Konkurskarantæne

Mere om konkurskarantæne

1. Frifindelse af konkurskarantæne
2. Gode råd til at undgå konkurskarantæne
3. Ordbog

 

Frifindelse af konkurskarantæne

Advokat Mads Lykke Hansen vandt sag om konkurskarantæne
Hos NEMADVOKAT fører vi din sag om konkurskarantæne med henblik på frifindelse. Læs her, hvordan Advokat Mads Lykke Hansen fik frifundet en ejer, som var truet af konkurskarantæne.

 

Oplysninger i sagen

Selskab X blev i juni 2018 erklæret konkurs på grundlag af en konkursbegæring fra Gældsstyrelsen. I oktober 2018 gav skifteretten tilladelse til, at der kunne indledes konkurskarantænesag mod ejeren af selskabet, som har haft deltaget i ledelsen af selskabet senere end et år før fristdagen.

 

Kurators synspunkt

Kurator påstod, at sagsøgtes forretningsførelse i selskab X kunne karakteriseres som groft uforsvarlig. På baggrund heraf mente kurator, at sagsøgte skulle erklæres uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed og dermed pålægges konkurskarantæne.

Kurators påstand beroede på følgende:

• Manglende betaling af A-skat, AM-bidrag og moms
• Overtrædelse af bogføringsloven
• Opbyggelse af ulovlige kapitalejerlån
• Bevidst tilbageholdelse af aktiver

 

Manglende betaling af A-skat, AM-bidrag og moms

Kurator påpegede, at selskab X havde en gæld til SKAT ved konkursens indtrædelse på mere end 400.000 kr. som følge af manglende betaling af A-skat, AM-bidrag og moms.

På baggrund heraf påstod kurator, at sagsøgte havde udeladt at afregne moms, skat og afgifter i et betydeligt omfang, hvilket resulterede i et betydeligt kreditortab for SKAT.

Kurator påstod, at den manglende indbetaling til SKAT var en bevidst handling med henblik på at udbetale hele selskabets omsætning til sagsøgte selv eller som et ulovligt kapitalejerlån.

Kurator var af denne overbevisning, da selskab X var af simpel karakter, uden forbrug af vare eller administrative omkostninger. Den eneste udgift var til personaleomkostninger, hvor sagsøgte var den eneste ansatte.

Kurator gjorde samtidig gældende, at sagsøgte havde haft indgående kendskab til lovreglerne om A-skat, AM-bidrag og moms som følge af sagsøgtes erhverv.

 

Overtrædelse af bogføringsloven og ulovlige kapitalejerlån

Kurator påstod, at sagsøgte havde overtrådt bogføringslovens regler vedrørende manglende opbevaring af regnskabsmateriale, da sagsøgte ikke var i stand til at udlevere bilagsmateriale herom.

Det manglende bilagsmateriale medførte, at kurator ikke havde mulighed for at undersøge selskab X’s transaktionsspor.

Endvidere påstod kurator, at sagsøgte havde opbygget et væsentligt (ulovligt) kapitalejerlån i selv samme periode, hvor sagsøgte havde oparbejdet en væsentlig skattegæld.

 

Bevidst tilbageholdelse af aktiver

Kurator påstod, at sagsøgte bevidst havde tilbageholdt aktiver, som tilhørte selskab X. Påstanden herom skyldtes, at kurator fandt det usandsynligt, at alle aktiver, som var købt i 2017, skulle være gået i stykker. Dertil understøttede kurator sin påstand ved at påpege, at der forsat var garanti på aktiverne.

 

Sagsøgtes synspunkt

Advokat Mads Lykke Hansen gjorde det klart, at sagsøgte ikke havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, som kurator ellers påstod.

I modsvar til kurators påstand om, at sagsøgte skulle erklæres uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, påpegede advokat Mads Lykke Hansen, at sagsøgte havde forsøgt at genoprette selskab X’s drift.

På baggrund af ovenstående påstod advokat Mads Lykke Hansen, at sagsøgte skulle blive frifundet for konkurskarantæne.

