå salg af ydelser eller varer.

Både selskaber og virksomheder skal oplyse deres CVR-nummer til den velgørende organisation, som de ønsker at donere til. Derefter vil organisationen indberette donationen til SKAT. Det er desuden vigtigt, at virksomheden eller selskabet husker at gemme dokumentation for, at de har doneret til et velgørende formål.

 

Særlige regler for gaver og pengebeløb, der skal gives i mindst 10 år

Hvis du aftaler med foreningen, at du donerer et bestemt beløb hvert år i 10 år, gælder der andre regler for fradrag. Dette kaldes også for et gavebrev – læs mere om dette nedenfor.

Som privatperson kan du få et skattefradrag på højst 15 % af din personlige indkomst med tillæg af din positive nettokapitalindkomst. Beløbet vil automatisk komme med på din forskuds- og årsopgørelse.

Dog gælder det, at følgende krav overholdes, før dette kan lade sig gøre:

  • Aftalen skal være skriftlig.
  • Der må ikke være krav om en modydelse.
  • Aftalen skal løbe i mindst 10 år.
  • Dit navn og cpr-nummer skal fremgå af aftalen.
  • Foreningen skal være en godkendt forening.

Det er vigtigt, at du indgår en skriftlig aftale med foreningen om jeres aftale. Her skal både foreningens og gavegiverens navn samt cpr-nummer angives.

 

Bindende aftale

Det er værd at huske på, at aftalen mellem foreningen og gavegiveren er bindende, hvorfor man er forpligtet som gavegiver til at betale det, der er aftalt. Hvis ikke du som gavegiver overholder jeres aftale, kan foreningen vælge at retsforfølge dig, så de kan få deres betaling.

Hvis ikke foreningen vælger at retsforfølge dig, har Skattestyrelsen mulighed for at kræve, at du betaler den skat, som du dermed har sparet ved at indgå aftalen.

Dertil er det vigtigt at pointere, at man ikke kan flytte sin aftale til en anden forening. Nedenfor kan du se en forklaring på, hvad der sker hvis du enten har betalt for lidt eller for meget i løbende årlig ydelse i år.

 

Du har betalt for lidt

Hvis du har betalt for lidt i forhold til, hvad I havde aftalt, gælder det, at du først kan få fradrag for restbeløbet næste år.

 

Du har betalt for meget

Hvis du har betalt for meget i forhold til, hvad I havde aftalt, gælder det, at du kun får fradrag, for det I havde aftalt.

Hvis du opdager dette inden nytår, har du mulighed for at aftale med foreningen, at det overskydende beløb anses som en gave uden binding i året. Herefter vil foreningen skulle indberette det til Skattestyrelsen, som derefter vil skrive beløbet på din årsopgørelse.

Hvis du opdager det efter nytår, har du mulighed for at aftale med foreningen, at I enten anser det som overskydende beløb for acontobetaling for det nye år, eller at du får det overskydende beløb tilbage.

Uanset hvad du vælger at gøre, gælder det, at foreningen indberetter ændringen, da du ikke selv kan ændre eller oplyse det rigtige beløb på årsopgørelsen.

 

Hvad vil det sige at være en ”godkendt forening”?

SKAT stiller nogle krav til foreninger som skal overholdes, før foreningen kan blive godkendt og dermed modtage gaver, som er fradragsberettiget. Disse krav er følgende:

  • Foreningen skal have en årlig indtægt på minimum 150.000 kr.
  • Foreningen skal have en demokratisk bestyrelse.
  • Foreningen skal modtage mere end 100 gavebeløb på minimum 200 kr. om året.
  • Foreningen skal have mindst 300 kontingentbetalende medlemmer.

Overholder foreningen ovenstående krav, kan foreningen anses af SKAT som en godkendt forening. Dertil skal foreningen ifølge Ligningsloven §8A stk. 2 være en almenvelgørende forening eller have et formål, som kan karakteriseres som nyttigt.

På SKAT’s hjemmeside kan du finde en oversigt over de godkendte foreninger, der giver fradragsret til gavegiveren. Se listen her.

 

Hvordan donerer man?

Det er forskelligt fra den ene velgørende organisation til den anden, hvordan du kan donere til organisationen. Hos nogle organisationer kan du f.eks. donere via gavebrev, bankoverførsel, via dit testamente, telefonopkald osv. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige måder, hvorpå du kan donere til velgørende organisationer.

 

Donation via gavebrev

Ofte vil du have mulighed for at donere til en velgørende organisation via et gavebrev. Det betyder, at du indgår en 10-årig gavebrevsaftale med den pågældende organisation. På den måde kan du få skattefradrag på dit bidrag til op til 15.000 kr. om året.

