Dødsbobehandling

Når en person afgår ved døden, skal afdødes formue normalt fordeles mellem arvingerne. Det er også, hvad man i fagsprog kalder for et “skifte” af boet.

Hvis længstlevende ægtefælle ikke kan/vil sidde i uskiftet bo, skal afdødes bo skiftes. Dette kan gøres på flere måder. Disse kan du læse mere om længere nede på siden.

Ønsker længstlevende derimod at sidde i uskiftet bo, er der en række ting, som man bør vide. Du kan læse mere om uskiftet på lige her.

Rådgivning til dødsbo

Husk, det koster ikke noget at stille spørgsmål

Privat skifte

Ved privat skifte står arvingerne selv for bodelingen. Nedenstående krav, skal være opfyldt, for at boet kan udleveres til privat skifte:

  • Alle arvinger skal være enige om at foretage et privat skifte
  • Skifteretten skal antage, at boet er solvent
  • Mindst én af arvingerne er myndig, solvent og er ikke repræsenteret af en værge
  • Afdøde må ikke have udelukket privat skifte i sit testamente
  • Der må ikke være særlige forhold, der taler imod et privat skifte

Privat skifte kan være en besværlig proces, da flere juridiske og økonomiske dokumenter skal udarbejdes og indleveres inden for visse tidsfrister, herunder anmodning om privat skifte, åbningsstatus, boopgørelse og indgivelse af proklama i Statstidende.

Arvingerne skal selv sørge for at sælge ejendomme og andre aktiver, som de ikke ønsker at udtage som en del af deres arv, samt betaling af udgifter og afdødes gæld. Den løbende kontakt med offentlige myndigheder skal varetages af en af arvingerne, medmindre man lader sig repræsentere af en advokat.

 

Fordele ved privat skifte:
  • Billigere end bobestyrerbo, da der er færre krav og dokumenter, som skal udarbejdes
  • Arvingerne har vetoret over alle beslutninger i processen
  • Arvingerne kan frit vælge advokat
  • Privat skifte er mere uformelt end bobestyrerbo

 

Ulemper ved privat skifte:
  • Det er en besværlig juridisk proces, som typisk kræver advokatbistand
  • Arvingerne kan risikere at hæfte personligt og solidarisk for boets gæld, såfremt boet ikke bliver behandlet forsvarligt, eller hvis arvingerne ikke opfylder alle forpligtelser, som skal dækkes af boet

Vi anbefaler altid, at man får bistand af en advokat, hvis boet er udleveret til privat skifte.

  

Boudlæg

Hvis afdøde ikke efterlader sig værdier for mere end højst 45.000 kr. (2019), kan Skifteretten udlevere boet til afdødes nærmeste. Afdødes nærmeste vil som ofte være længstlevende ægtefælle, børn eller øvrige arvinger.

 

Fordele ved boudlæg:
  • Længstlevende ægtefælle har ret til udbetaling af afdødes overskydende skat, men skal ikke betale eventuelt retsskat
  • Modtageren af boudlægget skal hverken betale dødsboskat eller boafgift. Dog kan der komme en retsafgift på 500 kr., såfremt de samlede værdier overstiger 15.000 kr.

 

Ulemper ved boudlæg:
  • Modtageren af boudlægget har normalt pligt til at rydde afdødes bolig, sørge for de praktiske forhold ved begravelsen for afdøde og betale begravelsesomkostninger. Dog skal modtageren ikke betale afdødes regninger

 

Ægtefælleudlæg

Skifteretten kan beslutte at længstlevende ægtefælle kan overtage boet fra afdøde, mod også at overtage afdødes gæld.

Skifteretten kan kun vedtage ægtefælleudlæg, hvis ægtefællernes samlede formue, inklusive særeje, pensioner mv. er under 780.000 kr. (2019). Ægtefællen får dermed ret til at overtages afdødes bo, uden at de øvrige arvinger får indflydelse.

Ved ægtefælleudlæg skal man være opmærksom på, at når længstlevende ægtefælle dør, skal halvdelen af dennes dødsbo deles mellem førstafdødes livsarvinger.

 

Bobestyrerbo

Behandling af dødsboer ved bobestyrer, kan ske på baggrund af følgende:

  • En af arvingerne anmoder herom
  • Afdøde har bestemt det i sit testamente
  • Afdødes bo er insolvent
  • Alle arvingerne er umyndige eller under konkurs

Det er Skifteretten, som udpeger en bobestyrer. Det er afdødes bo, som betaler for udgifterne til bobestyreren.

 

Skal man betale boafgift?

I daglig tale hører vi ofte om arveskatten eller arveafgiften, men den korrekte juridiske betegnelse er boafgift. Som udgangspunkt er kun ægtefæller undtaget fra boafgift.

Fælles for både privat skifte-og bobestyrerbo er, at arvingerne skal betale boafgift og eventuelt en tillægsboafgift. Boafgiften udgør 15% af arven til den enkelte arving, mens der for visse arvinger kan pålægges en tillægsboafgift på 25%.

 

Husk, det koster ikke noget at stille spørgsmål

 

Lad NEMADVOKAT hjælpe dig

Familie- og arveret er et ganske kompliceret juridisk fagområde, hvorfor du med fordel kan benytte en advokat. Vi rådgiver dig om alt inden for dødsbobehandling.

Vores erfarne advokater kender alle de bedste løsninger, og sikrer dig, at alle juridiske processer og dokumenter udføres korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen.

Vi vurderer gratis og uforpligtende din sag, og kommer herefter med et tilbud og en estimeret pris. Ring ind til os nu på tlf. 70 20 41 61.

Husk, det koster ikke noget at spørge!