insolvenserklæring

Hvad betyder insolvenserklæring?

Du modtager en insolvenserklæring, hvis du i fogedretten har oplyst, at du ikke ejer noget af værdi, der kan foretages udlæg i. At tage udlæg i noget af værdi vil sige, at kreditor får sikkerhed i nogle af dine ejendele, som kan blive solgt på tvangsauktion for at “betale” en gæld.

En tilsendt insolvenserklæringen kan bedst beskrives som en “fredning” af skyldner/debitor fra fogedretten de næste 6 måneder fra modtaget erklæring. Kreditor kan på den måde ikke indkalde debitor igen 6 måneder efter insolvenserklæringen. Dette gælder IKKE for det offentlige.

 

 

Insolvenserklæring

En insolvenserklæring fra fogedretten betyder, at debitor erklærer med tro og love, at man ikke ejer noget af værdi, som kan indestå som sikkerhed eller sælges, således at man ikke på nogen måde kan betale den kreditor, som har opkrævet en et beløb i fogedretten.

Det betyder ikke, at debitor ikke har mulighed for at betale. Debitor kan lige så godt være i arbejde og være i besiddelse af et stort rådighedsbeløb. Men ved en insolvenserklæring betyder det blot, at du ikke ejer noget af værdi, som kreditor kan tage udlæg i. Hvad kreditor kan tage udlæg i, afgøres ud fra de juridiske regler omkring trangsbeneficiet, der gør, at kreditor kun kan få lov til at tage udlæg i ejendele mm., der ikke overstiger det, som udgør en beskeden levevis såvel som et beskedent hjem.

Eksempelvis: Du kan få lov til at beholde din billige DELL-computer, men har du den nyeste Mac computer fra Apple, vil der her kunne foretages udlæg i denne. Du vil da ikke få en insolvenserklæring. Tommelfingerreglen består af, at man ikke må eje noget til en værdi over 3.500 kr.

Mange kan være nervøse for at afgive en insolvenserklæring grundet tanken om, at alle nu kan se, at man er insolvent – hvilket IKKE er tilfældet!

Det er kun kreditor og fogedretten, der har adgang til denne information. Det kan i flere tilfælde være en fordel at blive erklæret insolvent, da debitor i den forbindelse kan få “arbejdsro” til at komme op med en ny plan for at komme af med sin gæld.

 

Hvordan ved jeg, om jeg har modtaget en insolvenserklæring?

Afhængig af hvilken fogedret du er tilknyttet, kan du få printet en insolvenserklæring samt modtage information om, hvordan du skal forholde dig.

Der er dog stadig en del fogedretter, hvor det er eget ansvar at tjekke op på, hvorvidt man er erklæret insolvent. Fogeden kan også blot fortælle dig det mundtligt. Er man i tvivl om, hvorvidt man har fået en insolvenserklæring, kan man altid kontakte fogedretten og forhøre sig, hvorvidt man er erklæret insolvent eller ej.

 

Hvad er fogedretten?

Fogedretten kan bedst forklares som værende en afdeling af byretten, der er en domstol, tilknyttet en retskreds. Over byretten findes Landsretten og derfra videre til Højesteretten. I alle retskredse i Danmark findes en byret – og dertil en fogedret.

Fogedretten forestår tvangsfuldbyrdelse af krav, som en kreditor (fordringshaver eller rekvirent) har mod en debitor (skyldner eller rekvisitus). Fogedretten beskæftiger sig oftest med sager om pengekrav, men kan også eksempelvis handle om udsættelse af et lejemål eller tilbagetagelse af genstande købt med ejendomsforbehold. Fogedretten holder i øvrigt også tvangsauktioner.

 

Reglen om insolvenserklæring – “Fredningsreglen”

Insolvenserklæringen og fredningsreglen er til for debitors/skyldners skyld. Afgiver debitor insolvenserklæring, er vedkommende fritaget for fogedforretninger de næste seks måneder.

En insolvenserklæring er, som tidligere nævnt, noget som en skyldner kan afgive – f.eks. nede i fogedretten, hvis de er indkaldt dertil (fordi de skylder penge). På fogedretsmødet kan debitoren/skyldneren sige, at de ikke kan betale kravet og i øvrigt ikke ejer nogen aktiver af værdi, der kan ske udlæg i. Derved afgiver skyldner en “insolvenserklæring”.

En fogedforretning kan f.eks. være et møde i fogedretten, hvor man som skyldner indkaldes til at give møde, således vedkommende, man skylder penge, kan forsøge at inddrive sit krav.

 

Hvad kan kreditor foretage udlæg i?

Kreditor kan foretage udlæg i alle dine aktiver, der er af økonomisk værdi, hvilket i følge retsplejeloven § 508 består af:

  • Hus
  • Bil
  • Dyre hobbyaktiviteter
  • Lejedepositum
  • Overskydende SKAT eller
  • andre tilbagebetalinger fra det offentlige

 

Hvad er et frivilligt forlig?

Et frivilligt forlig (skyldnererklæring) mellem debitor og kreditor er et dokument, hvori debitor erklærer at han/hun skylder kreditor et vis beløb. Ved påsat underskrift på erklæringen erkender skyldner gælden og er hermed juridisk bindende.

Det er i de fleste tilfælde, at et frivilligt forlig henviser til Retsplejelovens § 478. Det betyder, at forliget danner grundlag for, at kreditor kan få hjælp fra fogedretten til at inddrive kravet på gælden. Er debitor ikke enig i beløbets omfang, bør man ikke underskrive forliget.

Et frivilligt forlig vil oftest indeholde:

  • Gældens beløb
  • En afdragsordning
  • Evt. renter
  • Tvangsfuldbyrdelsesklausul

Et frivilligt forlig skal ikke sammenlignes med et gældsbrev. I et gældsbrev behøves det kun at angives, hvor meget debitor skylder kreditor – hvorimod i et frivilligt forlig er der også angivet, hvor meget debitor skal afdrage med, rentesatsen og hvad konsekvenserne er, hvis debitor ikke overholder aftalen.

Læs også