Selskabsskat

Selskabsskat

Selskabsskat er betegnelsen for den skat, som alle kapitalselskaber i Danmark skal betale til staten. Satsen for selskabsskat reguleres hvert år, og det er staten, der bestemmer, hvor høj den skal være.

Selskabsskat er den skat, som kapitalselskaberne skal betale til staten – på samme måde, som du kender det fra den personskat, du skal betale som privatperson. Forskellen er, at personskat betales på baggrund af alle dine indtægter, mens selskabsskatten udelukkende bliver betalt af det overskud, der er i virksomheden.

Det betyder altså, at en virksomhed skal betale skat af sit overskud, og det er denne skat, der hedder selskabsskat. Selskabsbeskatning gælder, som navnet antyder, for kapitalselskaber, og skal ikke kun betales af det, der trækkes ud af virksomheden.

 

Hvad er selskabsskat?

Når du er borger i Danmark, skal du betale personskat af hele din indkomst. Det gælder, uanset om der er tale om lønindkomst eller en overførsel fra staten som eksempelvis dagpenge, pension eller SU.

På samme måde er de danske virksomheder underlagt et krav om, at de skal betale skat til staten. Den skat, som virksomhederne betaler, kaldes for selskabsskat. Satsen for selskabsskat bliver reguleret af staten, og den varierer derfor ofte. I 2020 er satsen for selskabsskat 22%.

 

Hvor meget skal man betale i selskabsskat?

De seneste år har selskabsskatten ligget forholdsvist stabilt på 22 % af virksomhedernes skattepligtige overskud. Det betyder, at en virksomhed, der har et overskud på 1.000.000 kr. skal betale 220.000 kr. til staten i selskabsskat.

Skatteprocenten for selskabsskat har ligget højere, og det er først de seneste år, at selskabsskatten er faldet. Der blev i 2013 indgået en politisk aftale om, at selskabsskatten skulle falde fra 25 % i 2013 til 22 % i 2016, hvor den har ligget stabilt lige siden.

Virksomhederne betaler derfor mindre i selskabsskat i dag, end det var tilfældet for 10 år siden.

 

Skal alle virksomheder betale selskabsskat?

Som udgangspunkt skal alle virksomheder, der har et overskud, betale selskabsskat af overskuddet. Virksomheder betaler selskabsskat, mens privatpersoner betaler personskat.

En virksomhed kan ifølge skattelovgivningen have en ikke-selvstændig eller en selvstændig skattepligt. Hvis virksomheden har en ikke-selvstændig skattepligt, er det virksomhedens ejere, som er skattepligtige i forbindelse med overskuddet.

Et selskab skal være en selvstændig juridisk enhed for at betale selskabsskat. Når en virksomhed er selvstændigt skattepligtig, betyder det, at den er skattepligtig i forhold til dens egen indtægt, hvorfor ejernes indtægter ikke har nogen indflydelse herpå.

Som ejer af et selskab, er du først skattepligtig, når du får betalt dit udbytte. Får du udbetalt udbytte af virksomheden, skal du betale udbytteskat. Det er udelukkende muligt at få udbetalt udbyttet, hvis der er et overskud i virksomheden.

Oversigten over selvstændigt skattepligtige virksomheder tæller blandt andet:

 

Skal jeg betale selskabsskat i en personlig virksomhed?

Når du driver en personlig virksomhed som eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, er der ikke tale om en selvstændigt skattepligtig virksomhed. Her bliver du i langt de fleste tilfælde beskattet efter de almindelige skatteregler for personlig indkomst.

I visse tilfælde er der mulighed for at gøre brug af virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Du bør dog være opmærksom på, at denne type virksomheder alligevel er underlagt krav om at følge den regnskabspraksis, der står beskrevet i virksomhedsskatteloven.

 

Hvornår skal der betales selskabsskat?

Der skal betales selskabsskat to gange om året – d. 20. marts og d. 20. november hvert år. Selskabsskat betales forud og beregnes på baggrund af, hvad selskabet forventer, overskuddet bliver for det indeværende regnskabsår.

Hvis man ønsker det, er der mulighed for også at betale d. 1. februar. Typisk vil det være, hvis man ønsker at undgå eller minimere en eventuelt restskat, fordi overskuddet har været større end forventet.

 

Hvordan udregner man sin selskabsskat?

Selskabsskatten bliver beregnet på baggrund af virksomhedens overskud. Overskuddet er betegnelsen for det, der er tilbage, når omkostningerne er fratrukket udgifterne. Omkostningerne dækker blandt andet udgifter til løn, renteudgifter, afskrivninger på inventar, varelager, driftsmidler og lignende udgifter.

I selskabets resultatopgørelse fremgår det, hvor stort overskuddet er før skat. Revisoren laver typisk nogle skattemæssige reguleringer, som har til formål at få det, der kaldes det skattemæssige resultat.

Hvis der er overskud, betales der den gældende sats i selskabsskat, som i 2020 er på 22 %. Er der underskud, skal der ikke betales selskabsskat, da dette udelukkende betales af overskuddet.