Advokat Mads Lykke Hansens påstand beroede på følgende:

• Selskabets gæld var forsøgt indfriet på eget initiativ
• Skattegælden var ikke alene et udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse
• Bogføringslovens regler var blevet fulgt
• Ingen ulovlige kapitalejerlån – udelukkende almindelig løn
• Ingen bevidst tilbageholdelse af aktiver, da aktiverne var itu og derfor bortskaffet

 

Svar til manglende indbetaling til SKAT

I modsvar til kurators påstand om, at sagsøgte bevidst havde udeladt at afregne moms, skat og afgifter, gjorde advokat Mads Lykke Hansen det klart, at skattegælden ikke alene var et udtryk for groft uansvarlig forretningsførelse. Lige så kunne den manglende betaling til Skattestyrelsen ikke være et udtryk for en bevidst og misbrugslignende anvendelse af Skattestyrelsen som en kreditfacilitet.

Endvidere påpegede advokat Mads Lykke Hansen, at sagsøgte – på eget initiativ – forsøgte at imødekomme selskabets likviditetsmæssige problemer ved at undlade at udbetale løn. Dertil forsøgte sagsøgte at kontakte SKAT med henblik på at indgå en afdragsordning. Denne forespørgsel blev dog afvist af SKAT. Dette understøttede advokat Mads Lykke Hansens påstand om, at sagsøgte forsøgte at indfri selskab X’s gæld, hvorfor sagsøgte ikke bevidst havde forsøgt at undgå at betale skat.

 

Svar til overtrædelse af bogføringsloven

I modsvar til kurators påstand om, at sagsøgte havde overtrådt bogføringsloven, gjorde advokat Mads Lykke Hansen det klart, at sagsøgte havde fulgt bogføringslovens regler. Dermed havde sagsøgte ikke udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i henhold til manglende bogføring, som kurator fremlagde som argument.

Advokat Mads Lykke Hansen fremlagde, at sagsøgte havde bogført for hele 2017 og havde reelt afsluttet driften af selskab X pr. 31. december 2017. Dette havde kurator også kvitteret for overfor sagsøgte.

For 2018  var der alene tale om ganske få posteringer, hvoraf enkelte indbetalinger af fakturaer reelt vedrørte aktiviteter foretaget i sagsøgtes andet selskab (kaldet selskab Y). Indbetalingerne fra kunderne blev dog – fejlagtigt – foretaget til selskab X’s konto, selvom selskab Y tydeligt angav dets eget kontonummer på fakturaerne.

 

Svar til opbyggelse af ulovlige kapitalejerlån

I modsvar til kurators påstand om, at sagsøgte havde opbygget ulovlige kapitalejerlån, gjorde Advokat Mads Lykke Hansen det klart, at sagsøgte ikke havde optaget ulovlige kapitalejerlån.

Mads Lykke Hansen påpegede, at de beløb, som var blevet hævet på selskabs X konto, havde i det store hele reelt været udtryk for løn, hvilket også blev anerkendt af Skattestyrelsen.

Endvidere påpegede advokat Mads Lykke Hansen, at såfremt der måtte have været tale om et ulovligt kapitalejerlån, ville dette ikke udgøre et groft uforsvarligt forhold, da Skattestyrelsen netop havde anerkendt, at de hævede beløb reelt set havde været løn.

Dermed gjorde advokat Mads Lykke Hansen det klart, at sagsøgte ikke havde udvist grov uforsvarlig forretningsførelse eller handlet groft uagtsomt på en misbrugslignende måde i forbindelse med selskabets mellemregning med sagsøgte.

 

Svar til bevidst tilbageholdelse af aktiver

I modsvar til kurators påstand om, at sagsøgte bevidst havde tilbageholdt aktiver tilhørende selskab X, påpegede advokat Mads Lykke Hansen, at aktiverne, der var gået i stykker, var gået til grunde ved et hændeligt uheld.

Efterfølgende havde sagsøgte bortskaffet aktiverne, da de ikke længere virkede og/eller var funktionsdygtige. På baggrund heraf påpegede advokat Mads Lykke Hansen, at sagsøgte ikke bevidst havde tilbageholdt aktiver tilhørende selskabet, som kurator påstod.

I øvrigt var (ny-)værdierne af aktiverne end ikke tilstrækkelig høje til, at en konkurskarantæne kunne komme på tale.

 

Tilføjelser

Advokat Mads Lykke Hansen gjorde det gældende, at det ikke ville være rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne under hensyn til sagens omstændigheder.

