resultatopgørelse

Resultatopgørelse

En resultatopgørelse er en del af en virksomheds regnskab. Den viser virksomhedens omsætning og omkostninger indenfor en bestemt periode, hvorfor den afspejler ændringer i virksomhedens egenkapital. Resultatopgørelsen udarbejdes derfor indenfor en bestemt regnskabsperiode. I denne artikel kan du læse mere om, hvad en resultatopgørelse er, samt hvordan du udarbejder en resultatopgørelse.

 

 

Resultatopgørelsen er en term, som relaterer sig til en virksomheds regnskab. Resultatopgørelsen anvendes til at give en status på, hvordan det står til med økonomien indenfor en given regnskabsperiode.

Den viser forskellen mellem omkostninger og omsætning, der påvirker egenkapitalen. Når du anvender et regnskabsprogram, bliver resultatopgørelsen udarbejdet for dig automatisk. Det eneste, du skal gøre, er at sørge for løbende at bogføre de enkelte bilag.

 

Hvad er resultatopgørelse?

Resultatopgørelsen er en del af regnskabet i de fleste former for virksomheder. Resultatopgørelsen er en opgørelse over en virksomheds indtjening indenfor en specifik regnskabsperiode, hvorfor denne udarbejdes, når regnskabsperioden er færdig.

De fleste virksomheder fører årsregnskab, der kører fra d. 1. januar til d. 31. december, men der findes også virksomheder som kører med forskudt regnskabsår. Det er op til den enkelte virksomhed, hvordan man ønsker at definere regnskabsåret.

I resultatopgørelsen fremgår det blandt andet, hvor stor en omsætning den pågældende virksomhed har haft. Herudover fremgår det, hvor mange omkostninger virksomheden har haft i løbet af regnskabsåret.

Resultatopgørelsen giver således indsigt i, hvor stort et over- eller underskud virksomheden har haft indenfor den pågældende regnskabsperiode. Hvis virksomheden har brugt flere penge, end den har tjent, vil resultatet være negativt.

Opret dit selskab i dag med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

 

Hvad bruges resultatopgørelsen til?

Som nævnt giver resultatopgørelsen et indblik i virksomhedens økonomiske situation. Alle omkostninger og indtægter bliver medregnet i resultatopgørelsen, hvorfor det bliver synligt, om virksomheden har tjent penge eller ej.

Hvis virksomheden har et negativt årsresultat, betyder det, at virksomheden ikke har tjent penge. Det giver mulighed for at lave justeringer, så det følgende regnskabsår giver et positivt resultat, når resultatopgørelsen udarbejdes.

Det kan samtidig give et indblik i, hvor de primære indtægter kommer fra, ligesom det er muligt at se, hvilke udgifter der vejer tungest. Det er essentielt for enhver virksomhed at have overblik over, hvilke likvider der går ind og ud, og det kan resultatopgørelsen bidrage til.

 

Skal alle virksomheder udarbejde en resultatopgørelse?

Det er ikke alle virksomheder, som er forpligtet til at udarbejde en resultatopgørelse, da det afhænger af virksomhedsformen. Som udgangspunkt er alle virksomheder, der skal indsende en årsrapport, forpligtet til at udarbejde en resultatopgørelse, da den er en del af årsrapporten.

Det gælder således for anpartsselskaber, aktieselskaber og interessentskaber, omend de kan blive undtaget for at indsende en årsrapport. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden er ved at blive overdraget eller er under konkursbegæring.

Hvis man ejer en personlig virksomhed såsom enkeltmandsvirksomheden eller en personligt ejet mindre virksomhed, er man ikke forpligtet til at udarbejde en resultatopgørelse. Det er dog op til den enkelte virksomhed, om de ønsker at gøre det alligevel.

De fleste regnskabsprogrammer udarbejder selv en resultatopgørelse, i takt med at virksomheden bogfører sine posteringer. Derfor kræver det som udgangspunkt ikke noget manuelt arbejde at udarbejde resultatopgørelsen, hvis man anvender et regnskabsprogram og sørger for løbende at bogføre korrekt, som man er forpligtet til.

