Hvordan skal du forholde dig, når naboens hund atter engang har sneget sig ind på din grund for at besørge græsplænen? Og hvilke ansvarsområder følger med, når du udvider familien med et nyt, firbenet medlem? Bliv klogere på, hvilke regler du ifølge hundeloven er forpligtet til at overholde, når du anskaffer dig en hund i Danmark.

OBS: Denne artikel er udelukkende informativ. Hundeloven er ikke et retsområde, vi beskæftiger os med.

Hundeloven er et sæt regler, der definerer, hvilket ansvar og hvilke forpligtelser, der fører med, når du udvider familien med en hund. Det er vigtigt, at du kender til de forskellige punkter, da det som hundeejer er dit ansvar, at hunden ikke forvolder skader på andre personer, dyr eller ejendomme.

I denne artikel får du de mest væsentlige punkter fra hundeloven serveret i et letforståeligt sprog, så der ikke er noget at være i tvivl om. Det er eksempelvis vigtigt, at du ved, hvornår hunden skal holdes i snor, samt hvilke hunderacer der er ulovlige, før du anskaffer dig en hund.

 

 

Samtidig er det en god idé at kende til dine rettigheder, inden du beslutter dig for at tage sagen i egen hånd, når naboens hund for 117 gang strejfer rundt på din grund uden opsyn. Handler du for drastisk, risikerer du nemlig, at det er dig, der får en bøde.

 

Hvad er hundeloven?

Først og fremmest er det væsentligt at forstå, hvad hundeloven i grunden er, og hvorfor den er nødvendig. Helt konkret består hundeloven af et sæt regler, som regulerer det ansvar og de forpligtelser, der følger med, når du vælger at anskaffe en hund.

Selvom hunde er søde og nuttede – og efter sigende menneskets bedste ven – er der stadig tale om dyr med instinkter. Derfor følger de ikke altid de retningslinjer for almen pli, vi mennesker har vedtaget, skal gøre sig gældende, når vi færdes blandt andre.

Derfor er der vedtaget en række regler for, hvilket ansvar og hvilke forpligtelser, du påtager dig, når du erhverver en hund. Det er dem, der udgøre hundeloven, og hvis du ikke allerede er bekendt med indholdet, får du i nedenstående afsnit indblik i de vigtigste regler.

 

Er det nødvendigt at tegne en ansvarsforsikring?

Ifølge hundeloven er det et krav, at du tegner en ansvarsforsikring, når du har hund. Hvis din hund forvolder skade på personer, dyr eller ejendele, er det ansvarsforsikringen der dækker. Der er derfor ikke stor forskel på den ansvarsforsikring, du tegner, når du køber en bil, bortset fra, at der her er tale om et levende væsen.

Ansvarsforsikringen er påkrævet, så du altid har mulighed for at betale erstatning, i tilfælde af at din hund laver ballade. Vær desuden opmærksom på, at ansvarsforsikringen ikke dækker, når din hund bliver syg eller kommer til skade. Her skal du i stedet tegne en sygeforsikring.

 

Hvilke hunderacer er ulovlige?

ulovlige hunderacerIfølge hundeloven er der flere hunderacer, som ikke er lovlige. Når du anskaffer dig en hund, er det din pligt at sikre dig, at hunden ikke tilhører en af de racer, som er forbudte i Danmark. Du bør derfor undersøge racen grundigt, før du erhverver en hund.

Selv, hvis der blot er tale om en krydsning, hvor den forbudte race indgår, kan politiet kræve, at hunden bliver aflivet. Dertil kan du blive straffet med en bøde. Dette gælder, også selvom der er tale om en sød og velopdragen hund, der aldrig har forvoldt skade på mennesker, dyr eller ejendele.

 

De forbudte hunderacer i Danmark er følgende:

  • Pitbull terrier
  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Tosa inu
  • Fila brasileiro
  • Dogo argentino
  • Amerikansk bulldog
  • Boerboel
  • Sydrussisk ovtcharka
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Sarplaninac
  • Kangal
  • Tornjak

Alle ovenstående hunderacer er ulovlige at eje i Danmark. Det samme gør sig gældende for hunde, der er krydsninger, hvor racerne indgår. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om en af de ulovlige hunderacer eller en krydsning heraf, er det hundeejeren, der skal kunne dokumentere, at det ikke er tilfældet.