Alternativt kan du vælge at få fradrag på op til 15% af din årsindkomst – altså, din personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Du får altså den fordel, at du får fuldt skattefradrag, for den støtte du giver via gavebrevet sammen med de donationer, du donerer på almindelig vis.

Tekniske detaljer om gavebrev og skattefradrag

  • For indtægter over 100.000 kr. kan der højst fradrages 15 % af årsindkomsten.
  • For indtægter under 100.000 kr. kan der fradrages op til 15.000 kr. pr. år.
  • Det er ikke muligt at træde ud af aftalen i løbet af de 10 år, da aftalen er bindende.
  • Beløbet opkræves enten månedligt, kvartalsvis eller helårligt alt efter, hvad du har aftalt med organisationen.

 

Donation via bankoverførsel, MobilePay eller sms

 

Bankoverførsel

Mange velgørende organisationer skriver på deres hjemmeside, at man kan donere til dem via en bankoverførsel. De vil oftest oplyse registrerings- og kontonummer på deres hjemmeside, hvorfor din overførsel vil foregå fuldstændig ligesom en almindelig overførsel.

 

MobilePay

I nyere tid er det blevet muligt at donere til velgørende organisationer via MobilePay. Såfremt du ønsker skattefradrag, når du donerer via MobilePay, skal du tage et screenshot af den kvittering du får og sende den til den pågældende organisation sammen med dit cpr-nummer.

 

SMS

Du har oftest også mulighed for at donere via en SMS til organisationen. Organisationens nummer vil typisk være oplyst på deres hjemmeside. Her skal du være opmærksom på, at der ikke gives fradrag for donationer givet via SMS.

De fleste organisationer tilbyder flere muligheder, hvorpå du kan donere til dem. Dog er det ikke alle organisationer, der tilbyder alle metoder, hvorfor det er vigtigt, at du undersøger den enkelte organisations hjemmeside, så du kan se, hvordan du kan donere til dem.

 

Donation via testamente

Ønsker du at donere til en velgørende organisation, kan du gøre det ved at skrive dette ind i dit testamente. På den måde kan dit dødsbo måske spare boafgift, hvilket betyder, at der kan blive mere til dine arvinger samtidig med, at du støtter en god sag. Dette kaldes for 30 %-løsningen.

 

Hvad betyder 30 %-løsningen?

I flere tilfælde kan det betale sig at donere en del af din arv til en velgørende organisation. Det skyldes, at en lang række fonde, foreninger, organisationer og lignende med et almennyttigt formål er fritaget for at betale boafgift, mens visse af dine arvinger skal. Dine arvinger vil derfor skulle betale mindre i arveafgift og vil i stedet modtage en større kontant arv (nettoarv). Dette sker samtidig med, at den velgørende organisation modtager en del af arven.

Løsningen fungerer på den måde, at du kun giver 70% af din arv til dine arvinger og samtidig giver 30% af din arv til den velgørende organisation. Dette skal indskrives i dit testamente. Dertil skal der indskrives, at de 30% kun skal gives til den pågældende velgørende organisation, såfremt denne accepterer også at betale de øvrige arvingers arveafgift.

 

Skal jeg benytte mig af 30%-løsningen?

Selvom 30%-løsningen ofte kan være en fordel i mange tilfælde, er det værd at overveje, om løsningen nu også fungerer for dig i din specifikke situation.

30%-løsningen vil primært være en fordel for dig, såfremt du kun efterlader dig arvinger, som skal betale den høje arveafgift på 36,25 %. Dem, der skal betale denne høje arveafgift, er søskende, niecer, nevøer og andre. Dertil kan løsningen også være relevant for dig, hvis du efterlader dig en arv på 2.500.000 eller derover.

Ægtefæller og registrerede partnere skal betale 0% i arveafgift, og børn, børnebørn og samlevere (i mere end 2 år) skal betale 15 % i arveafgift.

 

Donationer til partier eller politikere  

Ønsker du at støtte et parti eller en politiker f.eks. i forbindelse med en valgkamp, bør du være opmærksom på, hvilke regler der gør sig gældende herom. Selvom støtte til enten et parti eller en politiker kan ydes på lige vilkår, er der forskel på, hvordan dit bidrag behandles rent skattemæssigt. Dertil er der regler for fradrag, som afhænger af, om det er en fond, en forening, en privatperson eller en virksomhed, som donerer.

