Datterselskab og moderselskab

Moderselskaber og datterselskaber er en selskabskonstruktion, hvor ét selskab ejer et andet. Moderselskaber og datterselskaber kaldes også i visse tilfælde for holdingselskaber og driftsselskaber. I denne artikel kan du læse mere om fordelen ved at drive et moderselskab og et datterselskab.

 

 

Moderselskaber og datterselskaber omtales også som holdingselskaber og driftsselskaber. Moderselskabet er den øverste virksomhed, som ejer andele i datterselskabet. I modsætning til en privatejet virksomhed, kan et kapitalselskab godt eje andre selskaber.

Dette er således en koncernstruktur, der består af to almindelige selskaber. Det, der ligger til grund for terminologien, er ejerkonstruktionen, hvor det ene selskab (moderselskabet) har ejerandele i det andet selskab (datterselskabet).

Der er mange fordele ved at anvende denne form for selskabskonstruktion, da det sikrer økonomien i moderselskabet. Ejer moderselskabet tilstrækkeligt med andele i datterselskabet, er der blandt andet mulighed for at overføre overskuddet skattefrit.

På denne måde kan overskuddet sikres, således det ikke bliver berørt, hvis datterselskabet kommer ud i vanskelige tider eller ender med at gå konkurs. Samtidig kan moderselskabet overføre midler til datterselskabet, hvis der er behov for det.

På den måde minder moderselskabet på mange måder om et holdingselskab, omend der er visse forskelle. I denne artikel kan du læse mere om, hvad der definerer et moderselskab og et datterselskab, samt hvordan denne selskabskonstruktion i praksis stiftes.

 

Hvad er et moderselskab?

Et moderselskab er et selskab, som ejer andele i et andet selskab og derved opnår bestemmende indflydelse over det. Moderselskabet er derfor et kapitalselskab, som ejer ejerandele i et andet selskab.

Før et selskab kan defineres som værende et moderselskab, skal det have det, der hedder “bestemmende indflydelse” over det andet selskab, som så defineres som datterselskabet. Et selskab kan således kun betegnes som et moderselskab, hvis det har ejerandele i et andet selskab.

Af samme årsag kan en personlig virksomhed som eksempelvis enkeltmandsvirksomheden ikke være et moderselskab. Det skyldes, at det udelukkende er kapitalselskaber, der kan eje andre selskaber og dermed fungere som moderselskab.

 

Hvad betyder bestemmende indflydelse?

Før der er tale om et moderselskab, er det en forudsætning, at selskabet har det, der kaldes for ‘bestemmende indflydelse’ over et andet selskab. Bestemmende indflydelse betyder, at moderselskabet skal eje mere end halvdelen af stemmerne i et andet selskab.

I visse tilfælde vil der ikke være tale om et moderselskab, selvom et selskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne. Det gælder eksempelvis, hvis det er angivet i en ejeraftale, at alle beslutninger i selskabet kræver, at beslutningstagerne er enige.

Er det tilfældet, vil selskabet ikke have bestemmende indflydelse, hvorfor det ikke imødekommer den egentlige definition af et moderselskab. Definitionen kræver altså, at moderselskabet egenhændigt kan træffe beslutninger på vegne af datterselskabet.

På samme måde kan der være tale om et moderselskab, selvom dette ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne, når blot det er angivet i ejeraftalen, at selskabet har bestemmende indflydelse.

 

Er der forskel på et moderselskab og holdingselskab?

Selvom termerne “moderselskab” og “holdingselskab” i mange tilfælde er ens, er der alligevel undtagelser. Et holdingselskab er et selskab, hvis eksistensberettigelse blandt andet er at eje ejerandele i et andet selskab.

Som nævnt, forudsætter begrebet “moderselskab”, at et selskab har bestemmende indflydelse på datterselskabet – og det behøver ikke være tilfældet med et holdingselskab, som blot skal eje ejerandele i et eller flere selskaber, men ikke nødvendigvis flere end halvdelen.

Samtidig vil et moderselskab med drift ikke blive kategoriseret som et holdingselskab, da et holdingselskab i de fleste tilfælde ikke har nogen drift. Moderselskabet derimod vil ofte have drift, mens det blot ejer flere virksomheder, som der ligeledes driftes.

Læs mere om oprettelse af holdingselskab, her.

 

Hvad er fordelen ved et moderselskab?

Der er flere grunde til, at en struktur med et moderselskab og et eller flere datterselskaber kan være en fornuftig løsning. Først og fremmest minimeres risikoen i din forretning, da der er mulighed for at overføre overskuddet skattefrit.

