Patent

En god idé kan ofte beskyttes, så andre ikke kan benytte den samme ide erhvervsmæssigt, som enten et varemærke, et design, et patent eller en brugsmodel. Hvilken rettighed, der er den relevante, vil afhænge af, hvad ideen indebærer. Et patent kan søges på den tekniske udformning af en idé, mens en varemærkeregistrering kan søges for dit kendetegn. Registrering af et design eller en brugsmodel er en mindre rettighed og er typisk indeholdt i en varemærkeret eller et patent. Mange bruger ordet patent om enhver beskyttelse, der giver eneret, herunder også for varemærker.

 

 

Hvad er et patent?

Med et patent kan du beskytte din idé og dermed få eneret til den erhvervsmæssige udnyttelse af din opfindelse, hvis din opfindelse kan benyttes industrielt og dermed er en teknisk opfindelse.

Det er et krav, at opfindelsen ikke allerede eksisterer eller er omtalt, og at opfindelsen adskiller sig væsentligt fra hvad der i forvejen eksisterer. For at opnå et patent er det derfor vigtigt at søge herom inden, at offentligheden får kendskab til produktet.

 

Erhvervsmæssig eneret

Hvis du opnår et patent, får du eneret til den erhvervsmæssige brug af produktet. Det betyder, at andre ikke må markedsføre, producere eller sælge produktet uden dit samtykke. Du kan give andre lov til at bruge opfindelsen med en licens.

Hvis opfindelsen har en samfundsmæssig relevans, kan man under særlige omstændigheder blive pålagt en tvangslicens. Det betyder, at man er tvunget til at give licens til sit produkt til andre.

 

Hvad kan man tage patent på og hvad kan man ikke?

Du kan som udgangspunkt tage patent på enhver ny opfindelse med teknisk virkning, der benyttes industrielt, såfremt den kan beskrives så opfindelsen er reproducerbar. Du kan derfor ikke få patent på en idé, hvis du ikke kan beskrive, hvordan man teknisk udfører den.

Et patent kan ikke opnås, hvis opfindelsen allerede er tilgængelig for en større ubestemt kreds, ej heller selvom opfindelsen ikke benyttes endnu. Et patent kan ligeledes ikke opnås, hvis opfindelsen ligger for tæt op ad, hvad der i forvejen er kendt for en fagmand eller på et fagområde. Ønsker man at opnå et patent, er det derfor vigtigt at hemmeligholde sin opfindelse indtil patent er opnået. Alternativt kan opfindelsen være nyhedsskadet og dermed vil der ikke kunne opnås patent.

Desuden er der en række specifikke undtagelser, som man ikke kan opnå patent på:

1. Videnskabelige teorier og matematiske metoder
2. Opdagelser
3. Kemiske forbindelser
4. Kunstneriske frembringelser
5. Planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed, spil eller erhvervsvirksomhed
6. Software

Der kan dog alligevel opnås patent på kemiske forbindelser og bioteknologiske fænomener samt software, der indeholder et teknisk aspekt eller løser et teknisk problem.

Patent på kemiske forbindelser, bioteknologiske fænomener, lægemidler eller planter, dyr og anden biologi er særligt lovreguleret og kan under visse betingelser også opnås.

 

Hvordan søger man om et patent?

Patentansøgning indsendes til DKPTO for at opnå et dansk patent eller til EPO for at opnå et Europæisk patent. Ønsker man at opnå patent i andre lande udenfor Europa, skal man søge patentet ved de enkelte nationale patentmyndigheder.

Ved ansøgning om dansk patent opkræves et grundgebyr på kr. 3.000,00 samt et tillægsgebyr for hvert patentkrav ud over 10 på kr. 300,00.

En patentansøgning skal indeholde:

1. En beskrivelse af opfindelsen, eventuelt også illustrativt.
2. Patentkrav
3. Den tekniske løsning, der er grundlag for opfindelsen.
4. Hvad der er nyt og specielt ved opfindelsen.
5. Resume af ansøgningen, hvor det fremgår, hvilket teknisk problem opfindelsen løser samt hvor opfindelsen kan anvendes.

Patentet beskytter kun ordlyden af det, der i ansøgningen beskrevet.

Territorialt gælder patentet alene for de lande, hvor patentet er ansøgt og opnået. Et patent kan udvides til at gælde i andre lande i 12 måneder efter ansøgningen.

 

Hvor længe gælder et patent?

Et patent er som udgangspunkt gældende i op til 20 år fra den dag patentansøgningen indleveres. Gyldigheden af et patent forudsætter betaling af et årligt gebyr fra kr. 500,00 til kr. 5.100,00. For visse typer af patenter gælder dog særlige regler, der medfører en anden gyldighed af patentet.

 

Forskellen på patent og varemærke

Hvis du ønsker at beskytte et kendetegn for din virksomhed eller for et produkt og dette ikke beskriver hvad virksomheden foretager eller hvilket produkt der er tale om, vil det være relevant at ansøge om en varemærkeregistrering af kendetegnet. NEMADVOKAT er behjælpelig med at vurdere kendetegnets særpræg og mulighed for at opnå en varemærkeregistrering helt gratis.

Hvis du derimod ønsker at beskytte en ny teknisk opfindelse, som ikke før er opfundet eller omtalt og som benyttes industrielt, kan du overveje at søge et patent. NEMADVOKAT bistår ikke med patenter og det vil derfor være relevant for dig at kontakte en patentadvokat.

Hvis din opfindelse eller dit produkt har en særlig form eller udseende, men ikke opfylder kravene for at opnå et patent, kan det være relevant med en designregistrering. NEMADVOKAT står til rådighed for en snak om dine muligheder herfor.

 

Hvad er et varemærke?

