Tinglysning af ejerpantebrev

Hvad er et ejerpantebrev?

Et ejerpantebrev er et dokument, der typisk oprettes af ejeren af en fast ejendom, når vedkommende vil stille sikkerhed for et lån eller lignende. Ejendommens ejer står både angivet som panthaver og pantsætter. Det betyder, at ejeren af ejerpantebrevet både fungerer som debitor og kreditor. Dermed erklærer ejeren af ejerpantebrevet at have et krav mod sig selv. Ejeren kan overdrage sit ejerpantebrev til andre, så som en bank. Dette kunne være i forbindelse med lånoptagelse, da banken typisk vil have stillet en form for sikkerhed. Hvis ejerpantebrevet stilles som sikkerhed til banken, sker det ved en underpantsætning af ejerpantebrevet.

 

Hvorfor skal et ejerpantebrev tinglyses?

Tinglysning er en sikringsakt, hvor rettighedshaveren sikrer sin rettighed mod andre rettigheder, der stiftes efterfølgende, og som strider mod ens egen rettighed. Det betyder, at tinglysningen fungerer som en beskyttelse mod andres eventuelle krav.

I september 2009 blev der i Danmark indført digital tinglysning af rettigheder over fast ejendom, derunder tinglysning af købers overtagelse af ejendommen. Dermed er det blandt andet muligt at registrere oplysninger om ejendommen, ejerforhold og pantsætning på www.tinglysningsretten.dk.

Et ejerpantebrev skal tinglyses således det er juridisk gyldigt. Dette er også tilfældet, hvis ejerpantebrevet skal fungere som underpant og overdrages til en anden part. Når et ejerpantebrev er oprettet og blevet tinglyst, kan du frit overdrage det flere gange til andre uden at betale yderligere tinglysningsafgifter.

Det er ikke et krav, at et ejerpantebrev skal tinglyses. Det er dog en fordel at få det tinglyst i tilfælde af, at du skal optage lån eller lignende, da din kreditor ofte vil kræve en form for sikkerhed.

 

Lad NEMADVOKAT hjælpe dig

Arbejdet med det digitale tinglysningssystem består blandt andet i at sikre, at alle nødvendige oplysninger indhentes og indtastes i systemet, så tinglysningen kan gennemføres. Derudover skal sælgers lån i ejendommen ofte aflyses og købers lån tinglyses på ejendommen. Lad NEMADVOKAT gøre det for dig, så du kan sikre dig en juridisk korrekt udførsel af tinglysningen nemt og hurtigt.

 

Kontakt os i dag på tlf. 70 20 41 61 eller på bolig@nemadvokat.dk Vi tilbyder altid en fair pris til netop dit behov.
Har du generelle spørgsmål omkring tinglysning af ejerpantebrev er du velkommen til at ringe, det koster ikke noget at spørge.