Har du erhvervet en af de forbudte hunderacer før d. 17. marts 2010, hvor loven trådte i kraft, må du gerne beholde den. Dette gælder dog ikke for Pitbull terrier og Tosa inu, som har været ulovlige i Danmark siden 1991.

 

Krav i tilfælde af, at du har erhvervet en ulovlig hunderace

Hvis du har erhvervet en af de øvrige ulovlige hunderacer, før reglen trådte i kraft, har du pligt til at overholde en række krav:

  • Hunden skal føres i fast snor med en maksimal længde på to meter på offentlige områder, hvor der er åbent for almindelig færdsel.
  • Hunden må ikke bortgives eller videresælges.
  • Hunden skal være iført en lukket og funktionel mundkurv.

Hvis du har erhvervet en hund, som hører under de ulovlige hunderacer, efter d. 17. marts 2010, skal den aflives, og du får en bøde. Det gælder også, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt hunden tilhører en af de pågældende racer eller en krydsning heraf. Dog medmindre du kan dokumentere, at det ikke er tilfældet.

 

Hvor langt ude må min hund være beslægtet med en ulovlig race?

Hvis du køber en blandingsrace, er det relevant at vide, hvor langt ude din hund må være beslægtet med en ulovlig hunderace. I de fleste tilfælde vil der være tale om en konkret vurderingssag, når racen ikke kan bestemmes.

I realiteten bør du undgå at købe en hund, hvis du ikke er i stand til at fastslå de racer, den er krydset mellem. Der er nogle tommelfingerregler, du kan bruge, hvis du vil være sikker på, at politiet ikke kan kræve, at din hund bliver aflivet.

 

Vil du være sikker på, at din hund ikke er ulovlig, bør du tage følgende forholdsregler:

  • Du bør sikre dig dokumentation i form af en stamtavle, hvis hunden har træk, der kan minde om en af de ulovlige hunderacer.
  • Du bør sikre dig, at hunden har så få fællestræk med en ulovlig hund, at den ikke kan kategoriseres som en krydsning med en af de ulovlige racer.

Hvis du er i tvivl, fordi hundens ophav ikke kan dokumenteres, bør du finde en anden hund. Dette gælder, også selvom hunden er sød og vil passe perfekt sammen med resten af familien. Du risikerer en ubehagelig overraskelse, hvis politiet fatter mistanke, og du ikke har dokumenterne i orden.

 

Må andre aflive min hund, hvis den strejfer omkring på deres grund?

Det lyder måske som et absurd spørgsmål, men ikke desto mindre er det først indenfor de seneste år, at det ikke længere er tilladt for andre at aflive din hund, hvis den har bevæget sig ind på vedkommendes grund. Andre må ikke blot skyde din omstrejfende hund, hvis den uden opsyn har bevæget sig ind på vedkommendes grund.

Det skete, da Folketinget d. 11. juni 2014 vedtog en ændring af hundeloven. Denne ændring medførte blandt andet, at det ikke længere er tilladt for andre at aflive din hund, hvis den har forvildet sig ind på deres grund. Lovgivningen trådte i kraft d. 1. juli 2014, og den er stadig gældende den dag i dag.

Dog er det værd at være opmærksom på, at der er visse undtagelser, der gør, at andre har lov til at aflive din hund. Hvis din hund angriber eller udgør en overhængende fare for andre personer eller husdyr, er det tilladt for andre at aflive din omstrejfende hund.

Det væsentlige i denne sammenhæng er, at vedkommende, der eventuelt afliver din hund, skal kunne dokumentere, at personen handlede i nødværge. Det er derfor denne persons ansvar at føre bevisbyrden. Hvis vedkommende får medhold i sin sag, vil din ansvarsforsikring dække eventuelle skader. Denne ansvarsforsikring er lovpligtig, hvis man ejer en hund.

 

Hvad har andre så lov til at gøre, hvis din hund strejfer på deres grund?

Selvom det ikke er tilladt for andre uden videre at aflive din hund, hvis den strejfer omkring på vedkommendes grund, kan vedkommende dog godt tage andre drastiske midler i brug. Det er eksempelvis tilladt for vedkommende at indfange din hund eller jage den væk.

Hvis vedkommende indfanger hunden, har de pligt til at underrette enten dig som hundens ejer eller politiet indenfor 24 timer. Samtidig har de ansvar for at fodre din hund og give den vand, så den ikke sulter eller tørster i vedkommendes varetægt.