Et varemærke giver beskyttelse for din virksomhed eller dit produkts kendetegn. Ved en varemærkebeskyttelse opnår du en bedre beskyttelse af dit kendetegn end ved markedsføringslovens beskyttelse. Det betyder også, at der er højere krav til særpræget af dit kendetegn for at opnå beskyttelse af dette som varemærke. Hvis du har et unikt brand, logo, en farve eller lyd som kendetegner din virksomhed eller dit produkt, så skal du sørge for at få dette beskyttet som varemærke, da markedsføringslovens beskyttelse af forretningskendetegn ikke er særlig striks og ej heller særlig beskyttende for unikke kendetegn.

Med en varemærkeregistrering sikrer du, at andre ikke må benytte dit kendetegn for deres virksomhed eller produkt og du minimerer således risikoen for, at en forbruger vil forveksle din virksomhed eller dit produkt med en konkurrents.

 

Erhvervsmæssig eneret

Med et varemærke får du eneretten til dit forretningskendetegn erhvervsmæssigt. Det betyder, at andre ikke må markedsføre sig under dette og ikke må forhandle produkter eller tilbyde ydelser under dette kendetegn, for de varer og ydelser, som varemærket er registreret for. Du sikrer dermed dit brand og din virksomhed mod at blive forvekslet med konkurrerende virksomheder.

Et varemærke beskytter kunde kendetegnet inden for de produkter og ydelser som mærket er registreret for. Der kan således godt eksistere et lignende varemærke for andre produkter eller ydelser uden at dette vil være en krænkelse af din varemærkeret.

 

Hvad kan man registrere som varemærke og hvad kan man ikke?

Et varemærke kan søges for ethvert tegn, der kan adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andres varer eller tjenesteydelser. Det kan både søges for selve virksomhedens kendetegn eller for den enkelte vare eller tjenesteydelseskendetegn.

 

Et varemærke kan således bestå af eksempelvis:

• Ordmærker herunder personnavne, virksomhedsnavne, navne på produkter, slogans og kombinationer af tal, bogstaver og tegn
• Figurmærker fx logoer
• Formmærker, når en vares form, udstyr eller emballage kendetegner varen
• Positionsmærker ved varemærkets anbringelse eller fastgørelse på varen
• Mønstermærker
• Farvemærker
• Lydmærker
• Bevægelsesmærker
• Garantimærker
• Multimediemærker

For at et varemærke kan registreres, skal det opfylde kravet om særpræg. Ved en vurdering af varemærkets særpræg indgår, hvorvidt varemærket har adskillelsesevne fra andre mærker, ikke er beskrivende for varen eller tjenesteydelsen, og at det ikke er blevet en sædvanlig betegnelse for de varer eller tjenesteydelser, det ønskes registreret for. Det betyder også, at man kan ikke kan opnå registrering, hvis der er forvekslingsrisiko med et allerede eksisterende varemærke inden for samme eller lignende varer eller tjenesteydelser.

Et varemærke kan også opnå særpræg ved indarbejdelse. Det betyder, at et varemærke, der ikke opfylder den normale beskrivelse af særpræg som ovenfor, ved længerevarende intensiv brug kan opnå registrering alligevel, såfremt det kan dokumenteres, at mærket er udbredt og kendt blandt en større kundekreds.

Et varemærke kan ikke registreres uanset varemærkets særpræg, hvis det anses som vildledende, altså at det eksempelvis skaber associationer med en anden type varer eller tjenesteydelser, end det ønskes registreret for.

Der kan ligeså være begrænsninger i muligheden for at registrere et varemærke, hvis man ikke har lovlig adkomst til mærket. Det kan eksempelvis være, at mærket strider imod lov, indeholder et statskendetegn eller et slægtsnavn, der ikke tilhører en selv.

 

Hvordan søger man om et varemærke?

For at opnå registrering af et varemærke skal du indsende en varemærkeansøgning til DKPTO for et dansk varemærke eller til EUIPO for et europæisk varemærke gældende i alle europæiske lande. Ønsker man at ansøge i lande uden for EU, skal man benytte den danske eller europæiske ansøgning til at ansøge nationalt i de enkelte andre lande, man ønsker.

Ved ansøgning om et dansk varemærke betales et grundgebyr på kr. 2.000,00 inklusiv en klasse samt et tillægsgebyr på kr. 200,00 til 600,00 pr. klasse udover den første, afhængig af antallet af klasser, man ønsker at ansøge for.

Ved ansøgning om et europæisk varemærke betales et grundgebyr på EUR 850,00 inklusiv en klasse samt et tillægsgebyr på EUR 50,00 for anden klasse og EUR 150,00 for tre eller flere klasser.

En varemærkeansøgning skal indeholde:

1. Nøjagtig gengivelse af mærket
2. Angivelse af klasser og termer, som mærket ønskes registreret for

 

Hvor længe gælder en varemærkeregistrering?

Et varemærke gælder i 10 år ad gangen og kan forlænges mod betaling af fornyelsesgebyr. Det er en forudsætning for varemærkets gyldighed, at varemærket aktivt er i brug.

Det er vigtigt, at du selv reagerer, hvis du får kendskab til, at andre krænker dit varemærke. Hvis du ikke reagerer rettidigt, kan du miste din mulighed for at gøre indsigelse mod deres brug af varemærket.

 

Få varemærkeregistrering med NEMADVOKAT

Få NEMADVOKAT til at hjælpe med din varemærkeregistrering, uanset om du ønsker den i Danmark, EU eller øvrige lande.

Vi tilbyder:

• Gratis forundersøgelse
• Rådgivning om absolutte hindringer
• Vejledning om vareklasser
• Udarbejdelse af varemærkeansøgning
• Indsendelse af varemærkeansøgning
• Korrespondance med den relevante myndighed