Absolutte hindringer

Absolutte hindringer

Afgørende med særpræg

Et varemærke skal for at kunne opnå beskyttelsen gennem registrering have særpræg. Heri ligger et lovfæstet krav om, at mærket skal kunne adskille sig fra det etablerede og kendte. Et varemærke uden særpræg er udelukket fra registrering, hvorfor vores jurister altid vil fortage en vurdering af dit mærke inden dette sendes til registrering. Vurderer vi, at dit varemærke ikke vil kunne registreres, hjælper vi dig med at finde en anden løsning.

I varemærkelovens § 13 står der, at kravet om særpræg dækker over tre hovedkrav:

  • Mærket skal være distinktivt (have adskillelsesevne/kendetegnsfunktion)
  • Mærket må ikke være deskriptivt (beskrivende)
  • Mærket må ikke være blevet en almindelig betegnelse for de ansøgte varer eller tjenesteydelser

Distinktivitet

Kravet om distinktivitet skal sikre, at forbrugeren i en given situation kan distinktivere mellem forskellige varemærker, således at forbrugeren kan vælge eller fravælge varer/ydelser fra én bestemt udbyder.

 

Deskriptivitet

Kravet om, at mærket ikke må være deskriptivt, eller fremgå som en almindelig betegnelse for varen eller tjenesteydelser, er med til at sikre, at alle erhvervsdrivende frit kan vælge mellem sædvanligt beskrivende ord eller figurer. I modsat fald ville et stort firma hurtigt kunne monopolisere helt almindelige ord og figurerer, således at andre erhvervsdrivende ikke ville kunne bruge dem, hvilket ville skade konkurrenceevnen på markedet.

Varemærkelovens krav om særpræg er på denne måde både en sikring af, at én erhvervsdrivende ikke opnår eneret på et generelt forretningsområde, samt beskyttelse af forbrugeren så denne kan skelne mellem varemærker, og dermed lave et aktivt valg, når varer eller ydelser skal vælges eller fravælges.