Tidligere kunne man forlange at få udbetalt en erstatning af dig som hundens ejer, før de udleverede den til dig, men det er ikke længere tilladt. Det betyder imidlertid ikke, at det ikke har konsekvenser for dig som hundens ejer.

Hvis din hund har udvist aggressiv adfærd, trængt ind i andres bolig eller forårsaget skade herpå, kan du som ejer blive straffet med en bøde. Dertil kan vedkommende kræve en erstatning, som dækkes af din ansvarsforsikring.

 

Hvornår kan jeg kræve erstatning?

Hvis en andens hund forvolder skade på dig selv, dine husdyr eller dine ejendele, kan du kræve erstatning. I Danmark er der erstatningspligt, hvis hunden nedtræder eller fortærer bevoksning, beplantning eller afgrøder på din grund. Det samme gælder, hvis hunden ødelægger havemøbler eller andre genstande, når den befinder sig på din grund.

Hvis du vil gøre krav på en erstatning, skal du meddele det til det forsikringsselskab, som ejeren har tegnet ansvarsforsikringen hos. Det er dem, der vil behandle sagen og udbetale erstatningen til dig, hvis de mener, der er belæg for det.

I den forbindelse skal du hurtigst muligt sørge for at dokumentere de skader, sagen drejer sig om. Dertil skal du anmelde det til politiet og sikre dig kontaktoplysninger på eventuelle vidner til den episode, du søger erstatning for.

 

Hvad sker der, hvis min hund bider?

Som hundeejer er det dig, der har ansvaret for din hund. Det er derfor dit ansvar at tage de forholdsregler, som er nødvendige, for at hunden ikke forvolder skader på andre mennesker, dyr, ejendele eller ejendomme.

Skambider en hund et andet menneske eller dyr, skal den ifølge hundeloven aflives. Det er politiet, der sørger for, at dette sker. I den forbindelse er det relevant at vide, hvordan et skambid defineres, da det er væsentligt at kende til forskellen mellem et ‘almindeligt’ bid og et skambid.

 

Ifølge hundeloven defineres et skambid på følgende måde:

  • Flere dybe sår, som enten penetrerer ned i muskulaturen eller går dybt ned i underhuden. Det skal kunne ses, at der er tale om flere voldsomme bid.
  • Bidlæsioner, som medfører tab af væv.
  • Bidlæsioner, som medfører døden – eksempelvis hvis en hund rusker en anden hund til døde.

Der er dog undtagelser, hvor det ikke er aktuelt at aflive hunden. Det kan eksempelvis være, hvis hunden skambider en person, der er trængt ind på ejerens grund uden tilladelse og har opført sig truende, eller hvis biddet ikke kan defineres som et skambid.

I de enkelte tilfælde vil det blive vurderet, om hunden skal aflives, eller om ejeren skal have strenge påbud. Her er det ligegyldigt, om hundens ejer har handlet uagtsomt eller været skyld i hændelsen. Samtidig vil hundens ejer blive pålagt erstatningskrav, der skal dække de skader, som er forvoldt.

Herudover gælder reglerne ikke, hvis hunden skambider andre dyr end hunde, eksempelvis mus, rotter, fugle og andre. Det skyldes, at der i disse tilfælde ofte vil være tale om hundens naturlige jagtinstinkt, som ikke er et udtryk for farefuld eller truende adfærd.

Som udgangspunkt er der derfor ingen grund til at være urolig for, at din hund bliver aflivet, hvis en fremmed stikker hånden for langt frem og hunden kvitterer med et rap over nallerne. Der skal i langt de fleste tilfælde være tale om det, der i hundeloven defineres som skambid, før hunden risikerer at blive aflivet.

 

Hvad siger hundeloven om gøen?

Hundeloven regulerer en lang række forhold, der primært udgøres af situationer, hvor din hund kan være til gene eller forvolde skade på andre. Det gælder også for hundens gøen og hylen.

Hvis din hund forstyrrer naboerne med gøen eller hylen, kan vedkommende indgive en klage til politiet. Får naboen medhold i sin klage, vil politiet pålægge dig det ansvar, at du skal holde hunden indenfor. Har det ingen effekt, eller overholder du ikke påbuddet, kan politiet i stedet kræve, at hunden bliver fjernet helt fra ejendommen.

Men hvornår gør en hund meget, og hvor går smertegrænsen i forhold til naboens lydfølsomhed? Det kan være svært at definere, men der er i hundeloven opstillet en række scenarier, der beskriver de situationer, hvor naboen har ret til at indgive en klage.

