Guide til køb af ejerlejlighed i København

3 råd til køb af ejerlejlighed i København

Kigger du på ejerlejlighed i København? Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, når man er på boligjagt i hovedstaden. Som det første skal du finde dig nogle interessante boliger, men det er vigtigt, at du undersøger dem nærmere.

Det anbefales at få professionel hjælp af en boligadvokat ved køb i København, som kan rådgive dig om essentielle forhold ved lejligheden. Således sikrer du dig en god bolighandel, hvor du er fuldstændig klar over, hvad det er, du køber. Vi har sammensat tre gode råd, som du kan tage til dig, hvis du kigger på ejerlejlighed i København.

 

 

Forskellen på køb af ejerlejlighed og hus

Som udgangspunkt fungerer køb af lejlighed og hus på samme måde. Der er dog den forskel, at der normalt ikke laves tilstandsrapporterejerlejligheder. Grunden bag dette er, at det rent praktisk vil betyde, at der skal laves en tilstandsrapport for hele ejendommen og alle lejlighederne i bygningen. I praksis er det en omfattende og omkostningstung proces, hvorfor der som oftest ikke laves tilstandsrapporter i forbindelse med køb/salg af ejerlejligheder.

Man skal dog være opmærksom på, at når der ikke er lavet en tilstandsrapport, vil forsikringsselskaberne ikke tilbyde ejerskifteforsikringer. Det betyder, at sælger er ansvarlig for fejl og mangler i 10 år. Det er dog sjældent, at køber får gennemført et krav for fejl og mangler, da det ofte er svært i praksis at få gennemført.

 

Råd 1: Få gennemgået ejendommen

Som boligadvokat anbefaler vi, at du får en byggesagkyndig eller håndværker til at gennemgå lejligheden for fejl og mangler, inden du skriver under på købsaftalen. Det giver dig et overblik over ejendommens tilstand og forventede udgifter til renovering og vedligeholdelse. Disse faktorer kan du bruge til at forhandle et eventuelt prisnedslag, hvis det skulle blive relevant.

 

Råd 2: Hold øje med installationer

Som boligadvokater kan vi anbefale at være særlig opmærksom på lejlighedens installationer i form af VVS og elektriske installationer, faldstammer og rør. Derudover kan du overveje at få lavet en særskilt el-rapport, da der opstår mange problematikker om ulovlige el-installationer i ejerlejligheder.

Derudover bør du undersøge, om der er ulovligt nedsænkede lofter i ejerlejligheden, da der kan være nogle forskellige ting, der ikke må gemmes væk. Ydermere bør du holde øje med, om der er installeret særlige lavvolts-spots, som kan være meget varme og dermed brandfarlige.

Det er ikke kun selve lejligheden, du bør besigtige, men også ejendommens tag, loft, kælder og vinduer. Det skyldes, at man som ejer af en ejerlejlighed er, sammen med de andre ejere, ansvarlig for ejerforeningen og vedligeholdelsen af hovedejendommen med tilhørende udgifter.

Endeligt er det en god idé, hvis du undersøger, hvorvidt lejligheden er lovligt indrettet og benyttet. Det kan eksempelvis være i forbindelse med et ikke-godkendt badeværelse. Du kan undersøge dette i BBR-registret og hos teknisk forvaltning i den pågældende kommune.

 

Råd 3: Undersøg ejerforeningen

Når du køber en ejerlejlighed, indgår du samtidig i et fællesskab, da man eksempelvis er fælles om vedligeholdelse af hovedejendommen, trappevask og renovation. Derfor anbefaler vi som boligadvokater, at du gør klogt i også at gennemgå ejerforeningens vedtægter og referater fra generalforsamlingerne:

  • Hvordan er ejerforeningens økonomi?
  • Hvordan hæfter du i forhold til de lån, der er optaget?
  • Er der planlagt større vedligeholdelsesarbejder på f.eks. tag eller andre fællesarealer? Det kan resultere i væsentlige større udgifter på længere sigt end først formodet.
  • Må du have husdyr i lejligheden?
  • Er der mulighed for at fremleje din lejlighed senere hen?
  • Er der faste fællespligter, som du skal deltage i? F.eks. årlige havedage.

 

Hvorfor købe ejerlejlighed i København?

Det Københavnske boligmarked er præget af høje priser og relativt korte liggetider. Derfor oplever vi som boligadvokater, at en bolighandel nogle gange kan virke forhastet for dig som køber. Men der er nogle essentielle ting, som du bør være opmærksom på. Du bør have styr på ejendommens tilstand, om der er ulovlige installationer og ejerforeningens økonomi. En bolighandel er en stor investering, hvorfor det er en god idé at have et klart billede af den bolig, som du køber, således du ikke fortryder dit køb senere hen.

I København kan du tage i Zoologisk have, opleve koncerter i Royal Arena, tage på shoppetur ned ad Strøget, spise is i Nyhavn eller tage en tur i Tivoli. Er du studerende, har du heller ikke lang vej til f.eks. CBS, KU og KEA. Når du har brug for en læsepause, kan du tage vennerne med i Kongens have, ned til kanalerne eller ud i Kødbyen.

Bosætter du dig i København, kan du forvente gode transportmuligheder, byliv, sightseeing og gode muligheder for shopping. Du bør undersøge de forskellige bydele og finde ud af, hvilken del af byen du kan se dig selv bo i. Du kan eksempelvis undersøge det travle Centrum, det hippe Vesterbro, det multikulturelle Nørrebro, det grønne Østerbro, det trendy Christianshavn eller det populære Islands Brygge.

København er også en fornuftig by at købe lejlighed i, da byen har mange arbejds- og studiepladser. Det betyder, at der er gode muligheder for at sælge sin lejlighed senere hen, da mange har et ønske om at flytte til hovedstaden på et tidspunkt i livet.

 

Lad NEMADVOKAT hjælpe dig

NEMADVOKATs boligadvokater har stor erfaring med køb af ejerlejligheder i København. Derfor kan vi hjælpe dig med at gennemgå købsaftalen, og rådgive dig om væsentlige forhold ved ejendommen, som du skal være opmærksom på.

Med vores køberrådgivning får du en komplet pakke, hvor din personlige rådgiver klarer alle praktiske ting for dig samtidig med, at du får professionel rådgivning om din sag.

Gør det nemt med NEMADVOKAT som din advokat til boligkøb – vi rådgiver når og hvor, det passer dig. Vores processer, såsom digital tinglysning, er sikre og digitale. Der betyder, at vi nemt og hurtigt kan hjælpe dig videre med dit boligkøb. Kontakt os i dag, så du sikrer dig en god bolighandel.

Læs også