Årsagen til selskabs X’s konkurs skyldtes ydre omstændigheder i form af likviditetsmæssige problemer, som ikke kunne tilskrives sagsøgtes handlemåde eller adfærd. En adfærd som i øvrigt ikke havde været af misbrugslignende karakter.

Endvidere påpegede advokat Mads Lykke Hansen, at de forhold, som kurator havde kritiseret, ikke havde den fornødne grovhed til at idømme sagsøgte konkurskarantæne.

Dertil påpegede advokat Mads Lykke Hansen, at sagsøgte ikke tidligere havde været involveret i konkursramte selskaber som ledelsesmedlem. Derfor ville det heller ikke af denne grund være rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne.

 

Sagsøgte blev frifundet for konkurskarantæne

Skifteretten foretog en samlet vurdering af sagens omstændigheder, og på baggrund heraf blev sagsøgtes adfærd ikke vurderet som groft uforsvarlig forretningsførelse.

Som følge heraf var betingelserne ikke opfyldt for at kunne pålægge sagsøgte konkurskarantæne. Advokat Mads Lykke Hansen vandt derfor sagen, hvorfor sagsøgte blev frifundet for konkurskarantæne.

Frifindelsen resulterede i, at sagsøgte kunne fortsætte som ledelsesmedlem i erhvervsvirksomheder. Endvidere skulle sagsøgte ikke betale for omkostningerne til konkurskarantænesagen.

Omkostningerne til konkurskarantænesagen, herunder kurator og advokat, blev dækket af statskassen. Derudover skulle sagsøgte ikke registreres i konkurskarantæneregistret og kunne derfor fortsætte som direktør.

 

Gode råd til at undgå konkurskarantæne

Konkurskarantæne kan være katastrofalt for dig som er erhvervsdrivende. Derfor giver advokat Mads Lykke Hansen dig 4 gode råd til at undgå konkurskarantæne.

 

Hvad er konkurskarantæne?

Konkurskarantæne er et forbud mod at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med begrænset hæftelse, dvs. et anpartsselskab eller et aktieselskab.

Hvad betyder konkurskarantæne? Idømmes du konkurskarantæne, må du ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for en virksomheds forpligtelser.

Karantænens længde er 3 år, men kan nedsættes til en kortere periode, hvis særlige grunder taler derfor.

Konkurskarantæne kan pålægges personer, der som følge af ”grov uforsvarlig forretningsførelse”, vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

 

4 råd til at undgå konkurskarantæne

Du kan imødegå et pålæg om konkurskarantæne ved at drive en forsvarlig forretning. Du kan bl.a. lade dig inspirere af disse retningslinjer, for at undgå klassiske faldgruber:

• Kend dine ansvarsområder
• Få styr på bogføringen
• Indberet og betal moms og A-skat mv.
• Luk virksomheden i rette tid

OBS: Ovenstående er ikke en udtømmende liste over forhold, man som ledelsesmedlem skal iagttage. Er du i tvivl, bør du altid søge individuel og konkret juridisk rådgivning.

 

1) Kend dine ansvarsområder

Du bør først og fremmest danne dig et grundigt overblik over hvilke krav, der stilles til dig som ledelsesmedlem, så du er klar over, hvad du er ansvarlig for i selskabet.

Et godt sted at starte er i Selskabslovens §§ 112 – 118. Deri fremgår en lang række krav, som et selskabs ledelse skal sikre og iagttage.

Desuden fremgår det af Selskabslovens § 210, at kapitalejerlån alene må gives under helt konkrete betingelser. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, er der tale om et ulovligt kapitalejerlån, hvilket kan anses for “groft uforsvarlig forretningsførelse”.

 

2) Få styr på bogføring

Som ledelsesmedlem skal du holde styr på selskabets økonomi. Dette gøres ved at bogføre, dvs. holde regnskab med selskabets indtægter og udgifter.

Korrekt bogføring gør det nemmere at indberette moms og lave årsregnskab – og gør tillige kurators arbejde mere overskueligt i forbindelse med dennes arbejde.

Husk også at opbevare og gemme alt bogføringsmateriale. Dette er man som ledelse forpligtet til i henhold til gældende lovgivning.

