X Vores telefoner er lukket fra den 28. marts til og med d. 1 april. Vi besvarer nye henvendelser på e-mail. God påske.
Hvad er et SE nummer?

SE-nummer

SE-nummeret er et 8-cifret nummer, der blev indført i 1985. SE er en forkortelse for Stamregister over Erhvervsdrivende, og det er i dag erstattet af CVR-nummeret. SE-nummeret eksisterer dog stadig den dag i dag, og det har stadig en vigtig funktion. I denne artikel kan du læse mere om, hvad SE-nummeret anvendes til.

 

 

SE-nummeret blev indført i 1985 af det, der dengang hed Statsskattedirektoratet i forbindelse med etableringen af Stamregistret over Erhvervsdrivende. Før i tiden blev alle danske virksomheder tildelt et SE-nummer, ligesom det er tilfældet med CVR-nummeret i dag.

Nogle virksomheder har stadig et SE-nummer, hvis de eksempelvis arbejder indenfor flere forskellige erhverv. I denne artikel kan du læse mere om, hvornår det er relevant at have et SE-nummer tilknyttet sit CVR-nummer.

 

Hvad er et SE-nummer?

Alle virksomheder, der har en forventet årlig indkomst på 50.000 kr., skal registreres og dermed tildeles et CVR-nummer. Før CVR-nummeret blev indført, havde alle virksomheder et SE-nummer, der identificerede den enkelte virksomhed.

SE-nummeret var fra 1985 og frem til 1999 det primære identifikationsnummer for danske virksomheder. Det havde samtidig en vigtig funktion, da det blev anvendt til afregning med SKAT, samt i forbindelse med momsregistrering, beregning af arbejdsmarkedsbidrag samt A-skat.

SE-nummeret eksisterer stadig den dag i dag, og det har stadig en vigtig funktion, da det anvendes til administrative enheder. Hvis du driver en virksomhed, der opererer indenfor flere områder, kan det være praktisk at have tilknytte et eller flere SE-numre til CVR-nummeret.

Administrative enheder kan ikke findes i CVR-databasen, selvom de er bygget op på samme måde som CVR-nummeret. Får du derfor oplyst et CVR-nummer, du ikke kan finde i CVR-databasen på Virk.dk, kan det være, at der er tale om et SE-nummer.

Opret dit selskab i dag
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

 

Hvad bliver SE-nummeret anvendt til?

I dag er det CVR-nummeret, der anvendes som identifikation af danske virksomheder. SE-nummeret er praktisk, hvis man driver en eller flere undervirksomheder, som man ønsker at have tilknyttet samme CVR-nummer.

CVR-nummeret er i princippet virksomhedens hovednummer – og det, der er registreret i CVR-registret. Driver du en undervirksomhed med et andet erhverv, kan det blive tildelt et SE-nummer for at identificere denne. SE-nummeret skal være tilknyttet et CVR-nummer og kan således ikke stå alene.

Regnskabsmæssigt skelnes der mellem hovedvirksomheden og undervirksomhederne, der er tilknyttet et SE-nummer. Det betyder, at du har mere administrativt arbejde, når du har et eller flere SE-numre tilknyttet dit CVR-nummer.

 

SE-numre og regnskab

Hvis du har flere undervirksomheder tilknyttet samme CVR-nummer, der hver især har sit separate SE-nummer, skal du skelne mellem dem, når du bogfører. Du skal således udarbejde et særskilt regnskab for din hovedvirksomhed, samt for hvert af de SE-numre, der er tilknyttet dit dette.

Du skal altså være opmærksom på, at det medfører mere administrativt arbejde, når du får tilknyttet et SE-nummer til dit CVR-nummer, da du skal udarbejde flere regnskaber. Samtidig kan det medføre højere gebyrer hos din bank, hvis du skal have flere firmakonti.

Det kan dog være en fordel, hvis du eksempelvis ønsker at adskille momsafregningen for de enkelte brancher, din virksomhed beskæftiger sig med. Med SE-nummeret kan du således udarbejde særskilte regnskaber for de forskellige brancher, din virksomhed har erhvervsaktivitet i.

 

Hvordan får jeg et SE-nummer?

Hvis du ønsker at få tildelt et SE-nummer, skal du søge om det via Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Du logger på med dit NemID, hvorefter du har mulighed for at registrere et SE-nummer.

Du kan få tildelt et SE-nummer til følgende virksomheds- og selskabsformer:

 

Hvad er forskellen på et p-nummer og et SE-nummer?

Hvis din virksomhed har erhvervsmæssig aktivitet på flere forskellige adresser, skal hver adresse have tilknyttet et p-nummer. P-nummeret er således et nummer, der identificerer virksomhedens forskellige lokationer, mens SE-nummeret kan anvendes til at identificere forskellige brancher og undervirksomheder tilknyttet samme CVR-nummer.

Producerer din virksomhed eksempelvis sine produkter ét sted, mens administration og salg foregår på en anden adresse, skal hver lokation have tildelt et p-nummer. Du registrerer p-nummeret på Erhvervsstyrelsens hjemmeside på samme måde som SE-nummeret.

P-nummeret siger derfor noget om virksomhedens geografiske placering, mens SE-nummeret har til formål at identificere de forskellige brancher, som virksomheden arbejder med, såfremt disse udgør en væsentlig del af virksomhedens omsætning.

Læs mere om P-nummer, her.

 

SE-numre er særligt relevante for enkeltmandsvirksomheder

Administrative enheder anvendes, når Skattestyrelsen skal opdele momsregnskabet for en juridisk enhed. SE-nummeret repræsenterer entydigt den specifikke administrative enhed, og det kan være relevant i forbindelse med en enkeltmandsvirksomhed.

Én person kan eksempelvis eje flere kapitalselskaber, men udelukkende eje én enkeltmandsvirksomhed. Med SE-nummeret kan du dog drive flere erhvervsmæssige aktiviteter i forskellige brancher, selvom du kun har ét CVR-nummer.

Det kan være fordelagtigt at have adskilte momsregnskaber for de enkelte aktiviteter. I den forbindelse kan det være en relevant at registrere en administrativ enhed, der får tilknyttet sit eget SE-nummer til CVR-nummeret

Opret dit selskab i dag
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

Læs også