 

Donation/bidrag til et parti

Hvis et politisk parti modtager økonomisk støtte fra enten privatpersoner, virksomheder, foreninger osv. vil støtten være skattefri for partiet. Disse tilskud og donationer mv. bliver ikke anset som en erhvervsmæssig indtægt for det politiske parti ifølge Skattestyrelsen, hvorfor partiet ikke vil skulle betale skat af de tilskud eller donationer, som de får. De får altså 100 % gavn af donationen.

 

Donation/bidrag til en politiker

Hvis en bestemt politiker modtager donationer fra enten virksomheder, foreninger eller privatpersoner, gælder der andre regler. Donationer direkte til den enkelte politiker skal beskattes som personlig indkomst, hvorfor den enkelte politiker ikke vil få 100 % gavn af donationen. Det skyldes, at Skattestyrelsen får en større andel af donationen udleveret til dem.

 

Støtteannoncer

I forbindelse med en valgkamp vil man oftest finde annoncer fra diverse politikere i forskellige aviser og dagblade. Støtter man en politiker gennem disse annoncer, vil politikeren også blive beskattet af dette. Omvendt vil en politiker ikke blive beskattet, såfremt der er tale om en artikel, der ikke har til formål at profilere en bestemt politiker og som har et orienterende formål.

 

Fradragsregler

Som sagt er der forskel på, hvilke fradragsregler der gør sig gældende, afhængig af om det er en forening, en virksomhed eller en privatperson, der donerer. Nedenfor følger en gennemgang ad de forskellige fradragsregler.

 

Foreninger og fonde 

Foreninger og fonde har ikke ret til fradrag for bidrag eller donationer. Bidrag eller donationer til politiske formål anses ikke som værende almennyttige eller almengørende.

 

Virksomheder 

Ligesom foreninger og fonde vil en virksomhed ikke have fradragsret, hvis denne vælger at støtte et politisk parti eller en enkelt politiker. Det skyldes, at virksomhedens omkostninger i forbindelse med donationer og bidrag til partier eller politikere ikke anses for driftsomkostninger.

 

Privatpersoner 

En privatperson har fradragsret, hvis denne vælger at donere til godkendte almengørende og almennyttige foreninger, fonde mv. Dog anses politiske formål og politiske partier ikke som almengørende eller almennyttige, hvorfor en privatperson ikke kan få fradrag for disse donationer, såfremt vedkommende vælger at donere til et politisk parti eller en bestemt politiker.

På baggrund af ovenstående er det vigtigt, at man som bidragsyder har styr på, hvilke skatte- og fradragsmæssige regler der gør sig gældende, når man ønsker at donere eller give et bidrag til et politisk parti eller en bestemt politiker.

 

Alternativ til donation – sådan laver du en indsamling

Ønsker du at støtte eller bidrage til en velgørende organisation uden at bruge ovenstående muligheder, kan du alternativt vælge at starte en indsamling til foreningen. Dog skal du være opmærksom på, at der gælder flere regler i forhold til, hvornår en indsamling er privat, og hvornår den ikke er, hvornår man skal søge om tilladelse til indsamlingen, og hvornår man ikke skal.

 

Hvordan starter man en indsamling?

Ønsker du at starte en indsamling, skal du først og fremmest undersøge, om du skal anmode om tilladelse til indsamlingen først.
Hovedreglen er, at såfremt du i din indsamling beder om bidrag, donationer eller støtte, så skal du have en tilladelse til at samle ind.

Du skal søge om indsamlingstilladelse via Indsamlingsnævnets hjemmeside.

Dog er der flere typer af indsamlinger, der ikke kræver tilladelse, selvom du eventuelt beder om donationer, bidrag eller støtte:

  • Indsamlinger til støtte for politiske partier
  • Almennyttige lotterier
  • Indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs møder eller gudstjenester, som forestås af vedkommende mødearrangør eller trossamfund.
  • Indsamlinger foretaget blandt juridiske personer
  • Indsamlinger af brugte ting af ringe værdi f.eks. til et loppemarked
  • Private indsamlinger, hvor opfordringen henvendes til bekendte, venner og familie, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet.

Ovenstående punkter er dermed ikke omfattet af indsamlingsloven.

 

Private indsamlinger

Hvis din indsamling er privat, skal du ikke anmode Indsamlingsnævnet om tilladelse. En indsamling er privat, hvis den kun opfordrer indsamlerens bekendte, venner eller familie, som har en særlig tilknytning til indsamlingsformålet.