 

En nabo kan klage over hundegøen eller -hylen i følgende situationer:

  • Hunden gør eller hyler i 30 minutter i træk i minimum 3 dage om ugen
  • Hunden gør eller hyler i 5 minutter i træk flere gange om dagen i minimum 3 dage om ugen
  • Hunden gør eller hyler under 5 minutter ad gangen, men i mere end 60 minutter sammenlagt i minimum 3 dage om ugen

Ovenstående scenarier er blot løse retningslinjer, der derfor ikke altid behøver at udløse et påbud. Det vil altid blive vurderet i de konkrete tilfælde, hvorvidt der reelt er tale om hundegøen, der retfærdiggøre et påbud, eller om naboen blot har trang til at brokke sig.

Hvis det er dig selv, der bliver forstyrret af gøen og hylen fra naboens hund, er det en god idé at kontakte ejeren først. Hvis problemet fortsætter, eller ejeren ikke er villig til at gøre en indsats for at stoppe det, kan du med god samvittighed tage fat i myndighederne.

 

Skal jeg registrere min hund?

Ifølge hundeloven er det påkrævet, at du registrerer og mærker din hund, før den bliver otte uger gammel. Typisk vil mærkning og registrering foregå hos dyrlægen, som er autoriseret til at udføre ID-mærker for hunden.

Du modtager registreringsattesten omkring to uger efter, at hunden er blevet registreret og mærket. Hvis du ikke modtager din registreringsattest, skal du kontakte Dansk Hunderegister, som varetager registret over danske hunde.

Udover den officielle registrering, er det vedtaget, at en hund skal bære halsbånd med skilt, fra den er omkring 4 måneder gammel. Skiltet skal indeholde informationer omkring ejerens navn og adresse. Mange vælger også at skrive telefonnummer, selvom det ikke er et krav, at det skal fremgå af skiltet.

Hvis du ikke har registreret din hund, har politiet pligt til at gøre det for dig. I det tilfælde vil registreringen blive gennemført for din regning. Det koster et gebyr 110 kr. at få din hund registreret og mærket, uanset om du gør det selv, eller politiet står for det.

 

Skal jeg holde min hund i snor?

Uanset, hvor velopdragen og sød en hund, du har, kan du ikke bare lade den løbe frit omkring, hvor du lyster. I byer og øvrige områder, hvor der er bymæssig bebyggelse, skal du ifølge hundeloven holde din hund i snor.hund i snor

Det gør sig gældende på alle steder, hvor der er almindelig færdsel – altså på gader, veje, stier, åbne pladser og lignende områder med offentlig adgang. Her skal hunden holdes i snor eller på anden måde følge en person, som har fuldt herredømme over den.

Hvis du undrer dig over, hvad det betyder, at du skal have fuldt herredømme over hunden, så er du ikke alene. Det er nemlig ikke beskrevet nærmere i hundeloven, hvad det vil sige, men ifølge tidligere domme er det nødvendigt, at hundeføreren skal være i stand til at standse hunden, så den ikke angriber dyr eller mennesker.

Det er derfor et krav, at snoren skal kunne gøres kort, så hunden kan holdes tæt ind til personen, der fører den. Vær opmærksom på, at reglerne kan variere fra kommune til kommune. Derfor kan der være forskellige regler for, om hunden skal gå med snor eller ej, afhængigt af hvor du befinder dig.

Du har ansvaret for din hund

Som hundeejer eller -fører er det dit ansvar, at hunden ikke forvolder skade på personer eller dyr. Dertil må den samtidig ikke være til gene for sine omgivelser på andre måder. Hvis din hund gør andre personer utrygge, bør den holdes i snor, ligegyldigt om det er tilladt at færdes uden.

Man kunne fristes til at tro, at reglen om, at hunden skal holdes i snor, ikke gælder for parker og skove, men det er ikke tilfældet. Også her har du pligt til at holde din hund til sig, så den ikke strejfer omkring. Der findes dog mere end 200 hundeskove i Danmark, hvor din hund må færdes frit uden snor.

Hvis du tager din hund med på stranden, må den løbe frit i vinterhalvåret, mens den skal være i snor fra april til og med september. Der er en del strande i Danmark, hvor det ikke er tilladt at medbringe hunde – heller ikke, selvom de er i snor. Du bør derfor sætte dig ind i reglerne for den pågældende strand, før du tager din hund med.