Manglende bogføring – og opbevaring deraf – kan være groft uforsvarligt.

 

3) Indberet og betal moms og A-skat

Det er vigtigt, at der bliver indberettet og betalt moms og A-skat mv. for selskabet. Her skal du særligt være opmærksom på de forskellige frister, som SKAT fastlægger.

Fristen for at indberette er overholdt, såfremt du har modtaget en kvittering for din indberetning inden kl. 24.00 den dag, hvor fristen udløber.

Betaling er rettidig, hvis beløbet er trukket på selskabets konto senest den dag, hvor fristen udløber. Manglende indberetning og betaling kan være groft uforsvarligt.

Søg altid professionel hjælp til det regnskabs- og bogføringsmæssige, hvis du ikke selv føler, at du kan håndtere opgaven. Vær dog opmærksom på, at dette ikke vil fratage dig ansvaret for, at det sker korrekt.

I sagens natur kan det være vanskeligt at indbetale skyldige beløb til SKAT og andre kreditorer op til en konkurs, idet en konkurs er en følge af et selskabs manglende betalingsevne. Trods dette anbefales det altid at indberette til SKAT.

 

4) Luk virksomheden i rette tid

Det er din pligt som ledelsesmedlem at stoppe driften af selskabet, inden driften fortsættes udover det såkaldte ”håbløshedstidspunkt”.

Det betyder, at du som ledelsesmedlem skal indse, at videreførelsen af selskabets drift vil medføre betydelige tab for kreditorerne, og du derfor skal stoppe driften.

Selskaber, og dermed dets ledelse, kan opleve, at revisor tager forbehold for fortsat drift af selskabet i selskabets årsrapport, hvilket skal tages meget alvorligt.

 

Er dit selskab ved at gå konkurs?

Hvis dit selskab er i risikozonen for at gå konkurs, og der ikke er udsigt til, at du kan vende den nedadgående spiral, er advokat Mads Lykke Hansens bedste anbefaling at aflevere selskabet på en pæn og ordentlig måde.

Dette gøres bl.a. ved at ledelsen har overholdt sine forpligtelser, og selskabet har overholdt reglerne for bogføring, indberetning og indbetaling af moms og A-skatter mv. Samtidig skal ledelsen have stoppet driften, inden ”håbsløshedstidspunktet” er nået.

Hvis ledelsen har overholdt ovenstående aspekter, er man som ledelse kommet langt, i forhold til ikke at blive mødt med et konkurskarantænepålæg fra kurator.

 

Afsluttende kommentarer

Konkurskarantæne kan være katastrofalt for dig som ledelsesmedlem. Derfor bør du for alt i verden minimere risikoen for at blive pålagt et sådant forbud.

Hvis du vil undgå at være i risikozonen for at blive pålagt en konkurskarantæne, skal du sørge for at drive forsvarlig forretning.

Hvis du er i tvivl om noget, er du mere end velkommen til at tage kontakt til os på tlf. 70 20 41 61 lige nu. Vi svarer gerne på dine spørgsmål.

 

Ordbog

Vi har samlet en liste over relevante begreber, der bliver anvendt i forbindelse med konkurskarantæne. Begreberne bliver kort afdækket nedenfor.

 

Begrænset hæftelse

Begrænset hæftelse betyder, at du kun hæfter med en bestemt del af din formue. Som ejer af et selskab, vil du derfor kun kunne miste de penge, som du har indskudt i dit selskab. Dette skyldes, at eventuelle kreditorer ikke kan gøre krav gældende mod ejere af et anpartsselskab eller aktieselskab. Kreditorer kan heller ikke gøre krav på aktiver, som du måtte have i din privatøkonomi. Begrænset hæftelse er derfor en stor fordel for dig, som ejer et selskab, da det giver dig økonomisk sikkerhed.

 

Beskikket advokat

En beskikket advokat, også kaldet en beskikket forsvarer, er en advokat, som staten har lagt ud for. Såfremt du, som den anklagede, bliver dømt skyldig, skal du selv afholde omkostningerne til advokaten. Hvis du, som den anklagede, bliver frikendt, betaler staten for omkostningerne til advokaten. Den beskikkede advokats opgave er naturligvis at hjælpe dig med at føre din retssag. Advokaten vil altid sørge for at varetage dine interesser under hele sagens behandling.