Læs mere om de forskellige virksomhedsformer, her.

 

Hvordan udarbejdes en resultatopgørelse?

Selvom de fleste regnskabsprogrammer selv udarbejder en resultatopgørelse, er det væsentligt at vide, hvordan den udarbejdes manuelt. Det primære krav til resultatopgørelsen er, at den bliver udarbejdet skematisk, så den er opsat på baggrund af et skema.

Herudover skal posterne være fordelt i en bestemt rækkefølge, så resultatopgørelsen kan sammenlignes med andre regnskabsår. Det gør det muligt for virksomheden at følge udviklingen internt mellem regnskabsårene.

 

Du kan opstille resultatopgørelsen på følgende måder:

  • Artsopdelt
  • Funktionsopdelt

Det er op til den enkelte virksomhed at vælge, hvilken skabelon der skal danne grundlag for resultatopgørelsen. Dog vælger produktionsvirksomheder typisk at tage udgangspunkt i den funktionsopdelte resultatopgørelse, mens service- og handelsvirksomheder tager udgangspunkt i den artsopdelte resultatopgørelse.

 

Hvad er en artsopdelt resultatopgørelse?

Mange service- og handelsvirksomheder bruger den artsopdelte skabelon, når de udarbejder deres resultatopgørelse. Her inddeles virksomhedens omkostninger efter deres art – eksempelvis personaleomkostninger, vareforbrug og afskrivninger.

 

Hvad er en funktionsopdelt resultatopgørelse?

De fleste produktionsvirksomheder tager udgangspunkt i den funktionsopdelte resultatopgørelse. I modsætning til den artsopdelte resultatopgørelse opstilles de enkelte omkostninger efter deres funktion.

Det kan eksempelvis være produktionsomkostninger, salgsomkostninger eller administrationsomkostninger.

 

Hvilke poster skal indregnes i resultatopgørelsen?

Uanset, om din virksomhed vælger at tage udgangspunkt i den arts- eller funktionsopdelte resultatopgørelse, er der en række regler, som skal følges. Alle posteringer skal indregnes i resultatopgørelsen fra den første dag i regnskabsåret til den sidste.

Hvis ikke resultatopgørelsen dækker over alle posteringer, vil den ikke være korrekt, da alt skal bogføres ifølge bogføringsloven. Det er ligegyldigt, om der er tale om en stor eller lille postering, da alt skal inkluderes i resultatopgørelsen.

 

Hvad er en årsrapport?

En årsrapport består af to dele – årsregnskabet og en ledelsesberetning. Herudover kan der være supplerende oplysninger, som også indgår i årsrapporten. For nogle virksomheder er årsrapporten en del af årsregnskabet.

Årsrapporten skal omhandle økonomiske og sociale forhold for den pågældende virksomhed. Virksomhedens udvikling analyseres og vurderes, mens ledelsen tilkendegiver, hvorvidt årsrapporten stemmer overens med virkeligheden.

Det er væsentligt, at der udarbejdes en årsrapport, da det først og fremmest er et krav for visse virksomheder. Herudover giver den et realistisk billede af, hvordan det står til i virksomheden. Den er derfor relevant for investorer, kreditorer og andre samarbejdspartnere.

 

Årsregnskabet består overordnet af følgende elementer:

  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Noter

 

Hvem skal indsende en årsrapport?

Det er ikke alle danske virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde og indsende en årsrapport. For flere virksomhedstyper er det nok at indsende et ordinært regnskab. Jo større en virksomhed er, desto flere krav er der til regnskabet.

Hvis der er tale om et selskabeksempelvis et aktieselskab eller anpartsselskab – skal der udarbejdes en årsrapport, mens dette ikke er et krav til privatejede virksomheder som enkeltmandsvirksomheden og den personligt ejede mindre virksomhed.

Opret dit selskab i dag med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere
Læs også