Dækningsgrad

Dækningsgraden er et nøgletal, som viser hvor stor en del af en virksomheds omsætning, der er tilbage, når de variable omkostninger er fratrukket. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du beregner dækningsgraden.

 

 

Hvad er en dækningsgrad?

Dækningsgraden er et nøgletal, der viser forholdet mellem en virksomheds omsætning og de faste omkostninger, virksomheden har. Virksomheden kan bruge dækningsgraden til at se, hvor mange penge der er tilbage til at dække de faste omkostninger.

Dækningsgraden og dækningsbidrag er to nøgletal, som viser det samme. Den eneste forskel er, at dækningsgraden viser dækningen i procent, så tallet bliver nemmere at sammenligne.

 

Hvordan beregnes dækningsgraden?

Hvis du vil beregne dækningsgraden, skal du bruge to nøgletal, som anvendes til at finde denne. Du skal kende virksomhedens dækningsbidrag samt den samlede omsætning, når du skal finde frem til dækningsgraden.

 

Sådan finder du dækningsbidraget

Dækningsbidraget er et nøgletal, der dækker over den del af omsætningen, som er tilbage, når virksomhedens variable omkostninger er trukket fra. Det er de penge, som er tilbage til at dække de faste udgifter såsom udgifter til leje af kontor, driftsomkostninger og lignende.

Dækningsbidrag = Omsætning – Variable omkostninger

Sådan finder du virksomhedens samlede omsætning

Når du skal finde virksomhedens samlede omsætning, skal du lægge alle salgsindtægter sammen. Det er vigtigt, at du ikke inkluderer virksomhedens overskud, men udelukkende hvor meget virksomheden har solgt for.

Dækningsgraden beregnes typisk pr. vare, så det er muligt at vurdere, hvor meget af varens pris, der er med til at dække virksomhedens faste omkostninger.

 

Sådan finder du dækningsgraden

Når du skal beregne dækningsgraden i procent, skal du bruge følgende formel:

Dækningsbidrag / Omsætning x 100 = Dækningsgrad

Du skal således dividere dækningsbidraget med omsætningen og gange den med hundrede, så du får tallet i procent. Hvis en virksomhed sælger et specifikt køleskab for 4.000 kr. på deres webshop, og deres dækningsbidrag er på 2.200 kr., udregnes dækningsgraden på følgende måde:

2200 / 4000 x 100 = 55%

Dækningsgraden er således på 55%, hvilket må betegnes som værende en høj dækningsgrad.

 

Hvad er en optimal dækningsgrad?

Det er vanskeligt at vurdere, om en dækningsgrad er høj eller lav, da det afhænger af den specifikke branche. I nogle brancher er det nemmere at have en høj dækningsgrad end andre, hvorfor det er vanskeligt at vurdere, hvad en gennemsnitlig dækningsgrad er.

Jo højere dækningsgraden er, desto bedre er det. Hvis der er tale om en lav dækningsgrad (eksempelvis under 10%), vil virksomheden have svært ved at tjene penge. Har virksomheden en lav dækningsgrad, er det muligt at forbedre den.

Dækningsgraden kan eksempelvis forbedres ved at mindske omkostningerne, så dækningsbidraget stiger. Det er også muligt at hæve prisen, men det kan betyde, at der sælges færre produkter, hvorfor den bedste fremgangsmåde typisk er at mindske omkostningerne eller kombinere de to metoder.

 

Hvad er forskellen på bruttoavanceprocent og dækningsgrad?

Dækningsgrad og bruttoavanceprocent anvendes ofte om det samme, men der er én væsentlig forskel. Dækningsgrad bliver anvendt af produktionsvirksomheder, som har en række faste udgifter i forbindelse med produktionen, mens bruttoavanceprocent anvendes af handelsvirksomheder.

Det er derfor væsentligt, at du beregner dækningsgraden, hvis du driver en produktionsvirksomhed. Driver du en handelsvirksomhed, hvor du indkøber varer og sælger dem efterfølgende, bør du anvende bruttoavanceprocenten.

 

Hvad består de variable omkostninger af?

Hvis du vil have et retvisende billede af, hvor meget du tjener på din virksomhed, er det nødvendigt, at du skelner mellem virksomhedens faste omkostninger og de variable omkostninger, som relaterer sig til den enkelte vare.

De faste omkostninger, er de udgifter, der eksempelvis går til husleje og løn, som virksomheden ikke kan undgå at skulle betale, da de er helt centrale for virksomhedens drift. Disse udgifter skal ikke med, når du beregner en vares dækningsbidrag.

Her er det udelukkende de variable omkostninger, som er forbundet med produktion og salg af den enkelte vare. Det kan eksempelvis være de udgifter, som virksomheden har haft til at fremstille varen, fragt, emballage og andre elementer, der relaterer sig til den pågældende vare.

Hvis din virksomhed eksempelvis sælger køleskabe, kan du udregne dækningsbidraget på følgende måde:

Salgspris	4.000 kr.
– Produktionsomkostninger	1.600 kr.
– Fragt	200 kr.
= Dækningsbidrag	2.200 kr.

 

Hvad kan dækningsbidraget bruges til?

Jo større dækningsbidrag en vare har, desto bedre er det for forretningen. Dækningsbidraget kan hjælpe dig med at skabe overblik over, hvor mange penge din virksomhed får ud af at sælge en specifik vare.

Du kan samtidig bruge dækningsbidraget til at sammenligne forskellige varegrupper, så du kan se, hvor du tjener flest penge pr. salg. Det kan være en fornuftig måde at optimere sin forretning, så fokus ligger dér, hvor der er penge at tjene.

Dækningsbidraget er desuden praktisk, når du skal vurdere, om der er råd til at betale de faste regninger. Det er fornuftigt at vide på forhånd, så de faste omkostninger ikke ender med at resultere i et underskud.

 

Er dækningsgrad det samme som et overskud?

Både dækningsgrad og dækningsbidrag er nøgletal, der siger noget om, hvor mange penge virksomheden har til at dække de faste udgifter som husleje og faste lønninger. Begreberne fortæller derfor ikke noget om virksomhedens overskud.

Når overskuddet skal beregnes, skal de faste udgifter også trækkes fra. Overskuddet viser, hvor mange penge der er tilbage, når alle virksomhedens omkostninger er fratrukket omsætningen – altså, både de variable og de faste omkostninger.

Overskuddet er således et positivt resultat, som en virksomhed opnår, når dens omkostninger er trukket fra virksomhedens omsætning. Hvis dette giver et negativt resultat, er der i stedet tale om et underskud.

 

Hvad anvendes overskuddet til?

Når en virksomhed genererer et overskud, er det op til ejerne at beslutte, hvad dette skal gå til. Det kan anvendes til at dække tidligere underskud eller udbetale ekstra løn til ejere og medarbejdere i virksomheden.

Overskuddet kan også overføres til virksomhedens egenkapital, så virksomheden er mere modstandsdygtig overfor økonomiske udfordringer og perioder med lav omsætning. I sidste ende er det op til virksomhedens ejere at vurdere, hvad der giver bedst mening for den pågældende virksomhed.