Købsaftale (slutseddel)

Købsaftale (slutseddel)

Købsaftalen er ejendomhandlens vigtigste dokument. Den udgør kontrakten mellem køber og sælger, og heri kan oplysninger og vilkår vedrørende handlen findes.

 

Hvad indeholder en købsaftale?

Købsaftalen indeholder de forskellige vilkår, som indgår i handlen. Disse vilkår skal tydeligt angive hvem, der sælger hvad til hvem, og hvilke betingelser der indgår i handlen. Når køber og sælger har underskrevet købsaftalen, er de begge bundet af den. Købsaftalen indeholder bl.a.:

  • Oplysninger om ejendommen
  • Overtagelsesdage
  • Købesummens størrelse
  • Øvrige vilkår som er aftalt mellem sælger og køber
  • Risikoovergang
  • Tilbehør
  • Salgsopstilling
  • Særlige bestemmelser for grundkøb, ejerlejligheder m.m.
  • Hvem der skal afholde udgifter til tinglysning af skøde

 

Hvordan udformes køberaftalen?

En købsaftale kan være udformet og formuleret på mange forskellige måder. Ejendomsmæglere anvender dog altid Dansk Ejendomsmæglerforenings Standardformular, hvorfor det i størstedelen af danske bolighandler er denne, der benyttes. Der er dog intet til hinder for, at man fravælger denne formular i, eksempelvis, en familiehandel.

Det er dog klart, at en meget udførlig og detaljeret købsaftale giver mindre anledning til tvister end en mindre omfangsrig købsaftale, hvor færre forhold er behandlet. Det er en god idé at få købsaftalen udarbejdet af en advokat, hvis ikke boligen er solgt via en ejendomsmægler, da købsaftalen bør tage højde for en række juridiske forhold, som man typisk ikke vil overveje som privatperson.
Er du køber af boligen anbefales det at få indsat et advokatforbehold i købsaftalen, da denne giver dig mulighed for at få en advokat til at gennemgå aftalen inden den er bindende.
Husk at hvis købsaftalen er udarbejdet af ejendomsmægler vil dette sjældent komme køber til gavn da mægler i langt de fleste tilfælde er sælgers mand eller kvinde og derfor ikke vil have fokus på dine interesser i handlen.
Netop derfor kan du med fordel lade en advokat assistere dig i din bolighandel.

Læs mere om vores boligprodukter her

 

Ejendomsmægleren er sælgers mand

Når en ejendom sælges gennem en ejendomsmægler, vil det ofte være denne, der udarbejder købsaftalen. Idet mægler er sælgers rådgiver, vil det derfor ofte være anbefalelsesværdigt for køber også at have en professionel rådgiver i form af en advokat. Således vil køber kunne blive sparet for ubehagelige overraskelser, som denne ikke havde overvejet eller ikke havde været i stand til at udlede af købsaftalen.

 

Lad NEMADVOKAT hjælpe dig

Vores erfarne advokater er klar til at hjælpe dig med at sikre din købsaftale. Lad NEMADVOKAT bistå dig med at løse eventuelle juridiske stridigheder og gennemgå købsaftalen for eventuelle mangler. Derudover er det muligt at underskrive købsaftalen med det, der kaldes et advokatforhold.

Det betyder, at du kan skrive under på købsaftalen med betingelsen om advokatens senere godkendelse. Dette er især behjælpeligt i henhold til fortrydelsesret. Når en købsaftale er underskrevet, har du en fortrydelsesret på op til 6 hverdage efter sælgers accept.

En købsaftale bliver som oftest annulleret på grund af nye oplysninger eller juridiske problemer. Dette koster dog en godtgørelse på 1% af købsaftalen. Derfor sørger NEMADVOKAT for at gennemgå købsaftalen for eventuelle smuthuller og juridiske problemer. Derved sikrer du dig en handel uden uforudsete problemer eller omkostninger.

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak omkring købsaftale på tlf. 70 20 41 61 eller på info@nemadvokat.dk. Husk – det koster ikke noget at spørge.

 

Læs mere: Se NEMADVOKATs løsninger til din bolighandel