En privat indsamling kan f.eks. være:

  • En indsamling blandt medlemmerne i en forening eller en klub til fordel for foreningen eller klubben.
  • En indsamling blandt kollegaer til en anden kollega.
  • En indsamling i et lokalsamfund til et formål, som lokalbefolkningen har en generel interesse i.

Det er vigtigt at understrege, at en indsamling på internettet eller via sociale medier, som udgangspunkt ikke er en privat indsamling. Du kan heller ikke gøre en indsamling privat ved f.eks. at oprette en gruppe på Facebook.

 

Hvordan laver man en indsamling på Facebook?

Selvom du ikke kan lave private indsamlinger på Facebook, kan du stadig lave en indsamling til f.eks. en velgørende forening via Facebooks side ”Fundraisers”. Herunder følger en guide til, hvordan du opretter en indsamling til en velgørenhedsorganisation på Facebook.

  1. Gå ind på Fundraisere i menuen til venstre i dine nyheder.
  2. Klik derefter på Indsaml penge.
  3. Vælg Velgørenhedsorganisation eller Nonprofitorganisation.
  4. Vælg herefter den velgørenhedsorganisation, du ønsker at indsamle til.
  5. Vælg et coverbillede og indtast oplysninger om fundraiseren.
  6. Klik til slut på Opret.

 

Hvordan laver man en lovlig indsamling?

Ønsker du at lave en indsamling, er det vigtigt, at du overholder de gældende regler herom. Det er derfor vigtigt, at du, inden du begynder din indsamling, undersøger, om du skal ansøge om indsamlingstilladelse eller ej.

I Danmark gælder det, at alle indsamlinger skal have en godkendt indsamlingstilladelse fra Indsamlingsnævnet.

Overholder man ikke reglerne herom og sørger for at få en godkendt tilladelse, kan det give bødestraf, hvis man alligevel laver en indsamling, selvom den ikke er godkendt. Det gør nemlig din indsamling ulovlig, hvorfor Indsamlingsnævnet kan anmelde din indsamling til politiet.

Overtrædelse af reglerne i indsamlingsloven straffes med bøde jf. Indsamlingslovens §16, stk. 1.

Du skal blandt andet ansøge om indsamlingstilladelse, hvis du ikke kender, eller har særlig tilknytning til den personkreds, du vil samle ind til, eller du indsamler ting af værdi. Det er værdien af den enkelte ting, der afgør, om indsamlingen kræver en tilladelse.

Ønsker du at støtte en indsamling, kan du finde en liste over godkendte indsamlinger på Indsamlingsnævnets hjemmeside.

 

Hvordan ansøger man om tilladelse til indsamling?

Når du skal søge om indsamlingstilladelse, skal du gøre det via Indsamlingsnævnets hjemmeside. Dertil er det et krav, at du ansøger om tilladelse senest to uger, inden indsamlingen starter. Din tilladelse gælder op til ét år ad gangen. Hvis du ønsker at indsamle i længere tid, skal du ansøge om en ny tilladelse.

På Indsamlingsnævnets hjemmeside kan du finde de forskellige blanketter, som du skal udfylde, når du skal søge om indsamlingstilladelse. Du kan også finde vejledninger til udfyldelse af blanketterne på samme side.

Der findes to blanketter på Indsamlingsnævnets hjemmeside; én henvendt til at søge efter §3 i Indsamlingsloven, og én henvendt til at søge efter §4 i Indsamlingsloven. Fælles for begge blanketter er, at de inklusiv eventuelle bilag, indsendes med digital post til Civilstyrelsen via enten virk.dk eller e-Boks. Har man ikke mulighed for at indsende blanketten elektronisk, kan den sendes med fysisk post til Indsamlingsnævnets adresse, som kan ses på deres hjemmeside.

 

Koster det noget at ansøge om tilladelse?

Du skal være opmærksom på, at der er et gebyr for at ansøge om indsamlingstilladelse. Det er forskelligt, hvad gebyret er for ansøgning af din tilladelse. På Indsamlingsnævnets hjemmeside kan du finde taksterne for 2021.

Der kan desuden gå op til 48 timer, før du modtager din godkendelse fra Indsamlingsnævnet. Dog kan du, så snart du har fået din tilladelse, begynde indsamlingen.

Når du har fået din indsamlingstilladelse, kan du f.eks. bruge en indsamlingsplatform til at oprette selve indsamlingen. Dog er det en god idé altid at undersøge platformen, inden du benytter dig af den. På den måde er du sikker på, at din indsamling foregår lovligt og ordentligt.

Når du er færdig med din indsamling, skal du sende et regnskab over indsamlingen til Indsamlingsnævnet senest 6 måneder efter, indsamlingen er afsluttet.