Hvis et selskab ejer mere end 20% af et andet selskab, er det muligt at overføre overskuddet over i et andet selskab skattefrit. På den måde kan moderselskabet opbevare datterselskabets finanser, så der ikke er nogen økonomisk risiko ved eksempelvis en konkurs.

Skulle datterselskabet ende med at blive erklæret konkurs eller komme i økonomiske vanskeligheder, påvirker det ikke overskuddet, som er overført til moderselskabet. Dette vil således fungere som en pengetank for de tilknyttede datterselskaber.

Herudover er det lettere at sælge datterselskabet, da det er adskilt fra moderselskabet og eventuelle andre datterselskaber. På den måde kan det nemt sælges alene, uden det har indflydelse på de andre selskaber.

Det kan eksempelvis være praktisk, hvis datterselskabet ikke generer overskud, og derfor sælges eller lukkes. Det er samtidig nemmere at sælge det for en økonomisk vinding, som kan overføres direkte til moderselskabet.

 

Hvad er et datterselskab?

Et datterselskab er et selskab, som hører under moderselskabet. Som nævnt, skal moderselskabet eje mere end halvdelen af anparterne eller aktierne i et andet selskab, før dette kan defineres som værende et datterselskab.

Datterselskabet er således affødt af et moderselskab. Datterselskabet udspringer fra moderselskabet, men det fungerer alligevel som et selvstændigt selskab, hvorfor det er et krav, at der udarbejdes et selvstændigt regnskab for dette.

På trods af moderselskabet, fungerer datterselskabet som en selvstændig enhed. Den eneste forskel er, at datterselskabet ikke træffer beslutninger selv, da det er beslutningstagerne i moderselskabet, der sætter kursen for datterselskabet.

Det er især de større multinationale selskaber, som bruger datterselskaber – eksempelvis når de skal etablere nye virksomheder og afdelinger på globalt plan. På den måde påvirkes moderselskabet ikke, hvis datterselskabet ikke opnår økonomisk overskud.

Det kan samtidig være en forskel at stifte et datterselskab, hvis man bevæger sig ind på et risikabelt marked. Såfremt virksomheden ikke vækster som forventet, er der mulighed for at lukke virksomheden, uden det har indflydelse på moderselskabets kapital.

 

Hvad er fordelen ved et datterselskab?

Fordelen ved et datterselskab er, at det er nemt at stifte – og sælge igen, såfremt det ikke genererer overskud, eller hvis der er en økonomisk vinding i sigte ved et salg. Det fungerer som et selvstændigt selskab, og derfor kan det nemt sælges.

En anden fordel er, at overskuddet fra et datterselskab kan overføres skattefrit til moderselskabet. Så længe et selskab ejer 20% eller flere ejerandele af et datterselskab, er det muligt at overføre overskuddet skattefrit.

Det har den effekt, at datterselskabets eventuelle overskud ikke påvirkes, såfremt selskabet skulle komme i økonomiske vanskeligheder. De penge, der er overført til moderselskabet, er sikret, hvorfor risikoen ved dårlige tider minimeres.

 

Hvordan opretter man et datterselskab?

En personlig virksomhed som eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed anses ikke som værende en selvstændig enhed. Det gør et kapitalselskab imidlertid, og det er der en række fordele ved, da det eksempelvis betyder, at moderselskabet kan registreres som ejer af et datterselskab.

I princippet er både moder- og datterselskaber helt almindelige selskaber. Den eneste forskel er, at datterselskabet er ejet af et eller flere andre selskaber og ikke én eller flere personer, som indgår i ejerkredsen.

Ønsker du at stifte et moderselskab eller tilknytte et datterselskab til dit eksisterende moderselskab, skal du etablere et nyt selskab, hvorefter anparterne overføres. Husk på, at moderselskabet skal eje flere end halvdelen af ejerandelene i datterselskabet.

 

Er en koncern og et moderselskab det samme?

En selskabskonstruktion med et moderselskab og et eller flere datterselskaber kaldes også for en koncern. To selskaber defineres som værende en koncern, hvis moderselskabet ejer andele i datterselskabet og dermed kan udøve kontrol over driftsmæssige og økonomiske beslutninger i dette.

Typisk indgår der flere end to selskaber i en koncern, da det i de fleste tilfælde er en betegnelse, der dækker over et portefølje med mange forskellige virksomheder, der opererer indenfor flere brancher.

Nestlé og Coca-Cola er eksempler på store, internationale koncerner, som hver især ejer flere datterselskaber. I Danmark er A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og Arla Foods eksempler på koncerner, der administrerer flere datterselskaber.