Det er muligt at modregne eventuelt underskud fra et regnskabsår i overskuddet for det følgende. Hvis der er det samme beløb i overskud, som der var i underskud i det forrige år, slipper selskabet derfor for at betale selskabsskat. På den måde har selskaberne lettere ved at klare sig gennem de år, der ikke giver overskud.

Hvis man vurderer, at det forventede overskud, der er angivet, bliver større eller mindre end forventet, kan man ændre i sine aconto-indbetalinger på et senere tidspunkt.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

 

Hvordan betaler man selskabsskat?

Du indberetter selskabsskatten til SKAT via TastSelv Erhverv, som du finder på Skats hjemmeside. Brug følgende fremgangsmåde:

  1. Log på TastSelv Erhverv med dit NemID
  2. Vælg fanebladet “Skat” for at gå til TastSelv Selskabsskat.
  3. Angiv størrelsen på dine aconto-indbetalinger.

Når regnskabsåret slutter, skal der udarbejdes en årsrapport, som indsendes til Erhvervsstyrelsen. Herudover skal der indberettes en selvangivelse. Årsrapporten skal senest indsendes til Erhvervsstyrelsen efter 5 måneder.

For selvangivelsen er fristen 6 måneder, efter regnskabsåret er afsluttet. Er der restskat, som skal betales i forbindelse med selskabsskatten, skal denne betales senest d. 20. november samme år.

 

Hvad er forskellen på selskabsbeskatning og virksomhedsskat?

Kapitalselskaber som anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) samt foreninger og fonde er underlagt selskabsbeskatning. Det betyder, at det er virksomheden, der skal betale skat, fordi denne betegnes om en selvstændig enhed.

Pengene har altså ikke indflydelse på ejernes private indkomst og formue, da udgifterne til SKAT trækkes fra årsregnskabet. Dette står i kontrast til virksomhedsskatten, da det ikke er virksomheden, der skal afregne skatten, men derimod ejeren eller ejerne selv.

Hvis du driver en personlig virksomhed – eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab – er det dig selv, der skal betale skat af overskuddet i virksomheden. Du er underlagt en selvstændig skattepligt, hvorfor det er dit ansvar, at skatten betales.

Som ejer af en personlig virksomhed, har du typisk tre muligheder for beskatning:

  • Personskat
  • Kapitalafkastordningen
  • Virksomhedsskatteordningen

Der er flere forskellige faktorer, der har indflydelse på, hvilken virksomhedsskat, der giver bedst mening i dit tilfælde. Ofte er det en god idé at kontakte en revisor, som kan hjælpe dig med at vurdere, hvilken ordning du bør gøre brug af.

 

Hvor stor en del af omsætningen skal der betales selskabsskat af?

I princippet er det ligegyldigt, hvor meget din virksomhed omsætter for, når det kommer til selskabsskat. Det er udelukkende overskuddet i virksomheden, der skal betales selskabsskat af – altså dét, der er tilbage af omsætningen, når virksomhedens udgifter er trukket fra.

Eksempel: Din virksomhed har omsat for 2.000.000 kr. i 2020. Når udgifterne er trukket fra, er der 600.000 kr. tilbage, som er virksomhedens overskud. Det er derfor udelukkende de 600.000 kr. der skal betales skat af.

Selskabsskatten er på 22 %, hvorfor virksomheden skal betale 132.000 kr. i selskabsskat.

 

Hvorfor skal der betales selskabsskat?

Formålet med at betale selskabsskat er identisk med det, der gælder for personskatten. Der skal penge til for at holde den danske velfærdsstat kørende, så borgerne kan få adgang til gratis uddannelse, lægehjælp og andre velfærdsydelser.

Uanset, om man er privatperson eller driver en virksomhed, skal vi bidrage til at holde velfærdsstaten kørende. Derfor er der både personlig beskatning og selskabsskat.

 

Der gælder særlige regler for første regnskabsår

Hvis du stifter et selskab et stykke inde i regnskabsåret, kan du i visse tilfælde have helt op til 18 måneder i det første regnskabsår. Starter du eksempelvis din virksomhed 1. juli, kan du vælge først at afslutte regnskabsåret d. 31. december det efterfølgende år.

Du kan også vælge at afslutte regnskabet i samme kalenderår, som det blev stiftet. Langt hen ad vejen bestemmer du altså selv, hvor langt dit første regnskabsår skal være, så længe perioden ikke overstiger 18 måneder.

 

Selskabsbeskatning i forskudte regnskabsår

Vælger du et forskudt regnskabsår, skal du være opmærksom på, at både udregningen og betalingen af selskabsskatten bliver en smule mere avanceret. Samtidig får du en fordel, da selskabet kan undgå at skulle betale restskat.

Det skyldes, at indbetalingen af din selskabsskat stadig følger kalenderåret. Hvis din virksomheds regnskabsår går fra d. 1. juli til d. 31. juni, skal den anden aconto-rate betales d. 20. november i det kalenderår, hvor dit regnskabsår slutter, hvorfor det altså er afsluttet.

Du kender derfor resultatet for regnskabsåret, før du skal foretage den sidste aconto-indbetaling. På den måde kan du nå at justere denne, så du betaler al din skat og dermed undgår at skulle betale renter af restskatten.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

Læs også