 

Frikendelse

Indleder du en konkurskarantænesag, kan du blive erklæret skyldig eller frikendt. Frikendelse betyder, at retten erklærer dig uskyldig i en anklage, således du ikke står til at modtage en dom. Dermed bliver du ikke pålagt en konkurskarantæne, da retten ikke har fundet det uforsvarlig at lade dig deltage i ledelsen af selskaber med begrænset hæftelse.

 

Håbløshedstidspunkt

Håbløshedstidspunktet er et begreb, der dækker over dét tidspunkt, hvor ledelsen indså eller burde have indset, at videreførelse af selskabets drift ikke var mulig uden yderligere tab for kreditorerne. Der er ikke defineret et konkret tidspunkt for, hvornår håbløshedstidspunktet indtræffer, da det afhænger af de konkrete omstændigheder. Derfor bør ledelsen løbende udøve et forretningsmæssigt skøn over, hvor lang tid selskabet kan fortsætte med forretningsmæssige problemer – uden at det resulterer i tab for kreditorerne.

 

Konkurs

Et selskab kan gå konkurs, når det ikke længere er i stand til at leve op til dets gældsforpligtelser, dvs. betale kreditorer. Dermed kan selskabet blive erklæret insolvent som følge af manglende betalingsevne over længere tid. Når selskabet går konkurs, bliver det lukket ned, hvorefter kreditorerne bliver forsøgt betalt med værdierne i selskabet.

 

Konkurskarantæne

Konkurskarantæne er et forbud mod at deltage i ledelsen af et selskab, hvori der ikke hæftes personligt og ubegrænset for selskabets forpligtelser, dvs. anpartsselskaber og aktieselskaber. Personer, som har ført groft uforsvarlig forretningsførelse, kan blive vurderet uegnet til at lede et selskab, hvorfor vedkommende idømmes en konkurskarantæne på typisk tre år.

 

Konkurskarantæneregister

Personer, der bliver pålagt konkurskarantæne, bliver registreret i et register for konkurskarantæne – også kaldet konkurskarantæneregisteret. Personer, der står angivet i dette register, kan ikke registreres som et ledelsesmedlem i et selskab. Dertil kan personer, der er registreret i konkurskarantæneregistret, ikke blive momsregistrerede eller registreret som arbejdsgiver hos SKAT. Registret er ikke offentligt, hvorfor det kun er skifteretten, der kan videregive oplysninger herfra til kurator eller rekonstruktør, såfremt det findes relevant.

 

Kurator

Det er kurator, som anmoder skifteretten om at indlede en konkurskarantænesag ved at begære skifteretten om at pålægge den på gældende person konkurskarantæne. På baggrund heraf skal skifteretten vurdere, om kurators anmodning skal følges eller ej. Såfremt dette er tilfældet, modtager den pågældende person et brev om konkurskarantæne.

 

Ledelse

Ledelsen i et selskab kan bestå af en direktion og eventuelt en bestyrelse. Ledelsen er ansvarlig for at drive selskabet, hvilket eksempelvis kan bestå af at købe råvarer og betale regninger. Medlemmer af ledelsen inkluderer den administrerende direktør og andre lederstillinger.

 

Skifteretten

Skifteretten er en offentlig myndighed i Danmark, som behandler en række sager inden for flere juridiske områder, herunder insolvens- og konkurskarantænesager. Skifteretten er en del af en byret, som større byer typisk har. Skifteretten har til formål at behandle et ”skift” i formuer, som eksempelvis kan ske i tilfælde, hvor en formue helt eller delvist skal rykkes fra et selskab til et andet selskab. Det er skifteretten der vurderer, om kurators anmodning om at pålægge konkurskarantæne skal følges eller ej.

 

Stævning og svarskrift

En stævning er et dokument, der anvendes, når en retssag skal indledes. Sagsøger skal derfor aflevere en stævning til retten, der skal føre sagen. Har du modtaget et brev om konkurskarantæne, og er du ikke enig i det, der står angivet i stævningen, skal du sende et svarskrift til retten. Dette svarskrift vil din advokat udarbejde og indsende. Af dette svarskrift fremgår dine påstande og argumenter for, at du ikke skal erklæres skyldig.